BEK nr 1295 af 14/11/2018
Skatteministeriet
Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) § 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse for
-
elselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, samt kommuner, der driver netvirksomhed m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,
-
andelsforeninger, brugsforeninger og foreninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3 a og 4,
-
virksomheder, der beskattes efter kulbrinteskatteloven,
-
virksomheder, der beskattes efter tonnageskatteloven,
-
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber og lignende finansielle virksomheder, herunder virksomheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, og 5 b,
-
gensidige forsikringsforeninger og investeringsforeninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 5 a,
-
erhvervsdrivende dødsboer,
-
selskaber, der sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A, som i det forudgående indkomstår var sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 A, eller som beskattes af en genbeskatningssaldo efter § 15 i lov nr. 426 af 6. juni 2005,
-
skattepligtige juridiske personer, herunder erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, der for det pågældende indkomstår har en nettoomsætning på mere end 100 mio. kr., og
-
erhvervvirkssomhed med flere end to ejere, hvor resultatet beskattes som personlig indkomst, herunder efter virksomhedsskatteloven, og hvor ingen af ejerne deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang, medmindre virksomheden er omfattet af reglerne om fælles skatteregnskab, jf. ligningslovens § 29.
Stk. 2. Ved sambeskatning anvendes beløbsgrænsen i stk. 1, nr. 9, på den samlede nettoomsætning for selskaberne, der skal sambeskattes.