I medfør af § 37 d, stk. 4, og § 37 f, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 1787 af 28. december 2023, fastsættes
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsramme og aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet for transmissionssystemejer.
Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen.
Aktivbase: Aktiver til brug for at varetage opgaven som transmissionssystemejer (ikke omsætningsaktiver og aktiver, som er omfattet af gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg).
Driftsomkostninger: Omkostninger, som transmissionssystemejer afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af § 2, stk. 2 i lov om Energinet, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder og omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse i indtægtsrammen. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger, der er omfattet af transmissionssystemsejers aktivitet i medfør af lov om Energinet § 2, stk. 2, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end i transmissionssystemejer. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 20, og omkostninger i forbindelse med gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg, indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem transmissionssystemejers indtægter, jf. nr. 7, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i brugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør.
Forrentning: Omkostning der knytter sig til tilvejebringelse af kapital.
Havarier: Skade på aktiver der er udefrakommende og upåvirkelige for transmissionssystemejer, hvor omkostningen udgør mere end 100 mio. kr.
Indtægter: Indtægter relateret til varetagelse af opgaven som transmissionssystemejer og andre indtægter, som transmissionssystemejer opnår ved driften af transmissionsaktiviteten, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som transmissionssystemejer er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter til transmissionssystemejer aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end i transmissionssystemejers samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til transmissionssystemejers aktivitet. Indtægter som transmissionssystemejer oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 21, og indtægter fra gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg indgår ikke i opgørelsen af indtægterne. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af transmissionssystemejers aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning. Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som transmissionssystemejer i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivitet.
Stk. 2. De omkostninger, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende:
Omkostninger, jf. § 2, nr. 9.
Forrentning af forrentningsgrundlaget, jf. § 7.
Stk. 3. De indtægter, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende:
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7 senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni.
Stk. 2. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for transmissionssystemejers aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8 og er vejledende.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om transmissionssystemejers årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6 og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme:
Fradrag af de effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har fastsat efter reglerne i §§ 10-11 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret.
Tillæg for omkostninger til systemoperatør, jf. § 2, nr. 14.
Transmissionssystemejers omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er
justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, efter metoden i stk. 5, jf. dog stk. 6,
justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Afskrivninger på aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret, og
justeret for ændret afskrivningsperiode og afskrivningsprincipper i forbindelse med reinvesteringer i aktiver, såfremt transmissionssystemejer har fået godkendt en ansøgning herom af Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for
justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 6, og
pristalsudvikling til og med reguleringsåret. Afskrivninger på aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret.
Stk. 3. Omkostningsrammen nedsættes, hvis transmissionssystemejer er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf. § 17.
Stk. 4. Justeringen efter stk. 1, nr. 1, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages, og fradrag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger.
Stk. 5. Har en regnskabsført omkostning påvirket transmissionssystemejers omkostninger i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.
Stk. 6. Transmissionssystemejers omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 31.
Stk. 7. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Dog ikke væsentlighedskriteriet.
Transmissionssystemejers forrentningsramme udgør forrentningen af transmissionssystemejers forrentningsgrundlag efter stk. 2-10. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen fastsat i medfør af § 18.
Stk. 2. Forrentningsgrundlaget beregnes efter stk. 3, justeret for en række forhold i reguleringsåret efter stk. 4.
Stk. 3. Transmissionssystemejers forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog stk. 11, udgør gennemsnittet af den nedskrevne bogførte værdi af transmissionssystemejers aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende:
Udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, efter metoden i stk. 6, jf. dog stk. 7.
Pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret.
Stk. 4. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 3 inden for indeværende reguleringsperiode justeres til og med reguleringsåret for
pristalsudvikling. Aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret, og
justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret.
Stk. 5. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret justeres for hensatte forpligtelser. Forsyningstilsynet kan enten af egen drift eller efter ansøgning fra transmissionssystemejer træffe afgørelse om, at visse hensatte forpligtelser ikke modregnes forrentningsgrundlaget.
Stk. 6. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 3, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages, og indskrænkninger tillægges.
Stk. 7. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket transmissionssystemejers aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af aktivbasen til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 3, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 4, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.
Transmissionssystemejers foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer.
Stk. 2. Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7. Afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme indgår i de foreløbige indtægtsrammer.
Stk. 3. I en reguleringsperiodes første år anvender Forsyningstilsynet reguleringsregnskaber for det første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme.
Stk. 4. Den foreløbige indtægtsramme er vejledende.
Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning.
Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks, skal pristalsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav, fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår.
Stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav.
Stk. 3. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. bilag 1.
Stk. 4. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i et estimeret effektiviseringspotentiale hos transmissionssystemejer.
Stk. 5. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af transmissionssystemejer, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskravet. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger:
Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering.
Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf.
Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand.
Omkostninger til force majeure.
Anden data, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af effektiviseringskravet.
Ved fastsættelse af transmissionssystemejers indtægtsramme foretages fradrag efter metode i bilag 1 i transmissionssystemejers indtægtsramme for effektiviseringskrav efter § 10.
Stk. 2. Ved udmøntning af både det generelle og individuelle effektiviseringskrav skal Forsyningstilsynet sikre mod en eventuel dobbelttælling.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og nyinvesteringer og tillægsgivende reinvesteringer.
Stk. 2. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 1 mio. kr.
Stk. 3. Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med den forrentningssats af forrentningsgrundlaget, der anvendes i indeværende reguleringsperiode, og tillægges den samlede anlægssum.
Stk. 4. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter.
Stk. 5. Omkostninger, der vedrører samme forhold eller samme projekt, men som f.eks. er spredt over flere år eller separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.
Stk. 6. Forsyningstilsynet nedsætter indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-5.
Stk. 7. Beløbene i stk. 2 er for 2021 og pristalsreguleres hvert år.
Stk. 8. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet er en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning transmissionssystemejers indtægtsramme i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får væsentlige meromkostninger som følge af eksogene faktorer.
Stk. 2. Ved eksogene faktorer forstås faktorer, der er udefrakommende, upåvirkelige og uden for tidligere driftsforhold, og som ikke allerede er indregnet i indtægtsrammen.
Stk. 3. Følgende faktorer, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af transmissionssystemejer omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret:
Myndighedspålæg.
Ændrede opgaver for transmissionssystemejer.
Tab som følge af manglende betaling fra gasdistributionsselskaber.
Erhvervelse af eller overdragelse af anlæg fra eller til tredjepart.
Force majeure, herunder krig, terrorangreb, sabotage og jordskælv, der fører til, at transmissionssystemejer ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter Lov om Energinet. En justering forudsætter, at justeringen er nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.
Ekstraordinært cykliske reinvesteringer. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i transmissionsvirksomhedens reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.
Andre forhold som Forsyningstilsynet vurderer som værende eksogene.
Havarier, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, for eksempel skade på et sørør.
Stk. 4. Ved væsentlige meromkostninger for nr. 1-7 forstås, at meromkostningen til drift og afskrivninger udgør minimum 0,5 mio. kr. i reguleringsåret.
Stk. 5. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter.
Stk. 6. Omkostninger, der vedrører samme forhold eller samme projekt, men som f.eks. er spredt over flere år eller separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.
Stk. 7. Beløbene i stk. 4 er for 2021 og pristalsreguleres hvert år.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får meromkostninger som følge af betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får færre omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet, og regler fastsat i medfør heraf.
Transmissionssystemejers ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-14 skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, forhøjelsen skal have virkning fra.
Stk. 2. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de estimerede omkostninger i efterfølgende reguleringsår. Forhøjelsen vil have virkning fra det reguleringsår, hvor ansøgning er indsendt rettidigt, det vil sige senest sammen med reguleringsregnskabet.
En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 12-14 fastsætter de årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 10.
Stk. 2. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og driftsomkostninger inklusive omkostninger til kendte og aktiverede reetableringsforpligtelser. Den estimerede aktiverede reetableringsforpligtelse afskrives over det pågældende anlægs levetid.
Stk. 3. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1 på baggrund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i transmissionssystemejers samlede aktivbase til forrentning.
Stk. 4. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3 anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske omkostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 5. Ved beregningen af afskrivninger anvendes standardlevetider for anlægskategorier for anlæg idriftsat fra 1. januar 2023.
Stk. 6. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres.
Stk. 7. Såfremt transmissionssystemejer kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan transmissionssystemejers egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet.
Stk. 8. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor transmissionssystemejer første gang regnskabsfører omkostninger relateret til afgørelsen.
Stk. 9. Ansøger transmissionssystemejer om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor transmissionssystemejer første gang regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at transmissionssystemejers omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen.
Såfremt transmissionssystemejers samlede omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen i en reguleringsperiode, væsentligt overskrider transmissionssystemejers samlede omkostningsramme i samme periode, skal transmissionssystemejer dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Forsyningstilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af, hvorvidt årsagerne til, at transmissionssystemejers omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil. Ved en cyklisk omkostningsprofil forstås, at transmissionssystemejer har aktiver, der er fuldt afskrevne ved reguleringens start, eller hvis transmissionssystemejer har en stor andel aktiver i sin aktivbase, hvis økonomiske levetid udrinder inden for en kort tidshorisont. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til denne vurdering for transmissionssystemejers regning.
Stk. 3. Vurderer Forsyningstilsynet, at transmissionssystemejers omkostningsniveau ikke skyldes eksogene forhold, og at transmissionssystemejer har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at transmissionssystemejer anses som vedvarende ineffektiv.
Stk. 4. Hvis transmissionssystemejer er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående reguleringsperiode, kan transmissionssystemejer ikke få sin omkostningsramme fuldt ud opjusteret ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, som transmissionssystemejer er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til eventuelle elementer, der anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet og konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som transmissionssystemejer har foretaget.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 træffes i den samlede afgørelse om indtægtsrammen, § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Forsyningstilsynet fastsætter den forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Forrentningen fastsættes under hensyn til soliditetsgrad og skat.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter forrentningssatsen for den andel af forrentningsgrundlaget som finansieres med fremmedkapital ud fra transmissionssystemejers faktiske låneomkostninger til fremmedkapital på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet kan afvige fra de faktiske låneomkostninger, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at niveauet for de faktiske låneomkostninger ikke er låneomkostninger ved effektiv drift.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter forud for et reguleringsår en forrentningssats for egenkapitalen for transmissionssystemejer. Forsyningstilsynet kan vælge at fastsætte forrentningssatsen for egenkapitalen for en længere periode end ét reguleringsår.
Stk. 4. Forsyningstilsynet godkender transmissionssystemejers metode til justering af hensatte forpligtelser til reetablering.
Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven.
Stk. 2. Såfremt et aktiv er overtaget fra et gasdistributionsselskab efter den 31. december 2022, kan værdien maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds reguleringsregnskab.
Stk. 3. Afskrivninger i medfør af stk. 1-2 foretages lineært. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2023 afskrives over den standardlevetid, som Forsyningstilsynet fastsætter for forskellige typer af aktiver til brug for transmissionssystemejers aktivitet. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2023 lægger Forsyningstilsynet transmissionssystemejers nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Transmissionssystemejer kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg.
Stk. 4. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget.
Stk. 5. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen.
Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, f.eks. tilslutninger af store producentenheder, anses som straksafskrevet og indgår ikke i transmissionssystemejers forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i transmissionssystemejers forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan transmissionssystemejer dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Transmissionssystemejer meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes.
Stk. 2. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Transmissionssystemejers øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 3. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet.
Stk. 4. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1.
Stk. 5. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i transmissionssystemejers driftsomkostninger.
Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om transmissionssystemejers indtægtsramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af transmissionssystemejers differencer (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2.
Stk. 2. Transmissionssystemejers differencesaldo opgøres som transmissionssystemejers differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5.
Stk. 3. Transmissionssystemejer må ikke have en differencesaldo i brugernes favør i mere end 3 på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i brugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode.
Stk. 4. For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i brugernes favør, skal transmissionssystemejer forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse.
Stk. 5. En differencesaldo i brugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencesaldoen i brugernes favør er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 18. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i brugernes favør i flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i reguleringsåret, årets difference i brugernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i brugernes favør forrentes for hele reguleringsåret.
Stk. 6. Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen medfører, at der opstår en ny differencesaldo i brugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører, forrentes differencesaldoen i brugernes favør fra tidspunktet for den nye afgørelse.
Stk. 7. Transmissionssystemejers differencesaldo i egen favør kan højst udgøre 25 pct. af transmissionssystemejers indtægtsramme i reguleringsåret, og overskydende beløb bortfalder.
Stk. 8. Forsyningstilsynet kan dispensere midlertidigt fra stk. 7, for transmissionssystemejer, såfremt transmissionssystemejer har oparbejdet en væsentlig difference som følge af et særligt forhold.
Stk. 9. Afvikling af en differencesaldo i brugernes favør sker ved, at transmissionssystemejer undlader at opkræve en del af de indtægter, som transmissionssystemejer, i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i brugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at transmissionssystemejer opkræver indtægter ud over de indtægter, som transmissionssystemejer i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.
Transmissionssystemejers reviderede reguleringsregnskab, jf. § 23, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem.
Stk. 3. Transmissionssystemejers tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 2. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 2, skal ledsage reguleringsregnskabet.
Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Transmissionssystemejer skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor.
Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 3.
Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 4. Revisionserklæringen skal ledsage transmissionssystemejers reguleringsregnskab.
Transmissionssystemejer skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for aktiviteterne til Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet består af følgende:
Transmissionssystemejers regnskabsoplysninger i medfør af § 25, stk. 1, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og transmissionssystemejers årsrapport.
En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen.
En ledelsespåtegning, jf. § 22, stk. 3.
En revisorerklæring, jf. § 23, stk. 3.
Stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.
Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende regnskabsoplysninger:
a) Andre indtægter.
b) Indtægter, der følger aktiviteter som følge af varetagelse som Transmissionssystemejer.
a) Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 3.
b) Afskrivninger, jf. § 2, nr. 1.
Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af transmissionssystemejers aktiver til forrentning, jf. § 2, nr. 2.
Transporteret gas, jf. § 2, nr. 16.
Færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §§ 12-14.
Forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, jf. §§ 12-14.
Reetableringsforpligtigelser og det bagvedliggende datagrundlag.
Omkostninger til systemoperatør, jf. § 5, nr. 2.
Oplysninger om omkostninger til leje af kapacitet på gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Transmissionssystemejer kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne, jf. § 25, i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen
er væsentlig, jf. stk. 2,
gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, jf. § 25, stk. 1, hvor korrektionen er ledelsespåtegnet, jf. § 22, stk. 3, og revisorpåtegnet uden forbehold,
er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for transmissionssystemejers aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres,
har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i det reguleringsår, som reguleringsregnskabet angår, herunder fastsættelsen af differencesaldo, eller har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i næste reguleringsperiode, og
angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold.
Stk. 2. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Transmissionssystemejer skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker transmissionssystemejers differencessaldo, hvor en korrektion af den fejlagtige oplysning eller ulovlighed vil være i kundens favør.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i transmissionssystemejers aflagte reguleringsregnskab, såfremt korrektionen er i kundernes favør.
Stk. 5. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til § 4.
Stk. 6. Transmissionssystemejer må ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejl eller ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis ved, at transmissionssystemejer indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion).
Forsyningstilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 2. Klagen som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for indtægtsramme fra og med 2024.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1609 af 28. december 2022 om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionsselskaber ophæves.
For reguleringsåret 2023 består effektiviseringskravet af et generelt effektiviseringskrav, som fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. § 10.
Transmissionssystemejers differencesaldo for reguleringsåret 2023 udgøres af transmissionssystemejers samlede difference ultimo 2022 opgjort efter regler i § 7 i bekendtgørelse nr. 816 af den 27. juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk., tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2023, tillagt forrentning efter § 21, stk. 5, korrigeret for regulatoriske tilgodehavender, som ikke tidligere har indgået i opgørelsen af differencer og tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2023, tillagt forrentning efter § 22, stk. 5.
Stk. 2. Omkostninger til reetableringsforpligtigelser for anlæg idriftsat inden 2005, og som ikke tidligere er blevet opkrævet i tarifferene i perioden 2005–2022, kan opkræves ud over indtægtsrammen. Dette vil ikke indgå i opgørelsen af differencesaldoen i første og anden reguleringsperiode. Afviklingsperioden skal godkendes af Forsyningstilsynet pr. 1. juni 2023, og afviklingen skal ske lineært.
Omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige driftsomkostninger i årene 2020-2021 og afskrivninger fra året 2022. De enkelte års driftsomkostninger inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende forhold:
Pristalsudvikling til og med 2023, og hvor nr. 2 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med 2023. Afskrivninger på aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret.
Justeringer af driftsomkostningerne som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsårene 2020-2022.
Justeret for ændret afskrivningsperiode og afskrivningsprincipperne i forbindelse med reinvesteringer i aktiver, såfremt transmissionssystemejer har fået godkendt en ansøgning herom af Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Omkostningsrammen justeres inden for reguleringsperioden 2023-2026 for:
Pristalsudvikling til og med reguleringsåret. Afskrivninger på aktiver, som der ikke skal foretages reinvesteringer i, bliver ikke pristalsreguleret.
Justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret.
Justering af afskrivninger for reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift ved starten af første reguleringsperiode.
Transmissionssystemejers forrentningsramme i første reguleringsperiode fastsættes på grundlag af den bogførte værdi af transmissionsselskabets aktiver som opgjort den 31. december 2022.
/ Jens Hauch
Bilag 1
Det generelle effektiviseringskrav baseres på et produktivitetsindeks målt som totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktivitet omfatter de bidrag til bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, også kaldet arbejdsproduktivitet, som ikke kan forklares med udviklingen i uddannelsesniveauet og/eller et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime. Som sammenlignelig branche anvender Forsyningstilsynet den gennemsnitlige totalfaktorproduktiviteten i industrien. Ved beregning af den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvender Forsyningstilsynet branchen ”C Industri”, jf. Danmarks Statistiks 119-brancheopdeling, aktuelt opgjort i Statistikbankens tabel NP25. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks skal produktivitetsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag. Forsyningstilsynet opgør produktivitetsindekset som et rullende gennemsnit af totalfaktorproduktiviteten i industrien i de foregående 10 år.
I tilfælde af en negativ udvikling i den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvendes i stedet en udvikling i produktiviteten på 0.
Udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav er transmissionssystemejers totalomkostninger fratrukket ikke-effektiviseringspålagte omkostninger, jf. § 10, stk. 5, i det reguleringsår som var to reguleringsår før det reguleringsår, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes som en reduktion af transmissionssystemejers indtægtsramme. Dog indgår omkostninger til afskrivninger og forrentning af aktiver, der ikke skal gennemføres reinvesteringer i, ikke i udmøntningsgrundlaget.
Ud fra et forsigtighedshensyn vil visse investeringer ikke blive pålagt eller alene pålagt reduceret generelt effektiviseringskrav ud fra følgende kriterier:
Omkostningerne til investeringen skal udgøre mindst 1 mia. kr. (2022-niveau), og investeringen skal være sammenhængende og enkeltstående, for eksempel visse investeringer i forbindelse med etablering af energiøer.
Investeringen skal have en forventet levetid på ikke under 35 år.
Investeringen skal være af en karakter, der grundlæggende er usammenlignelig med industrien
Nyinvesteringer: Tillægsgivende investeringer, som ikke er omfattet af nr. 15.
Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 3.
Reguleringsperiode: En 2-årig periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2023.
Reguleringsår: Kalenderår.
Reguleringsregnskab: Regnskab for transmissionssystemejers aktiviteter, som skal aflægges til Forsyningstilsynet.
Reinvesteringer: Investeringer, der erstatter et aktiv, der indgår i varetagelsen af opgaven transmissionssystemejer.
Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver, jf. § 6, stk. 1, nr. 29, i lov om gasforsyning.
Tillægsgivende reinvesteringer: Reinvesteringer, der tilfører gastransmissionsnettet væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer eller erstatter et aktiv, der var færdigafskrevet ved indgangen til første reguleringsperiode, og som virksomheden ikke tidligere har fået tillæg for efter denne bekendtgørelse.
Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.
Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem, jf. § 6, nr. 33, i lov om gasforsyning.
Transporteret gas: Antal kubikmeter gas transporteret af transmissionsselskabet gennem sit net.
Stk. 8. Ved beregningen af forrentningsgrundlaget anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver.
Stk. 9. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige bogførte værdier, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat.
Stk. 10. Forrentningsgrundlaget efter stk. 1-9 tillægges 2 pct.
Stk. 11. Transmissionssystemejers forrentningsramme i første reguleringsperiode beregnes efter § 32.
Stk. 10. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i transmissionssystemejers reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 6, og § 7, stk. 7.
Investeringen skal være ikke-effektiviserbar inden for sin tekniske levetid.
Hvis der reinvesteres, vil der blive pålagt et generelt effektiviseringskrav på nyinvesteringen svarende til det akkumulerede effektiviseringspotentiale for den oprindelige investering.
Forsyningstilsynet vil herudover på baggrund af en konkret vurdering kunne vælge at tage yderligere forsigtighedshensyn.
Forsyningstilsynet vil på baggrund af en eventuel ansøgning fra transmissionssystemejers træffe afgørelse om, hvorvidt en investering eller driftsomkostning skal fritages for det generelle effektiviseringskrav.
For 2023 er udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav transmissionssystemejers driftsomkostninger fratrukket ikke-effektiviseringspålagte omkostninger, § 10, stk. 5, i det reguleringsår som var to reguleringsår før det reguleringsår, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes som en reduktion af transmissionssystemejers indtægtsramme.
Transmissionssystemejer skal senest sammen med reguleringsregnskabet indsende en ansøgning om, hvilke omkostninger transmissionssystemejer anmoder om at få fratrukket udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav.
For omkostninger som indgår i reguleringsregnskabet for 2021 skal denne ansøgning først være indsendt den 1. december 2022.
Bilag 2
Til transmissionssystemejers revisionsselskab og Forsyningstilsynet
Transmissionssystemejers [indsæt] tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet transmissionssystemejers reguleringsregnskab for regnskabsåret: [indsæt], som transmissionssystemejer har indberettet til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem.
Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning:
– At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om gasforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer.
– At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.
– At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler.
– At transmissionssystemejer: [indsæt] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for transmissionssystemejer revisor.
Den
______________________________________
Den tegningsberettigede ledelse
Bilag 3
1. Indledning
Transmissionssystemejer skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskab for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat efter § 37 d, stk. 4, og § 37 f, stk. 2, i lov om gasforsyning.
På baggrund af de af transmissionssystemejers aflagte regnskabsoplysninger træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et transmissionssystemejers årlige indtægtsramme, jf. § 5 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer (herefter bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab).
1.1. Formålet med revisionsinstruksen
Denne revisionsinstruks vedrører transmissionssystemejers indberetning af reguleringsregnskab.
Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt:
– Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven, og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
– Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i gasforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven.
– Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om transmissionssystemejers reguleringsregnskab1).
Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. Revisor skal anvende samme metode ved anlæggelse af væsentlighedsniveauet, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. I forbindelse med revisors indberetning i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, der er anvendt ved revisionen af reguleringsregnskabet.
Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisorerklæringen, jf. §§ 20-21 i bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024 om godkendte revisorers erklæring.
Revisor skal afgive revisorerklæringen med høj grad af sikkerhed.
Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne.
1.2. Krav til revisor
Forsyningstilsynet stiller krav om, at det er en godkendt eller statsautoriseret revisor, der erklærer sig om det af transmissionssystemejers aflagte reguleringsregnskab, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
2. Indberetning af reguleringsregnskab
Revisor skal påse, at et transmissionssystemejers reguleringsregnskab indeholder følgende dokumenter, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab:
Transmissionssystemejers regnskabsoplysninger i medfør af § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og transmissionsselskabets årsrapport.
En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen.
En ledelsespåtegning, jf. § 22, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
En revisorerklæring, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejers indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis transmissionssystemejer har udeladt at aflægge hele eller dele af reguleringsregnskabet.
3. Generelle handlinger vedrørende indberetningen
Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabsoplysning.
3.1. Afstemning af regnskabsmateriale
Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen.
3.2. Nettoficering af regnskabsoplysninger
Revisor skal stikprøvevis påse, at transmissionssystemejer i de aflagte regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter, medmindre det fremgår af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer, at regnskabsposterne skal aflægges som nettoposter.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis transmissionssystemejer har indregnet nettoposter.
3.3. Regnskabsmæssig adskillelse
Revisor skal påse, at de aflagte regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af selskabets aktiviteter vedrørende opgaven som transmissionssystemejer.
Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse transmissionssystemejers sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger, f.eks. administrationsomkostninger, er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder.
3.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis
Revisor skal påse transmissionssystemejers redegørelse for ændring af enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis.
Såfremt revisor konstaterer, at transmissionssystemejers oplysninger om ændrede regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis ikke er korrekt eller mangler, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen.
3.5. Korrektioner
En transmissionssystemejer kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i transmissionssystemejers aflagte reguleringsregnskab, jf. § 26, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Forsyningstilsynet bemærker, at reglerne i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer afviger fra årsregnskabslovens regler om korrektion, således at der ikke kan gennemføres primokorrektioner. Korrektioner kan alene gennemføres efter § 26, stk. 1. nr. 15, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold.
4. Specifikke handlinger vedrørende indberetningen
Bekendtgørelse om transmissionssystemejers indtægtsramme og reguleringsregnskab omhandler bl.a. transmissionssystemejers indberetning af reguleringsregnskab.
Det er et krav, at transmissionssystemejer i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed.
4.1. regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet
Afsnit 4.1.1 til 4.1.10 vedrører transmissionssystemejers indberetning af reguleringsregnskab.
4.1.1. Indtægter
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at transmissionssystemejer skal aflægge oplysning om indtægter, herunder andre indtægter.
Revisor skal påse, at transmissionssystemejer ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med § 24, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de af transmissionssystemejer indberettede indtægter (samlede indtægter) er sammensat af:
– Gastarif.
– Tilslutningsbidrag.
– Indtægter fra transmissionssystemejers aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder i Energinets koncern end den bevillingshavende gasdistributionsselskab, f.eks. gebyrindtægter.
– Andre indtægter (skal også aflægges som en særskilt regnskabsoplysning i reguleringsregnskabet jf. nedenstående).
– Indtægter fra opkrævning af differencer i transmissionssystemejers favør fra tidligere år.
– Gevinster ved salg af anlægsaktiver.
– Indtægter fra kompensationsordninger m.v., som finansierer omkostningerne til transmissionsaktiviteten omfattet af indtægtsrammen.
Andre indtægter er indtægter, som transmissionssystemejer opnår ved andre aktiviteter end den bevillingspligtige, men hvor omkostningen er båret af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Revisor skal stikprøvevis påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af transmissionssystemejer aflagte driftsmæssige indtægter:
– Indtægter, som transmissionssystemejer oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand.
– Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger til anlæg betalt af tredjemand, jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
– Indtægter fra aktiviteter relateret til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som transmissionssystemejer har indregnet i de samlede indtægter.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejer af indtægter, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig, det vil sige, hvis indtægterne ikke direkte vedrører transmissionssystemejer og ikke tilhører denne.
4.1.2. Driftsomkostninger
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at transmissionssystemejer skal aflægge oplysning om driftsomkostninger, heraf omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning og omkostninger/finansieringsomkostninger til tab på debitorer.
Revisor skal stikprøvevis påse, at transmissionssystemejer ved indberetning af driftsomkostninger har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger.
Revisor skal endvidere påse, at de af transmissionssystemejer indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der opregner de omkostninger, transmissionsystemejer kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger.
Specifikt skal revisor påse, at transmissionssystemejer har indregnet følgende regnskabsoplysninger i de indberettede driftsomkostninger:
– Omkostninger til vedligeholdelse.
– Omkostninger til tjenesteydelser.
– Omkostninger til administration.
– Omkostninger til lønninger.
– Omkostninger til indkøb af energi.
– Driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet.
– Omkostninger til gasnettab.
– Omkostninger til tab på debitorer.
– Tab ved salg af anlægsaktiver.
– Omkostninger til anlæg betalt af tredjemand.
– Omkostning til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-14 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
– Forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative driftsomkostning.
Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i driftsomkostningerne, jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger:
– Afskrivninger.
– Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en forhøjelse efter §§ 12-14 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
– Driftsomkostninger til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejers indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks. men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimelig (det vil sige, hvis omkostninger ikke direkte vedrører gastransmissionsvirksomheden og ikke er afholdt af denne).
4.1.3. Aktiver
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at transmissionssystemejer skal indberette oplysninger om den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af det reguleringsår, som der indberettes reguleringsregnskab for.
Revisor skal stikprøvevis påse, at transmissionssystemejer har opgjort værdien af den bogførte værdi af gastransmissionsaktiver idriftsat økonomisk, jf. § 25, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede aktiver ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger:
– Aktiver betalt af tredjemand.
– Aktiver til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejers indberetning af værdien af aktiverne, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art.
4.1.4. Afskrivninger
For så vidt angår afskrivninger af transmissionssystemejers aktiver til brug for transmissionsaktiviteten, skal revisor stikprøvevis påse, at afskrivningerne udelukkende baserer sig på aktiver, der er indregningsberettigede til transmissionssystemejers aktivitet.
Revisor skal endvidere stikprøvevis påse, at de standardlevetider, som transmissionssystemejer har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, er i overensstemmelse med de af Forsyningstilsynet fastsatte standardlevetider. Derudover skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede afskrivninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger:
– Afskrivninger på aktiver betalt af tredjemand.
– Afskrivninger på aktiver til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Såfremt transmissionssystemejer tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevis påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejers opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen.
4.1.5. Forhøjelser
Transmissionssystemejer skal indsende dokumentation for transmissionssystemejers eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen, jf. § 25, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Revisor skal stikprøvevis ved bilagskontrol påse, at den af transmissionssystemejer indberettede dokumentation for ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen er korrekt og vedrører den af transmissionssystemejer indberettede ansøgning eller anmodning.
Såfremt revisor observerer, at den af transmissionssystemejer indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller såfremt transmissionssystemejer har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
4.1.6 Færre omkostninger
Det fremgår af § 25, stk. 1 nr. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at transmissionssystemejer skal aflægge oplysninger om færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §§ 12-14, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, med henblik på nedsættelse af gastransmissionsselskabets indtægtsramme.
Revisor skal påse, om transmissionssystemejer har haft ændringer i medfør af §§ 12-14 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der fører til nedsættelse af omkostningsrammen og det samlede forretningsgrundlag.
Revisor skal påse transmissionssystemejers sandsynliggørelse af nedsættelsen i transmissionssystemejers omkostninger.
Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med transmissionssystemejers indberetning for så vidt angår nedsættelser, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
4.1.7 Omkostninger til systemoperatør
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at transmissionssystemejer skal aflægge oplysning om omkostninger til systemoperatør.
Revisor skal påse, at hvis transmissionssystemejeren har ladet systemoperatøren varetage opgaver på vegne af selskabet, så skal disse omkostninger indberettes i reguleringsregnskabet.
Revisor skal påse, at de af transmissionssystemejeren indberettede omkostninger er i overensstemmelse med eventuelt aftalegrundlag om opgavevaretagelse på vegne af selskabet. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
Såfremt en sådan eventuel aftale indeholder en bestemmelse, hvorved omkostninger fastsættes via en fordeling af tarifindtægter baseret på forventninger for tilladte indtægter ved fastsættelse af tariffer for reguleringsåret, skal Revisor ligeledes fremhæve dette forhold i revisorerklæringen.
Officielle noter
