I medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 297 af den 17. juni 2021 fastsættes:
Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation for tabt omsætning eller indtægt til leverandører, som tidligere har haft aftaler med større arrangementer, og som havde en berettiget forventning om at indgå lignende aftaler i perioden 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021**.**
Stk. 2. Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder for leverandører, jf. § 3, nr. 5, der havde en berettiget forventning om at være leverandør til arrangementer, der havde været planlagt til at være afholdt i Danmark i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
Stk. 3. Retten til kompensation, jf. stk. 1, tilkommer leverandøren, jf. § 3, nr. 4.
Institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 3, nr. 7, er ikke omfattet af kompensationsordningen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Tab: Tabt omsætning eller tabt indtægt i form af leverandørens andel af en forventet direkte eller indirekte aftale med et større arrangement i perioden 1. maj 2021 til 30. september 2021, der ikke er godtgjort på anden vis. Tabet opgøres ud fra leverandørens andel af en tilsvarende direkte eller indirekte aftale med et tilsvarende arrangement i perioden den 1. maj 2020 til den 30. september 2020 eller i en alternativ referenceperiode, jf. § 6.
Aftale: En bindende forpligtelse mellem leverandøren og en anden leverandør eller arrangør om at levere en ydelse på et specificeret fremtidigt tidspunkt.
Arrangementer: Enkeltstående begivenheder i Danmark, der er enestående i deres indholds- og/eller formidlingsmæssige udtryk fra gang til gang, og som er planlagt til at finde sted mindre hyppigt end dagligt (højest hver anden dag) eller dagligt i en afgrænset periode af op til fire ugers varighed. Perioden på op til fire uger gælder for hver lokation, hvor et arrangement afholdes. Arrangementet skal have været åbent for offentlig tilmelding og deltagelse og have haft et forventet deltagerantal på mere end 350 personer samtidigt. Arrangementet skal være aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19.
Omsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal virksomheden opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Virksomheden skal medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser m.v., som er solgt fra den danske virksomhed, således at omsætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen.
Leverandør:
a) En privatretlig juridisk person og personligt ejet virksomhed der senest den 6. marts 2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvis omsætning er direkte relateret til leverancer til større arrangementer, der er aflyst, udskudt eller væsentligt ændrede som følge af COVID-19.
b) Fysisk person med cpr-nr. og fast arbejdssted i Danmark, og hvis indtægter er direkte relateret til leverancer til større arrangementer, der er aflyst, udskudt eller væsentligt ændrede som følge af COVID-19.
Leverandøren modtager kompensation for en andel af en forventet direkte eller indirekte aftale med et større arrangement i perioden 1. maj 2021 til 30. september 2021, der ikke er godtgjort på anden vis.
Stk. 2. Der ydes ikke kompensation for de dele af aftalen, som leverandøren er aftaleretligt forpligtet til at betale videre til egne leverandører.
Stk. 3. Lønmodtagere der modtager A-indkomst kan ikke selvstændigt søge som leverandører.
Stk. 4. Der ydes ikke kompensation for udgifter, som godtgøres leverandøren på anden vis, herunder ved forsikring og anden statslig kompensationsordning.
En leverandør, der modtager kompensation, jf. § 7, stk. 3, kan maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 1,8 mio. EUR indtil den 31. december 2021. Beregningen af, om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.
Stk. 2. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation til en leverandør under Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én enhed.
Perioden fra og med den 1. maj 2020 til og med den 30. september 2020 anvendes som referenceperiode for omsætningen og dokumentationsperiode for aftaler i forbindelse med større arrangementer.
Stk. 2. Hvis en leverandør, grundet helt særlige omstændigheder som for eksempel barsel, sygdom, brand eller dokumenterbare beslutninger om midlertidigt ophør af kompensationsberettiget aktiviteter som følge af COVID-19 vurderer at referenceperioden ikke er retvisende for leverandørens omsætning, kan leverandøren søge om at benytte en alternativ referenceperiode i henhold til stk. 3.
Stk. 3. En leverandør, der får en godkendelse efter stk. 2, kan som alternativ referenceperiode anvende én af følgende:
Perioden fra og med den 1. maj 2019 til og med den 30. september 2019, jf. dog nr. 2 og 3.
Perioden fra og med den 1. maj 2018 til og med den 30. september 2018, jf. dog nr. 3, hvis der ligeledes foreligger særlige omstændigheder ved perioden efter nr. 1.
Perioden fra og med den 1. maj 2017 til og med den 30. september 2017, hvis der ligeledes foreligger særlige omstændigheder ved perioden efter nr. 1 og 2.
Der ydes kompensation, jf. stk. 3, for den andel af den tidligere aftale(r)’s kontraktsum, jf. § 8, som leverandøren ikke var aftaleretligt forpligtet til at betale til leverandører til leverandører.
Stk. 2. Retten til kompensation er betinget af, at leverandøren kan sandsynliggøre, at de havde en berettiget forventning om at skulle have leveret lignende vare eller ydelse i 2021 som i referenceperioden, fx via skriftlig korrespondance.
Stk. 3. Det kompensationsberettigede beløb, jf. stk. 1, opgøres efter følgende procentsatser:
90 pct., hvis leverandørens andel af den samlede kontraktsum har været fra 0 kr. – 50.000 kr.
85 pct., hvis leverandørens andel af den samlede kontraktsum har været fra 50.001 kr. – 100.000 kr.
75 pct., hvis leverandørens andel af den samlede kontraktsum har været fra 100.001 kr. – 200.000 kr.
65 pct., hvis leverandørens andel af den samlede kontraktsum har været fra 200.001 kr. – 600.000 kr.
50 pct., hvis leverandørens andel af den samlede kontraktsum overstiger 600.000 kr.
Stk. 4. Kompensation efter denne bekendtgørelse må ikke bidrage til, at leverandørens omsætning i perioden 1. maj 2021 til 30. september 2021 overstiger omsætningen i den anvendte referenceperiode, jf. § 6.
Stk. 5. Kompensationen kan maksimalt udgøre leverandørens øjeblikkelige likviditetsmangel.
Stk. 6. For fysiske personer, er retten til kompensation betinget af at den samlede skattepligtige indkomst i 2021 ikke overstiger 800.000 kr.
Stk. 7. Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at leverandøren for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som denne er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at leverandøren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med leverandøren, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori leverandøren indgår.
Der ydes alene kompensation for forventede leverancer til arrangementer, der havde været planlagt til at være afholdt i Danmark i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021, der er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som følge af forbud eller restriktioner i medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med håndtering af COVID-19 eller andre beslægtede bekendtgørelser udstedt med hjemmel i epidemiloven.
Der ydes alene kompensation for forventede leverancer til arrangementer i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021, som:
har været dokumenterbart planlagt senest den 6. april 2020, eller
er en fast tilbagevende begivenhed, som er dokumenterbart planlagt til afholdelse i kompensationsperioden, jf. § 1, stk. 2.
Ansøgning om udbetaling af kompensation indsendes til Erhvervsstyrelsen via en digital løsning (blanket), som tilgås via virk.dk, senest den 31. oktober 2021.
Stk. 2. Blanketten vedlægges dokumentation som foreskrevet i § 11.
Stk. 3. Leverandører med forventning om leverancer til flere arrangementer, der søges kompenseret efter denne bekendtgørelse, kan vælge at ansøge i én samlet ansøgning.
Leverandøren skal på forlangende i ansøgningsblanketten, jf. § 10, eller på forespørgsel fra Erhvervsstyrelsen indsende supplerende dokumentation for bl.a. følgende:
At leverandøren havde indgået direkte eller indirekte aftale med en arrangør om at levere en ydelse i forbindelse med et større arrangement i den anvendte referenceperiode, jf. § 6.
At leverandøren sandsynligvis skulle have leveret samme vare eller ydelse i 2021 som i referenceperioden, fx via skriftlig korrespondance.
At leverandøren ikke søger om kompensation som svarer til de dele af aftalen fra referenceperioden, som leverandøren var aftaleretligt forpligtet til at betale til egne leverandører.
At ydelsen som leverandøren skulle have leveret ved arrangementet, ikke er blevet leveret til anden side.
Leverandørens samlede omsætning i referenceperioden.
Leverandørens samlede forventede omsætning i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
At den ansøgte kompensation er nødvendig for at imødegå likviditetsmangel, jf. § 7, stk. 5.
Stk. 2. Leverandøren skal i ansøgningen under strafansvar, jf. § 20, på tro og love erklære sig på, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte. Leverandøren skal endvidere erklære sig på:
At leverandøren ikke var kriseramt den 31. december 2019.
At leverandøren er opmærksom på, at virksomheden ikke må modtage støtte på tværs af COVID-19-ordninger godkendt under afsnit 3.1 i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak, som overstiger det maksimale tilladte støttebeløb (1,8 mio. EUR).
At leverandøren er opmærksom på, at virksomheden skal overholde betingelser, herunder bestemmelser om kumulation og maksimale støtteintensiteter, i øvrige støtteordninger i henhold til de minimis-forordningerne eller i henhold til gruppefritagelsesforordningerne.
Stk. 3. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på virk.dk.
Stk. 4. Leverandøren skal i ansøgningen under strafansvar, jf. § 20, på tro og love endvidere erklære, at leverandøren for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som denne er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 7, stk. 7, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 7, stk. 7, jf. § 7, stk. 8, som hovedformål eller et af hovedformålene.
I forbindelse med ansøgninger om kompensation for 50.000 kr. eller mere, kræves revisorerklæring udarbejdet af uafhængig, godkendt revisor som dokumentation for § 11 stk. 1, nr. 5.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, jf. stk. 1.
Stk. 3. Der kan ydes godtgørelse for op til 80 pct. af dokumenterbare udgifter, dog højest udgifter op til 8.000 kr. til udarbejdelse af en erklæring efter stk. 1.
Erhvervsstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre mv., jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 7, stk. 7 og 8, vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb i forhold til leverandørs størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge leverandører, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde rette henvendelse til en for sagen relevant 3. part, herunder arrangør mv., for at verificere leverandørens afgivne oplysninger i henhold til stk. 2 og 4 samt § 11.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 2, 4 og 5 en frist for indsendelse af oplysningerne.
Stk. 8. Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 7.
Udbetaling af kompensation vil ske direkte til leverandøren, når de i bekendtgørelsen fastsatte krav til dokumentation for tab mv. er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Der udbetales ikke kompensation for tab, hvor den fremsendte dokumentation er utilstrækkelig, jf. § 13, stk. 8.
Stk. 2. Udbetaling af kompensation sker direkte til leverandørens NemKonto.
Leverandøren skal senest den 1. marts 2022 indsende en opgørelse over virksomhedens faktiske omsætning i perioden den 1. maj 2021 til 30. september 2021 til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Hvis leverandørens faktiske omsætning i perioden den 1. maj 2021 til 30. september 2021 eller øvrige oplysninger angivet efter § 10, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker, jf. § 6, i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om leverandørens oplysninger, har resulteret i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ikke den foreskrevne dokumentation indsendes inden for den i stk. 1, foreskrevne frist eller frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, samt hvis dokumentationen i øvrigt vurderes utilstrækkelig.
Stk. 4. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel for samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over.
Stk. 5. Viser resultatet af slutafregningen, at virksomheden skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Retten til kompensation bortfalder, hvis leverandøren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation.
Stk. 2. I de i stk. 1, nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.
Stk. 3. Retten til godtgørelse efter § 11, stk. 4, bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis ansøgeren endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Erhvervsstyrelsen kan af leverandøren, dens ledelse og den revisor, som i henhold til § 12, har udarbejdet en erklæring, forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt. Erhvervsstyrelsen kan endvidere stille krav om, at de i medfør af de indsendte oplysninger dokumenteres med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 7, stk. 6-8 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.
Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.
Stk. 2. Afdragsordningen løber i op til et år, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse ansøgeren om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.
Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, som vedrører frivillige foreninger, kan påklages til Erhvervsministeriet.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), dog ikke frivillige foreninger, strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. august 2021.
/ Katrine Winding
Arrangør: En juridisk person, der inden den 6. marts 2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og som er hovedansvarlig for forberedelsen af et arrangement, der er aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som følge af COVID-19 i referenceperioden, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, jf. dog § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra 1.maj 2020 til 30. juni 2020, eller bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større kultur- og idrætsarrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger eller senere beslægtede bekendtgørelser som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger.
Væsentligt ændret: Arrangement der afvikles med væsentligt færre eller helt uden deltagere/tilskuere, end det var dokumenterbart planlagt til, før der blev iværksat foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19).
Institutioner inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber mv., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør over halvdelen og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.
Stk. 8. Såfremt leverandøren indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem leverandøren og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 7, som hovedformål eller et af hovedformålene.