Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1395 af 04/12/2017

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til medvirken ved oplysning af sager ved Tvangsbehandlingsnævnet § 1

Når en sag indbringes for Tvangsbehandlingsnævnet skal den læge eller tandlæge, der har truffet beslutning om tvangsbehandling eller andre tvangsindgreb efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, samlet fremsende sagens akter, herunder

  1. Udskrift af tvangsprotokoller, jf. § 15, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

  2. Kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb.

  3. En erklæring om den besluttede tvang, jf. § 16 c, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

  4. Et udfyldt klageskema udfærdiget af Styrelsen for Patientsikkerhed.

  5. Kopi af den erklæring, der er udfærdiget efter § 10, stk. 2, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, hvis en sådan foreligger.

Stk. 2. Klageskemaet efter stk. 1, nr. 4, benævnes i denne bekendtgørelse herefter oplysningsskemaet.

Detaljer

Relateret indhold