Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 7 af 04/01/2019

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser § 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på firmapensionskasser omfattet af § 2 i lov om firmapensionskasser.

Stk. 2. Bestyrelsen henholdsvis direktøren i en firmapensionskasse skal tage stilling til, hvilke foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes. Hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige, vil afhænge af firmapensionskassens forretningsmodel, herunder af

  1. arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensionskassens risici og aktiviteter,

  2. firmapensionskassens størrelse,

  3. firmapensionskassens struktur og strukturen af den koncern, hvori firmapensionskassen måtte indgå,

  4. de forretningsmæssige og geografiske områder, som firmapensionskassen opererer på,

  5. de ydelser, som firmapensionskassen tilbyder, og

  6. de finansielle produkter, som firmapensionskassen handler med.

Stk. 3. I firmapensionskasser med omfattende eller meget komplekse aktiviteter på et eller flere risikoområder skal firmapensionskassens bestyrelse og direktør løbende vurdere, om det er nødvendigt at supplere bekendtgørelsens krav med yderligere tiltag.

Detaljer

Relateret indhold