Bekendtgørelse om kommuners deltagelse i visse CO2-fangstaktiviteter
I medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1705 af 30. december 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på kommuners deltagelse i visse CO2-fangstaktiviteter, med henblik på, at kommunerne kan finansiere CO2-fangstaktiviteter.
Kommuner, som deltager i CO2-fangstaktiviteter i medfør af § 3, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, kan herudover deltage i følgende aktiviteter:
Salg af klimakreditter.
Salg af indfanget CO2 med henblik på anvendelse (CCU).
Salg af røggas indeholdende CO2.
Stk. 2. Kommunens deltagelse i aktiviteterne i stk. 1 skal være i overensstemmelse med regler for kommunal deltagelse i CO2-fangstaktiviteter i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, herunder at deltagelsen i aktiviteterne skal ske på kommercielle vilkår i et kapitalselskab.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Henrik Sulsbrück