I medfør af § 195, stk. 3, 1. pkt., i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, fastsættes:
Praktiserende speciallæger, der praktiserer i henhold til Overenskomst om speciallægehjælp, skal til Sundhedsdatastyrelsen indberette udvalgte oplysninger om den enkelte borger, herunder diagnoser og kontakter med sundhedsvæsenet, der fremgår af bilag 1.
Formålet med indberetningerne er at skabe sammenhængende data og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, samt til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i sundheds- og ældresektoren i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgave, jf. sundhedslovens § 220 a.
Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra speciallægepraksis som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Oplysningerne efter § 1 skal indberettes dagligt i henhold til vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra speciallægepraksis, og senest 14 dage efter månedens afslutning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
/ Freja Orloff Mortensen
Bilag 1
Oplysning | Indhold |
---|---|
Identifikation af yder | Ydernummer Speciale |
Personidentificering | Borgerens CPR-nummer |
Diagnoser | Diagnosekode Diagnosetype Relevante tidspunkter for diagnose |
Kontakt med Sundhedsvæsenet | Oplysninger om henvisninger og epikriser: – Dato for udarbejdelse af henvisning/epikrise – Kode for hvem der har henvist til speciallæge – Kode for hvem der har modtaget epikrise sendt af speciallæge – Kode for hvem der har modtaget henvisning sendt af speciallæge |