I medfør af § 1, stk. 1 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v. lovbekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992 fastsættes:
Denne bekendtgørelse vedrører fastlæggelse af begrænsninger i indførslen af konserves af visse arter af tun, bonit og sardin i henhold til EF-Kommisionens forordning (EØF) nr. 3900/92 af 23. december 1992 jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter art. 21 og Rådets forordning (EØF) nr. 288/82 af 5. februar 1982 om den fælles importordning.
For import af konserves af arten sardin af arten Sardina pilchardus Walbaum, KN kode ex 1604 13 11, ex 1604 13 19 og ex 1604 20 50 samt for konserves af tunfisk af slægten Thunnus, af bugstribet bonit (Euthynnus pelamis) og af andre arter af slægten Euthynnus, KN kode ex 1604 14 11, ex 1604 14 19, ex 1604 19 30 og ex 1604 20 70 kan der kun ske indførsel, når der er udstedt et importdokument.
Importdokumentet udstedes på Fiskeriministeriets vegne af Landbrugsministeriet, EF-Direktoratet, jf. Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 394 af 4. august 1975 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs markedsordning for fiskerivarer m.v. § 1, stk. 2.
Overtrædelse af den fastsatte importreguleringsordning straffes med bøde i medfør af § 6, stk. 3, i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 17. juli 1992 af lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om markedsordning for fiskerivarer m.v.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 23. juni 1993.
Fiskeriministeriet, den 14. juni 1993
Bjørn Westh
/ T. Dinesen
Officielle noter
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der supplerer
bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3900/92 af 23.
december 1992 om særlige gennemførelsesbestemmelser for Fællesskabets
importordning for konserves af visse arter af tunfisk, bonit og
sardin og om fastsættelse af de mængder af samme produkter, der kan
indføres i 1993, EFT nr. L 392/26 af 31. december 1992.