BEK nr 1296 af 14/11/2018
Skatteministeriet
Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) § 18
Interessenter, komplementarer, kommanditister og partredere (deltagere), der ikke er omfattet af ligningslovens § 29, kan vælge at lade bestemmelserne om udarbejdelse af det skattemæssige årsregnskab i kapitel 4 og 5 opfylde af det pågældende interessentskab, kommanditselskab eller partrederi, som herefter udleverer årsregnskabet med tilhørende korrektioner og specifikationer til deltagerne til brug ved disses indkomstopgørelser.
Stk. 2. Deltagerne skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst specificere deres indkomst fra deltagelse i interessentskabet, kommanditselskabet eller partrederiet.
Stk. 3. Anvender deltagerne skattemæssige periodiserings- eller værdiansættelsesmetoder eller foretager skattemæssige af- eller nedskrivninger, der afviger fra årsregnskabet som nævnt i stk. 1, skal alle korrektioner anføres særskilt.