I medfør af § 13, stk. 2-5, § 14, stk. 3, § 16, stk. 2, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, §§ 26-28, §§ 30-31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og § 2, stk. 1 og 9, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsen finder anvendelse for:
Virksomheder, der efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal eller kan anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.
Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
Register for Gødningsregnskab: Det register, der er oprettet i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter § 2, stk. 2 eller 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Kunstgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske.
Husdyrgødning: Følgende typer af gødning, herunder i afgasset eller forarbejdet form:
a) Fast husdyrgødning.
b) Flydende husdyrgødning.
c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.
d) Bundfald: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.
e) Blandinger af a-d.
f) Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer.
Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller urea.
Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret eller registreres i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Stk. 2. Virksomheder, der kan registreres i medfør af § 2, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2020. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.
Stk. 3. Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af § 2, stk. 7, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2020.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.
Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes:
Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2018 og 2019) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2020) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger:
Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.
Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling.
Kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter.
Den planperiode, kontrakten omfatter.
Kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
For nyregistrerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan kvælstofnorm for brødhvede anvendes på de betingelser, der er nævnt i § 4. Dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
Ved afsætning af en afgrøde kan en virksomheds afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.
Ved anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. For planperioden 2019/2020 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der er i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.
Stk. 2. Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.
Stk. 3. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. For planperioden 2019/2020 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.
Stk. 4. Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 17. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 17.
Stk. 5. Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvælstofkvoten efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og JB-nr, jf. bilag 1, tabel 1.
Stk. 2. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.
Stk. 3. Kvoten beregnes som marken angivet i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 4. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
Stk. 5. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4. Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 og i bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
En virksomhed kan fravige det JB-nr., der er fastsat for marken, hvis virksomheden på baggrund af teksturmålinger, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1, kan dokumentere en anden jordbundstype.
Stk. 2. Hvis jordbundstypen fastsættes ud fra teksturmålinger, skal der udtages en jordprøve for hver påbegyndt femte ha, hvor jordbundstypen ændres. Udtagningen af jordprøverne skal kunne dokumenteres af indtegnede prøvelinjer pr. mark. Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol.
Stk. 3. Teksturanalyserne af jordprøverne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af teksturanalyser af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Teksturanalyserne skal kunne forevises ved kontrol.
Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberette gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 41, til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2020.
Stk. 2. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger:
Et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
Marknr. for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
Markernes afgrøder i planperioden.
Markernes jordtype angivet med et JB-nr.
Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.
Markens forfrugt.
Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.
Stk. 3. Det samlede landbrugsareal opgøres som virksomhedens arealer med et gødningsbehov samt udyrkede
og udtagne arealer.
Stk. 4. Ændringer i indberetning efter stk. 1 kan foretages ind til den 31. marts 2021. Ændringer skal foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.
Stk. 5. Indberetninger og ændringer af indberetninger efter stk. 1 skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.
Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2021.
Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Hvis den ophørende virksomhed har givet den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skriftlige oplysninger som nævnt i gødskningslovens § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed dog ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden.
Stk. 3. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.
Stk. 4. Indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.
Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen kan godkende andre skemaer.
Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse, skal, jf. dog stk. 5, indeholde følgende oplysninger:
Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.
Det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse.
Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.
Den andel af det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor, jf. § 20, stk. 1, § 21, stk. 4, 2. pkt., og § 22.
Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3. Virksomheder, der i planperioden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse fra en anden virksomhed, skal skriftligt bekræfte at have modtaget de oplysninger, som fremgår af stk. 2.
Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 14 stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Dokumentation for overdragelsen i form af modtagers skriftlige bekræftelse skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 5. Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
det totale indhold af kvælstof og fosfor og
den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Stk. 2. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg.
Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 5. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.
Stk. 6. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 7. Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for protein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet. For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om henholdsvis proteinkoncentrationen og fosforindholdet fra relevante fodercentraler.
Stk. 3. Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt:
Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
Analyse af indhold af råprotein og fosforindhold i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Biogasanlæg skal beregne indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, jf. nærværende bekendtgørelses §§ 15-17 samt § 21, stk. 6, jf. dog stk. 2. Biogasanlæg skal endvidere fastsætte det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 2. Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan alternativt få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 3. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 20, stk. 2. Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 20, stk. 2. Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 4 og 5, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 18, stk. 3.
Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 20, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
Svinegylle: 75 pct.
Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.
Dybstrøelse: 45 pct.
Husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5: 65 pct.
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning beregnes den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19.
Stk. 3. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle.
Stk. 4. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 18, stk. 3. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning beregnes som den mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, som er tilført virksomheden i planperioden.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
Spildevandsslam: 45 pct.
Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
Grønsaft: 40 pct.
Have- og parkaffald: 0 pct.
Kød- og benmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.
Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6: 40 pct.
Stk. 5. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, nr. 6 og 7, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. Dokumentationen skal kunne forevises ved kontrol. Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen samt dato for levering.
Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.
Virksomhedens primolager af fosfor i bioaske fastsættes ved beregning eller måling ved planperiodens start 1. august 2019 fradraget den mængde fosfor i bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 efter planperiodens afslutning til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2020. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.
Stk. 2. Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske. Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3. For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, må det samlede ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i henholdsvis kg kvælstof og kg fosfor.
Stk. 4. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 5. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2020. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.
Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.
Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 32, stk. 1, før udløbet af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm, skal den ophørende virksomhed give den overtagende virksomhed skriftlige oplysninger efter gødskningslovens § 32, stk. 2, senest en måned efter ophørstidspunktet.
Stk. 2. Stk. 1 og gødskningslovens §§ 32 og 33 gælder tilsvarende i tilfælde, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 3. Ændringer som følge af ophør af ejerforhold, brugsret eller kreditorforfølgning, jf. stk. 1 og 2, skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11.
Stk. 4. Erklærer den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, at forbruget af kvælstof og fosfor som omhandlet i gødskningslovens § 33, stk. 3, henregnes til denne virksomhed, skal erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.
Stk. 5. Skriftlige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal angives på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.
Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 34, stk. 1, før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i de gødningstyper, der er nævnt i gødskningslovens § 34, stk. 1, skal virksomheden senest en måned efter overdragelsen opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 18, stk. 3.
Stk. 4. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres på grundlag af
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 5. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres på grundlag af
mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
mængden af forbrugt fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
For nyregistrerede virksomheder gælder følgende:
Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2019 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2019, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Statusopgørelsen skal foretages på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kunstgødning i planperioden 2018/2019 og oplysninger om udbragt kunstgødning i samme periode. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.
Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.
Stk. 2. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger:
Modtagers CVR-nummer.
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
Typen af kunstgødning.
Den totale mængde af kunstgødning.
Stk. 3. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger:
Hvilke typer af kunstgødning.
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
Stk. 4. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger:
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.
Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.
Typen af kunstgødning.
Stk. 5. For indberetninger efter stk. 1-3 skal indberetningen medtage kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 6. Virksomheder registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i § 26, stk. 4, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 1 for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2019/2020.
Stk. 7. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har afsat gødning til i planperioden:
Offentligt ejede virksomheder, der afsætter anden organisk gødning.
Fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse.
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske.
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske.
Stk. 2. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 5:
Modtagers CVR-nummer.
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
Typen af gødning.
Den totale mængde gødning.
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.
Stk. 3. Ved afsætning af gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af kunstgødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet set er afsat.
Stk. 4. Ved afgivelse af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning skal indberetningen, jf. stk. 2 og 3, endvidere indeholde oplysninger om det gennemsnitlige fosforloft.
Stk. 5. Ved afgivelse til private skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er afgivet til private.
Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
Fælles biogasanlæg, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning.
Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
Hvilke registrerede virksomheder efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.
Typen af gødning, der er modtaget.
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.
Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.
Stk. 3. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper samt de totale kvælstof- og fosformængder der samlet er modtaget fra disse virksomheder.
Forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende.
Stk. 3. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende.
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.
Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.
Overtrædelse af § 4, stk. 5, § 11, § 12, § 13, stk. 1, 2, 4, og 5, §§ 19-21, § 24, stk. 1, 3 og 4, § 25, § 26, § 27, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 29-33, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse af § 12 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 758 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020 ophæves.
/ Jakob Møgelvang
Oversigt over bilag
| Bilag 1 | Kvælstofnormer m.v. |
|---|---|
| Tabel 1 | Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel |
| Tabel 2 | Kvælstofnormer for andre plantekulturer |
| Tabel 3 | Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes |
| Oversigtstabel 1 | Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. - (for at normerne for græskategorien kan anvendes) |
| Oversigtstabel 2 | Beregning af græsningsenheder (GE) |
| Bilag 2 | Husdyrnormer m.v. |
| Tabel 1 | Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter |
| Tabel 2 | Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium |
| Tabel 3 | Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold |
| Tabel 4 | Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg |
| Tabel 5 | Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder |
Biogasanlæg: Et anlæg der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.
Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.
Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.
Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf.
Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
JB-nr.: Jordbundstype fastsat ved hjælp af nr.:
a) JB-nr. 1: Grovsandet jord.
b) JB-nr. 2: Finsandet jord.
c) JB- nr. 3: Grov lerblandet sandjord.
d) JB-nr. 4: Fin lerblandet sandjord.
e) JB-nr. 5: Grov sandblandet lerjord.
f) JB-nr. 6: Fin sandblandet lerjord.
g) JB-nr. 7: Lerjord.
h) JB-nr. 8: Svær lerjord.
i) JB-nr. 9: Meget svær lerjord.
j) JB-nr. 10: Siltjord.
k) JB-nr. 11: Humus.
l) JB-nr. 12: Speciel jord.
Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 4. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2018 til 15. februar 2020, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. Ved korrektion for afvigende ydelses- og produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.
Stk. 6. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1 nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
| pr. kg i fodermidler til svin |
Bilag 1
| Afgrødekode | Afgrøde | Forfrugts-værdi | Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm | Uvandet grovsand JB 1 + 3 | Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 | Vandet sandjord JB 1-4 | Sandblandet lerjord JB 5-6 | Lerjord JB 7-9 | Korrektion for udbytte (salg) | Korrektion for udbytte (opfodring) | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| kg N/ha | Ja/Nej | Udbytte-norm hkg/ha | Kvælstof-norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | kg N/hkg | |||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
| Vårsæd til modenhed | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 1 | Vårbyg2 | 0 | Ja | 46 (51) | 137 | 53 (58) | 133 | 58 (64) | 155 | 65 (72) | 141 | 69 (76) | 147 | 1,5 | 1,5 |
| 2 | Vårhvede2 | 0 | Ja | 42 (46) | 166 | 48 (53) | 160 | 53 (58) | 182 | 59 (65) | 166 | 63 (69) | 172 | 1,5 | 1,5 |
| 6 | Vårhvede, brødhvede | 0 | Ja | 42 (46) | 169 | 48 (53) | 165 | 53 (58) | 188 | 59 (65) | 174 | 63 (69) | 180 | 1,7 | 1,7 |
| 3 | Vårhavre | 0 | Ja | 45 | 120 | 52 | 116 | 57 | 138 | 58 | 115 | 61 | 119 | 1,5 | 1,5 |
| 4 | Blanding af vårsåede arter | 0 | Ja | 45 | 120 | 52 | 116 | 57 | 138 | 58 | 115 | 61 | 119 | 1,5 | 1,5 |
| 55 | Vårrug | 0 | Ja | 45 | 120 | 52 | 116 | 57 | 138 | 58 | 115 | 61 | 119 | 1,5 | 1,5 |
| 8 | Vårspelt | 0 | Ja | 45 | 120 | 52 | 116 | 57 | 138 | 58 | 115 | 61 | 119 | 1,5 | 0 |
| 5 | Majs modenhed | 0 | Ja | 71 | 174 | 71 | 159 | 79 | 190 | 78 | 164 | 82 | 172 | 1,5 | 0 |
| 7 | Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd | 8 | Ja | 44 | 75 | 47 | 62 | 50 | 78 | 53 | 55 | 56 | 56 | 0,5 | 0 |
| 56 | Vårtriticale | 0 | Ja | 45 | 120 | 52 | 116 | 57 | 138 | 58 | 115 | 61 | 119 | 1,5 | 1,5 |
| 58 | Sorghum | 0 | Ja | 120 | 116 | 138 | 115 | 119 | 1,5 | 1,5 | |||||
| Vintersæd til modenhed | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 10 | Vinterbyg2 | 0 | Ja | 56 (62) | 177 | 60 (66) | 167 | 64 (70) | 187 | 79 (87) | 190 | 84 (92) | 201 | 1,2 | 1,2 |
| 11 | Vinterhvede2 | 0 | Ja | 55 (61) | 175 | 69 (76) | 181 | 73 (80) | 202 | 88 (97) | 209 | 93 (102) | 221 | 1,5 | 1,5 |
| 13 | Vinterhvede, brødhvede2 | 0 | Ja | 55 (61) | 212 | 69 (76) | 221 | 73 (80) | 243 | 88 (97) | 252 | 93 (102) | 266 | 1,7 | 0,0 |
| 57 | Vinterrhavre | 0 | Ja | 51 (56) | 143 | 65 (72) | 144 | 64 (70) | 158 | 77 (85) | 159 | 81 (89) | 168 | 1,2 | 1,2 |
| 14 | Vinterrug2 | 0 | Ja | 51 (56) | 143 | 65 (72) | 144 | 64 (70) | 158 | 77 (85) | 159 | 81 (89) | 168 | 1,2 | 1,2 |
| Vintersæd til modenhed (fortsat) | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 15 | Vinterhybridrug2 | 0 | Ja | 62 (68) | 155 | 77 (85) | 159 | 77 (85) | 174 | 88 (97) | 172 | 93 (102) | 183 | 1,2 | 1,2 |
| 16 | Vintertriticale2 | 0 | Ja | 48 (53) | 178 | 60 (66) | 177 | 60 (66) | 192 | 68 (75) | 187 | 72 (79) | 197 | 1,2 | 1,2 |
| 9 | Vinterspelt | 0 | Ja | 51 (56) | 143 | 65 (72) | 144 | 64 (70) | 158 | 77 (85) | 159 | 81 (89) | 168 | 1,2 | 1,2 |
| 17 | Blanding af efterårssåede arter2,12 | 0 | Ja | 51 (56) | 143 | 65 (72) | 144 | 64 (70) | 158 | 77 (85) | 159 | 81 (89) | 168 | 1,2 | 1,2 |
| Oliefrø og Bælgsæd | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 21 | Vårraps | 23 | Ja | 19 | 137 | 22 | 127 | 24 | 145 | 25 | 121 | 26 | 123 | 1,5 | 0 |
| 22 | Vinterraps | 23 | Ja | 31 | 196 | 39 | 208 | 39 | 208 | 44 | 216 | 46 | 219 | 1,5 | 0 |
| 23 | Rybs | 23 | Ja | 19 | 137 | 22 | 127 | 24 | 145 | 25 | 121 | 26 | 123 | 1,5 | 0 |
| 24 | Solsikke | 23 | Ja | 19 | 185 | 21 | 170 | 24 | 185 | 25 | 160 | 26 | 160 | 0 | 0 |
| 25 | Sojabønner | 23 | Nej | 47 | 0 | 47 | 0 | 47 | 0 | 47 | 0 | 47 | 0 | 0 | 0 |
| 180 | Gul sennep | 23 | Ja | 20 | 139 | 22 | 128 | 25 | 146 | 25 | 121 | 26 | 122 | 1,5 | 0 |
| 182 | Blanding af oliearter | 23 | Ja | 137 | 127 | 145 | 121 | 123 | 1,5 | 0 | |||||
| 30 | Ærter | 23 | Nej | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 0 | 0 |
| 31 | Hestebønner | 23 | Nej | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 0 | 0 |
| 32 | Sødlupin | 23 | Nej | 31 | 0 | 31 | 0 | 31 | 0 | 31 | 0 | 31 | 0 | 0 | 0 |
| 54 | Bælgsæd blanding | 23 | Nej | 48 | 0 | 56 | 0 | 66 | 0 | 73 | 0 | 73 | 0 | 0 | 0 |
| 35 | Bælgsæd, flerårig blanding | 23 | Nej | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 0 | 0 |
| 36 | Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding12 | 23 | Nej | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 46 | 0 | 0 | 0 |
| Hør og hamp | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 40 | Oliehør | 23 | Ja | 15 | 101 | 15 | 86 | 15 | 101 | 15 | 76 | 15 | 76 | 0 | 0 |
| 41 | Spindhør | 23 | Ja | 92 | 63 | 92 | 48 | 92 | 63 | 92 | 38 | 92 | 38 | 0 | 0 |
| 42 | Hamp | 23 | Ja | 123 | 155 | 123 | 140 | 123 | 155 | 123 | 130 | 123 | 130 | 0 | 0 |
| 51 | Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne | 23 | Ja | 137 | 127 | 145 | 121 | 123 | 0 | 0 | |||||
| 52 | Quinoa | 23 | Ja | 114 | 114 | 114 | 114 | 114 | 0 | 0 | |||||
| 53 | Boghvede | 23 | Ja | 114 | 114 | 114 | 114 | 114 | 0 | 0 | |||||
| Frøgræs | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 101 | Rajgræs, alm. | 23 | Nej | 14 | 170 | 14 | 170 | 14 | 170 | 14 | 170 | 14 | 170 | 0 | 0 |
| 102 | Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt | 23 | Nej | 14 | 200 | 14 | 200 | 14 | 200 | 14 | 200 | 14 | 200 | 0 | 0 |
| 103 | Rajgræs, ital. | 23 | Nej | 14 | 125 | 14 | 125 | 14 | 125 | 14 | 125 | 14 | 125 | 0 | 0 |
| 104 | Rajgræs, itali., 1. år, efterårsudlagt | 23 | Nej | 14 | 155 | 14 | 155 | 14 | 155 | 14 | 155 | 14 | 155 | 0 | 0 |
| 116 | Rajgræs, hybrid | 23 | Nej | 12 | 140 | 12 | 140 | 12 | 140 | 12 | 140 | 12 | 140 | 0 | 0 |
| 117 | Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt | 23 | Nej | 12 | 170 | 12 | 170 | 12 | 170 | 12 | 170 | 12 | 170 | 0 | 0 |
| 105 | Timothefrø (Knoldrottehale) | 23 | Nej | 4 | 110 | 4 | 110 | 4 | 110 | 4 | 110 | 4 | 110 | 0 | 0 |
| 106 | Hundegræsfrø | 23 | Nej | 10 | 200 | 10 | 200 | 10 | 200 | 10 | 200 | 10 | 200 | 0 | 0 |
| 107 | Engsvingelfrø | 23 | Nej | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 0 | 0 |
| 108 | Rødsvingelfrø , fåresvingel | 23 | Nej | 14 | 150 | 14 | 150 | 14 | 150 | 14 | 150 | 14 | 150 | 0 | 0 |
| 109 | Rajsvingelfrø | 23 | Nej | 11 | 160 | 11 | 160 | 11 | 160 | 11 | 160 | 11 | 160 | 0 | 0 |
| Frøgræs (fortsat) | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 118 | Rajsvingelfrø, efterårsudlagt | 23 | Nej | 11 | 190 | 11 | 190 | 11 | 190 | 11 | 190 | 11 | 190 | 0 | 0 |
| 110 | Svingelfrø, stivbladet | 23 | Nej | 13 | 150 | 13 | 150 | 13 | 150 | 13 | 150 | 13 | 150 | 0 | 0 |
| 111 | Svingelfrø, strand | 23 | Nej | 13 | 200 | 13 | 200 | 13 | 200 | 13 | 200 | 13 | 200 | 0 | 0 |
| 112 | Engrapgræsfrø (marktype) | 23 | Nej | 10 | 160 | 10 | 160 | 10 | 160 | 10 | 160 | 10 | 160 | 0 | 0 |
| 113 | Engrapgræsfrø (plænetype) | 23 | Nej | 10 | 170 | 10 | 170 | 10 | 170 | 10 | 170 | 10 | 170 | 0 | 0 |
| 114 | Rapgræs, alm. | 23 | Nej | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 8 | 120 | 0 | 0 |
| 115 | Hvene, alm. og krybende | 23 | Nej | 4 | 120 | 4 | 120 | 4 | 120 | 4 | 120 | 4 | 120 | 0 | 0 |
| 120 | Kløverfrø | 95 | Nej | 5 | 0 | 5 | 0 | 5 | 0 | 5 | 0 | 5 | 0 | 0 | 0 |
| 121 | Bælgplanter, frø | 23 | Nej | 4 | 0 | 4 | 0 | 4 | 0 | 4 | 0 | 4 | 0 | 0 | 0 |
| 122 | Kommenfrø | 23 | Nej | 11 | 133 | 11 | 133 | 11 | 133 | 11 | 133 | 11 | 133 | 4 | 0 |
| 123 | Valmuefrø | 23 | Ja | 5 | 135 | 8 | 133 | 9 | 152 | 9 | 127 | 9 | 127 | 4 | 0 |
| 124 | Spinatfrø | 23 | Ja | 12 | 148 | 15 | 161 | 18 | 169 | 18 | 169 | 18 | 169 | 4 | 0 |
| 125 | Bederoefrø | 23 | Ja | 21 | 210 | 21 | 210 | 21 | 210 | 21 | 210 | 21 | 210 | 0 | 0 |
| 126 | Blanding af markfrø til udsæd | 23 | Nej | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 0 | 0 | |||||
| Kartofler | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 149 | Kartofler lægge (certificerede) | 0 | Ja | 321 | 137 | 347 | 127 | 372 | 147 | 372 | 122 | 372 | 122 | 0,2 | 0,0 |
| 150 | Kartofler lægge (opformering) | 0 | Ja | 321 | 137 | 347 | 127 | 372 | 147 | 372 | 122 | 372 | 122 | 0,2 | 0,0 |
| 151 | Kartofler, stivelse | 0 | Ja | 476 | 207 | 528 | 203 | 579 | 228 | 579 | 203 | 579 | 203 | 0,2 | 0,0 |
| 152 | Kartofler, spise | 0 | Ja | 330 | 170 | 408 | 171 | 434 | 191 | 434 | 166 | 434 | 166 | 0,2 | 0,0 |
| 153 | Kartofler, andre | 0 | Ja | 476 | 207 | 528 | 203 | 579 | 228 | 579 | 203 | 579 | 203 | 0,2 | 0,0 |
| Rodfruger til fabrik | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 160 | Sukkerroer til fabrik | 3 | Ja | 486 | 136 | 536 | 126 | 536 | 141 | 657 | 128 | 718 | 134 | 0,1 | 0,0 |
| 161 | Cikorierødder | 3 | Ja | 197 | 151 | 251 | 142 | 319 | 163 | 319 | 138 | 339 | 140 | 0,1 | 0,0 |
| 162 | Blanding, andre industriafgr. | 3 | Ja | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 0,0 | 0,0 | |||||
| Helsæd, vår | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 210 | Vårbyg, helsæd | 0 | Ja | 5.000 | 122 | 5.900 | 116 | 6.500 | 138 | 7.500 | 122 | 8.000 | 127 | 0 | 0 |
| 211 | Vårhvede, helsæd | 0 | Ja | 4.600 | 118 | 5.400 | 111 | 6.000 | 133 | 6.800 | 115 | 7.300 | 121 | 0 | 0 |
| 212 | Vårhavre, helsæd | 0 | Ja | 5.100 | 109 | 6.000 | 103 | 6.700 | 124 | 6.800 | 100 | 7.200 | 104 | 0 | 0 |
| 213 | Blandkorn, vårsået, helsæd | 0 | Ja | 5.200 | 110 | 6.200 | 104 | 6.800 | 125 | 6.800 | 100 | 7.300 | 106 | 0 | 0 |
| 214 | Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 % bælgsæd | 8 | Ja | 5.200 | 62 | 6.200 | 56 | 6.800 | 78 | 6.800 | 53 | 7.300 | 58 | 0 | 0 |
| 215 | Ærtehelsæd | 23 | Nej | 5.700 | 0 | 5.700 | 0 | 5.700 | 0 | 5.700 | 0 | 5.700 | 0 | 0 | 0 |
| 216 | Silomajs | 0 | Ja | 10.200 | 174 | 10.200 | 159 | 11.300 | 190 | 11.200 | 164 | 11.700 | 172 | 0 | 0 |
| Helsæd, vinter | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 220 | Vinterbyg, helsæd | 0 | Ja | 6.500 | 178 | 7.000 | 168 | 7.500 | 189 | 9.500 | 193 | 10.100 | 205 | 0 | 0 |
| 221 | Vinterhvede, helsæd | 0 | Ja | 6.800 | 175 | 8.600 | 178 | 9.100 | 198 | 10.900 | 202 | 11.600 | 213 | 0 | 0 |
| 222 | Vinterrug, helsæd | 0 | Ja | 5.400 | 138 | 7.100 | 139 | 6.900 | 153 | 8.600 | 155 | 9.200 | 165 | 0 | 0 |
| 223 | Vintertriticale, helsæd | 0 | Ja | 5.500 | 173 | 7.000 | 174 | 7.000 | 189 | 8.100 | 184 | 8.600 | 195 | 0 | 0 |
| 224 | Blandkorn, efterårssået helsæd | 0 | Ja | 5.300 | 137 | 6.900 | 138 | 6.500 | 149 | 8.200 | 151 | 8.700 | 161 | 0 | 0 |
| Korn, grønkorn | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 230 | Blanding af vårkorn, grønkorn12 | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 701 | Grønkorn af vårbyg | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 702 | Grønkorn af vårhvede | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 703 | Grønkorn af vårhavre | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 704 | Grønkorn af vårrug | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 705 | Grønkorn af vårtriticale | 0 | Ja | 3.000 | 124 | 3.800 | 125 | 3.800 | 140 | 4.100 | 121 | 4.100 | 121 | 0 | 0 |
| 234 | Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd | 0 | Ja | 3.000 | 79 | 3.800 | 80 | 3.800 | 95 | 4.100 | 76 | 4.100 | 76 | 0 | 0 |
| 235 | Blanding af vinterkorn, grønkorn14 | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 706 | Grønkorn af vinterbyg | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 707 | Grønkorn af vinterhvede | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 708 | Grønkorn af vinterhavre | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 709 | Grønkorn af vinterrug | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 710 | Grønkorn af hybridrug | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| 711 | Grønkorn af vintertriticale | 0 | Ja | 4.000 | 153 | 5.200 | 162 | 5.200 | 177 | 6.300 | 184 | 6.300 | 189 | 0 | 0 |
| Græs, permanent | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 248 | Permanent græs ved vandboring | 23 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 249 | Udnyttet græs ved vandboring | 23 | Nej | 1.800 | 0 | 1.800 | 0 | 1.800 | 0 | 1.800 | 0 | 1.800 | 0 | 0 | 0 |
| Græs, permanent (fortsat) | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 250 | Permanent græs, meget lavt udbytte4 | 23 | Nej | 800 | 30 | 800 | 30 | 800 | 30 | 800 | 30 | 800 | 30 | 0 | 0 |
| 251 | Permanent græs, lavt udbytte4 | 23 | Nej | 1.800 | 80 | 1.800 | 80 | 1.800 | 80 | 1.800 | 80 | 1.800 | 80 | 0 | 0 |
| 252 | Permanent græs, normalt udbytte4 | 23 | Nej | 3.100 | 157 | 3.100 | 157 | 3.100 | 157 | 3.100 | 157 | 3.100 | 157 | 0 | 0 |
| 259 | Permanent græs til fabrik, over 6 tons3 | 23 | Nej | 7 | 231 | 7 | 231 | 7 | 231 | 7 | 231 | 7 | 231 | 30 | 0 |
| 276 | Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 % kløver6 | 23 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 286 | Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver | 95 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 287 | Græs til udegrise permanent | 23 | Nej | 63 | 63 | 63 | 63 | 63 | 0 | 0 | |||||
| Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 . år | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 255 | Permanent græs under 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16 | 95 | Nej | 7.200 | 285 | 7.400 | 287 | 8.800 | 301 | 7.800 | 290 | 7.800 | 290 | 0 | 0 |
| 256 | Permanent kløvergræs over 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16 | 95 | Nej | 5.900 | 75 | 6.400 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 0 | 0 |
| 257 | Permanent græs uden kløver4, 16 | 23 | Nej | 7.900 | 384 | 8.400 | 395 | 10.000 | 427 | 8.900 | 405 | 8.900 | 405 | 0 | 0 |
| 272 | Permanent græs til fabrik3,16 | 23 | Nej | 13 | 352 | 14 | 379 | 16 | 460 | 15 | 406 | 15 | 406 | 30 | 0 |
| 273 | Lucerne til fabrik16 | 95 | nej | 12 | 0 | 13 | 0 | 15 | 0 | 13 | 0 | 13 | 0 | 0 | 0 |
| 274 | Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik3,16 | 95 | Nej | 12 | 75 | 14 | 75 | 17 | 75 | 16 | 75 | 16 | 75 | 15 | 0 |
| Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 . år (fortsat) | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 277 | Kløver til fabrik 3,16 | 95 | Nej | 12 | 0 | 14 | 0 | 17 | 0 | 12 | 0 | 16 | 0 | 0 | 0 |
| 278 | Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne4, 16 | 95 | Nej | 12 | 75 | 12 | 75 | 14 | 75 | 13 | 75 | 13 | 75 | 15 | 0 |
| 279 | Permanent kløvergræs under 50 % kløver til fabrik3,16 | 95 | Nej | 12 | 252 | 12 | 257 | 14 | 292 | 13 | 265 | 13 | 265 | 15 | 0 |
| Græsmarksplanter, omdrift | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 266 | Græs under 50 % kløver/lucerne,med ekstremt lavt udbytte (omdrift)4, 7 | 23 | Nej | 610 | 30 | 610 | 30 | 610 | 30 | 610 | 30 | 610 | 30 | 0 | 0 |
| 267 | Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift)4, 7 | 23 | Nej | 1.500 | 80 | 1.500 | 80 | 1.500 | 80 | 1.500 | 80 | 1.500 | 80 | 0 | 0 |
| 268 | Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt ¬udbytte (omdrift)4, 7 | 23 | Nej | 2.600 | 155 | 2.600 | 155 | 2.600 | 155 | 2.600 | 155 | 2.600 | 155 | 0 | 0 |
| 260 | Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl. (omdrift)4, 20 | 95 | Nej | 7.200 | 285 | 7.400 | 287 | 8.800 | 301 | 7.800 | 290 | 7.800 | 290 | 0 | 0 |
| 284 | Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. | 95 | Nej | 5.800 | 271 | 6.400 | 276 | 7.500 | 288 | 7.500 | 288 | 7.500 | 288 | 0 | 0 |
| 261 | Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)4, 7 | 95 | Nej | 5.900 | 75 | 6.400 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 0 | 0 |
| 262 | Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)4 | 95 | Nej | 6.000 | 75 | 6.500 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 7.600 | 75 | 0 | 0 |
| Græsmarksplanter, omdrift (fortsat) | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 263 | Græs uden kløvergræs (omdrift)4 | 23 | Nej | 7.900 | 384 | 8.400 | 395 | 10.000 | 427 | 8.900 | 405 | 8.900 | 405 | 0 | 0 |
| 269 | Græs, rullegræs | 0 | Nej | 210 | 210 | 210 | 210 | 210 | 0 | 0 | |||||
| 270 | Græs til udegrise, omdrift | 95 | Nej | 180 | 180 | 180 | 180 | 180 | 0 | 0 | |||||
| 264 | Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver omdrift6 | 23 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 285 | Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) | 95 | Nej | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 0 | 0 |
| 170 | Græs til fabrik (omdrift)3 | 23 | Nej | 13 | 357 | 14 | 384 | 16 | 465 | 15 | 411 | 15 | 411 | 30 | 0 |
| 174 | Kløvergræs til fabrik3 | 95 | Nej | 12 | 252 | 12 | 257 | 14 | 292 | 13 | 265 | 13 | 265 | 15 | 0 |
| 171 | Lucerne, slæt3 | 95 | Nej | 12 | 0 | 13 | 0 | 16 | 0 | 14 | 0 | 14 | 0 | 0 | 0 |
| 172 | Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder3 | 95 | Nej | 12 | 75 | 13 | 75 | 16 | 75 | 14 | 75 | 14 | 75 | 0 | 0 |
| 173 | Kløver til slæt3 | 95 | Nej | 12 | 0 | 12 | 0 | 14 | 0 | 13 | 0 | 13 | 0 | 0 | 0 |
| 975 | Græs, slæt før vårsået afgrøde4, 8 | 0 | Nej | 2.700 | 108 | 2.700 | 108 | 2.700 | 108 | 2.700 | 108 | 2.726 | 108 | ||
| Andre foderafgrøder 19 | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 280 | Fodersukkerroer | 3 | Ja | 9.300 | 192 | 12.700 | 211 | 12.700 | 226 | 13.800 | 212 | 13.800 | 212 | 0 | 0 |
| 281 | Kålroer | 3 | Ja | 7.300 | 186 | 9.000 | 188 | 9.000 | 203 | 9.000 | 178 | 9.000 | 178 | 0 | 0 |
| 282 | Fodermarvkål | 3 | Ja | 7.400 | 138 | 7.900 | 131 | 9.000 | 162 | 9.000 | 137 | 9.000 | 137 | 0 | 0 |
| 283 | Fodergulerødder | 3 | Ja | 7.300 | 171 | 8.900 | 172 | 8.900 | 187 | 8.900 | 162 | 8.900 | 162 | 0 | 0 |
| Udlæg og efterafgrøder | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 943 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4,10 | 0 | Nej | 2.700 | 34 | 3.000 | 37 | 4.200 | 48 | 2.600 | 33 | 2.600 | 33 | 0 | 0 |
| 944 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4,10 | 0 | Nej | 1.500 | 18 | 1.600 | 20 | 1.700 | 21 | 1.400 | 17 | 1.400 | 17 | 0 | 0 |
| 945 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 | 0 | Nej | 620 | 7 | 620 | 7 | 710 | 8 | 620 | 7 | 620 | 7 | 0 | 0 |
| 946 | Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l. høstet i maj/juni3 | 0 | Nej | 4 | 28 | 5 | 29 | 5 | 29 | 4 | 28 | 4 | 28 | 0 | 0 |
| 960 | Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4, 9 | 0 | Nej | 4.800 | 199 | 5.100 | 206 | 6.400 | 232 | 4.700 | 197 | 4.700 | 197 | 0 | 0 |
| 961 | Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4, 9 | 0 | Nej | 2.800 | 135 | 3.000 | 140 | 3.100 | 142 | 2.700 | 133 | 2.700 | 133 | 0 | 0 |
| 962 | Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4, 9 | 0 | Nej | 1.300 | 64 | 1.300 | 64 | 1.400 | 66 | 1.300 | 64 | 1.300 | 64 | 0 | 0 |
| 963 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4, 10 | 0 | Nej | 4.200 | 146 | 4.500 | 150 | 5.800 | 163 | 4.100 | 145 | 4.100 | 145 | 0 | 0 |
| 964 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4, 10 | 0 | Nej | 2.100 | 91 | 2.400 | 93 | 2.500 | 94 | 2.000 | 90 | 2.000 | 90 | 0 | 0 |
| 965 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4, 10 | 0 | Nej | 1.200 | 39 | 1.200 | 39 | 1.300 | 40 | 1.200 | 39 | 1.200 | 39 | 0 | 0 |
| 966 | Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3 | 0 | Nej | 7 | 260 | 8 | 293 | 8 | 293 | 7 | 260 | 7 | 260 | 30 | 0 |
| 968 | Pligtige efterafgrøder11 | 17/25 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 970 | Udlæg og efterafgrøder til grøngødning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 972 | Mellemafgrøder | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Afgrødekode | Afgrøde | Forfrugts-værdi | Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm | Uvandet grovsand JB 1 + 3 | Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 | Vandet jord Alle jordtyper20 | Sandblandet lerjord JB 5-6 | Lerjord JB 7-9 | Korrektion for udbytte (salg) | Korrektion for udbytte (opfodring) | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| kg N/ha | Ja/Nej | Udbytte-norm hkg/ha | Kvælstof-norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | kg N/hkg | |||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
| Grønsager, friland | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 400 | Asieargurker | 25 | Ja | 135 | 120 | 135 | 110 | 120 | 0 | 0 | |||||
| 401 | Asparges | 25 | Nej | 150 | 135 | 150 | 125 | 135 | 0 | 0 | |||||
| 402 | Bladselleri | 25 | Ja | 215 | 200 | 215 | 190 | 200 | 0 | 0 | |||||
| 403 | Blomkål | 25 | Ja | 255 | 240 | 255 | 230 | 240 | 0 | 0 | |||||
| 404 | Broccoli | 25 | Ja | 215 | 200 | 215 | 190 | 200 | 0 | 0 | |||||
| 405 | Courgette, squash | 25 | Ja | 150 | 135 | 150 | 125 | 135 | 0 | 0 | |||||
| 406 | Grønkål | 50 | Ja | 185 | 170 | 185 | 160 | 170 | 0 | 0 | |||||
| 407 | Gulerod | 25 | Ja | 400 | 125 | 400 | 110 | 400 | 125 | 400 | 100 | 400 | 110 | 0,1 | 0 |
| 408 | Hvidkål | 50 | Ja | 285 | 270 | 285 | 260 | 270 | 0 | 0 | |||||
| 409 | Kinakål | 25 | Ja | 195 | 180 | 195 | 170 | 180 | 0 | 0 | |||||
| 410 | Knoldselleri | 50 | Ja | 235 | 220 | 235 | 210 | 220 | 0 | 0 | |||||
| 411 | Løg | 0 | Ja | 165 | 150 | 165 | 140 | 150 | 0 | 0 | |||||
| 412 | Pastinak | 25 | Ja | 165 | 150 | 165 | 140 | 150 | 0 | 0 | |||||
| 413 | Rodpersille | 25 | Ja | 165 | 150 | 165 | 140 | 150 | 0 | 0 | |||||
| 415 | Porre | 25 | Ja | 225 | 210 | 225 | 200 | 210 | 0 | 0 | |||||
| 416 | Rosenkål | 50 | Ja | 240 | 225 | 240 | 215 | 225 | 0 | 0 | |||||
| 417 | Rødbede | 25 | Ja | 180 | 165 | 180 | 155 | 165 | 0 | 0 | |||||
| 418 | Rødkål | 50 | Ja | 265 | 250 | 265 | 240 | 250 | 0 | 0 | |||||
| 420 | Salat (friland) | 25 | ja | 165 | 150 | 165 | 140 | 150 | 0 | 0 | |||||
| Grønsager, friland (fortsat) | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | hkg/ha | ||||||||||
| 421 | Savoykål, spidskål | 25 | Ja | 265 | 250 | 265 | 240 | 250 | 0 | 0 | |||||
| 422 | Spinat | 25 | Ja | 120 | 105 | 120 | 95 | 105 | 0 | 0 | |||||
| 423 | Sukkermajs | 25 | Ja | 155 | 140 | 155 | 130 | 140 | 0 | 0 | |||||
| 424 | Ærter, konsum | 17 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 429 | Jordskok, konsum | 25 | Nej | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 0 | 0 | |||||
| 450 | Grønsager, blandinger | 25 | Ja | 265 | 250 | 265 | 240 | 250 | 0 | 0 | |||||
| 430 | Bladpersille | 25 | Ja | 205 | 190 | 205 | 180 | 190 | 0 | 0 | |||||
| 431 | Purløg | 50 | Ja | 300 | 285 | 300 | 275 | 285 | 0 | 0 | |||||
| 432 | Krydderurter (undtagen persille og purløg) | 25 | Ja | 205 | 190 | 205 | 180 | 190 | 0 | 0 | |||||
| 434 | Grøntsager, andre (friland) | 25 | Ja | 135 | 120 | 135 | 110 | 110 | 0 | 0 |
| Afgrødekode | Afgrøde | Forfrugts-værdi | Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm | Uvandet grovsand JB 1 + 3 | Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 | Vandet sandjord JB 1-4 | Sandblandet lerjord JB 5-6 | Lerjord JB 7-9 | Korrektion for udbytte (salg) | Korrektion for udbytte (opfodring) | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| kg N/ha | Ja/Nej | Udbytte-norm hkg/ha | Kvælstof-norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | Udbytte- norm hkg/ha | Kvælstof- norm kg N/ha | kg N/hkg | |||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
| Udyrkede arealer, vildtagre o.l. | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 305 | Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 306 | Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 308 | MFO-brak sommerslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 309 | Udyrket areal ved vandboring | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 310 | Brak, sommerslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 319 | MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 323 | MFO-udyrket areal ved vandboring | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 324 | Blomsterbrak | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 325 | MFO-blomsterbrak | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 327 | MFO-bræmme, sommerslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 328 | MFO-bræmme med blomsterblanding | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 334 | MFO-bræmme, forårsslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 335 | MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 336 | MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 337 | MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| Udyrkede arealer, vildtagre o.l. (fortsat) | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | FE/ha | ||||||||||
| 338 | Brak, forårsslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 339 | MFO-brak, forårsslåning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 342 | Bestøverbrak | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 343 | MFO-bestøverbrak | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 271 | Rekreative formål | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 579 | Tagetes, sygdomssanerende plante | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| Arealer med tilsagn under miljøordningerne | |||||||||||||||
| 247 | Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), omdrift | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 253 | Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(80 N), omdrift4, 5, 18 | 22 | Nej | 2200 | 80 | 2200 | 80 | 2200 | 80 | 2200 | 80 | 2200 | 80 | 0 | 0 |
| 254 | Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), permanent4, 5, 18 | 22 | Nej | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 800 | 0 | 0 | 0 |
| Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag | |||||||||||||||
| 311 | Skovrejsning på tidl. landbrugsjord | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 312 | 20-årig udtagning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 313 | 20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 314 | 20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 317 | Vådområder med udtagning | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 318 | MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 321 | Miljøtiltag, ej landbrugsarealer | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 322 | Minivådområder, projekttilsagn | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 326 | Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 329 | MFO-markbræmme, miljøtilsagn | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |||||
| 361 | Ikke støtteberettet landbrugsareal | 0 | Nej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1). Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N. 6) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1 7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 (nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder« og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2018 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2018/2019. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 80 kg N pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). 12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes. 16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften "Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i Tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. |
|---|
| Afgrødekode | Afgrøde | Forfrugts-værdi | Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm | Alle jordtyper ¬N-norm |
|---|---|---|---|---|
| Kg N/ha | Ja/Nej | Kg N/ha | ||
| 1 | 2 | 3 | 4 | |
| 440 | Solhat | 0 | Nej | 75 |
| 448 | Medicinplanter, et- og toårige | 0 | Nej | 80 |
| 449 | Medicinplanter, stauder | 0 | Nej | 80 |
| 496 | Medicinpl., vedplanter | 0 | Nej | 80 |
| 650 | Chrysanthemum Garland,frø | 27 | Ja | 60 |
| 651 | Dildfrø | 27 | Ja | 90 |
| 652 | Kinesisk kålfrø | 27 | Ja | 140 |
| 653 | Karsefrø | 27 | Ja | 150 |
| 654 | Rucolafrø | 27 | Ja | 150 |
| 655 | Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) | 27 | Ja | 150 |
| 656 | Bladbedefrø, rødbedefrø | 27 | Ja | 210 |
| 657 | Grønkålfrø | 27 | Ja | 160 |
| 658 | Gulerodsfrø | 27 | Ja | 160 |
| 659 | Kålfrø (hvid- og rødkål) | 27 | Ja | 200 |
| 660 | Persillefrø | 27 | Ja | 210 |
| 661 | Kørvelfrø | 27 | Ja | 180 |
| 662 | Majroefrø | 27 | Ja | 160 |
| 663 | Pastinakfrø | 27 | Ja | 120 |
| 664 | Skorzonerrodfrø | 27 | Nej | 150 |
| 665 | Havrerodfrø | 27 | Ja | 150 |
| 666 | Purløgfrø | 27 | Nej | 120 |
| 667 | Timianfrø | 27 | Nej | 120 |
| 668 | Blomsterfrø | 27 | Ja | 60 |
| 501 | Stauder | 0 | Nej | 300 |
| 502 | Blomsterløg | 0 | Nej | 300 |
| 503 | En- og toårige planter | 0 | Nej | 300 |
| 504 | Solbær, stiklingeopformering | 0 | Nej | 100 |
| 505 | Ribs, stiklingeopformering | 0 | Nej | 100 |
| 506 | Stikkelsbær, stiklingeopformering | 0 | Nej | 100 |
| 507 | Hindbær, stiklingeopformering | 0 | Nej | 100 |
| 508 | Andre af slægten Vaccinium | 0 | Nej | 100 |
| 509 | Trækvæde | 0 | Nej | 100 |
| 489 | Havtorn | 0 | Nej | 100 |
| 491 | Storfrugtet tranebær | 0 | Nej | 100 |
| 492 | Tyttebær | 0 | Nej | 100 |
| 493 | Surbær | 0 | Nej | 100 |
| 494 | Japan kvæde | 0 | Nej | 100 |
| 537 | Valnød (almindelig) | 0 | Nej | 100 |
| 538 | Kastanje (ægte) | 0 | Nej | 100 |
| 495 | Morbær | 0 | Nej | 100 |
| 540 | Tomat2 | 0 | Nej | 2350 |
| 541 | Agurk2 | 0 | Nej | 2100 |
| 542 | Salat (drivhus)2 | 0 | Nej | 900 |
| 543 | Grøntsager, andre (drivhus)2, 9 | 0 | Nej | 800 |
| 544 | Snitblomster og snitgrønt2 | 0 | Nej | 1100 |
| 545 | Potteplanter2 | 0 | Nej | 950 |
| 547 | Planteskolekulturer, stauder2 | 0 | Nej | 300 |
| 497 | Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg2 | 0 | Nej | 300 |
| 548 | Småplanter, en-årige2 | 0 | Nej | 300 |
| 549 | Lukket system3 | 0 | Nej | Udbragt mængde |
| 563 | Svampe, champignon | 0 | Nej | Udbragt mængde |
| 564 | Containerplads | 0 | Nej | 550 |
| 510 | Melon | 25 | Ja | 135 |
| 553 | Centnergræskar | 25 | Ja | 135 |
| 551 | Moskusgræskar | 25 | Ja | 135 |
| 552 | Mandelgræskar | 25 | Ja | 135 |
| 512 | Rabarber | 50 | Nej | 150 |
| 513 | Jordbær7 | 0 | Nej | 160 |
| 514 | Solbær | 0 | Nej | 160 |
| 515 | Ribs | 0 | Nej | 160 |
| 516 | Stikkelsbær | 0 | Nej | 100 |
| 517 | Brombær | 0 | Nej | 100 |
| 518 | Hindbær | 0 | Nej | 100 |
| 519 | Blåbær | 0 | Nej | 160 |
| 532 | Anden buskfrugt9 | 0 | Nej | 85 |
| 570 | Humle | 0 | Nej | 175 |
| 520 | Surkirsebær uden undervækst af græs | 0 | Nej | 150 |
| 521 | Surkirsebær med undervækst af græs1 | 0 | Nej | 200 |
| 522 | Blomme uden undervækst | 0 | Nej | 150 |
| 523 | Blomme med undervækst1 | 0 | Nej | 200 |
| 524 | Sødkirsebær uden undervækst af græs | 0 | Nej | 150 |
| 525 | Sødkirsebær med undervækst af græs1 | 0 | Nej | 200 |
| 526 | Hyld | 0 | Nej | 200 |
| 527 | Hassel | 0 | Nej | 85 |
| 528 | Æbler | 0 | Nej | 140 |
| 529 | Pærer | 0 | Nej | 140 |
| 530 | Vindrue | 0 | Nej | 140 |
| 536 | Spisedruer | 0 | Nej | 140 |
| 533 | Rønnebær | 0 | Nej | 100 |
| 534 | Hyben | 0 | Nej | 100 |
| 535 | Bærmispel | 0 | Nej | 100 |
| 539 | Blandet frugt | 0 | Nej | 100 |
| 531 | Anden træfrugt9 | 0 | Nej | 100 |
| 487 | Skovlandbrug | 0 | Nej | 100 |
| 488 | Hønsegård, permanent græs10 | 22 | Nej | 80 |
| 580 | Skovdrift, alm.12 | 0 | Nej | 0 |
| 576 | Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse | 0 | Nej | 0 |
| 577 | Skov med biodiversitetsformål | 0 | Nej | 0 |
| 578 | Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse | 0 | Nej | 0 |
| 581 | Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 14 | 0 | Nej | 15 |
| 582 | Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 | 0 | Nej | 90 |
| 582 | Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 | 0 | Nej | 110 |
| 583 | Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4; 5-11 | 0 | Nej | 90 |
| 583 | Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 | 0 | Nej | 110 |
| NORM | Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 1+3 | 0 | Nej | 110 |
| NORM | Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 2+4,4-12 | 0 | Nej | 90 |
| 585 | Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 13 | 0 | Nej | 15 |
| 586 | Offentlig skovrejsning 13 | 0 | Nej | 15 |
| 587 | Skovrejsning på tidl. landbrugsjord3, 13 | 0 | Nej | 15 |
| 588 | Statslig skovrejsning 13 | 0 | Nej | 15 |
| 589 | Bæredygtig skovdrift 13 | 0 | Nej | 0 |
| 590 | Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 13 | 0 | Nej | 0 |
| 591 | Lavskov6 | 0 | Nej | 100 |
| 592 | Pil5 | 0 | Nej | 120 |
| 593 | Poppel (0-100 andre træer pr. ha)6 | 0 | Nej | 120 |
| 594 | El6 | 0 | Nej | 75 |
| 605 | MFO-Lavskov6 | 0 | Nej | 100 |
| 602 | MFO-Pil5 | 0 | Nej | 120 |
| 603 | MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha)6 | 0 | Nej | 120 |
| 604 | MFO-El6 | 0 | Nej | 75 |
| 596 | Elefantgræs | 0 | Nej | 75 |
| 597 | Rørgræs | 0 | Nej | 75 |
| 598 | Sorrel | 0 | Nej | 150 |
| 900 | Øvrige afgrøder | 0 | Nej | 60 |
| 903 | Lysåbne arealer, fredskovspligtige | 0 | Nej | 0 |
| 907 | Naturarealer, økologisk jordbrug8 | 0 | Nej | 0 |
| 920 | Økologisk sommerbrak | 0 | Nej | 0 |
| 921 | Bar jord | 0 | Nej | 0 |
| Noter til Tabel 2 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens §3, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr, med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retningslinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal. 12) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590 13) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning 14) Genvækst som følge af fjernelse af over 10% af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende kan også betragtes som nyplantning Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. |
|---|
Vårhvede: Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden
Vinterhvede: Creator, Heroldo, Informer, Kvarn, KWS Dacanto, KWS Blanche, KWS Dag, KWS Extase, KWS Leif , KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure.
| Afgrødekode | Græskategori | Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal1+5 | Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha2+3+5 |
|---|---|---|---|
| 250 | Permanent græs, meget lavt udbytte | 1 | 0,2 |
| 251 | Permanent græs, lavt udbytte | 1 | 0,5 |
| 252 | Permanent græs, normalt udbytteniveau4 | 0,5 | 0.9 |
| 255 | Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år4 | 0,33 | 1,9 |
| 256 | Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år | 0,33 | 1,9 |
| 257 | Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år | 0,33 | 2,1 |
| 278 | Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år | 0,33 | 1,7 |
| 260 | Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) | 0,33 | 1,9 |
| 284 | Græs med vikke og andre bølgplanter, under 50% bælgpl. (omdrift) | 0,33 | 1,9 |
| 261 | Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) | 0,33 | 1,7 |
| 262 | Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne | 0,33 | 1,7 |
| 263 | Græs uden kløver (omdrift) | 0,33 | 2,1 |
| 975 | Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift) | 1 | 0,6 |
| 266 | Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) | 1 | 0,2 |
| 267 | Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift) | 1 | 0,5 |
| 268 | Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift) | 0,5 | 0,9 |
| 960 | Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni | 0,33 | 1,3 |
| 961 | Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august | 1 | 0,8 |
| 962 | Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs | 1 | 0,3 |
| 943 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni | 0,5 | 1,1 |
| 944 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august | 1 | 0,6 |
| 945 | Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. | 1 | 0,2 |
| 963 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni | 0,33 | 1,1 |
| 964 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august | 1 | 0,6 |
| 965 | Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. | 1 | 0,3 |
| Noter til Oversigtstabel 1: 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Græsningsenheder (GE) i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE. Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2. 3) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene. Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder. Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. GE ved opfodring på egen bedrift |
| 1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst muligt kvælstoftab (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2017/2018. | ||
|---|---|---|
| Husdyrart | Enhed | Antal/GE |
| 1 årsko (malkekvæg, Tung race) | 1 årsko | 0,64 |
| 1 årsko (malkekvæg, Jersey) | 1 årsko | 0,77 |
| 1 årsammeko (under 400 kg) | 1 årsdyr | 2,25 |
| 1 årsammeko (400-600 kg) | 1 årsdyr | 1,56 |
| 1 årsammeko (over 600 kg) | 1 årsdyr | 1,39 |
| 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race) | 1 årsdyr | 3,75 |
| 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race) | 1 årsdyr | 1,90 |
| 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) | 1 årsdyr | 4,98 |
| 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) | 1 årsdyr | 2,49 |
| 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race | 1 produceret dyr | 7,94 |
| 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (440 kg), Tung race | 1 produceret dyr | 4,07 |
| 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey | 1 produceret dyr | 10,87 |
| 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (328 kg), Jersey | 1 produceret dyr | 5,21 |
| 1 voksen hest, under 300 kg | 1 årshest | 4,74 |
| 1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg | 1 årshest | 2,87 |
| 1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg | 1 årshest | 2,29 |
| 1 voksen hest, 700 kg og derover | 1 årshest | 1,88 |
| Får, 1 moderdyr med afkom | 1 årsfår | 6,85 |
| Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom | 1 årsged | 6,37 |
| Kødgeder, 1 moderdyr med afkom | 1 årsged | 7,09 |
| Malkegeder, 1 moderdyr med afkom | 1 årsged | 6,85 |
| Hjorte > 15 mdr., 10 stk. | 1 årsdyr | 0,45 |
| Hinder > 15 mdr., 10 stk. | 1 årsdyr | 0,54 |
| Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. | 1 årsdyr | 0,71 |
| Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk. | 1 årsdyr | 0,83 |
| Årshind, 1 stk. | 1 årsdyr | 5,29 |
| Dådyr, 1 stk. | 1 årsdyr | 9,09 |
Bilag 2
| Husdyrart | Opgørelse |
|---|---|
| 1 årsko uden opdræt | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. |
| 1 årsammeko uden opdræt | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. |
| 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. |
| 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. |
| * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey | *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). |
| 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. | * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. |
| 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey | Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). |
| 1 årsso med 33,3 grise til 6,6kg | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. |
| 1 årsso, økologisk med 23,4 grise til 15 kg | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. |
| 10 stk. producerede smågrise, 6.6–31kg | En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. |
| 10 stk. producerede smågrise, økologiske 15–31kg | En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. |
| 10 stk. producerede slagtesvin og økologiske 31–113kg | Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) |
| 1000 stk. producerede slagtekyllinger | Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. |
| 100 stk. producerede kalkuner | Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. |
| 100 stk. producerede ænder | Salgsbilag i perioden. |
| 100 stk. producerede gæs | Salgsbilag i perioden. |
| 100 årshøns | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. |
| 100 stk. producerede hønniker | Købs- og salgsbilag. |
| 1 årstæve, kødædende pelsdyr | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. |
| 1 årstæve, ræve eller finnracoon | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. |
| 1 årshest | Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage. |
| Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter dyretype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. I forbindelse med valg af staldtype henvises til de staldtyper, som fremgår af evt. miljøgodkendelser eller tilladelser for det eller de husdyrbrug som indgår i jordbrugsvirksomheden. | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) 4 |
| 1 årsko (malkekvæg, tung race) 17 | |||||
| 1201 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 74,6 64,0 | 20,6 2,2 |
| 1201 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 153,9 | 22,8 |
| 1201 | 03 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 142,9 | 22,6 |
| 1201 | 04 | Sengestald med spalter (kanal, linespil) | Gylle | 148,5 | 22,6 |
| 1201 | 05 | Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 147,4 | 22,6 |
| 1201 | 14 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 149,6 | 22,6 |
| 1201 | 06 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 163,1 | 25,1 |
| 1201 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 102,1 56,9 | 15,6 9,0 |
| 1201 | 08 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 102,1 59,1 | 15,6 9,0 |
| 1201 | 09 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 102,1 58,7 | 15,6 9,0 |
| 1201 | 15 | Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb | Dybstrøelse + gylle | 102,1 59,6 | 15,6 9,0 |
| 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17 | |||||
| 1231 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 61,0 52,1 | 18,7 1,9 |
| 1231 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 125,7 | 20,6 |
| 1231 | 03 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 116,6 | 20,4 |
| 1231 | 04 | Sengestald med spalter (kanal, linespil) | Gylle | 121,2 | 20,4 |
| 1231 | 05 | Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 120,3 | 20,4 |
| 1231 | 14 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 122,1 | 20,4 |
| 1231 | 06 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 133,5 | 22,5 |
| 1231 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 83,1 46,5 | 13,9 8,1 |
| 1231 | 08 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 83,1 48,3 | 13,9 8,1 |
| 1231 | 09 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 83,1 47,9 | 13,9 8,1 |
| 1231 | 15 | Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb | Dybstrøelse + gylle | 83,1 48,6 | 13,9 8,1 |
| 1 årsammeko (under 400 kg) 1 | |||||
| 1241 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 14,5 23,7 | 3,7 0,5 |
| 1241 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 41,3 | 4,2 |
| 1241 | 09 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 39,3 | 4,2 |
| 1241 | 10 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) | Gylle | 38,8 | 4,2 |
| 1241 | 11 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb | Gylle | 39,7 | 4,2 |
| 1241 | 03 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 44,4 | 4,8 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) 4 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1241 | 04 | Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) | Dybstrøelse | 43,8 | 4,7 |
| 1241 | 05 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 27,3 14,7 | 3,0 1,7 |
| 1241 | 06 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) | Dybstrøelse + gylle | 27,3 15,6 | 3,0 1,7 |
| 1241 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 27,3 15,5 | 3,0 1,7 |
| 1 årsammeko (400-600 kg) 1 | |||||
| 1242 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 20,6 35,2 | 5,4 0,7 |
| 1242 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 60,2 | 6,1 |
| 1242 | 09 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 57,3 | 6,1 |
| 1242 | 10 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) | Gylle | 56,6 | 6,1 |
| 1242 | 11 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb | Gylle | 57,9 | 6,1 |
| 1242 | 03 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 64,1 | 6,9 |
| 1242 | 04 | Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) | Dybstrøelse | 63,4 | 6,8 |
| 1242 | 05 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 39,4 21,4 | 4,3 2,4 |
| 1242 | 06 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 39,4 22,8 | 4,3 2,4 |
| 1242 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 39,4 22,6 | 4,3 2,4 |
| 1 årsammeko (over 600 kg) 1 | |||||
| 1243 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 22,7 40,8 | 6,1 0,9 |
| 1243 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 68,4 | 7,0 |
| 1243 | 09 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 65,1 | 6,9 |
| 1243 | 10 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) | Gylle | 64,4 | 6,9 |
| 1243 | 11 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb | Gylle | 65,9 | 6,9 |
| 1243 | 03 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 72,1 | 7,7 |
| 1243 | 04 | Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) | Dybstrøelse | 71,4 | 7,6 |
| 1243 | 05 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 44,2 24,4 | 4,8 2,8 |
| 1243 | 06 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 44,2 26,0 | 4,8 2,8 |
| 1243 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 44,2 25,7 | 4,8 2,8 |
| 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2,3, 17 | |||||
| 1202 | 01 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 26,7 | 3,3 |
| 1202 | 02 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 26,7 | 3,3 |
| 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2,3, 17 | |||||
| 1203 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 21,1 23,3 | 6,1 0,6 |
| 1203 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 48,1 | 6,7 |
| 1203 | 03 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 43,1 | 6,6 |
| 1203 | 04 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 45,7 | 6,6 |
| 1203 | 05 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 45,2 | 6,6 |
| 1203 | 16 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 46,2 | 6,6 |
| 1203 | 06 | Dybstrøelse, hele arealet | Dybstrøelse | 52,6 | 7,5 |
| 1203 | 07 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 51,5 | 7,3 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) 4 |
| 1203 | 08 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 33,1 17,1 | 4,7 2,6 |
| 1203 | 09 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 33,1 18,1 | 4,7 2,6 |
| 1203 | 10 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 33,1 17,9 | 4,7 2,6 |
| 1203 | 12 | Spaltegulvbokse | Gylle | 44,0 | 6,6 |
| 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2,3,17 | |||||
| 1232 | 01 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 20,1 | 2,5 |
| 1232 | 02 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 20,1 | 2,5 |
| 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2,3,17 | |||||
| 1233 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 16,3 17,1 | 4,6 0,5 |
| 1233 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 36,2 | 5,0 |
| 1233 | 03 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 32,3 | 5,0 |
| 1233 | 04 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 34,3 | 5,0 |
| 1233 | 05 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 33,9 | 5,0 |
| 1233 | 16 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 34,7 | 5,0 |
| 1233 | 06 | Dybstrøelse, hele arealet | Dybstrøelse | 40,1 | 5,7 |
| 1233 | 07 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 39,0 | 5,6 |
| 1233 | 08 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 25,1 12,8 | 3,6 2,0 |
| 1233 | 09 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 25,1 13,6 | 3,6 2,0 |
| 1233 | 10 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 25,1 13,5 | 3,6 2,0 |
| 1233 | 12 | Spaltegulvbokse | Gylle | 33,1 | 5,0 |
| 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2,4 | |||||
| 1204 | 01 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 12,6 | 1,5 |
| 1204 | 02 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 12,6 | 1,5 |
| 1 stk. slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2,4 | |||||
| 1205 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 12,2 8,6 | 3,4 0,3 |
| 1205 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 22,7 | 3,8 |
| 1205 | 10 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 20,2 | 3,7 |
| 1205 | 11 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 21,4 | 3,7 |
| 1205 | 12 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 21,2 | 3,7 |
| 1205 | 19 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 21,7 | 3,7 |
| 1205 | 03 | Dybstrøelse, hele arealet | Dybstrøelse | 24,6 | 4,1 |
| 1205 | 04 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 24,1 | 4,0 |
| 1205 | 05 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 15,4 8,0 | 2,6 1,5 |
| 1205 | 06 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 15,4 8,5 | 2,6 1,5 |
| 1205 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 15,4 8,4 | 2,6 1,5 |
| 1205 | 09 | Spaltegulvbokse | Gylle | 20,6 | 3,7 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) 4 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2 ,5 | |||||
| 1234 | 01 | Dybstrøelse (hele arealet) | Dybstrøelse | 9,2 | 1,1 |
| 1234 | 02 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 9,2 | 1,1 |
| 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2 ,5 | |||||
| 1235 | 01 | Bindestald med grebning | Fast gødning + ajle | 9,6 6,7 | 2,7 0,3 |
| 1235 | 02 | Bindestald med riste | Gylle | 17,8 | 2,9 |
| 1235 | 13 | Sengestald med fast gulv | Gylle | 15,8 | 2,9 |
| 1235 | 14 | Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) | Gylle | 16,7 | 2,9 |
| 1235 | 15 | Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Gylle | 16,6 | 2,9 |
| 1235 | 19 | Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) | Gylle | 16,9 | 2,9 |
| 1235 | 03 | Dybstrøelse, hele arealet | Dybstrøelse | 19,2 | 3,2 |
| 1235 | 04 | Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse | 18,8 | 3,1 |
| 1235 | 05 | Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 12,0 6,3 | 2,0 1,1 |
| 1235 | 06 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) | Dybstrøelse + gylle | 12,0 6,6 | 2,0 1,1 |
| 1235 | 07 | Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) | Dybstrøelse + gylle | 12,0 6,6 | 2,0 1,1 |
| 1235 | 09 | Spaltegulvbokse | Gylle | 16,1 | 2,8 |
| 1 årsso m. 33,3 grise til 6,6 kg 6,7 | |||||
| Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald | |||||
| 1501 | 01 | Individuel opstaldning, delvis spaltegulv | Gylle | 14,8 | 3,31 |
| 1501 | 08 | Individuel opstaldning, fast gulv | Fast gødning + ajle | 4,32 7,45 | 2,20 1,15 |
| 1501 | 04 | Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv | Dybstrøelse + gylle | 4,57 9,67 | 1,25 2,22 |
| 1501 | 05 | Løsgående, dybstrøelse + fast gulv | Dybstrøelse + gylle | 4,57 9,43 | 1,25 2,22 |
| 1501 | 06 | Løsgående, dybstrøelse | Dybstrøelse | 13,4 | 3,73 |
| 1501 | 07 | Løsgående, delvis spaltegulv | Gylle | 14,6 | 3,33 |
| Bidrag fra farestald 6 | |||||
| 1502 | 01 | Kassestier, delvis spaltegulv | Gylle | 6,34 | 1,42 |
| 1502 | 02 | Kassestier, fuldspaltegulv | Gylle | 5,67 | 1,42 |
| 1502 | 05 | Friland 8 | Anden husdyrgødning | 8,28 | 1,66 |
| 10 smågrise, 6,6 - 31 kg 9,12 | |||||
| 1511 | 01 | Toklimastald, delvis spaltegulv | Gylle | 4,46 | 1,20 |
| 1511 | 03 | Drænet gulv + spalter (50/50) | Gylle | 4,12 | 1,19 |
| 1511 | 04 | Fast gulv | Fast gødning + ajle | 1,63 1,21 | 0,95 0,25 |
| 1511 | 05 | Dybstrøelse | Dybstrøelse | 2,97 | 1,26 |
| 10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9 , 13 | |||||
| 1512 | 07 | Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv | Gylle | 27,1 | 6,03 |
| 1512 | 08 | Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv | Gylle | 26,3 | 6,03 |
| 1512 | 03 | Drænet gulv + spalter (33/67) | Gylle | 25,4 | 6,01 |
| 1512 | 04 | Fast gulv | Fast gødning + ajle | 9,67 9,81 | 4,78 1,31 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) |
|---|---|---|---|---|---|
| 1512 | 05 | Dybstrøelse, opdelt lejeareal | Dybstrøelse + gylle | 10,3 13,0 | 3,21 3,01 |
| 1512 | 06 | Dybstrøelse | Dybstrøelse | 20,1 | 6,42 |
| 1 årsso, økologisk inkl. 23,4 smågrise til 15 kg 16 | |||||
| Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16 | |||||
| 1513 | 01 | Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Dybstrøelse Gylle | 4,32 8,32 | 1,31 2,25 |
| 1513 | 02 | Løbe/drægtighed, udendørs | Anden husdyrgødning | 14,3 | 3,35 |
| 1513 | 03 | Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Gylle | 12,6 | 3,38 |
| Bidrag fra faremarken16) | |||||
| 1514 | 01 | Faremark, inkl. smågrise | Anden husdyrgødning | 14,3 | 3,35 |
| 10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12 | |||||
| 1515 | 01 | Udendørs | Anden husdyrgødning | 5,09 | 1,04 |
| 1515 | 02 | Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Dybstrøelse Gylle | 1,20 3,01 | 0,38 0,70 |
| 1515 | 03 | Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Gylle | 4,27 | 1,06 |
| 10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13 | |||||
| 1516 | 01 | Udendørs | Anden husdyrgødning | 39,6 | 8,03 |
| 1516 | 02 | Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Gylle | 29,1 | 8,08 |
| 1516 | 03 | Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) | Dybstrøelse Gylle | 8,74 20,0 | 2,82 5,38 |
| Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret | |||||
| 3230 (3205) | 01 | Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,67 kg) | Dybstrøelse | 24,1 | 7,3 |
| 3232 (3201) | 01 | Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,85 kg) | Dybstrøelse | 29,5 | 8,8 |
| 3235 (3202) | 01 | Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,13 kg) | Dybstrøelse | 38,2 | 10,2 |
| 3240 (3203) | 01 | Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,60 kg) | Dybstrøelse | 50,3 | 14,7 |
| 3245 (3204) | 01 | Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg) | Dybstrøelse | 65,7 | 18,9 |
| 3256 | 01 | Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg) | Dybstrøelse | 38,6 | 10,5 |
| 3281 | 01 | Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) | Dybstrøelse | 75,5 | 25,2 |
| Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret | |||||
| 3301 | 01 | Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage | Dybstrøelse | 31,8 | 12,7 |
| 3302 | 01 | Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage | Dybstrøelse | 57,8 | 23,2 |
| 3500 | 01 | Ænder, produktionstid 52 dage | Dybstrøelse | 12,2 | 4,4 |
| 3400 | 01 | Gæs, produktionstid 91 dage | Dybstrøelse | 37,7 | 16,2 |
| Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 | |||||
| 3101 | 01 | Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer | Dybstrøelse + fast gødning | 15,5 24,5 | 5,3 10,5 |
| 3101 | 02 | Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer | Dybstrøelse | 46,4 | 15,8 |
| 3101 | 03 | Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd | Dybstrøelse + fast gødning | 10,4 42,9 | 3,5 12,3 |
| 3101 | 04 | Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd | Dybstrøelse + gylle | 10,4 42,9 | 3,5 12,3 |
| 3102 | 01 | Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd | Dybstrøelse + fast gødningl | 11,8 48,3 | 4,6 16,0 |
| 3102 | 02 | Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme | Dybstrøelse + fast gødning | 17,6 27,6 | 6,9 13,7 |
| 3102 | 03 | Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd | Dybstrøelse + gylle | 11,8 48,3 | 4,6 16,0 |
| 3103 | 01 | Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer | Dybstrøelse + fast gødning | 16,5 26,5 | 5,7 11,5 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Gødnings-type 2 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 | Indhold kg fosfor (ab lager) 4 |
| 3103 | 02 | Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd | Dybstrøelse + fast gødning | 12,5 44,6 | 4,3 12,9 |
| 3103 | 03 | Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd | Dybstrøelse + gylle | 12,5 51,4 | 4,3 12,9 |
| 3104 | 02 | Burhøns, konsumæg, bånd | Fast gødning | 52,0 | 15,5 |
| 3104 | 03 | Burhøns, konsumæg, bånd | Gylle | 59,9 | 15,5 |
| 3290 (3105) | 01 | Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer | Dybstrøelse | 30,6 | 23,2 |
| Hønniker, 100 stk. produceret | |||||
| 3111 | 05 | Konsum, bure, produktionstid 118 dage | Fast gødning | 5,48 | 2,59 |
| 3111 | 06 | Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage | Dybstrøelse | 6,99 | 2,60 |
| 3295 (3112) | 01 | Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage | Dybstrøelse | 5,68 | 2,82 |
| Pelsdyr, 1 årstæve | |||||
| 2400 | 01 | Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning | Dybstrøelse Gylle | 0,56 3,39 | 0,17 0,76 |
| 2400 | 03 | Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende15) | Anden husdyrgødning | 2,80 | 0,93 |
| Heste | |||||
| 1101 | 01 | 1 voksen årshest, under 300 kg | Dybstrøelse | 21,1 | 4,6 |
| 1102 | 01 | 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg | Dybstrøelse | 34,8 | 7,1 |
| 1103 | 01 | 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg | Dybstrøelse | 43,7 | 9,1 |
| 1104 | 01 | 1 voksen årshest, 700 kg og derover | Dybstrøelse | 53,3 | 11,1 |
| Får og geder, 1 moderdyr med afkom | |||||
| 1300 | 01 | Får | Dybstrøelse | 14,6 | 3,1 |
| 1401 | 01 | Mohairgeder | Dybstrøelse | 15,7 | 3,0 |
| 1402 | 01 | Kødgeder | Dybstrøelse | 14,1 | 2,5 |
| 1403 | 01 | Malkegeder | Dybstrøelse | 14,6 | 3,2 |
| Kode dyretype | Kode staldsystem | Husdyrart og staldtype 1 | Indhold kg kvælstof (ab lager) 2 | Indhold kg fosfor (ab lager) 3 |
|---|---|---|---|---|
| Andre dyrearter 11 | Kg N | Kg P | ||
| 4701 | 6 | Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr | 37,7 | 12,2 |
| 4702 | 6 | Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr | 76,9 | 24,8 |
| 4703 | 6 | Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr | 90,9 | 29,3 |
| 4704 | 6 | Struds, æglægning, 10 stk. opdræt | 111,1 | 55,3 |
| 4705 | 6 | Struds, voksen, hun, 10 årsdyr | 125,0 | 94,7 |
| 4706 | 6 | Struds, voksen, han, 10 årsdyr | 142,9 | 108,2 |
| 4707 | 6 | Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr | 12,6 | 4,1 |
| 4708 | 6 | Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr | 263,2 | 84,9 |
| 4709 | 6 | Emu, voksen, 10 årsdyr | 45,5 | 34,4 |
| 4801 | 6 | Kanin, angora og slagtning 10 stk. | 13,3 | 2,5 |
| 4802 | 6 | Kanin, hobby, 10 stk. | 6,7 | 1,2 |
| 4401 | 6 | Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr | 66,7 | 28,2 |
| 4402 | 6 | Fasan, opdræt, 1000 stk. | 20,0 | 10,0 |
| 4501 | 6 | Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. | 44,4 | 18,8 |
| 4502 | 6 | Agerhøns, opdræt, 1000 stk. | 13,3 | 6,6 |
| 4201 | 6 | Vagtel, avlsdyr, 100 stk. | 22,2 | 9,4 |
| 4202 | 6 | Vagtel, opdræt, 1000 stk. | 6,7 | 3,3 |
| 2401 | 6 | Hjorte > 15 mdr., 10 stk. | 222,2 | 47,7 |
| 2102 | 6 | Hinder > 15 mdr., 10 stk. | 185,2 | 39,7 |
| 2103 | 6 | Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. | 140,8 | 30,2 |
| 2104 | 6 | Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. | 120,5 | 25,9 |
| 2105 | 6 | Årshind, 1 stk. | 18,9 | 4,0 |
| 2106 | 6 | Dådyr, 1 stk. | 11,0 | 2,4 |
| 2401 | 6 | Chinchilla, 100 stk. | 75,5 | 13,8 |
| Noter til Tabel 2: 1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey 2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og forsfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof of forsfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke været kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne. 16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremark. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. 17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr. og antal årsopdræt 6 mdr. -kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. |
|---|
| Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protei n% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. | ||
|---|---|---|
| Malkekøer, tung race: | ||
| Type 1 | For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.808 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,52 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. | |
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 158,75 | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 22,56 | ||
| Malkekøer, Jersey: | ||
| Type 1 | For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.648 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. | |
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 129,59 | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 20,36 | ||
| Ammekøer (under 400 kg): | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. | |
| Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. | ||
| Ammekøer (400-600 kg): | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. | |
| Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. | ||
| Ammekøer (over 600 kg): | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. | |
| Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. | ||
| Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): | ||
| Type 1 | Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. | |
| Type 2 | Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 | |
| Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 | ||
| Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): | ||
| Type 1 | Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. | |
| Type 2 | Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 | |
| Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 | ||
| Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): | ||
| Type 1*) | *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. | |
| Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. | ||
| Type 2 | Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 | |
| Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 | ||
| Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): | ||
| Type 1*) | *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. | |
| Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. | ||
| Type 2 | Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 | |
| Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 | ||
| 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race): | ||
| Type 1*) | Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 657. | |
| *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. | ||
| Type 2 | Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. | |
| Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. | ||
| 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey): | ||
| Type 1*) | Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 443. | |
| *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. | ||
| Type 2 | Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. | |
| Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. | ||
| 1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg: | ||
| Type 1*) | *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). | |
| Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1.234. | ||
| Type 2 | Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. | |
| Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. | ||
| 1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg: | ||
| Type 1*) | *) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). | |
| Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2 )) / 979. | ||
| Type 2 | Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. | |
| Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. | ||
| Søer: | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 23,791) | |
| 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,731) | |
| 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g fosfor pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). | ||
| Økologiske søer | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53) | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70 | ||
| Smågrise: | ||
| Type 1 | Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,57 +0,159 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 477. | |
| Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,032 + 0,0229 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 119. | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,477. | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,119. | ||
| Økologiske smågrise | ||
| Type 1 | Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 509 | |
| Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 104 | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,00296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509 | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104 | ||
| Slagtesvin: | ||
| Type 1*) | Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,57 + 0,159 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2.990. | |
| Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,032 + 0,0229 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 601. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 | ||
| Type 2*) | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,990 | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,601. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 | ||
| Økologiske slagtesvin og FRATS | ||
| Type 1 | Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.957 | |
| Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 803 | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957 | |
| Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803 | ||
| Slagtefjerkræ: | ||
| Type 1 | Ved afvigende produktionstid (slagtealderny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) | |
| Slagtekyllinger | ||
| Produktionstid Kvælstof | Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 30 dage) * 0,112) |
| Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 32 dage) * 0,098) | |
| Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 35 dage) * 0,064) | |
| Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 40 dage) * 0,062) | |
| Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 45 dage) * 0,062) | |
| Produktion-svægt Kvælstof | Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:) | 1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) * 1,243) |
| Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) * 1,049) | |
| Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) * 0,676) | |
| Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) * 0,654) | |
| Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod. ved 3,07 kg ganges med: | (1 + (slagtevægtny – 3,07 kg) * 0,654) | |
| Produktionstid Fosfor | Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 30 dage) * 0,101) |
| Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) | (1 + (slagtealderny – 32) * 0,055) | |
| Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) | (1+ (slagtealderny – 35) * 0,088) | |
| Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) | (1+ (slagtealderny – 40) * 0,057) | |
| Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med:) | (1+ (slagtealderny – 45) * 0,057) | |
| Produktionsvægt Fosfor | Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:) | 1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) * 1,126) |
| Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) * 0,585) | |
| Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) * 0,932) | |
| Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) * 0,605) | |
| Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod. ved 3,07 kg ganges med:) | (1 + (slagtevægtny – 3,07 kg) * 0,605) | |
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : | |
| Slagtekyllinger, 30 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54. | |
| Slagtekyllinger, 32 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59. | |
| Slagtekyllinger, 35 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0)) / 49,92. | |
| Slagtekyllinger, 40 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78. | |
| Slagtekyllinger, 45 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01 | |
| Skrabekyllinger, 44 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,37. | |
| Slagtekyllinger, øko., 63 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20. | |
| Kalkuner, hunner: | ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. | |
| Kalkuner, hanner: | ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. | |
| Ænder: | ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. | |
| Gæs: | ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. | |
| Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: | ||
| Slagtekyllinger, 30 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30. | |
| Slagtekyllinger, 32 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78. | |
| Slagtekyllinger, 35 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8)) / 10,21. | |
| Slagtekyllinger, 40 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69. | |
| Slagtekyllinger, 45 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86 | |
| Skrabekyllinger, 44 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,44. | |
| Slagtekyllinger, øko., 63 dage: | ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85. | |
| Kalkuner, hunner: | ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. | |
| Kalkuner, hanner: | ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21. | |
| Ænder: | ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. | |
| Gæs: | ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. | |
| Høns og hønniker: | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes | |
| Fritgående høns: | ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11. | |
| Økologiske høns: | ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26. | |
| Skrabehøns: | ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69. | |
| Burhøns: | ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94. | |
| HPR-høner: | ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. | |
| Hønniker, kons. : | ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. | |
| Hønniker, HPR: | ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. | |
| Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: | ||
| Fritgående høns: | ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55. | |
| Økologiske høns: | ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90. | |
| Skrabehøns: | ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18. | |
| Burhøns: | ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52. | |
| HPR-høner: | ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. | |
| Hønniker, kons. : | ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. | |
| Hønniker, HPR: | ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. | |
| Kødædende pelsdyr: | ||
| Type 2 | Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,455) / 5,579 | |
| Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,068) / 0,923 |
| Afgrøder | Råprotein (g/kg TS) | Fosfor (g/kg TS) | Afgrøder | Råprotein (g/kg TS) | Fosfor (g/kg TS) |
|---|---|---|---|---|---|
| KORN | Sojabønner, toasted | 410 | 5.8 | ||
| Byg, crimpet (65% TS) | 101 | 3.3 | Hørfrø | 238 | 5.7 |
| Vårbyg | 101 | 3.3 | Solsikkefrø | 174 | 5.8 |
| Vinterbyg | 100 | 3.3 | Vegetabilsk fedt (fedtmix) | 0 | 0.0 |
| Havre | 106 | 3.4 | Rapsskråfoder, 4% fedt | 385 | 12.9 |
| Rug | 86 | 3.3 | Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm | 344 | 11.1 |
| Hvede | 104 | 3.1 | Rapskage, 10% fedt, besk | 343 | 11.1 |
| Majs, fint formalet | 96 | 3.2 | Rapskage, 13% fedt | 330 | 10.9 |
| Triticale | 105 | 3.5 | Rapskage, 13% fedt, besk | 330 | 10.9 |
| Milo | 98 | 3.3 | Rapskagefoder, 13% fedt | 331 | 10.9 |
| Majs, knækket | 96 | 2.8 | Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset | 301 | 10.1 |
| Kornblanding, byg/hvede 50/50 | 106 | 3.3 | Palmekage | 172 | 6.4 |
| Hvede-/kornbærme, tørret | 347 | 8.1 | Sojaskråfoder | 487 | 7.6 |
| Hvede-/kornbærme, tørret | 347 | 8.1 | Sojaskråfoder, afskallet | 528 | 7.1 |
| Majsbærme, lys "golden" | 294 | 8.4 | Sojakage | 468 | 7.0 |
| Majsbærme mørk | 291 | 8.4 | Sojaskaller | 124 | 1.4 |
| Havreskalmel (klid) | 47 | 1.7 | Solsikkeskråfoder delv. afskallet 17% træ | 408 | 12.5 |
| Hvedestrømel | 195 | 11.9 | Solsikkeskråfoder delv. afskallet 14% træ | 417 | 12.5 |
| Hvedeklid | 180 | 11.9 | Solsikkekagefoder delv. afskallet 15% træ | 392 | 9.3 |
| Hvedeglutenfoder | 172 | 9.9 | Solsikkekagefoder delv. afskallet 21% træ | 325 | 9.3 |
| Majskim | 161 | 17.4 | Hørfrøkagefoder | 353 | 8.6 |
| Majsglutenfoder | 260 | 10.4 | Hampefrø | 256 | 11.5 |
| Majsgluten 60% | 682 | 5.5 | Palmeskrå | 180 | 6.4 |
| Majsstivelse | 5 | 1.6 | Hampefrøkage | 351 | - |
| Majsfodermel | 106 | 5.6 | Rapsolie | 0 | 0.0 |
| Mask, frisk | 215 | 7.2 | Sojamelasse (sojaskråekstrakt) | 100 | 0.8 |
| Kornbærme, frisk | 320 | 8.1 | Solsikkekagefoder, uafskallet | 265 | 9.3 |
| Maltspirer | 318 | 8.0 | Sojaolie | 0 | 0.0 |
| Mask, ensileret | 215 | 7.2 | BÆLGPLANTEFRØ | ||
| Rug, NaOH ludet, 75% TS | 83 | 3.2 | Lupin, gul | 419 | 4.7 |
| Hvede, NaOH ludet, 75% TS | 100 | 3.0 | Lupin, smalbladet | 349 | 5.8 |
| Hvede, NaOH ludet, 65% TS | 100 | 3.0 | Ærter | 239 | 4.6 |
| Byg, NaOH ludet, 75% TS | 95 | 3.1 | Hestebønner | 309 | 6.0 |
| Majs, crimpet | 86 | 3.2 | Hestebønner, toasted | 309 | 6.0 |
| OLIEFRØ | Lupin, smalbladet toasted | 349 | 6.0 | ||
| Bomuldsfrø | 234 | 9.8 | Hestebønner, lidt varmebehandling | 309 | 6.0 |
| Rapsfrø, 00 | 211 | 7.6 | |||
| Sojabønner | 410 | 5.8 |
| Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. | ||||
|---|---|---|---|---|
| Fodermidler | Gram råprotein pr. kg | Gram fosfor pr. kg | FE sv pr. kg | FE so pr. kg |
| Vårbyg 2017 | 92 | 2,9 | 1,05 | 1,05 |
| Vårbyg 2018 | 108 | 2,6 | 1,10 | 1,10 |
| Vinterbyg 2017 | 94 | 2,7 | 1,01 | 1,01 |
| Vinterbyg 2018 | 106 | 2,6 | 1,06 | 1,06 |
| Hvede 2017 | 93 | 2,7 | 1,15 | 1,14 |
| Hvede 2018 | 108 | 2,4 | 1,18 | 1,16 |
| Rug 2017 | 74 | 2,5 | 1,10 | 1,09 |
| Rug 2018 | 90 | 2,4 | 1,14 | 1,13 |
| Havre 2017 | 92 | 3,0 | 0,84 | 0,88 |
| Havre 2018 | 114 | 2,7 | 0,88 | 0,91 |
| Triticale 2017 | 101 | 3,3 | 1,13 | 1,12 |
| Triticale 2018 | 119 | 2,9 | 1,16 | 1,14 |
| Majs 2016-18 | 78 | 2,8 | 1,24 | 1,21 |
| Majs vådkonserveret | 52 | 1,9 | 0,82 | 0,81 |
| Rapsfrø DL | 179 | 7,0 | 2,07 | 2,05 |
| Rapsskråfoder | 344 | 10,6 | 0,74 | 0,80 |
| Rapskagefoder | 294 | 10,5 | 0,92 | 0,98 |
| Sojaskråfoder, toastet | 427 | 6,7 | 0,88 | 0,91 |
| Sojaskråfoder, afskallet, toastet | 458 | 6,3 | 0,94 | 0,96 |
| Sojaprotein HP 300 | 559 | 7,7 | 0,98 | 1,00 |
| Sojaprotein, Vilosoy | 520 | 7,1 | 0,98 | 1,00 |
| Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof | 350 | 11,2 | 0,65 | 0,72 |
| Solsikkeskage, 19 % træstof | 327 | 8,5 | 0,94 | 0,99 |
| Ærter | 204 | 3,9 | 1,01 | 1,02 |
| Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% TS) | 5,5 | 0,24 | 0,04 | 0,04 |
| Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS) | 4,4 | 0,28 | 0,05 | 0,04 |
| Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS) | 1,8 | 0,39 | 0,06 | 0,06 |
| Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS) | 6,1 | 0,52 | 0,16 | 0,16 |
| Fiskemel, standard | 695 | 21,0 | 1,15 | 1,11 |
| Fiskemel, LT | 717 | 22,2 | 1,19 | 1,15 |
| Svinefedt | 0 | 0 | 3,82 | 3,66 |
| Sojaolie og rapsolie | 0 | 0 | 4,04 | 3,88 |
| Palmeolie | 0 | 0 | 3,81 | 3,66 |
| PFAD | 0 | 0 | 3,77 | 3,62 |
| Gærfløde, sprit | 109 | 1,3 | 0,22 | 0,24 |
| Gærfløde, øl | 43 | 1,3 | 0,11 | 0,12 |
| Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) | 245 | 4,5 | 0,85 | 0,88 |
| 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06). |
Officielle noter
