I medfør af § 17, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes:
Forskrifter udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs kundgøres i Lovtidende, medmindre andet følger af §§ 2-6 i denne bekendtgørelse.
Søfartsstyrelsen kan beslutte, at regler, foranstaltninger og generelle og konkrete forbud eller påbud udstedt i medfør af § 6 i lov om sikkerhed til søs kundgøres i Efterretninger for Søfarende.
Oversigt over påbudt indhold af skibsmedicinkister kundgøres ved, at oversigten lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen.
Internationale vedtagelser, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen. 1)
De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende klassifikationsselskaber.
De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af standardiseringsorganisationer om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende standardiseringsorganisationer.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 952 af 14. september 2006 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs ophæves.
/ Anita Vedsø Larsen
Officielle noter