I medfør af § 5 a og § 5 b i arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 644 af 8. juni 2016, fastsættes:
Kroer kan anvende kongekronen på følgende betingelser:
Kroen bærer ordet "kro" i sit navn.
En tidligere ejer af kroen var kongeligt privilegeret.
Kroen er offentlig tilgængelig, og der serveres mad og drikke, som kan indtages på stedet.
Hvor kroens hovedbygning ifølge Bygnings- og Boligregisteret er opført efter 1912, skal denne fremstå med et arkitektonisk udtryk fra tiden før 1912.
Stk. 2. På foranledning af en kroejer, oplyser Rigsarkivet om, hvorvidt en tidligere ejer af en konkret kro var kongeligt privilegeret, jf. stk. 1, nr. 2.
Kroer kan anvende kongekronen på:
krobygningen,
et henvisningsskilt på den matrikel, hvor krobygningen er beliggende f.eks. ved indkørslen til kroen, og
på en hjemmeside, brevpapir og lignende, hvis den indgår som en naturlig del af en fotografisk gengivelse af krobygningen eller/og krobygningens nære omgivelser.
Skilte med kongekronen, der opsættes efter denne bekendtgørelses ikrafttrædelse, skal være ledsaget af teksten "Kro med tidligere kongeligt privilegeret ejer".
Stk. 2. Teksten "Kro med tidligere kongeligt privilegeret ejer" skal fremgå under kongekronen og være læsbart på afstand.
Ejere af kroer, som ønsker at gøre brug af muligheden for at anvende kongekronen, skal anmelde et sådant ønske til Rigsarkivet inden 2 år efter bekendtgørelses ikrafttrædelse. Herefter bortfalder muligheden for at anmelde et sådant ønske om at anvende kongekronen.
På baggrund af en anmeldelse jf. § 4, træffer Rigsarkivet afgørelse om, hvorvidt kroen opfylder betingelserne for at kunne anvende kongekronen, jf. § 1. I spørgsmål om en kros arkitektoniske udtryk, jf. § 1, nr. 4, kan Rigsarkivet indhente en udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 2. I forbindelse med anmeldelsen skal ejeren af en kro hvor kroens hovedbygning ifølge Bygnings- og Boligregisteret er opført efter 1912 indsende et fotografi af kroens hovedbygning som dokumentation for det arkitektoniske udtryk.
Foreninger og virksomheder kan ansøge Rigsarkivet om tilladelse til at anvende kongekronen i deres logo.
Foreningers og virksomheders ansøgning skal indeholde en dokumentation for eller sandsynliggørelse af de i § 8 omtalte forhold.
Stk. 2. Foreningers og virksomheders ansøgning skal indeholde en gengivelse af logo, hvori kongekronen indgår.
Stk. 3. Foreningers ansøgning skal indeholde foreningens vedtægter.
Stk. 4. Virksomheders ansøgning skal indeholde en beskrivelse af virksomheden.
Anvendelsen af kongekronen skal kunne begrundes historisk. I Rigsarkivets vurdering lægges endvidere vægt på et eller flere af følgende forhold:
Foreningen og virksomheden har fået tilladelse af et medlem af kongehuset til at kalde sig "Kongelig".
Foreningen og virksomheden har fået tilladelse af en statslig myndighed til at kalde sig "Kongelig".
Et tidligere medlem af kongehuset har repræsenteret foreningen eksempelvis som æresmedlem.
En forenings tilladelse til at anvende kongekronen er betinget af, at foreningen ikke ændrer formål.
Tilladelsen for virksomheder til at anvende kongekronen gives til virksomhedens ledelse og kan ikke overdrages.
Rigsarkivet vurderer, om en forening og virksomhed lever op til kravene efter denne bekendtgørelse og kan til enhver tid trække en tilladelse til at anvende kongekronen tilbage, hvis foreningen eller virksomheden ikke længere lever op til betingelserne.
Afgørelser truffet af Rigsarkivet i henhold til bekendtgørelsen kan påklages til kulturministeren.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt til den pågældende.
Klage over Rigsarkivets afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives skriftligt til Rigsarkivet, der videresender klagen til Kulturministeriet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse samt Rigsarkivets udtalelse om sagen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
/ Katrine Tarp
