I medfør af § 68, stk. 1, og § 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 og lov nr. 267 af 21. april 2004, fastsættes:
Ved offentlig befordring af skoleelever forstås kørsel, som er omfattet af:
§ 26, stk. 1-4, i lov om folkeskolen, og som ikke i henhold til lovens § 26, stk. 5, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres.
Bestemmelser om befordring i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 2. Under offentlig befordring af skoleelever skal kravene i §§ 2-3 være opfyldt, og bussen skal være udstyret med skolebørnsskilt i overensstemmelse med reglerne i §§ 5-7.
Stk. 3. Bus, der ikke udfører offentlig befordring af skoleelever, herunder bus, der i henhold til lov om buskørsel udfører almindelig rutekørsel, kan være udstyret med skolebørnsskilt i overensstemmelse med reglerne i §§ 5-7, såfremt bussen er registreret til erhvervsmæssig personbefordring og benyttes til transport af skoleelever til og fra skole. Andre køretøjer må ikke være udstyret med skolebørnsskilt.
I bussen skal det værktøj til at knuse nødudgangsvinduer med, der er påbudt i henhold til pkt. 9.07.004 i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer, være anbragt på en sådan måde, at det er tilgængeligt for børn.
Døre i bussens venstre side må ikke kunne åbnes af passagerer indefra eller benyttes ved passagerers ind- eller udstigning, medmindre bussen standser i vejens venstre side.
Holdepladser kan eventuelt særligt afmærkes. Afmærkningen sker ved anvendelse af oplysningstavlen E 31,2 (Busholdeplads) forsynet med teksten »Skolerute« under symbolet.
Skolebørnsskilt skal have følgende udseende, jf. dog stk. 3:
Stk. 2. Skiltet skal være udført i overensstemmelse med følgende krav:
Skiltet skal være kvadratisk og på hver led måle mindst 40 cm og højst 60 cm.
Skiltet skal være enkeltsidigt.
Skiltet skal være forsynet med to gult lysende blinklygter i skiltets øverste hjørner. Lygterne skal have en rund lysåbning med en diameter, der i enkeltsidigt skilt måler mindst 7 cm. Lygternes yderdiameter må ikke overstige 10 cm. Lygterne på sammt skilt skal tænde og slukke samtidig blinkfrekvensen bør være 90 pr. minut og må ikke være under 60 eller over 120 pr minut.
Symbolet skal være sort på gul baggrund omgivet af en mindst 2,5 cm og højst 4 cm bred rød kant. Den gule baggrund skal være reflekterende eller indvendigt belyst. Den røde kant må ikke være reflekterende eller indvendigt belyst.
Stk. 3. Skolebørnsskilt, der er taget i brug inden den 1. januar 2005 og som opfylder de tidligere krav til skolebørnsskilt, kan dog fortsat anvendes.
Skolebørnsskilt skal anbringes lodret og vinkelret på bussens længderetning. Skiltet må ikke anbringes til højre for bussens midterlinje. Skiltet skal enten kunne aftages, tildækkes eller sammenklappes.
Stk. 2. Enkeltsidigt skilt skal anbringes foran og bag på bussen, således at skiltets øverste kant er højst 150 cm og mindst 80 cm over vejbanen.
Skolebørnsskiltet skal fastgøres forsvarligt. Fastgørelsesanordningen og skiltet må ikke have skarpe kanter eller spidser.
Skolebørnsskilt må kun anvendes på ture, hvor der medbringes skoleelever på vej til eller fra skole. På andre ture skal skiltet aftages, tildækkes eller sammenklappes.
Stk. 2. Blinklygterne og lyset i indvendigt belyst skilt skal tændes 100 m før bussen standser for at optage eller afsætte skoleelever, og skal forblive tændt, indtil bussen starter igen. I øvrigt skal lysene være slukkede.
Overtrædelse af § 1, stk. 2 og 3, straffes med bøde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
/Ib Rasmussen