I medfør af § 37, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Denne bekendtgørelse supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (herefter kæledyrsforordningen).
Stk. 2. Desuden fastsætter bekendtgørelsen:
Overgangsforanstaltninger for flytning til Danmark af hunde, katte og fritter uden gyldig rabiesvaccination.
Straffebestemmelser for overtrædelse af kæledyrsforordningen.
Straffebestemmelser for overtrædelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1933 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår regler for ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland.
Straffebestemmelser for overtrædelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2018/772 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektioner hos hunde og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011.
I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i kæledyrsforordningen.
En ansøgning om tilladelse til flytning af registrerede militær- eller spor- og redningshunde til Danmark, jf. artikel 10, stk. 3, i kæledyrsforordningen, skal indgives af ejeren eller den bemyndigede person ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsen hjemmeside.
Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte ansøgning skal indeholde følgende oplysninger:
Navn, adresse og kontaktoplysninger på ejer eller den bemyndigede person.
Hundens id-nummer og pasnummer.
Dato og tidspunkt for ankomsten til Danmark.
Adresse på det alternative indgangssted, hvor hunden ønskes flyttet gennem.
En ansøgning om tilladelse til ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr til Danmark, jf. artikel 32 stk. 1, i kæledyrsforordningen, skal indgives af ejeren ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte ansøgning skal indeholde følgende oplysninger:
Begrundelsen for, at der søges om dispensation, og hvorfor der er tale om en ekstraordinær situation.
Tidspunktet for ønsket indrejse til Danmark.
Navn på ejer eller den bemyndigede person, der rejser med dyret.
Hvor og hvordan dyret har været holdt i afsendelseslandet.
Om dyret passerer andre lande ved flytning til Danmark.
Adressen på det sted, hvor ejer ønsker, at isolationen finder sted.
Dokumentation for de krav, som dyret opfylder på indrejsetidspunktet.
Angivelse af hvilke krav dyret ikke opfylder på indrejsetidspunktet.
Oplysning om eventuelle tiltag, som er planlagt eller som måtte være foretaget, men hvor resultatet endnu ikke foreligger.
Hunde, katte og fritter må, til og med den 31. december 2024, flyttes til Danmark i overenstemmelse med artikel 54, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg.
Kun dyrlæger med dansk autorisation må foretage de undersøgelser og vaccinationer, der nævnes i kæledyrsforordningens artikel 6, samt udfylde og udstede det i artikel 21, stk. 1, nævnte identifikationsdokument til hunde, katte og fritter, der befinder sig i Danmark.
Den danske sprogversion af identifikationsdokumentet, jf. artikel 21, stk. 1, i kæledyrsforordningen, må kun udfyldes og udstedes i Danmark til hunde, katte og fritter, som befinder sig i Danmark.
Den bemyndigede dyrlæge skal opbevare de oplysninger, der nævnes i artikel 22, stk. 3, i kæledyrsforordningen, i mindst tre år.
Med bøde straffes den, der overtræder § 6, § 7 eller § 8.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er:
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med bøde straffes den, der:
overtræder artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 10, stk. 1 eller 2, artikel 22, stk. 1, 2 eller 3, artikel 29, artikel 33, stk. 2 eller artikel 34, stk. 2, i kæledyrsforordningen,
underlader at efterkomme vilkår meddelt efter artikel 10, stk. 3, eller artikel 32, stk. 1, i kæledyrsforordningen,
overtræder artikel 4, stk. 1, artikel 5 eller artikel 7, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1933 af 14. juli 2021, eller
overtræder artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2018/772 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektioner hos hunde og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011.
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er:
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1408 af 30. november 2018 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse levende dyr, godkendelse og tilsyn og kontrol med karantæner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uanset stk. 2, finder § 5 og § 6, i bekendtgørelse nr. 1408 af 30. november 2018 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse levende dyr, godkendelse og tilsyn og kontrol med karantæner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter fortsat anvendelse til og med den 31. december 2024.
/ Sofie Matilde Overby