I medfør af § 2, stk. 3, § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 c, stk. 2, § 45 c, stk. 1, og § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019, fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastsætter regler om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke med henblik på at forebygge spredning af invasive arter ved udledning af ballastvand.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Aktivt stof: Et stof eller en organisme, herunder et virus eller en svamp, der generelt eller specifikt påvirker eller agerer over for skadelige vandorganismer og patogener, og som anvendes til behandling af ballastvand.
Ballastvand: Vand, herunder vand med suspenderede stoffer, der tages ombord på et skib for at regulere skibets trim, slagside, dybgang, stabilitet eller belastning. Vand, der alene tages om bord på et skib af andre grunde end de ovenfor nævnte, herunder med henblik på nedkøling og transport af fødevarer, er ikke at betragte som ballastvand.
Ballastvandbehandlingsanlæg: Anlæg, der anvendes til at foretage behandling af ballastvand.
Ballastvandkapacitet: Den samlede kapacitet i kubikmeter af et skibs ballastvandtanke.
Ballastvandtank: De tanke og rum eller afdelinger på skibe, der kan anvendes til at transportere, påfylde eller udtømme ballastvand.
Bygget: Det tidspunkt, hvor
a) kølen på skibet er lagt,
b) et byggeri, som kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes,
c) samlingen af skibet er påbegyndt og omfatter mindst 50 ton eller 1 procent af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre, eller
d) skibet gennemgår en større ombygning, hvorved forstås en ombygning af et skib, som ændrer dens evne til at transportere ballastvand med 15 procent eller mere, som ændrer skibets type, som er projekteret til at forlænge skibets levetid med 10 år eller mere, eller som medfører andre ændringer i ballastvandsystemet end komponentudskiftning.
Certificeringspligtige skibe: Ethvert skib med en bruttotonnage på 400 og derover der er pligtig til at lade sig certificere efter bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe, bilag 1, regel 7.
Detaljeret analyse: Analyse af repræsentativ prøve udført i overensstemmelse med FN’s Søfartsorganisations retningslinjer, der angiver, hvorvidt det analyserede ballastvand er håndteret i overensstemmelse med denne bekendtgørelses krav til udskiftning eller behandling af ballastvand.
Et konventionslands vandområder: De fersk-, brak- eller saltvandsområder, som befinder sig inden for et givet konventionslands jurisdiktion, herunder indre vandveje, søer, det indre og ydre territorialfarvand og de eksklusive økonomiske zoner.
Fornyelsessyn: Syn af skibe der bliver foretaget mindst hvert femte år i forbindelse med fornyelse af skibets IOPP-certifikat.
Denne bekendtgørelse omfatter skibe, der fører dansk flag. I det omfang det er foreneligt med international ret, finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på skibe, der ikke fører dansk flag, som befinder sig på dansk søterritorium eller i de eksklusive økonomiske zoner ved Danmark.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på:
Skibe, uanset flag, der ikke er konstrueret til at anvende ballastvand.
Skibe, uanset flag, der kun anvender permanent ballastvand i forseglede tanke, som ikke er genstand for udtømning.
Skibe, uanset flag, der udelukkende opererer på dansk søterritorium og i de eksklusive økonomiske zoner ved Danmark.
Skibe, der fører dansk flag, som udelukkende opererer i farvande, der hører under ét konventionslands jurisdiktion og på åbent hav, medmindre det pågældende land bestemmer andet.
Skibe, der har en samlet længde på mindre end 50 meter og med maksimalt 8 kubikmeter ballastvandkapacitet, som udelukkende anvendes til fritidsaktivitet eller konkurrence, eller som hovedsageligt anvendes til eftersøgning og redning. Sådanne skibe skal dog i videst muligt omfang håndtere deres ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med kravene i §§ 5-9.
Krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, og som anvendes i statsligt, ikkekommercielt øjemed. Sådanne skibe skal dog i videst muligt omfang behandle deres ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med kravene i §§ 5-9.
Kravene til håndtering af ballastvand og sedimenter i §§ 5-9 gælder ikke for:
Optagelse og udtømning af ballastvand og sedimenter, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed i nødsituationer eller nødvendig for at redde menneskeliv.
Utilsigtet udtømning af ballastvand og sedimenter som følge af skade på skibet eller dets udstyr, såfremt alle rimelige forholdsregler er truffet før og efter skadens indtræden, eller før og efter at skaden eller udtømningen opdages, til forebyggelse eller begrænsning af udtømningen, medmindre rederen eller skibsføreren forsætligt eller uagtsomt har forvoldt skaden.
Optagelse og udtømning af ballastvand og sedimenter med henblik på at forebygge eller begrænse forurening fra skibet.
Udtømning på åbent hav af ballastvand og sedimenter, der alene er optaget på åbent hav.
Ballastvand og sedimenter, der optages og udtømmes på samme sted, forudsat at der ikke er sket nogen sammenblanding med ubehandlet ballastvand fra andre områder.
Alle skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 3, stk. 1, der er bygget den 8. september 2017 eller senere, skal håndtere deres ballastvand på en måde, der opfylder behandlingsstandarden i § 7, og behandlingen af ballastvand skal ske under hensynstagen til bilag 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Alle skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 3, stk. 1, der er bygget før den 8. september 2017, skal håndtere deres ballastvand på en måde, der som minimum opfylder udskiftningsstandarden i § 6, og udskiftning af ballastvand skal ske under hensynstagen til bilag 4, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. Certificeringspligtige skibe, der er bygget før den 8. september 2017, med fornyelsessyn mellem den 8. september 2017 og 8. september 2019, skal senest fra datoen for næstkommende fornyelsessyn, håndtere deres ballastvand på en måde, der opfylder behandlingsstandarden i § 7, og behandlingen af ballastvand skal ske under hensynstagen til bilag 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Certificeringspligtige skibe, der er bygget før den 8. september 2017, med fornyelsessyn efter den 8. september 2019, skal senest fra datoen for det fornyelsessyn, håndtere deres ballastvand på en måde, der opfylder behandlingsstandarden i § 7, og behandlingen af ballastvand skal ske under hensynstagen til bilag 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Senest den 8. september 2024, skal alle skibe, jf. § 3, stk. 1, håndtere deres ballastvand på en måde, der opfylder behandlingsstandarden i § 7, og behandlingen af ballastvand skal ske under hensynstagen til bilag 2, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Skibe kan vælge at opfylde krav til håndtering af ballastvand i stk. 1-5, ved at udtømme deres ballastvand til en ballastvandmodtagefacilitet, som lever op til behandlingsstandarden i § 7, stk. 1 og 2, og er etableret i overensstemmelse med bilag 3.
Skibe, der i henhold til § 5, stk. 2, kan vælge at foretage udskiftning af ubehandlet ballastvand skal sikre, at mindst 95 procent af vandet i hver af de ballastvandtanke, som benyttes ved havneanløb, udskiftes. Foretages udskiftningen ved gennempumpning af ballastvandtankene, skal der gennempumpes mindst tre gange den mængde vand, der befinder sig i hver af de ballastvandtanke, som benyttes ved havneanløb.
Stk. 2. Udskiftning af ubehandlet ballastvand i henhold til stk. 1 skal som minimum ske på en havdybde over 200 meter mindst 50 sømil fra den kyst, der er nærmest skibet, og såfremt skibets rute tillader det mindst 200 sømil fra den kyst, der er nærmest skibet, medmindre udskiftningen foregår i et dertil udpeget udskiftningsområde.
Stk. 3. Såfremt kravene i stk. 2 ikke kan opfyldes uden, at skibet skal afvige fra sin planlagte rejse, eller at denne rejse bliver forsinket, og skibet ikke på sin rute passerer et udskiftningsområde, er skibet ikke forpligtet til at foretage udskiftning af ballastvand.
Stk. 4. Udskiftning af ballastvand skal ske under hensyntagen til bilag 2 og bilag 4.
Ved behandling af ballastvand skal det sikres, at det ballastvand, der udtømmes, indeholder
færre end 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter større end eller lig 50 mikrometer i mindstemål og
færre end 10 levedygtige organismer pr. milliliter mindre end 50 mikrometer i mindstemål og større end eller lig 10 mikrometer i mindstemål.
Stk. 2. Udover kravene i stk. 1 skal det sikres, at udtømningen af indikatormikrober, ikke overstiger følgende standarter for menneskelig sundhed:
Toksigene Vibrio cholerae (O1 og O139) med mindre end 1 kolonidannende enhed (cfu) pr. 100 milliliter eller mindre end 1 cfu pr. 1 gram (vådvægt) dyreplanktonprøver.
Echerichia coli med mindre end 250 cfu pr. 100 milliliter.
Intestinale enterokokker med mindre end 100 cfu pr. 100 milliliter.
Stk. 3. Behandling af ballastvand skal ske ved anvendelse af et ballastvandbehandlingsanlæg, der enten er godkendt af de danske myndigheder, jf. § 11, eller godkendt af de tilsvarende myndigheder i et andet konventionsland, og såfremt anlægget anvender aktive stoffer, ligeledes godkendt af FN’s Søfartsorganisation, jf. § 11, stk. 4.
Skibe skal, så vidt dette er praktisk muligt, undgå optagelse af ballastvand indeholdende potentielt skadelige vandorganismer og patogener, herunder optagelse af ballastvand i områder med masseopblomstringer af giftige alger.
Sedimenter må ikke udtømmes i havet.
Stk. 2. Hvis der er behov for at fjerne sedimenter fra ballastvandtanke, skal dette foregå således, at der ikke er risiko for, at sedimenter eller rester heraf kommer i kontakt med havmiljøet.
Miljøstyrelsen kan på baggrund af en ansøgning meddele dispensation fra kravene om udskiftning og behandling af ballastvand i §§ 6 og 7 til skibe, der sejler på en fastlagt rute, og hvor mindst et anløb foregår i Danmark. Hvis en ansøgning om dispensation omfatter udledning af ballastvand inden for et andet konventionslands vandområder, skal dispensationen ligeledes meddeles af dette konventionsland. Dispensation meddeles kun, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for overførsel af invasive arter er lav.
Stk. 2. Dispensation meddeles på basis af en risikovurdering udarbejdet af ansøger i overensstemmelse med bilag 5.
Stk. 3. Dispensation meddeles for en periode på højst 5 år.
Stk. 4. Skibe, der er omfattet af en given dispensation, må alene blande ballastvand, der stammer fra de havne eller steder, som er omfattet af dispensationen. Sker der sammenblanding med ballastvand, der stammer fra andre havne eller steder, skal det blandede ballastvand udskiftes eller behandles i overensstemmelse med §§ 6 eller 7, alt efter hvilken af disse standarder skibet er omfattet af, hvorefter skibet igen kan påberåbe sig den pågældende dispensation.
Stk. 5. Ansøgning om dispensation i henhold til stk. 1 skal fremsendes til Miljøstyrelsen, som underretter FN’s Søfartsorganisation.
Miljøstyrelsen forestår typegodkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg på baggrund af en ansøgning. Miljøstyrelsen udsteder kun typegodkendelse af anlæg, der anvender aktive stoffer, hvis FN’s Søfartsorganisation har godkendt brugen heraf.
Stk. 2. Som led i typegodkendelsen anmoder Miljøstyrelsen ansøger om for egen regning at dokumentere, at anlægget overholder behandlingskravene i § 7.
Stk. 3. Ansøgers udarbejdelse af den i stk. 2 nævnte dokumentation skal ske i samarbejde med en af Søfartsstyrelsen anerkendte organisationer under hensyntagen til konventionens til enhver tid gældende regler for typegodkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg vedtaget af FN’s Søfartsorganisation.
Stk. 4. Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at ballastvandbehandlingsanlægget anvender aktive stoffer, skal denne anvendelse godkendes af FN’s Søfartsorganisation i form af først en indledende og derefter en endelig godkendelse i overensstemmelse med bilag 7. Dette meddeles ansøgeren, der samtidig oplyses om, at FN’s Søfartsorganisation opkræver betaling for den indledende og den eventuelt endelige godkendelse. Betalingen skal ske til Miljøstyrelsen, der varetager inddragelsen af FN’s Søfartsorganisation.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med om ballastvand er håndteret i overensstemmelse med denne bekendtgørelses krav til udskiftning eller behandling af ballastvand, bistået af Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen bemyndiges til at anvende beføjelserne efter havmiljølovens § 45, stk. 2, til at bistå Miljøstyrelsen, jf. stk. 1.
Opstår der på baggrund af tilsyn efter § 12 tvivl om, hvorvidt ballastvand er håndteret korrekt i henhold til bekendtgørelsens krav til udskiftning og behandling, eller får Miljøstyrelsen ad anden vej kendskab til mulige overtrædelser heraf, kan Miljøstyrelsen foranledige, at der indsamles en ikkerepræsentativ prøve og gennemføres en indikativ analyse af skibets ballastvand.
Stk. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte analyse indikerer, at det pågældende skib ikke overholder bekendtgørelsens krav til udskiftning og behandling af ballastvand, kan Miljøstyrelsen anmode Søfartsstyrelsen om at tilbageholde skibet, indtil der er indsamlet en repræsentativ prøve af skibets ballastvand. Tilbageholdelsen må ikke medføre unødig forsinkelse eller unødig udgift for skibet.
Stk. 3. Miljøstyrelsen oversender den i stk. 2 nævnte prøve til et uafhængigt laboratorium, der udfører en detaljeret analyse med henblik på at afklare, hvorvidt det pågældende skib overholder bekendtgørelsens krav til udskiftning og behandling af ballastvand.
I forbindelse med tilsyn og kontrol efter §§ 12 og 13 skal det sikres, at skibet ikke udtømmer ballastvand, førend dette kan gøres uden fare for skade på miljøet, menneskers sundhed eller ejendom, jf. dog § 4.
Hvis et skib har overtrådt denne bekendtgørelse, underrettes rederen om overtrædelsen, og det sikres, at skibet ikke tilbageholdes eller forsinkes længere end påkrævet for at sikre overholdelse af denne bekendtgørelse.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
håndterer ballastvand i strid med §§ 5-8,
håndterer sedimenter i strid med § 9,
overtræder vilkår i en dispensation givet efter § 10, eller
angiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om dispensation efter § 10 eller ansøgning om typegodkendelse efter § 11.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1000 af 18. september 2019 om behandling af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke ophæves.
/ Katrine Nissen
Bilag 1
Parterne i denne Konvention, der erindrer om artikel 196, stk. 1, i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS) fra 1982, i henhold til hvilken »staterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge, begrænse og kontrollere forurening af havmiljøet, som hidrører fra anvendelse af teknologi under deres jurisdiktion eller kontrol, eller forsætlig eller hændelig indførelse i en særlig del af havmiljøet af fremmede eller nye arter, som kan forårsage betydelige og skadelige forandringer heri«, der noterer sig målsætningerne i Konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) fra 1992, og at overførsel og indførelse af skadelige vandorganismer og patogener via skibes ballastvand er en trussel mod beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, såvel som beslutning IV/5 fra partskonferencen i 1998 (COP 4) til Konventionen om biologisk mangfoldighed vedrørende beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystøkosystemer, samt beslutning VI/23 fra partskonferencen i 2002 (COP 6) til Konventionen om biologisk mangfoldighed vedrørende fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter, herunder vejledende principper om invasive arter, der ligeledes noterer sig, at De Forenede Nationers Konference om miljø og udvikling (UNCED) fra 1992 anmodede Den Internationale Søfartsorganisation (Organisationen) om at overveje vedtagelse af hensigtsmæssige regler om udtømning af ballastvand, der er opmærksom på forsigtighedsprincippet i Princip 15 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling, som der ligeledes henvises til i MEPC. 67(37), som blev vedtaget af Organisationens Komité til Beskyttelse af Havmiljøet den 15. september 1995, der ligeledes er opmærksom på, at Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 i stk. 34(b) af Gennemførelsesplanen opfordrer til handling på alle niveauer til fremskyndelse af tiltag over for invasive fremmede arter i ballastvand, der er opmærksom på, at skibes ukontrollerede udtømning af ballastvand og sedimenter har medført overførsel af skadelige vandorganismer og patogener, som forårsager skade på miljø, sundhed, ejendom og resurser, der anerkender vigtigheden af dette emne for Organisationen via Forsamlingsresolutioner A. 774(18) fra 1993 og A. 868(20) fra 1997, vedtaget med det formål at tage sig af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener, der også anerkender, at adskillige lande har truffet individuelle forholdsregler med henblik på at forebygge, begrænse og til sidst fjerne de risici, der er forbundet med indførelsen af skadelige vandorganismer og patogener via skibe, der sejler ind i deres havne, og ligeledes at emnet, som er af betydning for hele verden, stiller krav om handling baseret på globalt gældende regler samt med retningslinjer for den effektive implementering og ensartede fortolkning af disse, der ønsker at fortsætte udviklingen af sikrere og mere effektive muligheder for behandling af ballastvand, som resulterer i fortsat forebyggelse, minimering og til sidstfjernelse af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener, der har besluttet at forebygge, begrænse og til sidst fjerne risiciene for miljø, sundhed, ejendom og resurser som følge af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener gennem kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter såvel som at undgå uønskede bivirkninger ved en sådan kontrol og at opfordre til udvikling af relateret viden og teknologi, der under hensyntagen til, at opnåelse af disse målsætninger bedst kan ske gennem indgåelse af en international konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter, har opnået enighed om følgende:
Fra nærmeste kyst: Den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med folkeretten, dog med den tilføjelse at »fra nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst betyder fra en linje trukket
a) fra punktet 11 sydlig bredde, 142 08´ østlig længde til punktet 10 35´ sydlig bredde, 141 55´ østlig længde,
b) derfra til punktet 10 00´ sydlig bredde, 142 00´ østlig længde,
c) derfra til punktet 9 10´ sydlig bredde, 143 52´ østlig længde,
d) derfra til punktet 9 00´ sydlig bredde, 144 30´ østlig længde,
e) derfra til punktet 10 41´ sydlig bredde, 145 00´ østlig længde,
f) derfra til punktet 13 00´ sydlig bredde, 145 00´ østlig længde,
g) derfra til punktet 15 00´ sydlig bredde, 146 00´ østlig længde,
h) derfra til punktet 17 30´ sydlig bredde, 147 00´ østlig længde,
i) derfra til punktet 21 00´ sydlig bredde, 152 55´ østlig længde,
j) derfra til punktet 24 30´ sydlig bredde, 154 00´ østlig længde og
k) derfra til punktet 24 42´ sydlig bredde, 153 15´ østlig længde på den australske kyst.
Håndtering af ballastvand: De mekaniske, fysiske, kemiske og biologiske processer, der finder sted ved behandling eller udskiftning af ballastvand, hvis formål er – enten alene eller i kombination – at fjerne, uskadeliggøre eller forhindre optagelsen eller udtømningen af invasive arter i ballastvand og sedimenter.
Ikkerepræsentativ prøve: En prøve af et skibs ballastvand indsamlet og håndteret i overensstemmelse med FN’s Søfartsorganisations retningslinjer, som giver et ikkerepræsentativt billede af den samlede mængde af vandorganismer og patogener heri.
Indikativ analyse: Analyse udført i overensstemmelse med FN’s Søfartsorganisations retningslinjer, der indikerer, hvorvidt det analyserede ballastvand er håndteret i overensstemmelse med denne bekendtgørelses krav til udskiftning eller behandling af ballastvand.
Invasive arter: Vandorganismer, herunder sygdomsfremkaldende organismer (patogener), der, såfremt de indføres i havet, herunder flodmundinger, eller i ferskvandsløb, kan forårsage skade på miljø, menneskers sundhed eller ejendom, forringe den biologiske mangfoldighed eller forstyrre anden retmæssig brug af sådanne områder.
Konventionen: Den Internationale Konvention om Kontrol og Behandling af skibes ballastvand og sedimenter, 2004, som gengivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Konventionsland: Land, der er part til Konventionen.
Kyst: Den basislinje, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.
Reder: Ejeren af skibet eller enhver anden organisation eller person, såsom operatøren eller bareboat-befragteren, som har påtaget sig ansvaret for driften af skibet fra ejeren af skibet, og som i forbindelse hermed har indvilget i at påtage sig alle pligter og alt ansvar i henhold til den internationale kode for sikker skibsdrift, som er fastsat af FN’s Søfartsorganisation.
Repræsentativ prøve: Prøve af et skibs ballastvand indsamlet og behandlet i overensstemmelse med FN’s Søfartsorganisations retningslinjer, som giver et repræsentativt billede af den samlede mængde af vandorganismer og patogener heri.
Sedimenter: Bundfald af suspenderede stoffer fra et skibs ballastvand.
Skib: Fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i vandmiljøet og omfatter undervandsskibe, flydende indretninger, flydende platforme, flydende lagringsfaciliteter (FSU’er) og flydende produktionsanlæg med lagrings- og afskibningsfunktioner (FPSO’er).
Suspenderede stoffer: Partikler og fnug, der enten flyder på eller svæver i vand, herunder partikler og fnug, der er blevet gensuspenderet, fx i forbindelse med skylning af ballastvandtanke.
Udskiftningsområde: Et område udpeget af danske eller udenlandske myndigheder, hvor udskiftning af ubehandlet ballastvand kan finde sted.
Åbent hav: Havområder uden for national jurisdiktion.
Årsdagen: Den dag og måned hvert år, der svarer til udløbsdatoen for skibets certifikater.
Artikel 1
Definitioner
Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, gælder følgende definitioner i denne Konvention:
1. »Administrationen«: Regeringen i den stat, der har myndighed over skibet. Hvad angår skibe, som sejler under et andet lands flag, er Administrationen regeringen i denne stat. For så vidt angår flydende platforme, der beskæftiger sig med efterforskning og udnyttelse af havbunden og undergrunden i den umiddelbare nærhed af den kyst, over hvilken denne kyststat har suveræne rettigheder med det formål at efterforske og udnytte de naturlige resurser, herunder flydende lagerenheder (FSU’er) og flydende produktionslagre og afskibningsenheder (FPSO’er), er Administrationen regeringen i den pågældende kyststat.
2. »Ballastvand«: Vand med suspenderede stoffer, der tages om bord på et skib for at regulere skibets trim, slagside, dybgang, stabilitet eller belastning.
3. »Behandling af ballastvand«: Mekaniske, fysiske, kemiske og biologiske processer, hvis formål er – enten alene eller i kombination –at fjerne, uskadeliggøre eller forhindre optagelsen eller udtømningen af skadelige vandorganismer og patogener i ballastvand og sedimenter.
4. »Certifikat«: Det internationale certifikat for behandling af ballastvand.
5. »Komité«: Organisationens Komité til Beskyttelse af Havmiljøet.
6. »Konvention«: Den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sediment.
7. »Bruttotonnage«: Den bruttotonnage, der er beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i Bilag I til Den internationale konvention om måling af skibe, 1969, og enhver opfølgende konvention.
8. »Skadelige vandorganismer og patogener«: Vandorganismer eller patogener, der, såfremt de indføres i havet, herunder flodmundinger, eller i ferskvandsløb, kan forårsage skade på miljø, sundhed, ejendom eller resurser, forringe den biologiske mangfoldighed eller forstyrre anden retmæssig brug af sådanne områder.
9. »Organisationen«: FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO).
10. »Generalsekretær«: Organisationens generalsekretær.
11. »Sedimenter«: Bundfald fra et skibs ballastvand.
12. »Skib«: Fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i vandmiljøet og omfatter undervandsskibe, flydende indretninger, flydende platforme, flydende lagringsfaciliteter (FSU’er) og flydende produktionsanlæg med lagrings- og afskibningsfunktioner (FPSO’er).
Artikel 2
Almindelige forpligtelser
1. Parterne forpligter sig fuldt og helt til at overholde Konventionens bestemmelser samt bilaget hertil for at forebygge, begrænse og til sidst fjerne overførslen af skadelige vandorganismer og patogener ved hjælp af kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter.
2. Bilaget udgør en integreret del af denne Konvention. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, er en henvisning til denne Konvention samtidig en henvisning til bilaget.
3. Intet i denne Konvention skal fortolkes således, at en part forhindres i – enten individuelt eller i fællesskab med andre parter – at tage strengere forholdsregler for at forebygge, begrænse eller fjerne overførslen af skadelige vandorganismer og patogener gennem kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med folkeretten.
4. Parterne skal bestræbe sig på at samarbejde med henblik på effektiv implementering, overholdelse og håndhævelse af denne Konvention.
5. Parterne forpligtiger sig til at opfordre til fortsat udvikling af ballastvandbehandling og standarder til forebyggelse, begrænsning og til slut fjernelse af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener ved hjælp af kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter.
6. De parter, der træffer foranstaltninger i medfør af denne Konvention, skal bestræbe sig på ikke at forringe eller skade hverken deres eget eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
7. Parterne bør sikre, at de metoder til behandling af ballastvand, der anvendes til imødekommelse af denne Konvention, ikke forvolder større skade, end disse metoder forebygger for parternes eget og andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
8. Parterne skal opfordre skibe, der er berettiget til at sejle under deres flag, og for hvilke denne Konvention gælder, til – så vidt dette er praktisk muligt – at undgå optagelsen af ballastvand med potentielt skadelige vandorganismer og patogener såvel som sedimenter, der kan indeholde sådanne organismer, herunder fremme en hensigtsmæssig implementering af henstillinger udarbejdet af Organisationen.
9. Parterne skal bestræbe sig på at samarbejde i Organisationens regi om at imødekomme trusler mod og risici for følsomme, sårbare eller truede havøkosystemer og biodiversitet i områder uden for grænserne for den nationale jurisdiktion, for så vidt angår behandlingen af ballastvand.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, skal denne Konvention gælde for:
(a) skibe, der er berettiget til at sejle under en parts flag, og
(b) skibe, der ikke er berettiget til at sejle under en parts flag, men som opererer under en parts myndighed.
2. Denne Konvention skal ikke gælde for:
(a) skibe, der ikke er konstrueret eller bygget til at transportere ballastvand,
(b) en parts skibe, der kun opererer i farvande, der er under denne parts jurisdiktion, medmindre den pågældende part bestemmer, at udtømningen af ballastvand fra sådanne skibe ville forringe eller skade deres eget eller omgivende eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser,
(c) en parts skibe, der alene opererer i farvande, der er under en anden parts jurisdiktion, såfremt sidstnævnte part godkender en sådan udelukkelse. Ingen part skal meddele en sådan godkendelse, hvis dette ville forringe eller skade deres eget eller de omgivende eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser. Enhver part, der ikke meddeler en sådan godkendelse, skal underrette det pågældende skibs Administration om, at denne Konvention gælder for det pågældende skib,
(d) skibe, der alene opererer i farvande, der er under én parts jurisdiktion og på åbent hav, undtagen skibe, der ikke er meddelt godkendelse i henhold til litra (c), medmindre denne part bestemmer, at udtømningen af ballastvand fra sådanne skibe ville forringe eller skade deres eget eller omgivende eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser,
(e) ethvert krigsskib, marinehjælpefartøj eller andet skib, der er ejet eller opereret af en stat og indtil videre udelukkende anvendes til statslig, ikke-kommerciel tjeneste. Alle parter skal dog sikre ved vedtagelsen af hensigtsmæssige forholdsregler, der ikke svækker driften eller driftsmæssigheden af sådanne skibe ejet eller opereret af denne part, at sådanne skibe agerer på en måde, der – så vidt dette er rimeligt og praktisk muligt – er i overensstemmelse med denne Konvention, og
(f) permanent ballastvand i forseglede tanke på skibe, som ikke er genstand for udtømning.
3. I forhold til skibe fra ikke-deltagende parter til denne Konvention skal parterne anvende de krav, der stilles i denne Konvention, som måtte være nødvendige for at sikre, at sådanne skibe ikke bliver genstand for en mere fordelagtig behandling.
Artikel 4
Kontrol af overførslen af skadelige vandorganismer og patogener via skibes ballastvand og sedimenter
1. Enhver part skal kræve, at skibe, for hvilke denne Konvention gælder, og som er berettiget til at sejle under denne parts flag eller operere under denne parts bemyndigelse, overholder de i denne Konvention anførte krav, herunder gældende standarder og krav i bilaget, og skal træffe effektive foranstaltninger for at sikre, at disse skibe opfylder kravene.
2. Enhver part skal, under hensyntagen til dennes særlige forhold og kompetencer, udvikle nationale politikker, strategier eller programmer for behandling af ballastvand i havne eller farvande under dennes jurisdiktion, som er i overensstemmelse med og medvirker til opnåelsen af denne Konventions målsætninger.
Artikel 5
Modtagefaciliteter for sedimenter
1. Enhver part forpligter sig til at sikre, at der findes egnede modtagefaciliteter for sedimenter i havne og terminaler udpeget af denne part, hvor rengøring eller reparation af ballasttanke sker, under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer. Sådanne modtagefaciliteter skal drives uden, at skibe forsinkes unødigt, og skal sørge for sikker bortskaffelse af sådanne sedimenter, som ikke forringer eller skader deres eget eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
2. Enhver part skal underrette Organisationen om alle tilfælde, hvor faciliteterne anført i nr. 1 angiveligt er mangelfulde, med henblik på videreformidling til andre berørte parter.
Artikel 6
Videnskabelig og teknisk forskning og overvågning
1. Parterne skal bestræbe sig på, enten hver især eller i fællesskab, at:
(a) fremme og lette videnskabelig og teknisk forskning i behandling af ballastvand, og
(b) overvåge virkningerne af behandling af ballastvand i farvande under deres jurisdiktion.
Sådan forskning og overvågning bør omfatte observation, måling, prøvetagning, evaluering og analyse af alle teknologier eller metoders effektivitet og negative påvirkninger såvel som eventuelle negative påvirkninger, der måtte være forårsaget af sådanne organismer og patogener, som er blevet identificeret til at være overført via skibes ballastvand.
2. Enhver part skal, for at fremme denne Konventions målsætninger, støtte tilgængeligheden af relevant information for andre parter, som beder om den, for så vidt angår:
a. videnskabelige og teknologiske programmer og tekniske foranstaltninger, der er foretaget vedrørende behandling af ballastvand, og
b. effektiviteten af behandling af ballastvand som følge af alle overvågnings- og vurderingsprogrammer.
Artikel 7
Syn og certificering
1. Enhver part skal sikre, at skibe, der sejler under dennes flag eller opererer under dennes bemyndigelse, og som skal synes og certificeres, bliver synet og certificeret i henhold til reglerne i bilaget.
2. En part, der implementerer tiltag i henhold til artikel 2.3 og afsnit C i bilaget, skal ikke kræve en anden parts skib yderligere synet og certificeret, ej heller skal skibets Administration være forpligtet til at syne og certificere yderligere tiltag pålagt af den anden part. Ansvaret for verifikation af sådanne yderligere tiltag skal ligge hos den part, der implementerer sådanne tiltag, og skal ikke skabe unødig forsinkelse for skibet.
Artikel 8
Overtrædelser
1. Enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne Konvention skal forbydes, og der skal fastlægges sanktioner i henhold til lovgivning gældende for det pågældende skibs Administration, hvor end overtrædelsen sker. Såfremt Administrationen informeres om en sådan overtrædelse, skal denne undersøge forholdet og kan anmode den anmeldende part om at fremlægge yderligere beviser for den påståede overtrædelse. Hvis Administrationen mener, at der er fremlagt nok yderligere beviser til, at der kan anlægges sag vedrørende den påståede overtrædelse, skal denne sørge for, at sådanne retslige skridt bliver taget så hurtigt som muligt i overensstemmelse med lovgivningen. Administrationen skal omgående informere den anmeldende part såvel som Organisationen om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Såfremt Administrationen ikke har truffet nogen foranstaltninger inden for et år efter at have modtaget informationen, skal denne informere den anmeldende part herom.
2. Enhver overtrædelse af denne Konvention inden for en parts jurisdiktion skal forbydes, og der skal etableres sanktioner i henhold til partens lovgivning. Når en sådan overtrædelse sker, skal parten enten:
a. sørge for, at der tages retslige skridt i henhold til lovgivningen, eller
b. for skibets Administration fremlægge de oplysninger og beviser, parten måtte være i besiddelse af, der påviser, at en overtrædelse har fundet sted.
3. De sanktioner, der følger af en parts lovgivning i henhold til denne artikel, skal være tilstrækkeligt alvorlige til at afskrække overtrædelse af denne Konvention, hvor end disse måtte forekomme.
Artikel 9
Inspektion af skibe
1. Ethvert skib, som denne Konvention gælder for, kan i en anden parts havn eller offshore-terminal blive genstand for inspektion af behørigt bemyndigede tjenestemænd fra denne part med det formål at klarlægge, hvorvidt skibet opfylder denne Konvention. Medmindre det er foreskrevet i stk. 2 i denne artikel, skal en sådan inspektion begrænses til at:
a. bekræfte, at der forefindes et gyldigt certifikat om bord, som, såfremt det er gyldigt, skal accepteres, og
b. inspicere ballastvandjournalen og/eller
c. tage en prøve af skibets ballastvand i overensstemmelse med de retningslinjer, der skal udarbejdes af Organisationen. Dog skal den tid, der er brug for til at analysere prøverne, ikke anvendes som grundlag for urimelig forsinkelse af skibes drift, færden eller afsejling.
2. I tilfælde af at et skib ikke har et gyldigt certifikat, eller hvor der er åbenlyst grundlag for at tro,
(a) at skibets tilstand eller udstyr ikke i tilstrækkelig grad stemmer overens med oplysningerne i certifikatet, eller
(b) at skibsføreren eller mandskabet ikke er bekendte med væsentlige procedurer for skibsarbejde i forbindelse med behandlingen af ballastvand eller ikke har implementeret sådanne procedurer,
vil der kunne foretages en nærmere inspektion.
3. Under de i stk. 2 af denne artikel angivne omstændigheder skal den part, der foretager inspektionen, træffe foranstaltninger, der sikrer, at skibet ikke udtømmer ballastvand, førend skibet kan gøre dette, uden at det medfører fare for skade på miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
Artikel 10
Påvisning af overtrædelser og kontrol af skibe
1. Parterne skal samarbejde om at påvise overtrædelser og om at håndhæve Konventionens bestemmelser.
2. Hvis det påvises, at et skib har overtrådt Konventionen, kan den part, hvis flag skibet har tilladelse til at føre, og/eller den part, i hvis havn eller offshore-terminal skibet er i drift, ud over de sanktioner, der er beskrevet i artikel 8 eller enhver foranstaltning angivet i artikel 9, træffe foranstaltninger til at advare, tilbageholde eller ekskludere skibet. Den part, i hvis havn eller offshore-terminal skibet er i drift, kan dog give et sådant skib tilladelse til at sejle ud af havnen eller offshore-terminalen med det formål at udtømme ballastvandet eller fortsætte til det nærmeste relevante reparationsværft eller til den nærmeste tilgængelige modtagefacilitet under forudsætning af, at dette ikke medfører fare for skade på miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
3. Hvis den i artikel 9, stk. 1, litra (c), beskrevne prøvetagning fører til et resultat eller støtter oplysninger modtaget fra en anden havn eller offshore-terminal, der tyder på, at skibet udgør en fare for miljø, sundhed, ejendom eller resurser, skal den part, i hvis farvand skibet er i drift, forbyde skibet at udtømme ballastvand, indtil faren er fjernet.
4. En part kan desuden inspicere et skib, når dette ankommer til havne eller offshore-terminaler under dennes jurisdiktion, såfremt en anmodning om en undersøgelse modtages fra en part sammen med tilstrækkelige beviser for, at skibet opererer eller har opereret i strid med Konventionens bestemmelser. En rapport om en sådan undersøgelse skal sendes til den anmodende part og den kompetente myndighed for Administrationen af det pågældende skib, således at der kan træffes hensigtsmæssige tiltag.
Artikel 11
Underretning om kontroltiltag
1. Hvis en inspektion foretaget i henhold til artikel 9 eller 10 viser, at der er sket en overtrædelse af Konventionen, skal skibet underrettes herom. En rapport med eventuelle beviser for overtrædelsen skal fremsendes til Administrationen.
2. I tilfælde af at der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 9.3, 10.2 eller 10.3, skal den tjenestemand, der udfører en sådan foranstaltning, omgående og skriftligt informere det pågældende skibs Administration eller, hvis dette ikke er muligt, det pågældende skibs konsul eller diplomatiske repræsentant om alle de omstændigheder, hvorunder foranstaltningen vurderes nødvendig. Desuden skal den godkendte organisation, som er ansvarlig for udstedelsen af certifikater, underrettes.
3. Den pågældende havnestatsmyndighed skal, ud over parterne nævnt i stk. 2, underrette den næste anløbshavn om alle relevante oplysninger angående overtrædelsen, hvis myndigheden ikke er i stand til at træffe de i artikel 9.3, 10.2 eller 10.3 angivne foranstaltninger, eller hvis skibet har fået tilladelse til at fortsætte til næste anløbshavn.
Artikel 12
Unødig forsinkelse af skibe
1. Alle mulige tiltag skal tages for at forhindre skibet i unødigt at blive tilbageholdt eller forsinket i henhold til artikel 7. , 8, 9 eller 10.
2. Såfremt et skib unødigt tilbageholdes eller forsinkes i henhold til artikel 7.2, 8, 9 eller 10, skal det være berettiget til erstatning for ethvert tab eller enhver skade pådraget.
Artikel 13
Teknisk bistand, samarbejde og regionalt samarbejde
1. Parterne forpligter sig til, direkte eller via Organisationen og andre internationale organer, hvor dette er hensigtsmæssigt, med hensyn til kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter at give støtte til parter, der anmoder om teknisk bistand:
a. til oplæring af personale,
b. til sikring af tilgængelighed af relevant teknologi, udstyr og anlæg,
c. til iværksættelse af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer, og
d. til gennemførelse af andre tiltag med henblik på effektiv implementering af Konventionen og vejledninger udarbejdet af Organisationen i forbindelse hermed.
2. Parterne forpligter sig til at samarbejde aktivt, med forbehold for nationale love, forskrifter og politikker, om overdragelse af teknologi vedrørende kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter.
3. For at fremme Konventionens målsætninger skal parter med fælles interesse i at beskytte miljø, sundhed, ejendom og resurser i et bestemt geografisk område og især parter, der grænser op til lukkede og halvlukkede farvande, bestræbe sig på, under hensyntagen til de karakteristiske regionale særpræg, at styrke det regionale samarbejde, herunder gennem indgåelse af regionale aftaler, der er i overensstemmelse med Konventionen. Parterne skal søge at samarbejde med parter i regionale aftaler om udvikling af harmoniserede procedurer.
Artikel 14
Formidling af oplysninger
1. Enhver part skal orientere Organisationen om og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, gøre følgende oplysninger tilgængelige for andre parter:
a. alle krav og procedurer om behandling af ballastvand, herunder love, forskrifter og retningslinjer til implementering af Konventionen,
b. tilgængeligheden og placeringen af alle modtagefaciliteter med henblik på miljømæssigt forsvarlig afhændelse af ballastvand og sedimenter, og
c. krav om information fra skibe, der ikke er i stand til at overholde Konventionens bestemmelser af de grunde, der er anført i bilagets regel A-3 og B-4.
2. Organisationen skal orientere parterne om alle underretninger modtaget i henhold til denne artikel og videresende enhver information meddelt denne i henhold til denne artikels stk. 1, litra (b) og (c) til alle parter.
Artikel 15
Afgørelse af tvister
Parterne skal afgøre enhver tvist, der måtte opstå imellem dem angående fortolkning eller anvendelse af Konventionen gennem forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domstolsafgørelse, brug af regionale organer eller ordninger eller andre fredelige midler efter eget valg.
Artikel 16
Forholdet til folkeretten og andre aftaler
Intet i Konventionen skal berøre en stats rettigheder og pligter i henhold til den almene folkeret, som denne er afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention.
Artikel 17
Undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Konventionen er åben for undertegnelse for alle stater i Organisationens hovedsæde fra 1. juni 2004 til 31. maj 2005, og skal derefter være åben for tiltrædelse for alle stater.
2. Stater kan tilslutte sig denne Konvention gennem:
a. undertegnelse uden forbehold for ratificering, accept eller godkendelse, eller
b. undertegnelse med forbehold for ratificering, accept eller godkendelse efterfulgt af ratificering, accept eller godkendelse, eller
c. tiltrædelse.
3. Ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et dokument herom hos generalsekretæren.
4. En stat, der består af to eller flere territorialenheder, hvor der anvendes forskellige retssystemer i forbindelse med sager, der behandles i denne Konvention, kan på tidspunktet for undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse erklære, at denne Konvention skal gælde for alle statens territorialenheder eller kun for en eller flere af dem og kan til enhver tid ændre denne erklæring ved at fremsende en anden erklæring.
5. Enhver erklæring herom skal skriftligt meddeles til depositaren og skal udtrykkeligt oplyse om den eller de territoriale enheder, som denne Konvention gælder for.
Artikel 18
Ikrafttrædelse
1. Denne Konvention skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, hvor mindst 30 stater, hvis samlede handelsflåde udgør ikke mindre end 35 (femogtredive) procent af verdens handelsflådes bruttotonnage, enten har undertegnet den uden forbehold for ratificering, accept, eller godkendelse eller har deponeret det nødvendige dokument til ratificering, accept, godkendelse, eller tiltrædelse overensstemmelse med artikel 17.
2. For stater, der har deponeret et dokument til ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse i henhold til denne Konvention, efter at kravene om ikrafttrædelse er opfyldt, men før datoen for ikrafttrædelse af denne Konvention, skal ratificeringen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen træde i kraft på dagen for Konventionens ikrafttrædelse eller 3 (tre) måneder efter datoen for deponering af dokumentet, hvis dette sker senere.
3. Alle dokumenter til ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse, som er deponeret efter den dato, hvor Konventionen træder i kraft, skal gælde 3 (tre) måneder efter deponeringsdatoen.
4. Efter den dato, hvor en ændring til Konventionen anses for at være accepteret i henhold til artikel 19, gælder ethvert dokument om ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse for Konventionen i den ændrede form.
Artikel 19
Ændringer
1. Denne Konvention kan ændres i overensstemmelse med en af nedennævnte procedurer.
2. Ændringer efter behandling af Organisationen:
a) Enhver part kan fremsætte forslag om ændring af Konventionen. Ændringsforslag skal indgives til generalsekretæren, som derpå skal videresende forslaget til parterne såvel som medlemmerne af Organisationen mindst 6 (seks) måneder før, det skal behandles.
b) Enhver foreslået og videresendt ændring, som nævnt ovenfor, skal henvises til Komitéen til behandling. Parterne skal, hvad enten de er medlemmer af Organisationen eller ej, være berettiget til at deltage i Komitéens behandling og vedtagelse af ændringen.
c) Ændringer skal vedtages med 2/3 (to tredjedele) flertal af de parter, der er til stede og afgiver stemme i Komitéen, forudsat at mindst 1/3 (en tredjedel) af parterne er til stede ved afstemningen.
d) Ændringer vedtaget i henhold til litra (c) skal videresendes af generalsekretæren til parterne med henblik på accept.
e) En ændring skal anses for at være accepteret i følgende tilfælde:
i. En ændring i en artikel i denne Konvention skal anses for at være accepteret på den dato, hvor 2/3 (to tredjedele) af parterne har informeret generalsekretæren om deres accept heraf.
ii. En ændring i bilaget skal anses for at være accepteret efter udløb af 12 (tolv) måneder efter vedtagelsesdatoen eller efter en anden dato fastsat af Komitéen. Hvis mere end 1/3 (en tredjedel) af parterne på det tidspunkt meddeler generalsekretæren, at de har indvendinger mod ændringen, skal ændringen imidlertid anses for ikke at være accepteret.
f) En ændring træder i kraft på følgende måde:
i. En ændring til en artikel i denne Konvention træder i kraft for de parter, der har erklæret, at de har accepteret den, 6 (seks) måneder efter den dato, hvor den anses for at være accepteret i overensstemmelse med litra (e)(i).
ii. En ændring til bilaget skal træde i kraft for alle parter 6 (seks) måneder efter den dato, hvor den anses for at være accepteret med undtagelse af enhver part, der har:
givet underretning om indsigelser mod ændringen i henhold til litra (e)(ii), og som ikke har tilbagekaldt en sådan indsigelse, eller
underrettet generalsekretæren, før ikrafttrædelsen af ændringen om, at ændringen først skal træde i kraft for parten efter en senere underretning om, at ændringen accepteres.
(g) (i) En part, der har meddelt indsigelse i henhold til litra (f)(ii)(1), kan efterfølgende meddele generalsekretæren, at denne part accepterer ændringen. En sådan ændring skal træde i kraft for parten 6 (seks) måneder efter datoen for meddelelse af accept eller datoen, på hvilken ændringen træder i kraft, hvis dette sker senere.
(i) Hvis en part, som har givet underretning i overensstemmelse med litra (f)(ii)(2), underretter generalsekretæren om dennes accept i forhold til en ændring, skal en sådan ændring træde i kraft for denne part 6 (seks) måneder efter datoen for meddelelse af accept eller den dato, på hvilken ændringen træder i kraft, hvis dette sker senere.
3. Ændring foretaget af en Konference:
a. På en parts anmodning med tilslutning fra mindst en 1/3 (en tredjedel) af parterne skal Organisationen sammenkalde en partskonference, der skal behandle ændringsforslag til denne Konvention.
b. En ændring, der vedtages af en sådan Konference med et flertal på mindst 2/3 (to tredjedele) af de parter, der er til stede og afgiver stemme, skal videresendes af generalsekretæren til alle parter til accept.
c. Medmindre Konferencen træffer beslutning om andet, skal ændringen anses for at være accepteret og træde i kraft i overensstemmelse med de til dette formål i stk. 2, litra (e) og (f), ovenfor nærmere angivne procedurer.
4. Enhver part, der afviser at acceptere en ændring til bilaget, skal alene i henseende til anvendelsen af pågældende ændring anses for at være en ikke-kontraherende part.
5. Enhver underretning i henhold til denne artikel skal gives skriftligt til generalsekretæren.
6. Generalsekretæren skal informere parterne og medlemmerne af Organisationen om:
a. enhver ændring, der træder i kraft, og datoen for ikrafttrædelse generelt og for hver part, og
b. enhver underretning foretaget i henhold til denne artikel.
Artikel 20
Opsigelse
1. Denne Konvention kan opsiges af enhver part når som helst efter udløbet af to år fra den dato, hvor Konventionen træder i kraft for den pågældende part.
2. Opsigelse skal ske ved skriftlig underretning til depositaren og skal gælde et år efter den er modtaget eller efter en længere periode, som måtte være angivet i den pågældende underretning.
Artikel 21
Depositar
1. Denne Konvention skal deponeres hos generalsekretæren, som skal videresende certificerede kopier af Konventionen til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne Konvention.
2. Ud over de funktioner, der er beskrevet andetsteds i Konventionen, skal generalsekretæren:
(a) underrette alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt Konventionen om:
(i) hver ny undertegnelse eller deponering af dokument til ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse med angivelse af datoen herfor,
(ii) datoen for denne Konventions ikrafttræden, og
(iii) deponering af ethvert opsigelsesdokument vedrørende Konventionen med angivelse af datoen for modtagelse og datoen for opsigelsens ikrafttræden, og
(b) så snart Konventionen træder i kraft, sende teksten til Sekretariatet for FN til registrering og udgivelse i henhold til artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt.
Artikel 22
Sprog
Denne Konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, således at hver tekst har samme gyldighed.
Udfærdiget i London, den 13. februar, 2004.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtiget dertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne Konvention
BILAG 1.1
REGLER OM KONTROL OG BEHANDLING AF SKIBES BALLASTVAND OG SEDIMENTER
AFSNIT A – ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Regel A-1
Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1. »Årsdag«: Den dag og måned hvert år, der svarer til certifikatets udløbsdato.
2. »Ballastvandkapacitet«: Den samlede mængde i kubikmeter af tanke, rum eller afdelinger på skibe, der anvendes til at transportere, påfylde eller udtømme ballastvand, herunder tanke, rum eller afdelinger, der kan anvendes på flere måder, og er konstrueret til transport af ballastvand.
3. »Rederi«: Ejeren af skibet eller enhver anden organisation eller person, såsom operatøren eller bareboat-befragteren, som har påtaget sig ansvaret for driften af skibet fra ejeren af skibet, og som i forbindelse hermed har indvilget i at påtage sig alle pligter og alt ansvar pålagt af den internationale kode for sikker skibsdrift.1)
4. »Bygget«: skal med hensyn til et skib betyde et byggestadium, hvor:
1. kølen er lagt, eller
2. et byggeri, som kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, eller
3. samlingen af skibet er påbegyndt og omfatter mindst 50 ton eller 1 procent af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre, eller
4. skibet gennemgår en større ombygning.
5. »Større ombygning«: En ombygning af et skib:
1. som ændrer dens evne til at transportere ballastvand med 15 procent eller mere, eller
2. som ændrer skibets type, eller
3. som efter Administrationens opfattelse er projekteret til at forlænge skibets levetid med 10 år eller mere, eller
4. som medfører andre ændringer i ballastvandsystemet end komponentudskiftning.
Ombygning af et skib, så det overholder bestemmelserne i regel D-1, skal ikke i dette bilag anses for at udgøre en større ombygning.
6. »Fra nærmeste kyst«: Den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med folkeretten, dog med den tilføjelse at »fra nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst betyder fra en linje trukket
fra punktet 11 sydlig bredde, 142 08´ østlig længde
til punktet 10 35´ sydlig bredde, 141 55´ østlig længde,
derfra til punktet 10 00´ sydlig bredde, 142 00´ østlig længde,
derfra til punktet 9 10´ sydlig bredde,
143 52´ østlig længde,
derfra til punktet 9 00´ sydlig bredde,
144 30´ østlig længde,
derfra til punktet 10 41´ sydlig bredde,
145 00´ østlig længde,
derfra til punktet 13 00´ sydlig bredde,
145 00´ østlig længde,
derfra til punktet 15 00´ sydlig bredde,
146 00´ østlig længde,
derfra til punktet 17 30´ sydlig bredde,
147 00´ østlig længde,
derfra til punktet 21 00´ sydlig bredde,
152 55´ østlig længde,
derfra til punktet 24 30´ sydlig bredde,
154 00´ østlig længde,
derfra til punktet 24 42´ sydlig bredde, 153 15´ østlig længde
på den australske kyst.
7. »Aktivt stof«: Et stof eller en organisme, herunder et virus eller en svamp, som generelt eller specifikt påvirker eller agerer over for skadelige vandorganismer og patogener.
8. »BWMS-koden«: Koden for godkendelse af anlæg til behandling af ballastvand vedtaget ved resolution MEPC 300(72), med eventuelle ændringer foretaget af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Konventions artikel 19 om ændringsprocedurer, der gælder for bilaget.
Regel A-2
Generel anvendelse
Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal udtømningen af ballastvand kun ske ved behandling af ballastvand i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.
Regel A-3
Undtagelser
Kravene i regel B-3 eller andre bestemmelser, der er vedtaget af en part i henhold til artikel 2.3 og afsnit C, skal ikke gælde for
1. 1. optagelse eller udtømning af ballastvand og sedimenter, som er nødvendig til sikring af et skibs sikkerhed i nødsituationer eller for at redde menneskeliv, eller
2. 2. utilsigtet udtømning eller indstrømning af ballastvand og sedimenter som følge af skade på skibet eller dets udstyr,
1. såfremt alle rimelige forholdsregler er truffet før og efter skadens indtræden, eller før og efter at skaden eller udtømningen opdages, til forebyggelse eller begrænsning af udtømningen, og
2. medmindre ejeren, rederiet eller den ansvarshavende officer forsætligt eller uagtsomt har forvoldt skaden, eller
3. optagelsen og udtømningen af ballastvand og sedimenter med henblik på at forebygge eller begrænse forurening fra skibet, eller
4. optagelsen og efterfølgende udtømning på åbent hav af det samme ballastvand og sedimenter, eller
5. udtømningen af ballastvand og sedimenter fra et skib på samme sted, hvor alt ballastvandet og sedimenterne stammer, forudsat at der ikke er sket opblanding med ubehandlet ballastvand og sedimenter fra andre områder. Hvis opblanding er sket, skal ballastvandet fra andre områder behandles i overensstemmelse med dette bilag.
Regel A-4
Dispensation
1. En eller flere parter kan i farvande under deres jurisdiktion dispensere fra ethvert krav om anvendelse af regel B-3 eller C-1 ud over de undtagelser, der er indeholdt andetsteds i Konventionen, men kun hvis dispensationen:
1. meddeles et skib eller skibe i fart mellem bestemte havne eller steder eller til et skib, der udelukkende sejler mellem bestemte havne eller steder,
2. gælder for en periode på ikke mere end 5 år og kan evalueres i denne periode,
3. meddeles skibe, der ikke blander ballastvand eller sedimenter andre steder end mellem havne eller steder anført i stk. 1.1, og
4. meddeles på basis af retningslinjerne for risikovurderinger udarbejdet af Organisationen.
2. Dispensationer meddelt i henhold til stk. 1 er ikke gyldige, førend Organisationen er blevet underrettet, og de relevante oplysninger er videresendt til parterne.
3. Enhver dispensation, der meddeles i henhold til denne regel, må ikke forringe eller skade tilgrænsende eller andre staters miljø, sundhed, ejendom eller resurser. Parten skal konsultere stater, som måtte vurdere kan berøres negativt, med henblik på at finde en løsning på eventuelle konstaterede problemer.
4. Enhver dispensation, der meddeles i henhold til denne regel, skal indføres i ballastvandjournalen.
Regel A-5
Tilsvarende krav
Fastsættelse af krav svarende til dette bilag kan, under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer, vedtages af Administrationen for fritidsbåde, der udelukkende anvendes til fritidsaktivitet eller konkurrence, eller for fartøjer, der hovedsageligt anvendes til eftersøgning og redning, som har en maksimal længde på 50 meter overalt og en ballastvandkapacitet på højst 8 kubikmeter.
AFSNIT B – BEHANDLING OG KONTROLKRAV FOR SKIBE
Regel B-1
Plan for behandling af ballastvand
Alle skibe skal have en plan for behandling af ballastvand om bord og implementere denne plan. Planen skal være godkendt af Administrationen under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer. Planen for behandling af ballastvand skal være specifikt udformet for hvert enkelt skib og skal mindst:
1. indeholde detaljerede sikkerhedsprocedurer for skibet og mandskabet i forbindelse med behandling af ballastvand, som fastsat i denne Konvention,
2. give en detaljeret beskrivelse af, hvilke tiltag der skal træffes for at implementere kravene om behandling af ballastvand og supplerende praksis for behandling af ballastvand, som fastsat i denne Konvention,
3. indeholde detaljerede fremgangsmåder for bortskaffelse af sedimenter:
1. til søs, og
2. til lands,
4. omfatte fremgangsmåder for koordinering af behandling af ballastvand om bord, som medfører udtømning til søs, sammen med myndighederne i den stat, i hvis farvand en sådan udtømning vil finde sted,
5. udpege den officer om bord, som skal sikre, at planen implementeres på forsvarlig vis,
6. indeholde oplysningskrav for skibe i henhold til Konventionen, og
7. være skrevet på skibets arbejdssprog. Hvis der anvendes et andet sprog end engelsk, fransk eller spansk, skal der tillige foreligge en oversættelse til et af disse sprog.
Regel B-2
Ballastvandjournal
1. Alle skibe skal have en ballastvandjournal om bord, som kan være et elektronisk journalsystem, eller som kan være integreret i en anden journal eller et andet system, og som mindst skal indeholde de i tillæg II anførte informationer.
2. Indførsler i ballastvandjournalen skal opbevares om bord på skibet i mindst 2 (to) år efter den seneste indførsel og derefter være under selskabets kontrol i mindst 3 (tre) år.
3. I tilfælde af udtømning af ballastvand i henhold til regel A-3, A-4 eller B-3.6 eller ved anden utilsigtet eller usædvanlig udtømning af ballastvand, som der ikke er givet dispensation for andetsteds i Konventionen, skal der ske en indførsel i ballastvandjournalen, som beskriver omstændighederne ved og årsagen til denne udtømning.
4. Ballastvandjournalen skal opbevares let tilgængelig for inspektion på ethvert rimeligt tidspunkt og kan i tilfælde af et ubemandet skib, der bugseres, opbevares på det skib, der bugserer.
5. Enhver arbejdsaktivitet vedrørende ballastvand skal uden ugrundet ophold indføres i ballastvandjournalen. Alle indførsler skal underskrives af den ansvarshavende officer, og hver udfyldt side skal underskrives af skibsføreren. Indførsler i ballastvandjournalen skal ske på skibets arbejdssprog. Hvis sproget ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal indførslerne være oversat til et af de nævnte sprog. Hvis indførslerne også sker på et officielt nationalt sprog i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal disse være gældende i tilfælde af tvist eller uoverensstemmelse.
6. Officerer, der er behørigt bemyndiget af en part, kan inspicere ballastvandjournalen om bord på ethvert skib, for hvilket denne regel gælder, mens skibet er i partens havn eller offshore-terminal, og kan tage en kopi af enhver indførsel og kræve, at skibsføreren bekræfter kopiens rigtighed. Enhver kopi, som er bekræftet på denne måde, skal kunne fremlægges i en retssag som bevis for de i indførslen angivne forhold. Inspektion af ballastvandjournalen og indhentning af bekræftet kopi skal ske så hurtigt som muligt uden at forårsage unødig forsinkelse af skibet.
Regel B-3
Behandling af skibes ballastvand
1. Alle skibe bygget før 2009:
1. med en ballastvandkapacitet på 1500 til 5000 kubikmeter (begge inkl.) skal behandle ballastvand på en måde, der mindst opfylder den i regel D-1 eller regel D-2 nævnte standard, indtil det i stk. 10 nævnte fornyelsessyn og skal derefter mindst opfylde den i regel D-2 nævnte standard,
2. med en ballastvandkapacitet på under 1500 eller mere end 5000 kubikmeter skal håndtere ballastvand på en måde, der mindst opfylder den i regel D-1 eller regel D-2 nævnte standard, indtil det i stk. 10 nævnte fornyelsessyn og skal derefter mindst opfylde den i regel D-2 nævnte standard.
2. Alle skibe, der er bygget i 2009 eller senere, og før den 8. september 2017, med en ballastvandkapacitet på mindre end 5000 kubikmeter skal gennemføre ballastvandbehandling på en måde, der mindst opfylder den i regel D-2 nævnte standard, fra datoen for det i stk. 10 nævnte fornyelsessyn.
3. Alle skibe, der er bygget i 2009 eller senere, men før 2012, med en ballastvandkapacitet på 5000 kubikmeter eller mere skal gennemføre ballastvandbehandling i overensstemmelse med stk. 1.2.
4. Alle skibe, der er bygget i 2012 eller senere, og før den 8. september 2017, med en ballastvandkapacitet på 5000 kubikmeter eller mere skal gennemføre ballastvandbehandling på en måde, der mindst opfylder den i regel D-2 nævnte standard, fra datoen for det i stk. 10 nævnte fornyelsessyn.
5. Alle skibe, der er bygget den 8. september 2017 eller senere, skal gennemføre ballastvandbehandling på en måde, der mindst opfylder den i regel D-2 nævnte standard.
6. Kravene i denne regel gælder ikke for skibe, der udtømmer ballastvand til en modtagefacilitet, som er konstrueret i overensstemmelse med retningslinjerne for sådanne faciliteter udarbejdet af Organisationen.
7. Andre metoder til ballastvandbehandling kan også accepteres som alternativer til kravene i stk. 1 til 5 og stk. 8, såfremt metoderne sikrer mindst samme niveau af beskyttelse af miljø, sundhed, ejendom eller resurser, og hvis de principielt er godkendt af Komitéen.
8. Alle skibe bygget før den 8. september 2017, som ikke er omfattet af det i stk. 10 nævnte fornyelsessyn, skal gennemføre ballastvandbehandling på en måde, der mindst opfylder den i regel D-2 nævnte standard, fra en dato fastsat af Administrationen, dog senest den 8. september 2024.
9. Alle skibe, for hvilke stk. 2, 4 eller 8 gælder, skal overholde enten regel D-1 eller regel D-2 indtil til det tidspunkt, hvor de er forpligtet til at overholde regel D-2.
10. Uanset regel E-1.1.2 er det i stk. 1.1, 1.2, 2 og 4 nævnte fornyelsessyn:
1. det første fornyelsessyn, ifølge Komitéens afgørelse1, den 8. september 2017 eller senere, hvis:
1. dette syn afsluttes den 8. september 2019 eller senere, eller
2. et fornyelsessyn afsluttes den 8. september 2014 eller senere, men før den 8. september 2017, og
2. det andet fornyelsessyn, ifølge Komitéens afgørelse, den 8. september 2017 eller senere, hvis det første fornyelsessyn den 8. september 2017 eller senere afsluttes før den 8. september 2019, forudsat at betingelserne i stk. 10.1.2 ikke er opfyldt.
Regel B-4
Ballastvandudskiftning
1. Alle skibe, der udskifter ballastvand for at opfylde standarden i regel D-1, skal:
1. hvor det er muligt, udskifte ballastvand mindst 200 sømil fra den nærmeste kyst og på mindst 200 meter dybt vand under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer,
2. i tilfælde, hvor skibet ikke er i stand til at udskifte ballastvand i overensstemmelse med stk. 1.1, udføre sådan ballastvandudskiftning under hensyntagen til retningslinjerne i stk. 1.1 og så langt fra den nærmeste kyst som muligt og i alle tilfælde mindst 50 sømil fra den nærmeste kyst og på mindst 200 meter dybt vand.
2. I havområder, hvor afstanden fra den nærmeste kyst eller dybden ikke opfylder de parametre, der er nævnt i stk. 1.1 eller 1.2, kan havnestaten udpege områder, eventuelt i samråd med tilstødende eller andre stater, hvor et skib kan udskifte ballastvand under hensyntagen til retningslinjerne i stk. 1.1.
3. Det skal ikke kunne forlanges af et skib, at det skal afvige fra den planlagte rejse eller forsinke denne rejse for at overholde et særkrav i stk. 1.
4. Det skal ikke kunne forlanges af et skib, som udskifter ballastvand, at det skal overholde stk. 1 eller 2, hvis skibsføreren med rimelighed konstaterer, at udskiftningen ville bringe sikkerheden eller stabiliteten af skibet, besætningen eller passagerer i fare på grund af dårligt vejr, skibets konstruktion, udstyrsfejl eller andre ekstraordinære omstændigheder.
5. Når et skib skal udskifte ballastvand og ikke gør det i overensstemmelse med denne regel, skal årsagerne indføres i ballastvandjournalen.
Regel B-5
Behandling af skibes sedimenter
1. Alle skibe skal fjerne og bortskaffe sedimenter fra rum til ballastvand i overensstemmelse med bestemmelserne i skibets plan for behandling af ballastvand.
2. Skibe nævnt i regel B-3.3 til B-3.5 bør, uden at bringe sikkerheden eller driftseffektiviteten i fare, konstrueres og bygges med henblik på at minimere optagelse og uønsket opsamling af sedimenter, at gøre det nemmere at fjerne sedimenter og at tilvejebringe sikker adgang til at fjerne og tage prøver af sedimenter under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer. Skibe nævnt i regel B-3.1 bør, så vidt det er praktisk muligt, overholde denne bestemmelse.
Regel B-6
Officerernes og mandskabets pligter
Officerer og mandskab skal være bekendte med deres pligter i forbindelse med behandlingen af ballastvand på det skib, hvor de gør tjeneste, og skal i forhold til deres pligter være bekendte med skibets plan for behandling af ballastvand.
AFSNIT C – SÆRLIGE KRAV INDEN FOR VISSE OMRÅDER
Regel C-1
Tillægskrav
1. Hvis en part, alene eller sammen med andre parter, finder det nødvendigt med krav ud over de i afsnit B nævnte for at forebygge, begrænse, eller fjerne overførsel af skadelige vandorganismer og patogener via skibes ballastvand og sedimenter, kan den eller de pågældende parter, i overensstemmelse med folkeretten, kræve, at skibe skal opfylde en særskilt standard eller et særskilt krav.
2. Før en part eller parter fastsætter standarder eller krav i henhold til stk. 1, bør parten eller parterne rådføre sig med tilgrænsende eller andre stater, som kan blive berørt af sådanne standarder eller krav.
3. En part eller parter, som har til hensigt at indføre tillægskrav i henhold til stk. 1, skal
1. tage hensyn til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer;
2. meddele Organisationen, at de har til hensigt at fastsætte tillægskrav mindst 6 (seks) måneder forud for den planlagte dato for gennemførelse af kravene, undtagen i nød- og epidemisituationer. Meddelelsen skal indeholde:
1. nøjagtige koordinater for, hvor tillægskravene gælder,
2. behovet og begrundelsen for anvendelsen af tillægskravene, herunder eventuelle fordele,
3. en beskrivelse af tillægskravet eller tillægskravene, og
4. eventuelle ordninger fastlagt for, at skibe skal kunne overholde tillægskravet eller tillægskravene.
3. i det omfang den almene folkeret kræver det, som nedfældet i De Forenede Nationers Havretskonvention, hvor dette er hensigtsmæssigt, indhente godkendelse fra Organisationen.
4. En part eller parter skal ved indførelse af sådanne tillægskrav bestræbe sig på at stille alle hensigtsmæssige tjenester til rådighed, som kan omfatte, men ikke er begrænset til underretning af søfarende om områder og tilgængelige og alternative ruter eller havne, så langt som det er praktisk muligt for at lette byrden på skibet.
5. Tillægskrav, der er vedtaget af en part eller parter, skal ikke sætte skibets sikkerhed i fare og under ingen omstændigheder være i strid med andre konventioner, som skibet skal overholde.
6. En part eller parter, der indfører tillægskrav, kan fravige disse krav i en periode eller under særlige omstændigheder, som de finder hensigtsmæssigt.
Regel C-2
Advarsler om optagelse af ballastvand i visse områder og flagstaters tiltag i denne forbindelse
1. En part skal bestræbe sig på at underrette søfarende om områder under dennes jurisdiktion, hvor skibe ikke bør optage ballastvand på grund af kendte forhold. Parten skal i sådanne underretninger inkludere nøjagtige koordinater for området eller områderne og, hvis det er muligt, positionen for et eventuelt alternativt område eller eventuelle alternative områder for optagelse af ballastvand. Advarsler kan gives for områder:
1. hvor det er kendt, at der forekommer udbrud, angreb eller populationer af skadelige vandorganismer og patogener (fx giftig algevækst), som sandsynligvis er relevante for optagelsen eller udtømningen af ballastvand,
2. nær kloakudløb, eller
3. hvor tidevandsudskiftningen er ringe, eller i perioder hvor en tidevandsstrøm er kendt for at være mere grumset.
2. Ud over at underrette søfarende om områder i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 skal en part underrette Organisationen og eventuelt berørte kyststater om områder nævnt i stk. 1, og om hvor længe en advarsel sandsynligvis vil gælde. Underretningen af Organisationen og eventuelt berørte kyststater skal indeholde nøjagtige koordinater for området eller områderne og om muligt positionen for et eventuelt alternativt område eller eventuelle alternative områder til optagelse af ballastvand. Underretningen skal indeholde råd til skibe, som har behov for at optage ballastvand i området og beskrive alternative ordninger. Parten skal også underrette søfarende, Organisationen, og alle eventuelt berørte kyststater, når en given advarsel ikke længere gælder.
Regel C-3
Formidling af oplysninger
Organisationen skal på hensigtsmæssig måde stille oplysninger til rådighed, som er formidlet i henhold til regel C-1 og C-2.
AFSNIT D – STANDARDER FOR BEHANDLING AF BALLASTVAND
Regel D-1
Standard for udskiftning af ballastvand
1. Skibe, der udskifter ballastvand i overensstemmelse med denne regel, skal gøre det med en effektivitet på mindst 95 procent af ballastvandets volumen.
2. Hvad angår skibe, der udskifter ballastvand ved hjælp af gennempumpningsmetoden, anses gennempumpning af tre gange volumen i hver ballastvandtank for at være tilstrækkelig til at kunne opfylde den standard, der er anført i stk. 1. Gennempumpning af mindre end tre gange volumen kan godkendes, såfremt skibet kan påvise at have udskiftet mindst 95 procent af volumen.
Regel D-2
Standard for behandling af ballastvand
1. Skibe, som behandler ballastvand i overensstemmelse med denne regel, skal udtømme færre end 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter større end eller lig 50 mikrometer i mindstemål og færre end 10 levedygtige organismer pr. milliliter mindre end 50 mikrometer i mindstemål og større end eller lig 10 mikrometer i mindstemål, og udtømningen af indikatormikrober skal ikke overstige de i stk. 2 fastsatte koncentrationer.
2. Indikatormikrober, som standarder for menneskelig sundhed, skal omfatte
1. toksigene Vibrio cholerae (O1 og O139) med mindre end 1 kolonidannende enhed (cfu) pr. 100 milliliter eller mindre end 1 cfu pr. 1 gram (våd vægt) dyreplanktonprøver,
2. Escherichia coli med mindre end 250 cfu pr. 100 milliliter,
3. intestinale enterokokker med mindre end 100 cfu pr. 100 milliliter.
Regel D-3
Krav til godkendelse af systemer til behandling af ballastvand
1. Med forbehold for stk. 2 skal anlæg til behandling af ballastvand, som bruges til at overholde denne Konvention, være godkendt af
Administrationen som følger:
1. Anlæg til behandling af ballastvand, som er installeret den 28. oktober 2020 eller senere, skal godkendes i overensstemmelse med BWMS-koden med eventuelle ændringer, og
2.anlæg til behandling af ballastvand, som er installeret før den 28. oktober 2020, skal godkendes under hensyntagen til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer eller BWMS-koden med eventuelle ændringer.
2. Systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktive stoffer eller præparater indeholdende et eller flere aktive stoffer til at overholde denne Konvention, skal være godkendt af Organisationen på grundlag af en fremgangsmåde udarbejdet af Organisationen. Denne fremgangsmåde skal beskrive godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse af aktive stoffer, samt på hvilken måde stofferne kan anvendes. Ved tilbagekaldelse af godkendelse skal brugen af det aktuelle aktive stof eller de aktuelle aktive stoffer forbydes inden 1 år efter datoen for tilbagekaldelse.
3. Systemer til behandling af ballastvand, som anvendes til overholdelse af denne Konvention, skal være forsvarlige i forhold til skibet, udstyret på skibet og mandskabet.
Regel D-4
Prototypeteknologier for behandling af ballastvand
1. For alle skibe, der forud for den dato, hvor standarden i regel D-2 ville træde i kraft for skibet, deltager i et program godkendt af Administrationen for at afprøve og evaluere lovende teknologier til ballastvandbehandling, skal standarden i regel D-2 først gælde 5 (fem) år efter den dato, hvor skibet ellers ville være påkrævet at overholde standarden.
2. For alle skibe, der efter den dato, hvor standarden i regel D-2 et trådt i kraft for skibet, deltager i et program godkendt af Administrationen i overensstemmelse med de af Organisationen udarbejdede retningslinjer for at afprøve og evaluere lovende teknologier til ballastvandbehandling, som kan føre til behandlingsteknologier med en højere standard end standarden i regel D-2, skal standarden i regel D-2 ikke længere gælde i 5 (fem) år fra den dato, hvor den pågældende teknologi blev installeret.
3. Ved oprettelse og gennemførelse af ethvert program for afprøvning og evaluering af lovende teknologier til ballastvandbehandling skal parterne:
1. tage hensyn til de af Organisationen udarbejdede retningslinjer, og
2. ikke tillade flere skibe end nødvendigt at deltage for at afprøve teknologierne på en effektiv måde.
4. Gennem hele afprøvnings- og evalueringsperioden skal behandlingsanlægget betjenes konsekvent, og som det er konstrueret.
Regel D-5
Organisationens evaluering af standarderne
1. Komitéen skal på et møde, der afholdes senest tre år før den tidligste ikrafttrædelsesdato for den i regel D-2 fastsatte standard, foretage en evaluering, som blandt andet bestemmer, om der findes hensigtsmæssige teknologier, som gør det muligt at opnå standarden, vurderer kriterierne i stk. 2 samt vurderer de socioøkonomiske virkninger, især i forhold til udviklingslandenes og særligt de små udviklingsøstaters udviklingsbehov. Komitéen skal ligeledes, hvor dette er hensigtsmæssigt, foretage periodiske evalueringer med henblik på at se nærmere på de gældende krav for skibe nævnt i regel B-3.1 og ethvert andet aspekt ved ballastvandbehandling i dette bilag, herunder retningslinjer udarbejdet af Organisationen.
2. Sådanne evalueringer af hensigtsmæssige teknologier skal også tage hensyn til:
1. sikkerheden i forhold til skibet og mandskabet,
2. miljøacceptabiliteten, dvs. at de ikke skaber flere eller større miljøvirkninger, end de forebygger,
3. anvendeligheden, dvs. om de er forenelige med skibets konstruktion og drift,
4. omkostningseffektiviteten, dvs. økonomi, og
5. den biologiske effektivitet, for så vidt angår fjernelse eller anden uskadeliggørelse af vandorganismer og patogener i ballastvand.
3. Komitéen kan nedsætte en eller flere grupper til at foretage den eller de i stk. 1 nævnte evalueringer. Komitéen skal træffe afgørelse om sammensætning, mandat og specifikke spørgsmål til drøftelse i hver enkelt nedsat gruppe. Grupperne kan udarbejde og fremsætte forslag om ændringer til dette bilag til behandling af parterne. Kun parterne kan deltage i formuleringen af anbefalinger og ændringsvedtagelser, som besluttes af Komitéen.
4. Hvis parterne på grundlag af evalueringerne anført i denne regel bestemmer sig for at vedtage ændringer til dette bilag, skal disse ændringer vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med de i artikel 19 i Konventionen fastsatte procedurer.
AFSNIT E – KRAV TIL SYN OG CERTIFICERING I FORBINDELSE MED BEHANDLING AF BALLASTVAND
Regel E-1
Syn
1. Skibe med bruttotonnage på 400 eller derover, som denne Konvention gælder for, med undtagelse af flydende platforme, flydende lagerenheder (FSU’er) og flydende produktionslagre og afskibningsenheder (FPSO’er), skal være genstand for syn, som nævnt nedenfor:
1. Et førstegangssyn, før skibet tages i brug, eller før det i henhold til regel E-2 eller E-3 krævede certifikatet udstedes første gang. Dette syn skal verificere, at den i henhold til regel B-1 krævede plan for behandling af ballastvand og hermed forbundet konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materiale eller processer fuldt ud opfylder kravene i denne Konvention.
Et fornyelsessyn med intervaller fastsat af Administrationen, men som ikke må overstige 5 (fem) år, undtagen hvor regel E-5. 2, E-5.5, E-5.6 eller E-5.7 gælder. Dette syn skal verificere, at den i henhold til regel B-1 krævede plan for behandling af ballastvand og hermed forbundet konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materiale eller processer fuldt ud opfylder de relevante krav i denne Konvention.
Et mellemliggende syn inden for 3 (tre) måneder før eller efter den anden årsdag eller inden for 3 (tre) måneder før eller efter den tredje årsdag for certifikatet, som skal træde i stedet for et af de årlige syn nævnt i stk. 1.4. Mellemliggende syn skal sikre at udstyret og hermed forbundne anlæg og processer for ballastvandbehandling fuldt ud opfylder de relevante krav i dette bilag og er i god driftsklar stand. Påtegning af sådanne mellemliggende syn skal ske på certifikater udstedt i henhold til regel E-2 eller E-3.
Et årligt syn inden for 3 (tre) måneder før eller efter hver årsdag, herunder en generel inspektion af konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materiale eller processer forbundet med den i regel B-1 krævede plan for behandling af ballastvand, med henblik på at sikre, at disse vedligeholdes i overensstemmelse med stk. 9 og forbliver tilfredsstillende for den fart skibet er bestemt for. Påtegning af sådanne årlige syn skal ske på certifikater udstedt i henhold til regel E-2 eller E-3.
Yderligere syn, som enten er et generelt eller delvist syn alt efter forholdene, skal foretages efter en ændring, udskiftning eller betydelig reparation af konstruktion, udstyr, anlæg, tilbehør, anordninger og materiale, der kræves for fuldt ud at overholde denne Konvention. Synet skal være således, at det sikres, at enhver sådan ændring, udskiftning eller betydelig reparation er effektivt udført, således at skibet opfylder kravene i denne Konvention.
2. Administrationen skal fastsætte hensigtsmæssige tiltag for skibe, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, med henblik på at sikre, at gældende bestemmelser i denne Konvention overholdes.
3. Syn af skibe med henblik på håndhævelse af bestemmelserne i denne Konvention skal udføres af Administrationens tjenestemænd. Imidlertid kan Administrationen overlade synene enten til synsmænd udpeget til formålet eller til organisationer godkendt af denne.
4. En Administration, der udpeger synsmænd eller godkender organisationer til at udføre syn anført i stk. 3, skal som minimum bemyndige sådanne udpegede inspektører eller godkendte organisationer2) til at:
kræve, at et skib, de syner, overholder bestemmelserne i denne Konvention, og
udføre syn og inspektioner, såfremt de anmodes om det af de relevante myndigheder i en havnestat som er part til Konventionen.
5. Administrationen skal underrette Organisationen om de særlige forpligtelser og betingelser for den bemyndigelse, der er uddelegeret til de udpegede inspektører eller godkendte organisationer, med henblik på fremsendelse til parterne til orientering af deres tjenestemænd.
6. Såfremt Administrationen, en udpeget inspektør eller en godkendt organisation fastslår, at skibets ballastvandbehandling ikke stemmer overens med specifikationerne i certifikatet påkrævet i henhold til regel E-2 eller E-3 eller er sådan, at skibet ikke er egnet til at sejle, uden at dette ville medføre fare for skade på miljø, sundhed, ejendom eller resurser, skal inspektøren eller Organisationen straks sikre, at korrigerende tiltag gennemføres, således at skibet overholder reglerne. En inspektør eller organisation skal straks underrettes, og vedkommende skal sikre, at certifikatet ikke udstedes eller eventuelt tilbagekaldes. Hvis skibet ligger i en anden parts havn, skal de pågældende myndigheder i havnestaten straks underrettes. Når en af Administrationens tjenestemænd, en udpeget inspektør eller en godkendt organisation har underrettet pågældende myndigheder i havnestaten, skal regeringen i den pågældende havnestat give tjenestemanden, inspektøren eller Organisationen al nødvendig hjælp, således at de pågældende kan udføre deres pligter i henhold til denne regel, herunder ethvert tiltag nævnt i artikel 9.
7. Såfremt et skib bliver udsat for en ulykke, eller der opdages en fejl som i væsentlig grad påvirker skibets evne til at behandle ballastvand i overensstemmelse med denne Konvention, skal ejeren, operatøren eller en anden person med ansvar for skibet ved første anledning underrette den for udstedelsen af pågældende certifikat ansvarlige Administration, godkendte organisation eller udpegede inspektør, som skal sørge for, at der bliver iværksat undersøgelser med henblik på at afgøre, om et syn i henhold til stk. 1 er påkrævet. Hvis skibet befinder sig i en anden parts havn, skal ejeren, operatøren eller anden ansvarshavende person ligeledes straks underrette de pågældende myndigheder i havnestaten, og den udpegede inspektør eller godkendte organisation skal forsikre sig om, at en sådan underretning har fundet sted.
8. Under alle omstændigheder skal den pågældende Administration fuldt ud garantere synets fuldstændighed og effektivitet og skal påtage sig at sikre gennemførelsen af tiltag, der er nødvendige for opfyldelse af denne forpligtelse.
9. Skibets tilstand samt skibets udstyr, anlæg og processer skal holdes ved lige i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Konvention for at sikre, at skibet i enhver henseende vil være i stand til at sejle, uden at dette medfører fare for skade på miljø, sundhed, ejendom eller resurser.
10. Efter et syn af skibet i henhold til stk. 1 er fuldført, skal der ikke ændres i konstruktion, udstyr, tilbehør, anordninger eller materiale forbundet med planen for behandling af ballastvand som påkrævet i henhold til regel B-1 og omfattet af synet uden Administrationens godkendelse med undtagelse af ren udskiftning af et sådant udstyr eller tilbehør.
Regel E-2
Udstedelse eller påtegning af certifikat
1. Administrationen skal sikre, at der udstedes et certifikat til ethvert skib, for hvilket regel E-1 gælder, efter vellykket gennemførelse af et syn i overensstemmelse med regel E-1. Et certifikat udstedt på vegne af en part skal godkendes af de andre parter og skal for alle formål i Konventionen anses for at have samme gyldighed som et certifikat udstedt af disse.
2. Certifikater skal udstedes eller påtegnes enten af Administrationen eller af en person eller organisation behørigt bemyndiget af denne. Under alle omstændigheder påtager Administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.
Regel E-3
Udstedelse eller påtegnelse af et certifikat af en anden part
1. Efter anmodning fra Administrationen kan en anden part foranledige et skib synet og, såfremt den finder det godtgjort, at bestemmelserne i denne Konvention er overholdt, skal den udstede eller bemyndige udstedelse af et certifikat til skibet og, når det er hensigtsmæssigt, påtegne eller bemyndige påtegnelse af det pågældende certifikat på skibet i overensstemmelse med dette bilag.
2. Der skal hurtigst muligt fremsendes en kopi af certifikatet og en kopi af synsrapporten til den anmodende Administration.
3. Et således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra Administrationen, og det skal have samme gyldighed og godkendes på samme måde som et certifikat udstedt af Administrationen.
4. Der skal ikke udstedes certifikat til skibe, der er berettiget til at føre en ikke-konventionsparts flag.
Regel E-4
Certifikatets udformning
Certifikatet skal udstedes på et af den udstedende parts officielle sprog i overensstemmelse med skemaet i tillæg 1. Hvis det anvendte sprog ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog.
Regel E-5
Certifikatets varighed og gyldighed
1. Et certifikat skal udstedes for en periode, der fastsættes af Administrationen, som ikke overstiger 5 (fem) år.
2. I tilfælde af fornyelsessyn:
1. Såfremt fornyelsessynet fuldføres inden for 3 (tre) måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat, uanset kravene i stk. 1, være gyldigt fra datoen for fuldførelse af fornyelsessynet til en dato, der ikke er senere end 5 (fem) år efter det eksisterende certifikats udløbsdato.
2. Gennemføres fornyelsessynet efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra datoen for fuldførelse af fornyelsessynet til en dato, der ikke er senere end 5 (fem) år efter det eksisterende certifikats udløbsdato.
3. Gennemføres fornyelsessynet mere end tre måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra datoen for fuldførelse af fornyelsessynet til en dato, der ikke er senere end fem år efter det eksisterende certifikats udløbsdato.
3. Såfremt et certifikat er udstedt for en periode på mindre end 5 (fem) år, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighed ud over udløbsdatoen til den maksimale periode anført i stk. 1, såfremt de i regel E-1.1.3 anførte syn, som gælder, når et certifikat er udstedt for en periode på 5 (fem) år, gennemføres på en hensigtsmæssig måde.
4. Såfremt et fornyelsessyn er udført, og et nyt certifikat ikke kan udstedes eller placeres om bord på skibet før det eksisterende certifikats udløbsdato, kan den af Administrationen bemyndigede person eller Organisation påtegne det eksisterende certifikat, og et sådant certifikat skal accepteres som værende gyldigt i endnu en periode, som ikke overstiger 5 (fem) måneder fra udløbsdatoen.
5. Hvis et skib på tidspunktet for certifikatets udløb ikke ligger i en havn til syn, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, dog skal denne forlængelse alene ske for at tillade skibet at gennemføre dets rejse til den havn, hvor det skal synes, og kun i tilfælde hvor det forekommer ret og rimeligt at gøre dette. Intet certifikat skal forlænges for en periode på mere end 3 (tre) måneder, og et skib, som får en sådan forlængelse, skal ikke ved ankomst i den havn, hvor det skal synes, have ret til at forlade denne havn uden at have et nyt certifikat på grundlag af en sådan forlængelse. Når fornyelsessynet er gennemført, skal det nye certifikat være gyldigt til en dato, der ikke er senere end 5 (fem) år efter det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen blev givet.
6. Et certifikat, som er udstedt til et skib, som foretager korte rejser, og som ikke er forlænget efter ovenstående bestemmelser i denne regel, kan forlænges af Administrationen for en periode på op til en måned fra den udløbsdato, der er angivet derpå. Når fornyelsessynet er gennemført, skal det nye certifikat være gyldigt til en dato, der ikke er senere end 5 (fem) år efter det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen blev givet.
7. I særlige tilfælde, som fastsat af Administrationen, behøver et nyt certifikat ikke at være dateret fra det eksisterende certifikats udløbsdato, således som det er påkrævet i henhold til stk. 2.2, nr. 5 eller 6 i denne regel. Under sådanne særlige omstændigheder skal det nye certifikat gælde til en dato, der ikke er senere end 5 (fem) år efter fornyelsessynets gennemførelsesdato.
8. Hvis et årligt eller mellemliggende syn gennemføres før den i regel E-1 anførte periode,
1. skal den årsdag, der er anført på certifikatet, ændres ved påtegning til en dato, der ikke skal være mere end 3 (tre) måneder senere end den dato, hvor synet blev gennemført;
2. skal det efterfølgende årlige syn eller mellemliggende syn krævet i henhold til regel E-1 være gennemført inden for de i nævnte regel fastsatte intervaller på basis af den nye årsdag;
3. kan udløbsdatoen forblive uændret, såfremt der udføres et eller flere årlige eller mellemliggende syn, således at de i regel E-1 fastsatte maksimumintervaller mellem synene ikke overskrides.
9. Et certifikat udstedt i henhold til regel E-2 eller E-3 skal ikke længere være gyldigt,
1. hvis skibet overføres til en anden stats flag. Et nyt certifikat skal alene udstedes, såfremt den part, der udsteder det nye certifikat, finder det fuldstændig godtgjort, at skibet opfylder kravene i regel E-1. Ved overførsel mellem konventionsparter skal den part, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, såfremt denne anmodes om dette inden for tre måneder efter overførslen, snarest muligt sende kopier til Administrationen af de certifikater, som skibet var udstyret med før overførslen, og kopier af relevante synsrapporter, såfremt disse er tilgængelige;
2. såfremt de relevante syn ikke er gennemført inden for de i regel E-1.1 nævnte periode; eller
3. hvis certifikatet ikke er påtegnet i overensstemmelse med regel E-1.1.
TILLÆG 1
INTERNATIONALT CERTIFIKAT FOR BEHANDLING AF BALLASTVAND
Internationalt certifikat for behandling af ballastvand
Udstedt i henhold til bestemmelserne i Den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter (i det følgende benævnt »Konventionen«) efter bemyndigelse fra regeringen i
| . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | (fuldstændig angivelse af landet) | | | | | | | | | ved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | (fuldstændig angivelse af den kompetente person eller organisation bemyndiget i henhold til bestemmelserne i Konventionen) | | | | | | | | | Nærmere beskrivelse af skibet 3) | | | | | | Skibets navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Kendingsnummer eller bogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Hjemsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Bruttotonnage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | IMO-nummer 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Byggedato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Ballastvandkapacitet (i kubikmeter) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | Nærmere oplysninger om den(de) metode(r) til behandling af ballastvand, der anvendes | | | | | | | | | | Anvendt metode til behandling af ballastvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | Indstalleringsdato (hvis relevant) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | Producentens navn (hvis relevant) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | Den(de) vigtigste metode(r) til behandling af ballastvand på skibet er: | | | | | | □ | i overensstemmelse med regel D-1 | | | | □ | i overensstemmelse med regel D-2 (beskriv) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | □ | skibet reguleres af regel D-4-4 | | | | | | | | DET BEKRÆFTES HERVED: | | | | | | 1. | at skibet er synet i overensstemmelse med regel E-1 i bilaget til Konventionen, og | | | | 2. | at synet viser, at behandlingen af ballastvand på skibet er i overensstemmelse med bilaget til Konventionen. | | | | | | | | Dette certifikat er gyldigt indtil under forudsætning af, at der foretages syn i overensstemmelse med regel E-1 i bilaget til Konventionen. | | | | | Fuldføringsdato for det syn, som dette certifikat er baseret på: dd/mm/åååå | | | | | | | | | | Udstedt i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | (Stedet hvor certifikatet udstedes) | | | | | | | | | | . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | (Udstedelsesdato) | | (Underskrift af bemyndiget tjenestemand, der udsteder certifikatet) | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | | | |
PÅTEGNING OM ÅRLIGT/ÅRLIGE OG MELLEMLIGGENDE SYN
DET BEKRÆFTES HERVED, at ved syn som fastsat i regel E-1 i bilaget til Konventionen blev det godtgjort, at skibet opfylder de pågældende bestemmelser i Konventionen.
| | | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | Årligt syn: | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | Årligt/mellemliggende syn*: | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | Årligt/mellemliggende syn* : | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | Årligt syn: | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | * Slet det ikke relevante. | | | | | | | | ÅRLIGT /MELLEMLIGGENDE SYN I OVERENSSTEMMELSE MED REGEL E-5.8.3 | | | | | | | | DET BEKRÆFTES HERVED, at ved et årligt/mellemliggende syn* i overensstemmelse med regel E-5.8.3 i bilaget til Konventionen blev det godtgjort, at skibet opfylder de pågældende bestemmelser i Konventionen. | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | PÅTEGNING OM FORLÆNGELSE AF CERTIFIKATETS GYLDIGHEDSPERIODE, HVIS DET ER GYLDIGT I MINDRE END 5 ÅR, HVOR REGEL E-5. GÆLDER | | | | | | | | Skibet opfylder de gældende bestemmelser i denne Konvention, og dette certifikat skal, i overensstemmelse med regel E-5.3 i bilaget til Konventionen, godkendes som gyldigt indtil | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | PÅTEGNING HVOR FORNYELSESSYNET ER BLEVET GENNEMFØRT OG REGEL E-5.4 GÆLDER | | | | | | | | Skibet opfylder de gældende bestemmelser i denne Konvention, og dette certifikat skal, i overensstemmelse med regel E-5.4 i bilaget til Konventionen, godkendes som gyldigt indtil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | * Slet det ikke relevante. | | | | | | | | PÅTEGNING OM FORLÆNGELSE AF CERTIFIKATETS GYLDIGHEDSPERIODE INDTIL SKIBET ANKOMMER TIL SYNSHAVNEN ELLER I EN UNDTAGELSESPERIODE HVOR REGEL E-5.5 ELLER E-5.6 GÆLDER | | | | | | | | Dette certifikat skal, i overensstemmelse med regel E-5.5 eller E-5.6* i bilaget til Konventionen, godkendes som gyldigt indtil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | PÅTEGNING OM FREMSKYNDELSE AF ÅRSDAGEN HVOR REGEL E-5.8 GÆLDER | | | | | | | | I overensstemmelse med regel E-5.8 i bilaget til Konventionen er den nye årsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | I overensstemmelse med regel E-5.8 i bilaget til Konventionen er den nye årsdag | | | | | | | | | | Underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | (underskrift af behørigt bemyndiget tjenestemand) | | | | | | | | Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | (Myndighedens segl eller stempel) | | | | | | * Slet det ikke relevante. | | | | | | |
TILLÆG II
| BALLASTVANDJOURNAL INTERNATIONAL KONVENTION OM KONTROL OG BEHANDLING AF SKIBES BALLASTVAND OG SEDIMENTER | | | | | | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------- | ------------------------------------------- | | | | | For perioden fra: | . . . . . . . . . . til . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | Skibets navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | | | IMO-nummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | | | Bruttotonnage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | | | Flag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | | | Samlet ballastvandkapacitet (i kubikmeter) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | | | Skibet har en plan for behandling af ballastvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | □ | | | | Diagram over skibet, der viser ballastvandtanke:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | | | | | | | | | | |
I overensstemmelse med regel B-2 i bilaget til Den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter skal hver ballastvandoperation indføres i journalen. Dette omfatter udtømning til søs og til modtagefaciliteter.
»Ballastvand« betyder vand med suspenderede stoffer, der tages om bord på et skib for at regulere skibets trim, slagside, dybgang, stabilitet eller belastning. Ballastvand skal behandles i overensstemmelse med en godkendt plan for behandling af ballastvand under hensyntagen til retningslinjer1) udarbejdet af Organisationen.
Indførelser i ballastvandjournalen skal ske i hvert af følgende tilfælde:
| 3.1 | Når ballastvand tages om bord: | ||
|---|---|---|---|
| 1. | dato, klokkeslæt og havnens eller facilitetens position (havn eller længdegrad/breddegrad), dybde hvis uden for havn, | ||
| 2. | anslået indtaget volumen i kubikmeter | ||
| 3. | underskrift af den officer, der er ansvarlig for operationen. | ||
| 3.2 | Når ballastvand cirkuleres eller behandles til ballastvandbehandlingsformål: | ||
| 1. | dato og klokkeslæt for operationen | ||
| 2. | anslået indtaget eller cirkuleret volumen (i kubikmeter) | ||
| 3. | hvorvidt operationen er udført i overensstemmelse med planen for behandling af ballastvand | ||
| 4. | underskrift af den officer, der er ansvarlig for operationen. | ||
| 3.3 | Når ballastvand udtømmes i havet: | ||
| 1. | dato, klokkeslæt og havnens eller facilitetens position (havn eller længdegrad/breddegrad) | ||
| 2. | anslået udledt volumen i kubikmeter og tilbageværende volumen i kubikmeter | ||
| 3. | hvorvidt en godkendt plan for behandling af ballastvand var implementeret før udtømningen | ||
| 4. | underskrift af den officer, der er ansvarlig for operationen. | ||
| 3.4 | Når ballastvand udtømmes til en modtagefacilitet: | ||
| 1. | dato, klokkeslæt og indtagningssted | ||
| 2. | dato, klokkeslæt og udtømningssted | ||
| 3. | havn eller facilitet | ||
| 4. | anslået udtømt eller indtaget volumen i kubikmeter | ||
| 5. | hvorvidt en godkendt plan for behandling af ballastvand var implementeret før udtømningen | ||
| 6. | underskrift af den officer, der er ansvarlig for operationen. | ||
| 3.5 | Utilsigtet eller anden usædvanlig indtagning eller udtømning af ballastvand: | ||
| 1. | dato og klokkeslæt for hændelsen | ||
| 2. | havn eller skibets position på tidspunktet for hændelsen | ||
| 3. | anslået volumen af udtømt ballastvand | ||
| 4. | omstændighederne omkring indtagelsen, udtømningen, udstrømningen eller tabet, årsagen hertil og generelle bemærkninger | ||
| 5. | hvorvidt en godkendt plan for behandling af ballastvand var implementeret før udtømningen | ||
| 6. | underskrift af den officer, der er ansvarlig for operationen. | ||
| 3.6 | Supplerende operationel procedure og generelle bemærkninger | ||
| 4. Volumen af ballastvand | |||
| Volumen af ballastvand om bord bør anslås i kubikmeter. Ballastvandjournalen indeholder mange henvisninger til anslået volumen af ballastvand. Det erkendes, at det kan være vanskeligt at anslå volumen af ballastvand nøjagtigt. |
REGISTRERING AF BALLASTVANDOPERATIONER
EKSEMPEL PÅ SIDE I BALLASTVANDJOURNALEN
Skibets navn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kendingsnummer eller bogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
| Dato | Enheder (antal) | Arbejdsoperationer/underskrift af ansvarshavende officer |
Skibsførers underskrift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
___________
Bilag 2
(svarer til konventionens retningslinje (G4))
1 INDLEDNING
1.1 Ballastvand har afgørende betydning for regulering af skibets styrlast, slagside, dybgang, stabilitet og spændinger. Ballastvand kan imidlertid indeholde vandorganismer og patogener, som overført til havet, bl.a. flod- og å-mundinger, og ferske vandløb kan være til fare for miljøet, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer, skade den biologiske mangfoldighed og forstyrre andre legitime anvendelser af disse områder.
1.2 Ved udvælgelsen af egnede metoder til behandling af ballastvand bør det sikres, at de metoder til behandling af ballastvand, der anvendes med henblik på at overholde denne konvention, ikke forårsager større skade, end de forebygger, på miljøet, menneskers sundhed, en stats ejendom og ressourcer og søfartssikkerheden.
1.3 Målet med disse retningslinjer er at bistå regeringer, relevante myndigheder, skibsførere, redere og ejere og havnemyndighederne samt andre berørte parter med at hindre, minimere og i sidste ende eliminere risikoen for at overføre skadelige vandorganismer og patogener fra skibets ballastvand og tilhørende sedimenter og samtidig varetage skibets sikkerhed gennem anvendelse af den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter (i det følgende »konventionen«).
1.4 Disse retningslinjer falder i to dele:
| | Del A | – | »Retningslinjer for behandling af ballastvand«, der indeholder vejledning i de generelle principper for behandling af ballastvand, og | | | ----- | - | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | Del B | – | »Retningslinjer for udarbejdelsen af planer for behandling af ballastvand«, der indeholder vejledning i struktur og indhold af de planer for behandling af ballastvand, der kræves ifølge regel B-1 i konventionen. | | | | | |
2 DEFINITIONER
2.1 I disse retningslinjer gælder definitionerne i konventionen.
2.2 Ballastvandtank: enhver tank, lastrum eller rum, der anvendes til opbevaring af ballastvand.
3 ANVENDELSE
3.1 Disse retningslinjer finder anvendelse på alle skibe og flagmyndigheder, havnestater, kyststater, skibsejere, skibsredere, skibsbesætningens medlemmer, som deltager i behandling af ballastvand, skibskonstruktører, skibsbyggere, klassificeringsselskaber samt andre berørte parter.
DEL A – RETNINGSLINJER FOR BEHANDLING AF BALLASTVAND
1 OPERATIONELLE PROCEDURER PÅ SKIBET
1.1 Forsigtighedsregler
Forebyggelse af unødig udtømning af ballastvand
1.1.1 Hvis det er nødvendigt at optage og udtømme ballastvand i samme havn af hensyn til en sikker lasthåndtering, bør der sørges for, at der ikke sker unødig udtømning af ballastvand, som er optaget i en anden havn.
1.1.2 Behandlet ballastvand, der blandes med ikkebehandlet ballastvand, er ikke længere i overensstemmelse med regel D-1 og D-2 i bilaget til konventionen.
Minimering af optaget af skadelige vandorganismer, patogener og sedimenter
1.1.3 Ved optagelse af ballastvand bør det bestræbes at undgå optagelse af potentielt skadelige vandorganismer, patogener og sedimenter, som kan indeholde sådanne organismer. Optagelsen af ballastvand bør minimeres og om muligt helt undgås i f.eks. følgende områder og situationer:
| | . 1 | i områder, der er identificeret af havnestaten i forbindelse med råd, der gives af havne i henhold til stk. 2.2.2, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | . 2 | i mørke, når nogle organismer søger opad i vandsøjlen, | | | . 3 | på meget lavt vand, | | | . 4 | når skruen kan få sediment til at hvirvle op, og | | | . 5 | hvor der foretages eller for nylig er foretaget uddybning. |
1.2 Behandling af ballastvand
1.2.1 Udskiftning af ballastvand
1.2.1.1 Udskiftning af ballastvand skal foretages i overensstemmelse med regel B-4 i konventionen og i overensstemmelse med retningslinjerne for udskiftning af ballastvand.
1.2.1.2 Sørejsen bør planlægges således, at der kan foretages udskiftning af ballastvand i overensstemmelse med regel B-4 i konventionen.
1.2.1.3 På grund af muligheden for, at en delvis udskiftning kan fremme en fornyet vækst af organismer, bør udskiftning af ballastvand kun påbegyndes i en tank, hvis der er tilstrækkelig tid til at fuldføre udskiftningen, så standarden i regel D-1 er overholdt, og skibet kan overholde afstanden fra land og minimumskriteriet om vanddybde i regel B-4. Idet mange fyldte tanke bør udskiftes ifølge standarden i regel D-1, som tiden nu tillader det, bør udskiftningen ikke påbegyndes, hvis standarden i regel D-1 ikke kan overholdes fuldt ud for den pågældende tanks vedkommende.
1.2.1.4 Hvis udskiftningen af ballastvand ikke gennemføres af de grunde, der er anført i regel B-4, nr. 4, dvs. hvis skibsføreren med rimelighed konstaterer, at denne udskiftning ville true skibets, besætningens eller passagerernes sikkerhed eller skibets stabilitet på grund af dårligt vejr, skibets konstruktion eller spænding, svigtende udstyr eller ethvert andet usædvanligt forhold, skal der ske en indførsel i ballastvandjournalen af grundene til, at udskiftningen af ballastvand ikke fandt sted.
1.2.1.5 En havnestat kan udpege områder, hvor der kan finde udskiftning sted, under overholdelse af retningslinjerne for udpegning af områder til ballastvandudskiftning. Udpegede områder bør kun anvendes til de ballastvandtanke, som det er hensigten af tømme i havnestaten, og for hvilke der ikke kunne gennemføres udskiftning i overensstemmelse med regel B-4, nr. 1, i konventionen.
1.2.2 Anlæg til behandling af ballastvand
1.2.2.1 Anlæg til behandling af ballastvand, der er indført med henblik på overholdelse af regel B-3, skal godkendes i henhold til regel D-3. Disse anlæg skal drives i overensstemmelse med kriterierne for systemkonstruktion og producentens drifts- og vedligeholdelsesinstrukser. Der bør redegøres for anvendelsen af disse anlæg i skibets plan for behandling af ballastvand. Alle fejl og funktionssvigt i anlægget skal indføres i ballastvandjournalen.
1.2.3 Udtømning af ballastvand til modtagefaciliteter
1.2.3.1 Hvis modtagefaciliteterne til ballastvand, som en havnestat stiller til rådighed, benyttes, finder regel B-3, nr. 6, anvendelse.
1.2.4 Prototypeteknologi til ballastvandbehandling
1.2.4.1 Prototypeteknologien for behandling af ballastvand bør anvendes i forbindelse med et program, der er godkendt af myndigheden i overensstemmelse med regel D-4.
1.3 Behandling af sedimenter
1.3.1 Regel B-5 indeholder et krav om, at alle skibe skal fjerne og bortskaffe sedimenter fra rum, som er beregnet til opbevaring af ballastvand, i overensstemmelse med planen for behandling af ballastvand.
1.3.2 Der bør træffes enhver praktisk forholdsregel under optagelse af ballastvand for at undgå akkumulering af sedimenter, men det må erkendes, at der vil komme sedimenter med om bord, som vil lejre sig på tankens overflader. Når der har akkumuleret sig sedimenter, bør det overvejes at skylle tankenes bund og andre overflader, når skibet befinder sig i passende omgivelser, dvs. områder, der overholder minimumsdybde og afstand som beskrevet i regel B-4. nr. 1.1 og 1.2.
1.3.3 Mængden af sedimenter i en ballasttank bør overvåges jævnligt.
1.3.4 Sedimenter i ballasttanke bør fjernes med jævne mellemrum i overensstemmelse med planen for behandling af ballastvand og i øvrigt i fornødent omfang. Hyppighed og tidspunkter for fjernelse afhænger af faktorer som sedimentdannelse, skibets bevægelsesmønster, tilgængelige modtagefaciliteter, besætningens arbejdsbyrde og sikkerhedshensyn.
1.3.5 Fjernelse af sedimenter fra ballasttanke bør så vidt muligt gennemføres under kontrollerede forhold i havn, på værft eller i tørdok. De fjernede sedimenter bør så vidt muligt bortskaffes til en sedimentmodtagefacilitet, hvis en sådan er tilgængelig, og det med rimelighed kan lade sig gøre.
1.3.6 Når der fjernes sedimenter fra et skibs ballasttanke, og det bortskaffes af det pågældende skib til søs, bør denne bortskaffelse kun finde sted mindst 200 sømil fra land og i havdybder over 200 m.
1.3.7 Regel B-5 indeholder krav om, at skibe fra 2009 og fremad konstrueres og bør bygges således, at de uden at bringe sikkerheden eller driftseffektiviteten i fare minimerer optagelse og uønsket opsamling af sedimenter letter fjernelsen af sedimenter og gør det nemmere at fjerne og tage prøver af sedimenter, idet der tages hensyn til retningslinjerne for sedimentkontrol på skibe (G12). Dette gælder også skibe, der er bygget før 2009, i det omfang, det kan lade sig gøre.
1.4 Tillægskrav
1.4.1 Skibe, som er underlagt tillægskrav i henhold til regel C-1, bør tage hensyn til disse ved planlægningen af skibets rejse. Foranstaltninger, der træffes til overholdelse af tillægskrav, bør indføres i ballastvandjournalen.
1.5 Dispensation
1.5.1 Ifølge regel A-4 kan en eller flere parter dispensere fra ethvert krav om anvendelse af regel B-3 eller C-1 under bestemte omstændigheder. Ansøgning om og bevilling af sådanne dispensationer bør udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for risikovurdering (G7).
1.5.2 Skibe, der har fået dispensation i henhold til ovennævnte stk. 1.5.1, bør indføre dispensationen i ballastvandjournalen sammen med de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til skibets ballastvand.
2 INDFØRINGSPROCEDURER
2.1 Procedurer for skibe
2.1.1 Til at lette forvaltningen af procedurerne for ballastvandbehandling om bord på det enkelte skib skal der udnævnes en officer ansvarlig for i henhold til regel B-1 at sikre, at relevante indførsler vedligeholdes, og procedurerne for behandling af ballastvand følges og registreres.
2.1.2 Enhver ballastvandbehandlingsoperation skal indføres i ballastvandjournalen sammen med de dispensationer, der måtte være bevilget i henhold til regel B-3 eller C-1.
2.1.3 Hvis en havnestat kræver information om skibets ballastoperation, bør der stilles relevant dokumentation, der er i overensstemmelse med konventionens krav, til rådighed for havnestaten.
2.2 Procedurer for havnestater
2.2.1 Havnestaterne bør forsyne skibene med oplysninger om deres krav til ballastvandbehandling, herunder:
| | . 1 | placering af og anvendelsesbetingelser for områder, der er udpeget til udskiftning af ballastvand i henhold til regel B-4, nr. 2, i konventionen | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | ethvert tillægskrav, der er fastsat i henhold til regel C-1 i konventionen, | | | . 3 | advarsler vedrørende optagelse af ballastvand og enhver anden eventuel ordning i havnene i tilfælde af nødsituationer og | | | . 4 | modtagefaciliteternes tilgængelighed, placering og kapacitet til miljømæssigt sikker bortskaffelse af ballastvand og/eller sedimenter i henhold til artikel 5 og regel B-3, nr. 6. | | | | |
2.2.2 For at bistå skibe med at anvende de forsigtighedsregler, der er beskrevet i afsnit 1.1 i del A, skal havnestaterne i henhold til regel C-2 i konventionen bestræbe sig på at underrette søfarende om områder, hvor skibet ikke bør optage ballastvand på grund af kendte forhold. En lignende underretning bør ske for områder, hvor optagelsen af ballastvand bør minimeres, f.eks.:
| | . 1 | områder med udbrud, skadedyrsangreb eller kendte populationer af skadelige organismer og patogener, | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | områder med opblomstring af fytoplankton (algevækst såsom red tide), | | | . 3 | nærliggende kloakudløb, | | | . 4 | områder, hvor tidevandet er kendt for at være mere grumset, | | | . 5 | områder, hvor der ikke er meget tidevandsudskiftning, | | | . 6 | områder, hvor der foretages uddybning i nærheden, og | | | . 7 | i nærheden af eller i følsomme havområder eller flod- og åmundinger. |
3 UDDANNELSE
3.1 Ifølge regel B-6 skal officerer og mandskab være bekendt med deres pligter i forbindelse med behandlingen af ballastvand, sådan som den foregår på det skib, hvor de gør tjeneste. Ejere, ledere, redere og andre, der har at gøre med uddannelse af officerer og besætning i ballastvandbehandling, bør overveje følgende:
3.2 Uddannelse af skibsførere og besætningsmedlemmer bør omfatte undervisning i konventionens krav, procedurer for behandling af ballastvand og sedimenter og ballastvandjournalen, især med hensyn til skibets sikkerhed og vedligeholdelse af journalen i overensstemmelse med oplysningerne i disse retningslinjer.
3.3 Planen for behandling af ballastvand bør indeholde uddannelse i metoder til behandling af ballastvand og de systemer og procedurer, der gælder om bord på skibet.
DEL B – RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF PLANER FOR BEHANDLING AF BALLASTVAND
1 INDLEDNING
1.1 Disse retningslinjer er udarbejdet som en hjælp ved udarbejdelsen af skibets plan for behandling af ballastvand (i det følgende »planen«). Planen skal godkendes af myndigheden i overensstemmelse med regel B-1 i konventionen.
1.2 Denne del består af tre hovedafsnit:
| | 1) | Generelt: Dette afsnit indeholder målsætninger og et generelt overblik over emnet, og læseren får en introduktion til grundlaget for retningslinjerne og planen, som de forventes at udarbejde. Afsnittet indeholder også vejledning til ajourføring og anvendelse af planen. | | | -- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | 2) | Obligatoriske bestemmelser: Dette afsnit indeholder vejledning for at sikre, at de obligatoriske bestemmelser i regel B-1 i bilaget til konventionen bliver overholdt. | | | 3) | Fakultative bestemmelser: Dette afsnit indeholder vejledning i angivelse af andre oplysninger i planen. Disse oplysninger kan, selv om de ikke er påkrævede ifølge regel B-1 i konventionen, være nyttige for lokale myndigheder i havne, der besøges af skibet, eller være til yderligere hjælp for skibsføreren. | | | | |
1.3 Bilag 1 indeholder en skabelon til planen for behandling af ballastvand.
2 GENERELT
2.1 Retningslinjerne
2.1.1 Disse retningslinjer skal danne grundlag for udarbejdelsen af planen for det enkelte skib. Det brede spektrum af skibe, der skal have en plan, gør det umuligt at give specifikke retningslinjer for hver skibstype. Hvis en plan skal være effektiv og overholde regel B-1 i bilaget til konventionen, skal den være nøje skræddersyet til netop det skib, den skal gælde for. Når de bruges efter hensigten, vil retningslinjerne sikre, at alle relevante spørgsmål vedrørende et bestemt skib er medtaget ved udarbejdelsen af planen.
2.1.2 Sådanne spørgsmål omfatter, men er ikke begrænset til: skibets type og størrelse, mængden af ballast, der medføres, og samlet kapacitet i de tanke, der anvendes til ballast, ballastpumpekapacitet, sikkerhed for skib og besætning, sørejsens karakter og længde, skibets typiske driftskrav samt de ballastvandbehandlingsteknikker, der anvendes om bord.
2.2 Planen
2.2.1 Planen skal forefindes om bord på skibet og være tilgængelig for personalet til vejledning i sikker gennemførelse af det system til ballastvandbehandling, der bruges på et givet skib. En effektiv planlægning sikrer, at de nødvendige forholdsregler træffes på en struktureret, logisk og sikker måde.
2.2.2 Hvis planen skal tjene sit formål, skal den:
| | . 1 | være realistisk, praktisk og let at bruge, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | . 2 | kunne forstås af skibets besætning, som deltager i behandling af ballastvand såvel om bord som i land, | | | . 3 | evalueres, gennemgås og opdateres, når det er nødvendigt, og | | | . 4 | være i overensstemmelse med ballastkravene til skibet. | | | | |
2.2.3 Det er meningen, at den plan, der er påtænkt ifølge regel B-1 i bilaget til konventionen, skal rummes i et enkelt dokument. Det bør undgås at inddrage omfattende baggrundsinformation om skibet, dets bygning osv., da denne information normalt er tilgængelig andetsteds. Hvis denne information er relevant, bør den anføres i bilagene, eller der kan gives en henvisning til, hvor oplysningerne står i et eksisterende dokument eller en håndbog.
2.2.4 Planen er et dokument, der skal bruges om bord af skibets besætning, som deltager i behandling af ballastvand. Planen skal derfor være skrevet på skibets arbejdssprog. Ændringer i besætningens sprog og/eller skibets arbejdssprog kræver udstedelse af planen på det/de nye sprog.
2.2.5 Planen bør være let tilgængelig for inspektion af officerer, der er udpeget hertil af en konventionspart.
2.3 Dispensation
2.3.1 Ifølge regel A-4 kan et skib få dispensation fra regel B-3 eller C-1.
2.3.2 Dispensationerne bør være beskrevet i planen.
2.3.3 Enhver bevilget dispensation skal indføres i ballastvandjournalen.
2.4 Tillægskrav
2.4.1 Konventionen giver ifølge regel C-1 om tillægskrav en part alene eller sammen med andre parter ret til at indføre krav ud over dem, der stilles i del B. Sådanne tillægskrav skal meddeles FN's Søfartsorganisation mindst 6 måneder forud for den planlagte gennemførelse af kravene.
2.4.2 Planen bør ledsages af den seneste liste over tillægskrav, der er blevet meddelt af FN's Søfartsorganisation, og som er relevante for skibets branche. Planen bør indeholde detaljer og råd om de foranstaltninger, der skal træffes, for at skibet kan overholde de tillægskrav, der måtte stilles i overensstemmelse med regel C-1 og af hensyn til nødsituationer eller epidemier.
2.5 Gennemgang af planen
2.5.1 Ejeren, rederen eller skibsføreren bør jævnligt gennemgå planen for at sikre, at den indeholdte information er nøjagtig og ajourført. Der bør anvendes et dokument- og informationsstyringssystem til hurtigt at opfange ændringer af oplysninger og indføjelse heraf i planen.
2.5.2 Ændringer af bestemmelserne i denne plan kræver myndighedens godkendelse.
3 OBLIGATORISKE BESTEMMELSER
3.1 Dette afsnit indeholder individuelle retningslinjer for de syv obligatoriske bestemmelser i regel B-1 i bilaget til konventionen. Desuden indeholder det oplysninger til hjælp for skibenes besætning med behandlingen af ballastvand og sedimenter.
3.2 I regel B-1 i bilaget til konventionen kræves det, at planen skal være specifikt udformet for hvert skib og mindst:
| | . 1 | indeholde detaljerede sikkerhedsprocedurer for skibet og mandskabet i forbindelse med behandling af ballastvand som fastsat i konventionen, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | give en detaljeret beskrivelse af, hvilke tiltag der skal træffes for at implementere kravene til behandling af ballastvand som fastsat i konventionen, | | | . 3 | indeholde en detaljeret beskrivelse af procedurerne for bortskaffelse af sedimenter til søs eller på land, | | | . 4 | omfatte fremgangsmåder for koordinering af behandling af ballastvand ombord, som medfører udtømning til søs med statens myndigheder i hvis farvand en sådan udtømning vil finde sted, | | | . 5 | angive rangen på den officer ombord, som skal sikre, at planen implementeres ordentligt, | | | . 6 | indeholde oplysningskrav for skibe i henhold til konventionen og | | | . 7 | være skrevet på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget er et andet sprog end engelsk, fransk eller spansk, skal der tillige foreligge en oversættelse til et af disse sprog. | | | | |
3.3 Planen for behandling af ballastvand bør give vejledning i procedurerne for behandling af ballastvand, herunder:
| | . 1 | optagelse af ballastvand, | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | trinvise procedurer og rækkefølger i det anvendte system til behandling af ballastvand og | | | . 3 | enhver operationel eller sikkerhedsrelateret restriktion, herunder restriktioner, der er knyttet til det anvendte system til behandling af ballastvand Det vil også være en hjælp for skibets personale, når det skal svare på spørgsmål fra inspektionsofficerer, der er udpeget af en part. | | | | |
3.4 Sikkerhedsaspekterne ved det anvendte system til behandling af ballastvand bør i relevant omfang omfatte vejledning i bl.a. følgende emner:
| | . 1 | stabiliteten skal til hver en tid opretholdes ved værdier, der mindst svarer til dem, som FN's Søfartsorganisation anbefaler (eller myndigheden kræver), | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | værdierne for godkendt længdespænding og i givet fald vridningsspænding skal opretholdes inden for de tilladte grænser, | | | . 3 | overførsel eller udskiftning af ballastvand, som kan afføde betydelige strukturelle belastninger, fordi vandet skvulper i delvist fyldte tanke. Hvis der indgår delvist fyldte tanke i disse operationer, bør operationen foregå under gunstige vejr- og bølgeforhold, så risikoen for strukturelle skader minimeres, | | | . 4 | bølgefremkaldte vibrationer i skroget, når der udskiftes ballastvand, | | | . 5 | dybgang og styrlast for og agter med særlig henvisning til udsyn fra broen, bankning og minimal dybgang for, | | | . 6 | virkningerne af potentielle farer og arbejdsmiljøet for skibets besætning skal også identificeres sammen med enhver sikkerhedsmæssig forholdsregel, der skal tages, og | | | . 7 | eventuelle virkninger af overtryksventilering af tanken. | | | | |
3.5 Hvis et skib er i stand til at udskifte mindst 95 % af volumen ved pumpning af mindre end tre gange volumen, bør der i planen findes dokumentation for, at udskiftningsprocessen er godkendt i henhold til regel D-1, nr. 2.
3.6 Planen bør også indeholde procedurer for bortskaffelse af sedimenter og navnlig:
| | . 1 | for fjernelse eller nedbringelse af sedimenter til søs, og når ballasttankene renses for at fjerne sedimenter, | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | sikkerhedshensyn, der skal tages, hvis en person skal ned i tanken for at fjerne sedimenter, og | | | . 3 | anvendelse af sedimentmodtagefaciliteter i en havn. | | | | |
3.7 I planen bør der tydeligt være anført rang på den officer, der er ansvarlig for behandling af ballastvand, samt vedkommendes opgaver, bl.a.:
| | . 1 | at sikre, at behandling af ballastvand udføres ifølge procedurerne i planen, | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | at sikre, at ballastvandjournalen og enhver anden nødvendig dokumentation ajourføres, og | | | . 3 | at stå til rådighed for inspektionsofficerer, der er udpeget af en part, med hensyn til eventuel prøvetagning. | | | | |
3.8 Planen bør indeholde vejledning i kravene til journalindførsel ifølge skibets ballastvandjournal og i henhold til denne konvention, herunder angivelse af de dispensationer, der er bevilget skibet.
3.9 Ud over ovenstående bør planen indeholde følgende:
| | . 1 | Et forord med forklaringer til skibets besætning om nødvendigheden af ballastvandbehandling og journalføring. Forordet bør indeholde en erklæring om, at »denne plan skal være til rådighed for inspektion på forlangende af en godkendt myndighed«. | | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Nærmere beskrivelse af skibet, som minimum: | | | | | . 1 | skibets navn, flag, hjemsted, bruttotonnage, IMO-nummer1), længde (bp), bredde, internationalt kaldesignal, dybeste ballastdybgang (normalt og hårdt vejr), | | | | . 2 | total ballastkapacitet for skibet i kubikmeter og andre enheder, alt efter hvad der er gældende for skibet, | | | | . 3 | en kort beskrivelse af den/de primære metode(r) til behandling af ballastvand, som anvendes på skibet, og | | | | . 4 | identificering ved rang af den officer, der er ansvarlig for gennemførelsen af planen. | | | . 3 | Information om det gældende system til behandling af ballastvand om bord, herunder: | | | | | . 1 | fordeling af ballasttanke | | | | . 2 | ballastkapacitetsoversigt | | | | . 3 | fordeling af rør og pumper til ballastvand, herunder luftrør og alarmsystemer | | | | . 4 | pumpekapacitet til ballastvand | | | | . 5 | det system til behandling af ballastvand, der anvendes om bord, med henvisning til de drifts- og vedligeholdelsesmanualer, der forefindes om bord, | | | | . 6 | installerede anlæg til behandling af ballastvand og | | | | . 7 | en tegning og profil over skibet eller en skematisk fremstilling af ballastfordelingen. | | | . 4 | Information om steder for prøvetagning af ballastvand, herunder: | | | | | . 1 | en liste eller diagrammer over steder for prøvetagning og adgangssteder i rørledninger og ballastvandtanke for at sætte besætningen i stand til at hjælpe de officerer, der er udpeget af en part, og som har grund til at tage prøver, | | | | . 2 | en præcisering af, at prøvetagning af ballastvand primært foretages af godkendte inspektionsofficerer, og at det sandsynligvis ikke er nødvendigt for besætningen af tage prøver undtagen på udtrykkeligt forlangende og under tilsyn af de godkendte inspektionsofficerer, | | | | . 3 | de godkendte inspektionsofficerer bør informeres om alle de sikkerhedsprocedurer, der skal overholdes, når de går ind i lukkede rum. | | | . 5 | Bestemmelser om, hvordan besætningen uddannes og opnår rutine, herunder: | | | | | . 1 | generelle krav til behandlingaf ballastvand, | | | | . 2 | uddannelse i og information om praksis i forbindelse med behandling af ballastvand, | | | | . 3 | udskiftning af ballastvand, | | | | . 4 | anlæg til behandling af ballastvand, | | | | . 5 | generelle sikkerhedshensyn, | | | | . 6 | ballastvandjournalen og vedligeholdelse af indførsler, | | | | . 7 | drift og vedligeholdelse af installerede systemer til behandling af ballastvand, | | | | . 8 | sikkerhedsaspekter i forbindelse med de specifikke systemer og procedurer om bord på skibet, som berører besætningens og passagerernes sikkerhed og sundhed og/eller skibets sikkerhed, | | | | . 9 | sikkerhedsregler for personer, der går ind i tanke for at fjerne sedimenter, | | | | . 10 | procedurer for sikker behandling og emballering af sedimenter og | | | | . 11 | opbevaring af sedimenter. |
4 FAKULTATIVE OPLYSNINGER
4.1 Ud over de bestemmelser, der kræves ifølge konventionens artikler og regler, kan ejeren/rederen også lade oplysninger som følgende indgå i planen i form af tillæg: angivelse af ekstra diagrammer og tegninger, udstyr om bord og referencematerialer. Nationale eller regionale krav, der adskiller sig fra konventionen, kan også angives som reference.
4.2 Fakultative oplysninger kan desuden være fabrikantens manualer (enten i uddrag eller fuld ordlyd) eller henvisninger til placering om bord af disse manualer og andet relevant materiale.
4.3 Planen for behandling af ballastvand kan omfatte beredskabsforanstaltninger udarbejdet under hensyntagen til retningslinjer udarbejdet af Organisationen*.
TILLÆG
STANDARDSKABELON TIL PLAN FOR BEHANDLING AF BALLASTVAND
FORORD
Ballastvandbehandlingsplanen bør indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til regel B-1 i konventionen.
Af hensyn til vejledningen i udarbejdelse af planen skal følgende oplysninger medtages. Planen bør være specifik for det enkelte skib.
INDLEDNING
Hensigten med følgende tekst bør være formuleret i begyndelsen af hver plan.
1 Denne plan er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i regel B-1 i den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter, 2004, (konventionen) og de tilhørende retningslinjer.
2 Formålet med planen er at opfylde kravene til kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af ballastvand og resolution MEPC XX(YY) om udarbejdelse af planer for behandling af ballastvand (retningslinjerne). Den indeholder operationel standardvejledning i planlægning og behandling af skibets ballastvand og sedimenter og en beskrivelse af sikkerhedsprocedurer, der skal følges.
3 Denne plan er godkendt af myndigheden, og der må ikke foretages ændringer eller revideringer af nogen del af den uden forudgående godkendelse af myndigheden.
4 Denne plan kan inspiceres på forlangende af en godkendt myndighed.
NB: Planen skal affattes på besætningens arbejdssprog. Hvis dette ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der tillige foreligge en oversættelse til et af disse sprog.
OPLYSNINGER OM SKIBET
| Der bør mindst angives følgende: | | | | -------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | skibets navn | | | | flag | | | | hjemsted | | | | bruttotonnage | | | | IMO-nummer1) | | | | Længde (Længden mellem perpendikulærerne: Længden i konstruktionsvandlinjen og diametralplanet fra stævnpladens inderside til rorstammens akse) | | | | bredde | | | | internationalt kaldesignal | | | | dybeste ballastdybgang (normalt og hårdt vejr) | | | | total ballastkapacitet for skibet i kubikmeter og andre enheder, alt efter hvad der er gældende for skibet. | | | | en kort beskrivelse af de primære metoder til behandling af ballastvand, som anvendes på skibet, og | | | | identificering ved rang af den officer, der er ansvarlig for behandling af ballastvand. | | | | | |
INDHOLDSFORTEGNELSE
Planen bør have en indholdsfortegnelse.
FORMÅL
Der bør være en kort indledning til skibets besætning med en forklaring om nødvendigheden af ballastvandbehandling og betydningen af nøjagtig journalføring.
PLANER/TEGNINGER OVER BALLASTSYSTEMET
Planer eller tegninger over ballastsystemet, f.eks.:
fordeling af ballasttanke
ballastkapacitetsoversigt
fordeling af rør og pumper til ballastvand, herunder luftrør og alarmsystemer,
pumpekapacitet til ballastvand
det system til behandling af ballastvand, der anvendes om bord, med henvisning til de detaljerede drifts- og vedligeholdelsesmanualer, der forefindes om bord,
installerede anlæg til behandling af ballastvand og
en tegning og profil over skibet eller en skematisk fremstilling af ballastfordelingen.
BESKRIVELSE AF BALLASTSYSTEMET
En beskrivelse af ballastsystemet.
STEDER FOR PRØVETAGNING AF BALLASTVAND
Lister og/eller diagrammer over steder for prøvetagning og adgangssteder i rørledninger og ballastvandtanke.
En bemærkning om, at prøvetagning af ballastvand primært foretages af den godkendte myndighed, og at det sandsynligvis ikke er nødvendigt for besætningen af tage prøver undtagen på udtrykkeligt forlangende og under tilsyn af den godkendte myndighed.
DRIFT AF BALLASTVANDBEHANDLINGSSYSTEMET
En detaljeret beskrivelse af driften af det eller de ballastvandbehandlingssystemer, der anvendes om bord.
Information om generelle forsigtighedsforanstaltninger i forbindelse med behandling af ballastvand.
SIKKERHEDSPROCEDURER FOR SKIB OG BESÆTNING
Oplysninger om specifikke sikkerhedsaspekter af det anvendte ballastvandbehandlingssystem.
DRIFTS- ELLER SIKKERHEDSRESTRIKTIONER
Oplysninger om specifikke drifts- eller sikkerhedsrestriktioner, herunder restriktioner, der er knyttet til behandlingssystemet, som berører skibet og/eller besætningen, herunder en henvisning til procedurerne for sikker nedgang i tanke.
BESKRIVELSE AF DE METODER TIL BEHANDLING AF BALLASTVAND OG KONTROL MED SEDIMENTER, SOM ANVENDES OM BORD
Oplysninger om de metoder, der anvendes om bord til behandling af ballast og kontrol med sedimenter, herunder trinvise driftsprocedurer.
PROCEDURER FOR BORTSKAFFELSE AF SEDIMENTER
Procedurer for bortskaffelse af sedimenter til søs eller på land.
KOMMUNIKATIONSMETODER
Oplysninger om procedurerne for koordinering af bortskaffelsen af ballastvand i en kyststats farvand.
BALLASTVANDBEHANDLINGSOFFICERENS OPGAVER
Oversigt over den udpegede officers opgaver.
KRAV TIL JOURNALINDFØRSEL
Oplysninger om konventionens krav til journalføring.
BESÆTNINGENS UDDANNELSE OG RUTINE
Oplysninger om, hvordan besætningen uddannes og opnår rutine.
DISPENSATION
Oplysninger om dispensationer, der måtte være bevilget skibet i henhold til regel A-4.
GODKENDENDE MYNDIGHED
Den godkendende myndigheds data og stempel.
***
Bilag 3
(svarer til konventionens retningslinje (G5))
1 INDLEDNING
Formål
1.1 Formålet med disse retningslinjer er at vejlede om opførelsen af modtagefaciliteter for ballastvand i henhold til regel 3.6 i konventionen. Det er ikke hensigten med disse retningslinjer at kræve, at en part skal stille sådanne faciliteter til rådighed. Hensigten med vejledningen er også at fremme et på verdensplan ensartet samspil mellem sådanne faciliteter og skibene uden at udpege specifikke kystnære modtageanlæg.
Anvendelse
1.2 Disse retningslinjer gælder de modtagefaciliteter for ballastvand, der er omtalt i artikel 5 og regel B-3.6 i den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter (konventionen).
1.3 Disse retningslinjer gælder ikke for de modtagefaciliteter for sedimenter, der er omtalt i artikel 5 og regel B-5 i konventionen.
2 DEFINITIONER
2.1 I disse retningslinjer gælder definitionerne i artikel 1 og regel A-1 i konventionen.
3 GENERELLE KRAV TIL MODTAGEFACILITETER FOR BALLASTVAND
3.1 En modtagefacilitet for ballastvand bør være i stand til at modtage ballastvand fra skibe, så der ikke opstår risiko for skade på miljø, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer som følge af udledningen af skadelige vandorganismer og patogener til omgivelserne. En facilitet bør være forsynet med rørledninger, manifolds, dæmpere, udstyr og andre ressourcer, så det i videst mulig udstrækning bliver muligt for alle skibe, der ønsker at udtømme ballastvand i en havn, at bruge faciliteten. Faciliteten bør sørge for passende udstyr til fortøjning af skibe, der benytter faciliteten, og, når nødvendigt, sikker forankring.
3.2 Enhver part skal videregive oplysninger til FN's Søfartsorganisation om mulige modtagefaciliteter til miljøsikker bortskaffelse af ballastvand og deres placering samt, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, gøre disse oplysninger tilgængelige for andre parter.
4 OPFØRELSE AF MODTAGEFACILITETER FOR BALLASTVAND
4.1 Under overvejelserne af hvilke krav disse faciliteter stiller, er der mange faktorer, der skal tages i betragtning. Disse bør omfatte, men ikke være begrænset til:
| | . 1 | regional, national og lokal lovgivning, som har følger for faciliteten og relaterer sig til nedenstående faktorer; | | | ---- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | . 2 | valg af lokation; | | | . 3 | type på og størrelse af skibe, der vil bruge faciliteten; | | | . 4 | skibskonfigurationer; | | | . 5 | fortøjningsforanstaltninger; | | | . 6 | behandling af ballastvand; | | | . 7 | prøvetagning, undersøgelse og analyse af ballastvand; | | | . 8 | opbevaring af ballastvand og opbevaringsforhold; | | | . 9 | fordele og ulemper for miljø; | | | . 10 | afstand til lokale havne; | | | . 11 | konsekvenser for omgivelserne af opførelse og drift af faciliteten; | | | . 12 | træning af facilitetens mandskab; | | | . 13 | menneskers sundhed; | | | . 14 | sikkerhed; | | | . 15 | vedligeholdelse; | | | . 16 | operationelle begrænsninger; | | | . 17 | adgang ad vandvej, anløb og trafikhåndtering; og | | | . 18 | den mængde ballastvand, der kan forventes modtaget. | | | | |
5 BEHANDLING OG BORTSKAFFELSE AF MODTAGET BALLASTVAND
5.1 Bortskaffelse af ballastvand fra en modtagefacilitet bør ikke have negative konsekvenser for miljø, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer som følge af udledningen eller overførslen af skadelige vandorganismer og patogener til omgivelserne.
5.2 Behandlingsmetoderne anvendt på ballastvandet bør ikke have negative konsekvenser for miljø, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer.
5.3 Når ballastvand udledes i vandmiljøet, bør det som minimum overholde standarden for behandling af ballastvand i regel D-2 i konventionen. Bortskaffelse til andre miljøer bør ske til en standard, havnestaten kan acceptere. En sådan standard bør ikke have negative konsekvenser for miljø, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer som følge af udledningen eller overførslen af skadelige vandorganismer og patogener til omgivelserne.
6 OPSLÆMMET MATERIALE
6.1 Ballastvand, der er udledt fra et skib, bør accepteres af modtagefaciliteten for ballastvand. Dette gælder også opslæmmet materiale.
7 MODTAGEFACILITETERS BEHANDLINGSMULIGHEDER OG KAPACITET
7.1 Information om en behandlingsfacilitets muligheder og kapacitetsbegrænsninger af enhver art bør videregives til de skibe, der ønsker at bruge faciliteten.
7.2 Den information, der gøres tilgængelig for skibe, bør omfatte, men ikke være begrænset til:
| | . 1 | maksimal volumetrisk ballastvandkapacitet; | | | ---- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | maksimal ballastvandvolumen, som til enhver tid kan behandles; | | | . 3 | maksimal ballastvandoverførselsrate; | | | . 4 | driftstider | | | . 5 | havne, ankerplads, områder, hvor der kan opnås adgang til faciliteten; | | | . 6 | detaljerede oplysninger om skib til kyst-pipelineforbindelse (størrelse på tilgængelige pipelines og dæmpere) | | | . 7 | om det er nødvendigt med skibs- eller kystmandskab til specifikke opgaver, f.eks. at forbinde eller afbryde slanger; | | | . 8 | kontaktoplysninger til faciliteten; | | | . 9 | hvordan der anmodes om at kunne benytte faciliteten, herunder eventuel adviseringsfrist, og hvilke oplysninger, der kræves af skibet; | | | . 10 | alle relevante gebyrer; og | | | . 11 | yderligere relevante oplysninger: | | | | |
Faciliteten bør anlægge skib til kyst-forbindelser, som er kompatible med en anerkendt standard som f.eks. Oil Companies International Marine Forum (OCIMF) »Recommendations for Oil Tankers Manifolds and Associated Equipment«. Ganske vist blev denne standard oprindelig fastlagt for olietanke, men de generelle principper i standarden kan anvendes på forbindelser til ballastoverførsel for andre skibstyper, navnlig afsnittene om flanger og forbindelsesteknikker.
8 TRÆNING
8.1 Ledelsen og det personale, der er ansat til opgaven med at sikre forefindelse af en modtagefacilitet for ballastvand til bl.a. behandling og bortskaffelse af ballastvand, bør have modtaget passende instruktion. Regelmæssig træning bør omfatte, men ikke være begrænset til:
| | . 1 | formålet med og principperne bag konventionen; | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | miljø- og helbredsrisici; | | | . 3 | risikoen forbundet med behandling af ballastvand, herunder såvel generelle sikkerheds- som helbredsrisici; | | | . 4 | sikkerhed; | | | . 5 | behørig viden om det udstyr, der bruges; | | | . 6 | et tilstrækkeligt kendskab til de skibe, der bruger faciliteten, og enhver operationel begrænsning; | | | . 7 | kommunikationssamspil mellem skib og havn; og | | | . 8 | viden om lokal bortskaffelseskontrol. | | | | |
8.2 Træningen bør tilrettelægges af lederen eller operatøren af modtagefaciliteten og gives af tilstrækkeligt kvalificeret professionelt personale.
***
Bilag 4
Svarer til Konventionens retningslinje (G6)
1 INDLEDNING
1.1 Formålet med disse retningslinjer er at vejlede skibsejere og -førere om udviklingen af skibsspecifikke procedurer om gennemførelse af ballastvandudskiftning. Hvis det er muligt, bør skibsejere og -førere søge bistand fra kvalifikationsselskaber eller kvalificerede marineinspektører for at tilpasse procedurerne for ballastvandudskiftning til vejrforhold, last og stabilitet. Anvendelsen af processer og procedurer for behandling af ballastvand er af afgørende betydning for at undgå, minimere og i sidste ende udelukke indførelsen af skadelige vandorganismer og patogener. Ballastvandudskiftning er ved anvendelse af relevante procedurer for ballastvandbehandling en metode til opnåelse heraf.
1.2 Med ballastvandudskiftning følger en række sikkerhedsspørgsmål, som både påvirker skibet og skibets besætning. Disse retningslinjer har til formål at vejlede om sikkerhed for og driftsaspekter af ballastvandudskiftning til søs.
1.3 Da der findes forskellige skibstyper, hvor det kan være nødvendigt at gennemføre ballastvandudskiftning til søs, er det upraktisk at udarbejde specifikke retningslinjer for hver enkelt skibstype. Det henstilles til skibsejere, at de overvejer de mange variabler, som kan være gældende for deres skibe. Nogle af disse variabler omfatter skibstype og -størrelse, konfigurationer for ballastvandtanke og tilhørende pumpesystemer, handelsruter og dermed forbundne vejrforhold, havnestatens krav og bemanding.
Anvendelsesområde
1.4 Retningslinjerne finder anvendelse på alle, der er involveret i ballastvandudskiftning, herunder skibsejere og -førere, konstruktører, klassifikationsselskaber og skibsbyggere. Driftsprocedurer og vejledning, der afspejler bestemmelserne i disse retningslinjer, bør indgå i skibenes plan for behandling af ballastvand.
2 DEFINITIONER
2.1 I disse retningslinjer finder definitionerne i den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter 2004 (konventionen) anvendelse, og:
| | . 1 | »Ballastvandtank« - betyder enhver tank, lastrum eller andet rum, der anvendes til opbevaring af ballastvand. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | |
3 ANSVARSOMRÅDER
3.1 Skibsejere og -førere bør inden udskiftning af ballastvand sikre, at der er taget hensyn til alle sikkerhedsaspekter forbundet med metoden eller metoderne til ballastvandudskiftning om bord, og at der er veluddannet personale om bord. Der bør med jævne mellemrum foretages en gennemgang af sikkerhedsaspekter, de anvendte udskiftningsmetoders egnethed og personaleuddannelsesaspekter.
3.2 Planen for behandling af ballastvand skal omfatte ansvarsområderne for det vigtigste kontrolpersonale om bord, der gennemfører udskiftning af ballastvand til søs. Dette personale bør være fuldt ud fortroligt med sikkerhedsaspekterne af ballastvandudskiftning og især den metode til udskiftning, der anvendes om bord på deres skib, og de særlige sikkerhedsaspekter, der er forbundet med den anvendte metode.
3.3 I overensstemmelse med regel B-4.4 i konventionen skal det ikke kunne forlanges af et skib, som gennemfører ballastvandudskiftning, at det skal overholde regel B-4.1 og B-4.2, hvis skibsføreren med rimelighed konstaterer, at udskiftningen ville bringe sikkerheden eller stabiliteten af skibet, besætningen eller passagerer i fare på grund af dårligt vejr, eller skibets konstruktion, belastning, udstyrsfejl eller andre ekstraordinære omstændigheder.
| | . 1 | Når et skib ikke gennemfører ballastvandudskiftning af ovennævnte årsager, skal årsagerne indføres i ballastvandjournalen. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Den pågældende havne- eller kyststat kan kræve, at udtømningen af ballastvand skal ske i overensstemmelse med de procedurer, som de har fastsat under hensyntagen til retningslinjerne i relation til yderligere foranstaltninger, herunder nødsituationer (G13). | | | | |
3.4 Såfremt en havnestat kræver specifikke oplysninger om behandlingen af ballastvand på et skib, som er på vej til en havn, en offshore-terminal eller en ankerplads i den pågældende havnestat, kan en udfyldt formular til indberetning af ballastvand som anført i bilaget indsendes forud for indsejling i den pågældende havnestat inden for et tidsrum fastsat af den pågældende havnestat.
4 KRAV TIL BALLASTVANDUDSKIFTNING
4.1 Ballastvandudskiftning i havområder med dybt vand giver mulighed for at begrænse sandsynligheden for, at skadelige vandorganismer og patogener overføres i skibes ballastvand.
4.2 I regel D-1 i konventionen er følgende fastsat:
| | . 1 | Skibe, der udskifter ballastvand i overensstemmelse med denne regel, skal gøre det med en effektivitet på mindst 95 procent af ballastvandets volumen og | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | hvad angår skibe, der bruger gennempumpningsmetoden ved udskiftning af ballastvand, anses gennempumpning af tre gange volumen i hver ballastvandtank for at være tilstrækkelig til at kunne opfylde den standard, der er anført i nr. 1. Pumpning af mindre end tre gange volumen kan godkendes, såfremt skibet kan påvise at have udskiftet mindst 95 procent af volumen. | | | | |
4.3 Der er tre metoder til udskiftning af ballastvand, der er evalueret og accepteret af FN's Søfartsorganisation. De tre metoder er sekvensmetoden, gennemstrømningsmetoden og fortyndingsmetoden. Gennemstrømningsmetoden og fortyndingsmetoden betragtes som »gennempumpningsmetoder«.
4.4 De tre accepterede metoder kan beskrives som følger:
Sekvensmetode - en proces, hvorved en ballasttank til opbevaring af ballastvand først tømmes og derefter fyldes igen med erstatningsballastvand for at opnå udskiftning på mindst 95 % af volumen.
Gennemstrømningsmetode - en proces, hvorved erstatningsballastvand pumpes ind i en ballasttank til opbevaring af ballastvand, og hvorved vandet kan strømme gennem overløb og andre anordninger.
Fortyndingsmetode - en proces, hvorved erstatningsballastvand fyldes fra toppen af ballasttanken til opbevaring af ballastvand med samtidig udtømning fra bunden ved samme gennemstrømningshastighed og med opretholdelse af et konstant niveau i tanken under udskiftningen af ballastvand.
5 SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER FORBUNDET MED BALLASTVANDUDSKIFTNING
5.1 FN's Søfartsorganisation har identificeret tre hensigtsmæssige metoder til gennemførelse af ballastvandudskiftning til søs. Der er særlige sikkerhedsaspekter forbundet med hver metode, som bør tages i betragtning ved valg af metode(r) til anvendelse på et bestemt skib.
5.2 Ved førstegangsidentifikation af metode(r) til gennemførelse af ballastvandudskiftning på et bestemt skib bør der foretages en evaluering, som skal omfatte:
| | . 1 | sikkerhedsmargener for stabilitet og styrke inden for de tilladte forhold til søs som specificeret i de godkendte trim- og stabilitetsbrochurer og lastemanualer for de forskellige skibstyper. Der bør endvidere tages højde for lasteforholdene og den(de) forudsete metode(r) til ballastvandudskiftning, som skal anvendes, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | ballastpumpe- og rørsystem under hensyntagen til antallet af ballastpumper og deres kapacitet, størrelse, og opstilling af ballastvandtanke og | | | . 3 | tilgængeligheden af og kapaciteten for tankåbninger og overløbsanordninger, og for gennemstrømningsmetoden tilgængeligheden af og kapaciteten for tankoverløbspunkter og forhindring af under- og overtryk i ballasttankene. | | | | |
5.3 Der bør tages særligt hensyn til følgende:
| | . 1 | stabilitet, der til enhver tid skal opretholdes på mindst de grænseværdier, der er anbefalet af FN´s Søfartsorganisation eller påkrævet af myndigheden, | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | længdepåvirkning, og hvor der er gældende grænseværdier for vridningspåvirkning, som ikke må overstige de tilladte grænseværdier i forbindelse med almindelige forhold til søs, | | | . 3 | udskiftning af ballast i tanke, hvor der kan genereres betydelige konstruktionsbelastninger ved skvulpen i den delvist fyldte tank, og hvor udskiftningen skal gennemføres i gunstige sø- og bølgeforhold, således at risikoen for konstruktionsskader minimeres, | | | . 4 | vibrationer i skroget på grund af bølger under gennemførelse af ballastvandudskiftning, | | | . 5 | begrænsninger forbundet med de tilgængelige metoder til ballastvandudskiftning med hensyn til sø- og vejrforhold, | | | . 6 | dybgang og trim for og agter med særlig vægt på sigtbarhed på kommandobroen, slagside, propelimmersion og mindste dybgang for og | | | . 7 | yderligere arbejdsbelastninger for skibsføreren og besætningen. | | | | |
5.4 Efter evaluering af et bestemt skib og den(de) udskiftningsmetode(r), som skal anvendes, bør der fastlægges procedurer, vejledning og oplysninger, som er relevante for den(de) identificerede udskiftningsmetode(r) og skibstype i planen for behandling af ballastvand. Procedurer, vejledning og oplysninger i planen for behandling af vand kan omfatte, men er ikke begrænset til følgende:
| | . 1 | undgåelse af over- og undertryk i ballasttankene, | | | ---- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | virkninger af frie overflader på stabilitet og skvulpende last i tanke, der på ethvert givet tidspunkt kan være i ro, | | | . 3 | opretholdelse af tilstrækkelig intakt stabilitet i overensstemmelse med en godkendt trim- og stabilitetsbrochure, | | | . 4 | tilladte søgående brudgrænser for forskydningskraft og bøjningsmoment i overensstemmelse med en godkendt lastemanual, | | | . 5 | torsionskraft, | | | . 6 | dybgang og trim for og agter med særlig vægt på sigtbarhed på kommandobroen, propelimmersion og mindste dybgang for, | | | . 7 | vibrationer af skroget under gennemførelse af ballastvandudskiftning, | | | . 8 | vand- og vejrtætte lukninger (f.eks. mandehuller), som muligvis skal åbnes under ballastvandudskiftning, skal være eftersikret, | | | . 9 | maksimal pumpe-/gennemstrømningshastighed - for at sikre, at tanken ikke er udsat for større tryk, end den er konstrueret til, | | | . 10 | intern overførsel af ballast, | | | . 11 | tilladte vejrforhold, | | | . 12 | rutedirigering på grund af vejrforhold i områder, der er påvirket af årstidernes cykloner, tyfoner og orkaner, eller svære isforhold, | | | . 13 | dokumenteret registrering af indtagning og/eller udtømning af ballast og/eller intern overførsel af ballast, | | | . 14 | beredskabsprocedurer for situationer, der kan påvirke ballastvandudskiftning til søs, herunder forværrede vejrforhold, pumpe- og strømsvigt, | | | . 15 | tid til at gennemføre ballastvandudskiftningen for hver tank eller en relevant sekvens deraf, | | | . 16 | kontinuerlig overvågning af ballastvandaktiviteterne, overvågningen skal omfatte pumper, niveauer i tanke, lednings- og pumpetryk, stabilitet og påvirkninger, | | | . 17 | en liste over omstændigheder, hvorunder ballastvandudskiftning ikke skal gennemføres. Disse omstændigheder kan opstå efter exceptionelle kritiske situationer eller force majeure på grund af vejrpåvirkning, kendt udstyrssvigt eller kendte defekter eller enhver anden omstændighed, hvorunder menneskeliv eller skibets sikkerhed bringes i fare, | | | . 18 | ballastvandudskiftning til søs bør undgås i vejrforhold med minusgrader. Hvis det imidlertid betragtes som absolut nødvendigt, bør der tages særligt hensyn til de risici, der er forbundet med tilfrysning af anordninger til udtømning over bord, luftkanaler, ballastsystemventiler samt midler til kontrol deraf, og udvikling af is på dækket og | | | . 19 | personalesikkerhed, herunder forholdsregler, der kan være påkrævet, når personale skal arbejde på dækket om natten, i dårligt vejr, når ballastvandet oversvømmer dækket og i vejrforhold med minusgrader. Disse forhold kan i relation til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen være forbundet med risikoen for, at personalet falder og kommer til skade på grund af en glat dæksoverflade, når vandet oversvømmer dækket, samt direkte kontakt med ballastvandet. | | | | |
5.5 Under sekvenserne for udskiftning af ballastvand kan der være tidspunkter, hvor et eller flere kriterier midlertidigt ikke kan opfyldes fuldt ud eller kan være vanskelige at opretholde:
| | . 1 | standarder for sigtbarhed på kommandobroen (SOLAS V/22), | | | --- | -------------------------------------------------------- | | | . 2 | propelimmersion og | | | . 3 | mindste fremadrettede dybgang. | | | | |
5.6 Da valget af acceptable sekvenser for ballastvandudskiftning er begrænset for de fleste skibe, er det ikke altid praktisk at forkaste de sekvenser, hvor kriterierne midlertidigt ikke kan opfyldes. Det praktiske alternativ vil være at acceptere sådanne sekvenser under forudsætning af, at der indføjes en bemærkning i planen for behandling af ballastvand for at gøre skibsføreren opmærksom på situationen. Formålet med bemærkningen er at orientere skibsføreren om den midlertidige manglende opfyldelse af kriterierne, og at det kan være nødvendigt at lægge yderligere planer og tage tilstrækkelige forholdsregler ved anvendelse af sådanne sekvenser.
5.7 I forbindelse med planlægning af ballastvandudskiftning, der omfatter sekvenser, som involverer perioder, hvor kriterierne for propelimmersion, mindste dybgang og/eller trim og sigtbarhed fra kommandobroen ikke kan opfyldes, bør skibsføreren vurdere:
| | . 1 | varighed(er) og tidspunkt(er) for den del af udskiftningen, hvor eventuelle kriterier ikke vil blive opfyldt, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | virkning(er) på skibets evne til at navigere og manøvrere og | | | . 3 | tidsrummet for færdiggørelse af aktiviteten. | | | | |
5.8 Beslutningen om at fortsætte aktiviteten bør udelukkende træffes, hvis det forudses, at:
| | . 1 | skibet vil befinde sig i åbent hav, | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | trafiktætheden vil være lav, | | | . 3 | der vil være forstærket brovagt, herunder om nødvendigt en yderligere udsigtspost fortil med tilstrækkelig kommunikation med kommandobroen, | | | . 4 | fartøjets evne til at manøvrere ikke vil være væsentligt hæmmet af dybgang og trim og/eller propelimmersion under den midlertidige periode og | | | . 5 | de generelle sø- og vejrforhold er velegnede, og der ikke er sandsynlighed for, at forholdene forværres. | | | | |
5.9 På olietankere kan separat og ren ballast udtømmes under vandlinjen til søs ved hjælp af pumper, hvis ballastvandudskiftningen gennemføres i henhold til bestemmelserne i regel D-1.1 i den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter, forudsat at ballastvandets overflade er undersøgt enten visuelt eller på anden måde umiddelbart inden udtømning for at sikre, at ballastvandet ikke er kontamineret med olie.
6 UDDANNELSE AF BESÆTNING OG INTRODUKTION
6.1 Uddannelse af skibsførere og besætningsmedlemmer bør omfatte instruktion og vejledning om sikkerhedsspørgsmål forbundet med ballastvandudskiftning på grundlag af oplysningerne i disse retningslinjer. Skibenes planer for behandling af ballastvand bør omfatte instruktion, herunder påkrævet journalføring.
6.2 Skibenes officerer og besætning, som er involveret i ballastvandudskiftning til søs, bør være uddannet i og bekendt med følgende, alt efter hvad der er relevant:
| | . 1 | skibets ballastpumpe- og rørsystemer, positioner for luftkanaler og pejlerør, positioner for alle rum- og tankudsugningsanordninger og -rør, der forbinder dem til skibets ballastpumper og - i tilfælde af anvendelse af gennemstrømningsmetoden for ballastvandudskiftning - de åbninger, der anvendes til frigivelse af vand fra toppen af tanken samt anordninger til udtømning over bord, | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | metoden til sikring af, at pejlerør er uobstruerede, og at luftkanaler og deres kontraanordninger fungerer, | | | . 3 | de forskellige tidspunkter for gennemførelse af de forskellige aktiviteter forbundet med ballastvandudskiftning, herunder tidspunktet til at afslutte aktiviteterne for de enkelte tanke, | | | . 4 | den(de) metode(r), der anvendes til ballastvandudskiftning til søs, hvis den/de finder anvendelse med særlig henvisning til påkrævede sikkerhedsforholdsregler og | | | . 5 | behovet for kontinuerlig overvågning af aktiviteter forbundet med ballastvandudskiftning. | | | | |
7 FREMTIDIGE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED BALLASTVANDUDSKIFTNING
7.1 Disse retningslinjer kan revideres og opdateres i lyset af eventuel teknisk udvikling i forbindelse med metoder til ballastvandudskiftning og nye muligheder for behandling af ballastvand.
***
Bilag 5
(svarer til konventionens retningslinje (G7))
1 FORMÅL
1.1 Formålet med disse retningslinjer er at hjælpe parterne med at sikre, at bestemmelserne i konventionens regel A-4 anvendes konsekvent og på grundlag af en videnskabeligt forsvarlig risikovurdering, som sikrer, at de generelle og specifikke forpligtelser, der påhviler konventionens parter, opfyldes.
1.2 Et yderligere formål er at give de berørte stater sikkerhed for, at dispensationer, der indrømmes af en part, er i overensstemmelse med forpligtelserne i regel A-4.3.
1.3 I retningslinjerne skitseres tre risikovurderingsmetoder, der vil give partnerne mulighed for at identificere scenarier med uacceptabelt høje risici og scenarier med acceptabelt lave risici samt rådgive parterne om procedurer for indrømmelse og ophævelse af dispensationer i henhold til regel A-4.
2 INDLEDNING
2.1 Det hedder i regel A-4 i konventionen, at en part eller parter i farvande under deres jurisdiktion kan dispensere fra kravet om anvendelse af regel B-3 og C-1 ud over de undtagelser, der er indeholdt andetsteds i denne konvention, men kun hvis dispensationen:
| | . 1 | meddeles et skib eller skibe på rejse eller rejser mellem bestemte havne eller steder, eller et skib, der udelukkende sejler mellem bestemte havne eller steder, | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | gælder i en periode på ikke mere end fem år, der kan ændres med øjeblikkelig virkning, | | | . 3 | meddeles skibe, der ikke blander ballastvand eller sedimenter andre steder end mellem havne eller steder anført i nr. 2.1.1, og | | | . 4 | meddeles på basis af de retningslinjer, der er udarbejdet af FN's Søfartsorganisation. | | | | |
2.2 Disse retningslinjer indeholder rådgivning og information om risikovurderingsprincipper og -metoder, databehov, rådgivning om anvendelsen af risikovurderingsmetoder, procedurer for indrømmelse af dispensationer, hørings- og kommunikationsprocesser, informationer vedrørende revision af dispensationer og rådgivning vedrørende teknisk bistand, samarbejde og regionalt samarbejde.
2.3 Disse retningslinjer indeholder ligeledes rådgivning om FN's Søfartsorganisations, skibsfartens, havnestaternes og andre staters rolle, når disse kan påvirkes af indrømmelsen af en dispentation i henhold til konventionens regel A-4.
2.4 Videnskabeligt forsvarlig risikovurdering understøtter processen for parternes indrømmelse af dispensationer i henhold til konventionens regel A-4. Vurderingen skal være tilstrækkeligt detaljeret til at skelne mellem scenarier med uacceptabelt høje risici og scenarier med acceptabelt lave risici, når udtømning af ballastvand, der ikke sker i overensstemmelse med regel B-3 og C-1, efter al sandsynlighed ikke vil forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer i den indrømmende part samt dennes nabostater og andre stater.
2.5 Risikovurderingerne bør være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information.
2.6 Disse retningslinjer bør revideres løbende for at indarbejde de erfaringer, der indhøstes under brug, samt eventuel ny videnskabelig og teknisk viden.
3 ANVENDELSE
3.1 Disse retningslinjer gælder for parter, der indrømmer dispensationer for skibe i henhold til konventionens regel A-4.
3.2 Skibsejere eller -redere, der ønsker at ansøge om en dispensation i henhold til regel A-4, bør også anvende disse retningslinjer.
4 DEFINITIONER
4.1 I disse retningslinjer gælder definitionerne i konventionen.
4.2 »Anadrom«: arter, der gyder/forplanter sig i ferskvandsmiljøer, men som minimum tilbringer en del af deres voksenliv i havmiljøet.
4.3 »Biogeografisk region«: en større naturlig region, der er defineret ved fysiografiske og biologiske kendetegn, og inden for hvilken dyre- og plantearterne udviser en høj grad af ensartethed. Der findes ingen skarpe og absolutte grænser, men snarere mere eller mindre klart definerede overgangszoner.
4.4 »Katadrom«: arter, der gyder/forplanter sig i havmiljøer, men som minimum tilbringer en del af deres voksenliv i ferskvandsmiljøer.
4.5 »Kryptogen«: arter af ukendt oprindelse, dvs. arter, der ikke er påviseligt indfødte eller indført i en region.
4.6 »Donorhavn«: havn eller placering, hvor der tages ballastvand om bord.
4.7 »Euryhalin«: arter, der kan tåle en række forskellige saltholdigheder.
4.8 »Eurythermal«: arter, der kan tåle en række forskellige temperaturer.
4.9 »Ferskvand«: vand med en saltholdighed under 0,5 psu (praktisk enhed for saltholdighed).
4.10 »Havvand«: vand med en saltholdighed over 30 psu.
4.11 »Ikkeindfødt art«: alle arter uden for deres fødselsområde, hvad enten de er transporteret bevidst eller utilsigtet af mennesker eller transporteret gennem naturlige processer.
4.12 »Modtagerhavn«: havn eller position, hvor ballastvandet udtømmes.
4.13 »Målarter«: arter identificeret af en part, som opfylder specifikke kriterier, der tyder på, at de kan forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer, og som defineres for en bestemt havn, stat eller biogeografisk region.
5 RISIKOVURDERINGSPRINCIPPER
5.1 Risikovurdering er en logisk proces for tildeling af sandsynligheden og konsekvenserne af specifikke begivenheder som indførelse, etablering eller udbredelse af skadelige vandorganismer og patogener. Risikovurderinger kan være kvalitative eller kvantitative og kan være et værdifuldt beslutningsværktøj, hvis de foretages systematisk og stringent.
5.2 Følgende nøgleprincipper definerer arten og resultaterne af risikovurdering:
| | . 1 | Effektivitet – At risikovurderingen bruges til nøjagtige målinger af risici i det omfang, der er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig grad af beskyttelse. | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Gennemsigtighed – At rationalet bag og grundlaget for de foranstaltninger, der anbefales som følge af risikovurderinger, samt områder med usikkerhed (og deres mulige konsekvenser for disse anbefalinger) klart dokumenteres og stilles til rådighed for beslutningstagerne. | | | . 3 | Konsekvens – At risikovurderingerne har et ensartet højt resultatniveau og benytter samme proces og metodologi. | | | . 4 | Fuldstændighed – At der tages hensyn til hele spektret af værdier, inklusive økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle værdier ved vurdering af risici og udformning af anbefalinger. | | | . 5 | Risikostyring – At der kan findes lavrisikoscenarier, men at det ikke er muligt at opnå nulrisiko, og dermed bør sådanne risici håndteres ved at fastlægge det acceptable risikoniveau i hvert enkelt tilfælde. | | | . 6 | Forsigtighed – At risikovurderinger omfatter en grad af forsigtighed, så der tages højde for, at informationer kan være behæftet med usikkerhed, være upålidelige og utilstrækkelige, når der kommes med antagelser og fremsættes anbefalinger. Manglen på eller usikkerheden ved informationer bør derfor betragtes som et tegn på en potentiel risiko. | | | . 7 | Videnskabeligt baseret – At risikovurdering er baseret på den bedste tilgængelige information, der er indsamlet og analyseret ved hjælp af videnskabelige metoder. | | | . 8 | Løbende forbedringer – Alle risikomodeller bør revideres og ajourføres regelmæssigt for at sikre en bedre forståelse. | | | | |
5.3 Ved udførelse af risikovurdering i forbindelse med overvejelser om indrømmelse af dispensationer bør risikovurderingsprincipperne anvendes omhyggeligt. Manglen på fuldstændig videnskabelig sikkerhed bør overvejes nøje i beslutningsprocessen. Dette er særligt vigtigt inden for disse retningslinjer, fordi enhver beslutning om at indrømme en dispensation vil give mulighed for udtømning af ballastvand, der ikke er i overensstemmelse med regel D-1 eller D-2.
6 RISIKOVURDERINGSMETODER
6.1 Generelt
6.1.1 Disse retningslinjer indeholder tre risikovurderingsmetoder til evaluering af risici i forbindelse med indrømmelse af en dispensation i henhold til konventionens regel A-4:
| | • | Miljøsammenlignende risikovurdering | | | - | -------------------------------------- | | | • | Biogeografisk risikovurdering af arter | | | • | Artsspecifik risikovurdering | | | | |
6.1.2 Ved miljøsammenlignende risikovurdering foretages en sammenligning af miljøforholdene mellem placeringer, ved biogeografisk risikovurdering af arter sammenlignes overlapninger mellem indfødte og ikkeindfødte arter for at vurdere den miljømæssige overensstemmelse og for at identificere invasive højrisikoarter, mens de identificerede målarters fordeling og kendetegn vurderes ved artsspecifik risikovurdering. Afhængig af omfanget af den vurdering, der foretages, kan de tre metoder anvendes enten hver for sig eller i en hvilken som helst kombination, i erkendelse af at alle metoderne har deres begrænsninger.
6.1.3 Miljøsammenlignende risikovurdering og biogeografisk risikovurdering af arter kan være bedst egnet til vurderinger mellem biogeografiske regioner. Artsspecifik risikovurdering kan være bedst egnet til situationer, hvor vurderingen kan udføres på et begrænset antal skadelige arter inden for en biogeografisk region.
6.2 Miljøsammenlignende risikovurdering
6.2.1 Ved miljøsammenlignende risikovurderinger sammenlignes miljøforholdene med blandt andet temperatur og saltholdighed mellem donor- og modtagerregioner. Graden af overensstemmelse mellem placeringerne giver en indikation af sandsynligheden for, at arter, der overføres mellem disse placeringer, overlever og etablerer sig.
6.2.2 Eftersom arterne er bredt fordelt i en region og sjældent er begrænset til en enkelt havn, bør miljøforholdene i hele donorregionen tages i betragtning.
6.2.3 Disse regioner defineres typisk som biogeografiske regioner. Idet det bemærkes, at alle de nuværende biogeografiske metoder er udviklet til andre formål end det her foreslåede, vurderes det, at metoden med store marine økosystemer (Large Marine Ecosystems -LME) (http://www.edc.uri.edu/lme) bør anvendes med udgangspunkt i de bedste tilgængelige oplysninger for indeværende med lokal og regional tilpasning, når dette er nødvendigt. Det erkendes, at den foreslåede biogeografiske metode muligvis ikke er velegnet under visse omstændigheder, og i så fald kan det være nødvendigt at overveje andre anerkendte biogeografiske metoder.1)
6.2.4 Ved miljøsammenligning bør der således foretages en sammenligning af miljøforholdene mellem den biogeografiske donorregion og modtagerhavnen for at fastslå sandsynligheden for, at arter, der findes i den biogeografiske donorregion, vil kunne overleve i modtagerhavnen i en anden biogeografisk region. De miljøforhold, der kan vurderes ved miljøsammenlignende risikovurderinger, omfatter saltholdighed, temperatur og andre miljøfaktorer som næringsstoffer og ilt.
6.2.5 Problemet ved brug af miljøsammenlignende risikovurdering er at identificere de miljøforhold, der kan forudsige de skadelige arters evne til at etablere sig og forårsage skader på den nye placering, og at fastslå, hvorvidt risikoen ved udtømning af ballastvand er tilstrækkeligt lav til at være acceptabel. Miljøsammenlignende risikovurderinger har begrænset værdi, når forskellene mellem en biogeografisk donorregion og en modtagerhavn er små, eftersom en stor lighed vil medføre stor sandsynlighed for en vellykket etablering.
6.2.6 Der bør også foretages en sammenligning mellem miljøforholdene i donor- og modtagerhavne. Ensartethed for miljøforhold af central betydning mellem de to havne er en kraftigere indikation af, at arter, der medføres i ballastvand fra donorhavnen, kan overleve, når de udtømmes i vandet i modtagerhavnen. De miljøforhold, der kan vurderes ved miljøsammenlignende risikovurderinger, omfatter saltholdighed, temperatur og andre miljøfaktorer som næringsstoffer og ilt.
6.2.7 Følgende data er nødvendige for at foretage en risikovurdering med miljøsammenligning. Listen er ikke udtømmende:
| | . 1 | Oprindelsen af det ballastvand, der skal udtømmes i modtagerhavnen. | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Biogeografisk region for donor- og modtagerhavn. | | | . 3 | Gennemsnit og spektrum for miljøforhold, navnlig saltholdighed og temperatur. | | | | |
Disse oplysninger bruges til at bestemme graden af miljømæssig overensstemmelse mellem donor- og modtagermiljøerne. I mange tilfælde vil det være muligt at benytte eksisterende data for nogle af eller alle disse miljøprofiler.
6.2.8 Der bør tages hensyn til følgende ved indsamling af data om miljøforholdene:
| | . 1 | Sæsonudsvingene i saltholdighed og temperatur i overflade- og bundvand i modtagerhavnen og det større vandområde, som havnen er en del af (f.eks. flodmunding eller bugt). Det er nødvendigt med værdier for overflade- og bundvand for at fastslå hele spektret af miljøforhold, som er tilgængelige for en potentielt invasiv art (f.eks. overfladevand med lav saltholdighed, der giver mulighed for invasion af ferskvandsarter). Dybdeprofiler over saltholdighed og temperatur er ikke påkrævede, hvis de foreliggende data viser, at vandet blandes godt hele året igennem. | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | I modtagerhavne med kraftigt tidevand eller strøm bør variationer i saltholdigheden over tid fastslås gennem en hel tidevandscyklus. | | | . 3 | I områder med sæsonbetingede variationer eller dybdevariationer bør saltholdigheden bestemmes for en hel sæson og/eller dybdespektrum. | | | . 4 | Alle antropogene påvirkninger af ferskvandsstrømmen, der kan ændre saltholdigheden midlertidigt eller permanent i modtagerhavnen og omkringliggende farvande. | | | . 5 | Sæsonbetingede temperaturudsving i kystfarvande i modtagerhavnens biogeografiske region. Der bør tages hensyn til såvel overfladevand som temperaturforskelle i forskellige dybder. | | | | |
6.2.9 Det anbefales, at analysen af miljøforholdene efterfølges af en undersøgelse af de arter, der vides at være i donorområder, og som tåler ekstreme miljøforskelle. Hvis der foreligger en artsspecifik metode, bør denne bruges til at vurdere de risici, der er knyttet til disse arter. Disse arter omfatter:
| | • | arter, der både lever i ferskvands- og havvandsmiljøer i løbet af deres livscyklus (herunder anadrome (f.eks. havlampret) og katadrome (f.eks. kinesisk uldhåndskrabbe) arter), | | | - | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | • | arter, der tåler en lang række forskellige temperaturer (eurythermale arter) eller saltholdigheder (euryhaline arter). | | | | |
6.3 Biogeografisk risikovurdering af arter
6.3.1 Ved biogeografisk risikovurdering af arter sammenlignes den biogeografiske fordeling af ikkeindfødte, kryptogene og skadelige indfødte arter, der lever i donor- og modtagerhavnene og deres biogeografiske regioner. Overlappende arter i donor- og modtagerhavnene og -regionerne er en direkte indikation af, at miljøforholdene er tilstrækkeligt ensartede til at give mulighed for en fælles fauna og flora. Den biogeografiske analyse kan også anvendes til at identificere invasive højrisikoarter. F.eks. kan indfødte arter i den biogeografiske donorregion, der med held har invaderet andre tilsvarende biogeografiske regioner, men ikke findes i den biogeografiske modtagerregion, betragtes som invasive højrisikoarter for modtagerhavnen eller -placeringen. Jo større antal biogeografiske regioner, som sådanne arter har invaderet, jo større er risikoen for, at disse arter vil kunne etablere sig i modtagerhavnen eller dennes biogeografiske region, hvis de indføres gennem ballastvand, der ikke opfylder regel B-3 eller C-1. En anden generel risikoindikator kan være, at den biogeografiske donorregion er en vigtig kilde til invasive arter i andre områder.
6.3.2 Følgende data er nødvendige for at foretage en biogeografisk risikovurdering af arter. Listen er ikke udtømmende:
| | . 1 | registrering af invasionen af de biogeografiske regioner for donor- og modtagerhavn, | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | registrering af indfødte eller ikkeindfødte arter, der kan overføres til den biogeografiske donorregion med ballastvand, og som med held har invaderet andre biogeografiske regioner, og antallet og arten af invaderede biogeografiske regioner, | | | . 3 | registrering af indfødte arter i donorregionen, der kan påvirke menneskers sundhed eller have betydelige miljømæssige eller økonomiske følger efter indførelsen i modtagerregionen gennem ballastvand. | | | | |
6.3.3 Den biogeografiske risikovurdering af arter kan også bruges til at identificere potentielle målarter i donorregioner, som angives gennem indfødte arter med en bred biogeografisk fordeling eller levestedsfordeling, eller som er kendte invasive arter i andre biogeografiske regioner end modtagerhavnens.
6.4 Artsspecifik risikovurdering
6.4.1 Ved artsspecifik risikovurdering udnyttes oplysninger om en arts livshistorie og fysiologiske tolerancer til at definere dens fysiologiske grænser og dermed vurdere dens mulighed for at overleve eller gennemføre sin livscyklus i modtagermiljøet. Derfor sammenlignes kendetegnene for individuelle arter med miljøforholdene i modtagerhavnen for at bestemme sandsynligheden for overførsel og overlevelse.
6.4.2 For at kunne foretage en artsspecifik risikovurdering skal problemarter, der kan forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer, identificeres og udvælges. Disse kaldes for målarter. Målarterne bør udvælges for en bestemt havn eller geografisk region og skal identificeres og aftales sammen med de berørte stater.
6.4.3 Med henblik på at bestemme, hvilke arter der er potentielt skadelige og invasive, bør parterne som udgangspunkt identificere alle arter (inklusive kryptogene arter), der findes i donorhavnen, men ikke i modtagerhavnen Målarterne bør derefter udvælges i henhold til kriterier, der identificerer de arter, der vil kunne invadere og blive skadelige. Følgende faktorer bør tages i betragtning ved identifikation af målarter. Listen er ikke udtømmende:
| | • | tegn på tidligere indførelse, | | | - | -------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | • | påviste virkninger på miljø, økonomi, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer, | | | • | omfanget og typen af økologisk interaktion, f.eks. miljøingeniører, | | | • | den nuværende fordeling inden for den biogeografiske region og i andre biogeografiske regioner, og | | | • | forholdet med ballastvand som vektor. | | | | |
6.4.4 Derefter bør der gennemføres artsspecifikke risikovurderinger for en række målarter, herunder reelt eller potentielt skadelige ikkeindfødte arter (inklusive kryptogene arter). Efterhånden som antallet af arter i vurderingen vokser, falder antallet af lavrisikoscenarier. Dette er begrundet, hvis artsvurderingerne er nøjagtige. Problemet opstår, når vurderingerne er konservative på grund af manglende data. Det må imidlertid erkendes, at jo færre arter der undersøges, jo større er usikkerheden ved forudsigelserne om den samlede risiko. Usikkerheden ved begrænsning af analyserne til et begrænset antal arter bør derfor tages i betragtning, når den overordnede risiko for invasion vurderes.
6.4.5 Det bør bemærkes, at der findes visse begrænsninger, når der anvendes en metode baseret på målarter. Selv om visse data og oplysninger til støtte for beslutningstagningen kan indhentes, er identifikationen af arter, der kan forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer, subjektiv, og der vil være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. For eksempel er det muligt, at arter, der identificeres som skadelige i nogle miljøer, ikke er skadelige i andre og omvendt.
6.4.6 Hvis der foretages artsspecifikke risikovurderinger, hvor donor- og modtagerhavne ligger i forskellige biogeografiske regioner, bør parterne identificere og undersøge eventuelle usikkerheder som følge af manglende data vedrørende tilstedeværelsen af potentielt skadelige arter i donorområdet.
6.4.7 Omfanget og retningen af målarternes naturlige spredning bør modelleres for de relevante vandområder. Det område, der er afgrænset af omfanget af forbundne områder med bestande af målarter, kan bestemme omfanget af et "Same Risk Area".
6.4.8 Følgende data er nødvendige for at foretage en artsspecifik risikovurdering af arter. Listen er ikke udtømmende:
| | . 1 | biogeografisk region for donor- og modtagerhavn, | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | tilstedeværelsen af alle ikke indfødte arter (inklusive kryptogene arter) og indfødte arter i donorhavnen(e), havneregion og biogeografisk region, som ikke findes i modtagerhavnen, for at give mulighed for at identificere målarterne, | | | . 3 | tilstedeværelsen af alle målarter i modtagerhavnen(e), havneregionen og den biogeografiske region, | | | . 4 | forskellen mellem målarter i donor- og modtagerhavnene, havneregionen og den biogeografiske region, | | | . 5 | information om livshistorie for målarter og fysiologiske tolerancer, navnlig saltholdighed og temperatur i de enkelte livsfaser, og | | | . 6 | den krævede habitattype for målarterne og adgangen til habitattypen i modtagerhavnen. | | | | |
6.4.9 Hvis en målart allerede er til stede i modtagerhavnen, kan det være fornuftigt at udelukke den pågældende art fra den samlede risikovurdering for den pågældende havn, medmindre arten er underlagt aktiv kontrol. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at selv når der foreligger meldinger om en ikkeindfødt eller kryptogen art fra donor- og modtagerhavnen, kan dens fortsatte indførelse til modtagerhavnen øge sandsynligheden for, at den kan etablere sig og/eller opnå invasive populationstætheder.
6.4.10 En risikovurdering kan antage forskellige former. Der kan udføres en simpel vurdering som skitseret i punkt 6.4.7 af, hvorvidt en målart er til stede i donorhavnen, men ikke i en modtagerhavn, og om den kan transporteres med ballastvandet. Men hvis det findes hensigtsmæssigt, kan sandsynligheden for, at målarten kan overleve hvert af de følgende stadier, vurderes, herunder:
| | . 1 | Optagelse – sandsynligheden for, at levedygtige stadier kommer ind i skibets ballastvandtanke i forbindelse med optagelse af ballastvand, | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Overførsel – sandsynligheden for overlevelse under rejsen, | | | . 3 | Udtømning – sandsynligheden for, at levedygtige stadier kommer ind modtagerhavnen gennem udtømning af ballastvand ved ankomsten, og | | | . 4 | Etablering af en population – sandsynligheden for, at arten etablerer en levedygtig population i modtagerhavnen. | | | | |
6.4.11 For at vurdere sandsynligheden for overførsel og overlevelse for skadelige arter, skal sandsynligheden for, at de enkelte arter overlever de forskellige stadier, der beskrives i 6.4.9, vurderes. Så vidt muligt kan målarternes forskellige livsstadier også vurderes under hensyntagen til sæsonvariationer i livsstadier i donorhavnen med sæsonvariationer i modtagerhavnen. Den samlede risikovurdering af udtømning af ubehandlet ballastvand fastlægges derfor gennem vurdering af alle målarter, der overlever alle disse stadier.
6.4.12 Når det vurderes, hvorvidt en art vil overleve i modtagerhavnen, skal de fysiologiske tolerancer i alle livsstadier tages i betragtning.
| | . 1 | De voksne eksemplarers evne til at overleve defineres af de fysiologiske grænser for både temperatur og saltholdighed, der falder inden for de intervaller, der kan iagttages i modtagerhavnen og det større vandområde. Som kontrol kan der sammenlignes med de indfødte og/eller indførte intervaller for arterne for at fastslå, om de forudsagte tolerancer (baseret på laboratorie- eller feltstudier) afspejler den faktiske fordeling. | | | --- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | For andre livsfaser bør de fysiologiske krav i de enkelte faser af livscyklussen sammenlignes med miljøforholdene i forplantningssæsonen/-sæsonerne, idet der tages højde for, at disse arter kan gennemføre deres livscyklus i forskellige habitater (f.eks. kystnære pelagiske larver af bundlevende hvirvelløse dyr, der lever i flodmundinger). Der bør indsamles data i relevant omfang. | | | . 3 | Der bør foretages sammenligninger af kendte fysiologiske tolerancer for andre forhold, hvis der foreligger relevante data. | | | | |
6.4.13 Med henblik på at vurdere, hvorvidt den artsspecifikke risikovurdering er tilstrækkelig præcis til at forudsige invasive arter, kan metoden anvendes til at vurdere sandsynligheden for invasion af en række eksisterende invasive arter i modtagerhavnen. Manglende evne til at komme med en præcis forudsigelse af eksisterende invasive arter kan tyde på, at modellen undervurderer risikoen.
6.5 Evaluering og beslutningstagning
6.5.1 Havnestaten, der indrømmer dispensationer, skal ved både evaluerings- og høringsprocessen, være særligt opmærksom på regel A-4.3, hvori det hedder, at alle dispensationer, der indrømmes i henhold til denne regel, ikke må forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer i tilstødende stater eller andre stater. Det hedder ligeledes i regel A-4.3, at stater, der kan blive påvirket negativt, bør høres, og parterne henvises til afsnit 8 om høring.
6.5.2 Det er vigtigt af hensyn til gennemsigtigheden og konsekvensen ved risikovurderingerne at definere et indledende kriterium til at skelne mellem scenarier med uacceptabelt høje risici og scenarier med acceptabelt lave risici, når udtømning af ballastvand, der ikke sker i overensstemmelse med regel B-3 og C-1, efter al sandsynlighed ikke vil forstyrre eller skade miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer i den indrømmende part og dennes nabostater samt andre stater. De specifikke kriterier afhænger af metoden, der anvendes til risikovurdering, samt analysens usikkerhed.
6.5.3 Ved miljøsammenlignende risikovurdering:
| | . 1 | Det kan være tegn på et højrisikoscenarie, hvis miljøforholdene i donorhavnene overlapper miljøforholdene i modtagerregionen. | | | --- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Det kan være tegn på et lavrisikoscenarie, hvis miljøforholdene i donorhavnene ikke overlapper miljøforholdene i modtagerregionen. | | | | |
6.5.4 Ved biogeografisk risikovurdering af arter:
| | . 1 | Det kan være tegn på høj risiko, hvis modtagerhavnen indeholder ikkeindfødte arter, hvis indfødte område omfatter den biogeografiske donorregion. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Det kan være tegn på høj risiko, hvis både donor- og modtagerhavnene indeholder ikkeindfødte arter, der stammer fra andre biogeografiske regioner. | | | . 3 | Det kan være tegn på moderat til høj risiko, hvis modtagerhavnens biogeografiske region i øjeblikket indeholder ikkeindfødte arter, hvis indfødte område omfatter den biogeografiske donorregion. | | | . 4 | Der kan være tale om en moderat til høj risiko, hvis den biogeografiske donorregion er en vigtig kilde til invasive arter i andre biogeografiske områder. | | | | |
6.5.5 Ved en artsspecifik risikovurdering kan en vurdering anses for højrisiko, hvis mindst én art identificeres, der opfylder alle de følgende betingelser:
| | • | vil sandsynligvis forårsage skade, | | | - | ----------------------------------------------------------------------- | | | • | til stede i donorhavnen eller den biogeografiske region, | | | • | vil sandsynligvis blive overført til modtagerhavnen via ballastvand, og | | | • | vil sandsynligvis overleve i modtagerhavnen. | | | | |
6.5.6 En risikovurdering af et "Same Risk Area" vil typisk bestå af en artsspecifik vurdering. I en artsspecifik risikovurdering af et "Same Risk Area" kan vurderingen betragtes som en lavrisikovurdering, hvis målarterne allerede er til stede i samtlige udvalgte havne eller områder, eller hvis der på baggrund af validerede modeller er en høj sandsynlighed for, at målarterne etablerer sig i hele det relevante "Same Risk Area" gennem naturlig spredning inden for det aftalte tidsrum.
6.5.7 Den samlede sandsynlighed for en vellykket invasion afhænger også til dels af antallet af organismer og den hyppighed, hvormed de indføres i hele dispensationsperioden. Det anbefales derfor, at risikovurderingen bør omfatte skøn over mindst følgende fire faktorer:
| | . 1 | den samlede mængde udtømt vand | | | --- | ------------------------------------------------------------- | | | . 2 | mængden af vand, der udtømmes ved en givet begivenhed (rejse) | | | . 3 | det samlede antal udtømninger | | | . 4 | fordelingen af udtømninger over tid. | | | | |
6.5.8 I alle tilfælde skal der tages hensyn til graden af usikkerhed ved evaluering af risikoens omfang. Høje usikkerhedsniveauer i de biogeografiske fordelinger af og/eller fysiologiske tolerancer for målarten kan i sig selv være tilstrækkelige til at klassificere risikoen som høj. Desuden bør de potentielle miljøvirkninger af målarten medregnes ved fastlæggelse af det acceptable risikoniveau. Manglen på eller usikkerheden ved informationer bør ikke betragtes som begrundelse for at indrømme en dispensation til regel B-3 eller C-1.
6.5.9 Når risikoniveauet og usikkerhedsgraden er vurderet, kan resultatet sammenlignes med de niveauer, som en part er villig til at acceptere for at kunne fastslå, hvorvidt der kan indrømmes en undtagelse.
6.5.10 Skibe på rejser eller ruter, der opfylder kravene i regel A-4.1, og som opfylder godkendelseskravene i risikovurderingen, kan indrømmes en dispensation.
6.5.11 Det anbefales at gennemføre en uafhængig ekspertvurdering af risikovurderingsmetoden samt af data og formodninger for at sikre, at der er foretaget en videnskabeligt holdbar analyse. Ekspertvurderingen bør foretages af en uafhængig tredjepart med ekspertise i biologiske vurderinger og risikovurderinger.
7 PROCEDURER FOR INDRØMMELSE AF DISPENSATIONER
7.1 Formålet med dette afsnit er at vejlede parter, myndigheder og skibe, der er i færd med at ansøge om, evaluere og/eller indrømme dispensationer i henhold til bestemmelserne i regel A-4. I bilaget identificeres også de oplysninger, der kræves som minimum ved ansøgning om en dispensation.
7.2 Parterne kan selv udføre risikovurderingen med henblik på at indrømme dispensationer eller kræve, at skibsejeren eller -rederen foretager risikovurderingen. Under alle omstændigheder er den part, der indrømmer dispensationen , ansvarlig for at evaluere risikovurderingen, kontrollere de benyttede data og oplysninger og sikre, at risikovurderingen gennemføres grundigt og objektivt i henhold til retningslinjerne. De(n) modtagende havnestat(er) bør afslå enhver ansøgning om dispensation, der ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, og skal angive årsagerne til afvisningen af ansøgningen.
7.3 Skibsejere og -redere, der ønsker at ansøge om en dispensation, bør kontakte de relevante parter for at vurdere de risikovurderingsprocedurer, der skal gennemgås, samt informationskravene ved disse procedurer.
7.4 Når en part har besluttet, at skibsejeren eller -rederen skal foretage risikovurderingen, bør den pågældende part fremlægge relevant information, herunder ansøgningskrav, den risikovurderingsmodel, der skal benyttes, alle målarter, der skal undersøges, datastandarder og andre påkrævede oplysninger. Skibsejeren eller -rederen bør følge disse retningslinjer og forelægge relevante oplysninger for den pågældende part.
7.5 Havnestaten sikrer, at dispensationer som krævet i regel A-4.1.3 kun tildeles skibe, der ikke blander ballastvand eller sedimenter ud over mellem de havne eller placeringer, der angives i dispensationen. Havnestaten bør kræve bevis for de specifikke foranstaltninger til sikring af, at denne regel overholdes på det tidspunkt, hvor dispensationen indrømmes, og i dispensationens løbetid. Manglende overholdelse i dispensationsperioden bør medføre øjeblikkelig suspendering eller annullering af dispensationen.
7.6 En undtagelse må ikke gælde mere end fem år fra udstedelsesdatoen. Godkendelsen kan indeholde sæsonbetingede og tidsspecifikke restriktioner samt andre restriktioner inden for gyldighedsperioden.
7.7 Resultatet af risikovurderingen bør angives som:
| | . 1 | Rejserne eller ruterne udgør en acceptabel risiko. Ansøgningen om dispensation imødekommes. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | . 2 | Rejserne eller ruterne kan udgøre en uacceptabel risiko. Der er behov for yderligere overvejelser. | | | . 3 | Rejserne eller ruterne udgør en uacceptabel risiko. Dispensationen fra kravene til ballastvandbehandling i regel B-1 eller C-1 i konventionen tildeles ikke. | | | | |
8 HØRING
8.1 I henhold til regel A-4.3 skal parterne høre enhver stat, som kan blive påvirket negativt af dispensationer, der måtte blive indrømmet. Dette bør omfatte nabostater og alle andre stater, der kan blive påvirket, herunder stater i samme biogeografiske region som modtagerhavnene. Staterne bør udveksle informationer og bestræbe sig på at løse alle identificerede problemer. De berørte stater skal have tid nok til at overveje de foreslåede undtagelser grundigt.
8.2 Berørte stater bør have oplysninger om: den anvendte risikovurderingsmetode, kvaliteten af de oplysninger, der benyttes i vurderingen, usikkerhed i modellen, input og/eller vurderinger inden for modellen, begrundelsen for den foreslåede dispensation og alle regler og bestemmelser for dispensationen.
8.3 Risikovurderingen bør dokumentere følgende aspekter:
| | • | Kriterier eller referencer for definition af målarter i risikometoden. | | | - | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | • | Opgørelser over indfødte, ikkeindfødte og kryptogene arter, som anvendes i den biogeografiske risikovurdering af arter. | | | • | Der anvendes acceptkriterier på de enkelte trin i analysen. Risikovurderingen skal indsættes i en relevant sammenhæng for at gøre det muligt at fastslå, hvorvidt risikoniveauet er acceptabelt eller ej. Den eneste gennemsigtige og kontrollerbare måde at gøre dette på er ved at sammenligne det faktiske risikoniveau med klare, foruddefinerede acceptkriterier i punkt 6.5.2 til 6.5.8. | | | | |
8.4 Desuden skal de kriterier eller videnskabelige metoder, der anvendes til at definere og afgrænse de biogeografiske regioner, fremlægges, hvis der anvendes en anden ordning end den, der anbefales i punkt 6.2.3.
8.5 Opfordringen til at fremsætte bemærkninger bør indeholde en af de to nedenstående muligheder for den berørte stats reaktion:
| | . 1 | Accepteret uden bemærkninger eller betingelser. | | | --- | ------------------------------------------------- | | | . 2 | Accepteret med bemærkninger og/eller betingelser. | | | | |
8.6 Fristen for bemærkninger fra de(n) berørte stat(er) bør anføres i opfordringen: Hvis der ikke modtages noget svar inden for tidsfristen, kan dette betragtes som »Accepteret uden bemærkninger eller betingelser«.
8.7 Hvis en berørt stat ikke accepterer indførelsen af dispensationer , bør de pågældende årsager anføres. Eventuelle betingelser eller begrænsninger, som en berørt stat anser for nødvendige for, at den kan støtte en dispensation, bør klart anføres.
9 FORMIDLING AF INFORMATION
9.1 De enkelte parter under konventionen, der har angivet, at de vil indrømme dispensationer, bør etablere et eller flere kontaktpunkter til modtagelse af ansøgninger. De relevante kontaktoplysninger fremsendes til FN's Søfartsorganisation. Hvis sådanne oplysninger ikke fremsendes af en part, anses IMO MEPC-kontaktpunktet for kontaktpunkt i forbindelse med disse retningslinjer.
9.2 FN's Søfartsorganisation bør rundsende listen over kontaktpunkter og regelmæssigt ajourføre denne liste.
9.3 Beslutninger fra havnestaten/-staterne for modtagerhavnen skal videreformidles til skibsejere eller redere, den/de berørte stat(er) og FN's Søfartsorganisation hurtigst mulig efter datoen, hvor dispensationen træder i kraft. I beslutningen bør grundlaget for indrømmelsen af dispensationen forklares, og der bør gøres opmærksom på eventuelle bemærkninger fra de berørte stater samt angives rejsen eller rejserne, for hvilke dispensationen indrømmes, herunder de anførte havne eller placeringer, dispensationens varighed og nærmere oplysninger om eventuelle betingelser for eller begrænsninger på dispensationen.
9.4 Dispensationer indrømmet i henhold til regel A-4 i konventionen træder i kraft, når de er meddelt FN's Søfartsorganisation, og når den relevante information er rundsendt til parterne.
9.5 Enhver dispensation, der indrømmes, skal ligeledes registreres i ballastvandjournalen i overensstemmelse med regel A-4.4.
9.6 Når der er indrømmet dispensationer for en bestemt rejse, skal alle ændringer af rejseplanen meddeles den part, der har indrømmet dispensationen, forud for rejsen eller forud for udtømningen af ballastvand.
10 REVISION AF RISIKOVURDERING OG OPHÆVELSE AF DISPENSATIONER
10.1 Det anbefales, at de oplysninger, der anvendes ved risikovurderinger, revideres regelmæssigt, idet data og formodninger, der anvendes i vurderingen, kan blive forældede.
10.2 Det anbefales at foretage en midtvejsrevision inden for 12 måneder, men under ingen omstændigheder senere end 36 måneder efter tildeling af en tilladelse. Havnestaten for en modtagerhavn kan kræve, at der foretages adskillige revisioner i løbet af den periode, dispensationen gælder, men der kan ikke kræves revisioner med en hyppighed på under et år.
10.3 Fornyelse af en dispensation efter de første 60 måneder må ikke ske uden en grundig gennemgang af risikovurderingen, høring af de berørte stater og anmeldelse af beslutningen til FN's Søfartsorganisation i henhold til regel A-4.2.
10.4 En dispensation, der tildeles i henhold til konventionens regel A-4, kan ophæves, når den faktiske risiko i forbindelse med en rejse er forøget betydeligt, siden risikovurderingen blev foretaget. Dette omfatter nødsituationer som udbrud, indtrængen, angreb eller spredning af populationer af skadelige vandorganismer og patogener (f.eks. skadelig algeopblomstring), som kan optages af ballastvandet (regel C-2 i konventionen).
10.5 Når en havnestat giver søfolk i områder, der hører under dens jurisdiktion, meddelelse om, hvor skibe ikke må optage ballastvand på grund af en nødsituation eller andre højrisikosituationer, ophæves alle dispensationer for skibe, der indtager ballastvand i et afgrænset område. Under sådanne omstændigheder bør skibsejere og -redere snarest muligt have meddelelse om beslutningen om at ophæve dispensationen.
10.6 Retningslinjer for supplerende foranstaltninger vedrørende behandling af ballastvand, herunder nødsituationer (G13), som er vedtaget ved MEPC-resolution 161(56), indeholder en vejledning i, hvordan hensigtsmæssige supplerende foranstaltninger hurtigt kan identificeres i tilfælde af nødsituationer i forbindelse med operationer, der vedrører ballastvand.
11 TEKNISK BISTAND, SAMARBEJDE OG REGIONALT SAMARBEJDE
11.1 I artikel 13 i konventionen hedder det, at parterne forpligter sig til enten direkte eller gennem FN's Søfartsorganisation og andre internationale instanser at yde støtte til parter, som anmoder om teknisk bistand, at parterne forpligter sig til at samarbejde, og at parterne skal bestræbe sig på at styrke det regionale samarbejde.
11.2 For så vidt angår disse retningslinjer for risikovurdering bør bistanden også omfatte levering af data og oplysninger, der er nødvendige for at foretage en risikovurdering, teknisk bistand vedrørende metoder til gennemførelse af risikovurderingen og acceptkriterier.
TILLÆG
ANVENDELSE PÅ HAVNESTATEN
Ansøgninger om dispensationer til havnestaten bør som minimum indeholde oplysninger om følgende punkter.
| 1 GENERELLE OPLYSNINGER | • | Tidsrummet, som ansøgningen dækker: fra måned og år til måned og år. | |
|---|---|---|---|
| • | Begrundelse for ansøgningen om en dispensation i henhold til regel A-4. | ||
| 2 SKIBSOPLYSNINGER | • | Skibets navn | |
|---|---|---|---|
| • | IMO-nummer | ||
| • | Hjemsted | ||
| • | Bruttotonnage | ||
| • | Ejer | ||
| • | ID | ||
| • | Behandlingsmetode for ballastvand, som skibet normalt benytter, herunder teknologi til ballastvandbehandling, hvis en sådan er installeret | ||
| • | En kopi af skibets plan for behandling af ballastvand bør medsendes | ||
| • | Myndighederne kan også kræve en historik for ballastvand- og sedimentbehandling for en bestemt periode | ||
| 3 RUTEOPLYSNINGER | • | Ruten, som ansøgningen vedrører, angivet som donorhavn(e) og modtagerhavn for udtømning af ballastvand | |
|---|---|---|---|
| • | Ved enkeltrejse: dato og klokkeslæt for afsejling og ankomst. | ||
| • | Ved flere rejser: rejsehyppighed, regelmæssighed og skønnet mængde ballastvand, der skal udtømmes i dispensationsperioden, skønnede tidspunkter og datoer for afsejlinger og ankomster | ||
| • | Alle rejser, som skibet planlægger at foretage til andre havne end de havne, der angives i undtagelsens varighed | ||
| • | Ved flere rejser angives det skønnede samlede antal rejser og mængden af ballastvand, der vil blive udtømt i dispensationsperioden | ||
***
Bilag 6
1 INDLEDNING
Generelt
1.1 Koden for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand (BWMS-kode) er fortrinsvis rettet imod Administrationer eller deres udpegede organer med henblik på at vurdere, om systemer til behandling af ballastvand opfylder standarden i regel D-2 i den Internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter, 2004, herefter benævnt Konventionen. Koden er desuden beregnet til at fungere som vejledning for producenter og skibsredere om den evalueringsprocedure, som udstyr skal gennemgå, og kravene til systemer til behandling af ballastvand. Koden skal anvendes på en objektiv, konsekvent og gennemsigtig måde, og anvendelsen heraf skal evalueres jævnligt af Organisationen.
1.2 Artikler og regler, hvortil der henvises i nærværende kode, er Konventionens artikler og regler.
1.3 Koden indeholder generelle krav vedrørende design, installation, ydeevne, prøvning, miljøacceptabilitet, tekniske procedurer for evaluering og procedurer for udstedelse af typegodkendelsescertifikater for systemer til behandling af ballastvand samt rapportering til Organisationen.
1.4 Koden er udarbejdet inden for en overordnet ramme med henblik på evaluering af systemers ydeevne, der omfatter evaluering af skibsbasseret test af prototypesystemer i henhold til bestemmelserne i regel D-4, godkendelse af systemer til behandling af ballastvand og tilhørende systemer, der fuldt ud opfylder Konventionens krav, og havnestaters prøvetagning til kontrol af konventionens udlederkrav i henhold til bestemmelserne i Konventionens artikel 9.
1.5 I henhold til godkendelseskravene i regel D-3 skal systemer til behandling af ballastvand, som bruges til at overholde denne Konvention, være godkendt af Administrationen i overensstemmelse med denne kode. Ud over godkendelse af systemer til behandling af ballastvand som fastsat i regel A-2 og B-3 er det i henhold til Konventionen påkrævet, at udtømning af ballastvand fra skibe løbende skal opfylde ydelsesstandarden i regel D-2. Målet med godkendelse af et system er at udelukke systemer til behandling af ballastvand, der ikke opfylder standarden i regel D-2 i Konventionen. Imidlertid sikrer godkendelse af systemet ikke, at et givet system vil fungere for alle skibe eller i alle situationer. For at opfylde Konventionens krav skal udtømningen opfylde standarden i regel D-2 i hele skibets levetid.
1.6 Systemet til behandling af ballastvand må ikke udgøre en fare for sundheden eller sikkerheden for skibet eller besætning og heller ikke medføre uacceptable skader på miljøet eller den offentlige sundhed.
1.7 Systemer til behandling af ballastvand skal opfylde standarden i regel D-2 og kravene i regel D-3 i Konventionen. Koden har til formål at evaluere sikkerheden samt den miljømæssige, praktiske og biologiske anvendelighed og effektivitet af de systemer, der er designet til at opfylde disse standarder og krav. Omkostningseffektiviteten af typegodkendt udstyr vil indgå i vurderingen af behovet for en revidering af denne kode.
1.8 For at opnå konsekvent anvendelse er det i henhold til godkendelsesproceduren påkrævet, at der udvikles og anvendes ensartede prøvningsmetoder, analyser af prøver og evaluering af resultater. Ændringer af denne kode skal offentliggøres af Generalsekretæren. Der skal tages fornødent hensyn til den praktiske anvendelighed af systemer til behandling af ballastvand.
Formål
1.9 Formålet med koden er at sikre konsekvent og relevant anvendelse af de standarder, der er beskrevet i Konventionen. Koden skal ajourføres i takt med ny viden og den teknologiske udvikling.
1.10 Koden har til formål at sikre en ensartet fortolkning af kravene i regel D-3 og at:
1. definere test- og ydeevnekrav for godkendelsen af systemer til behandling af ballastvand
2. opstille hensigtsmæssige parametre for design, konstruktion og drift, som er nødvendige for godkendelsen af systemer til behandling af ballastvand
3. vejlede Administrationer, udstyrsproducenter og skibsredere, når de skal afgøre, om udstyr er egnet til at opfylde Konventionens krav, og det behandlede vands miljøpåvirkning, og
4. sikre, at systemer til behandling af ballastvand, som er godkendt af Administrationer, er i stand til at overholde standarden i regel D-2 ved evalueringer på land og evalueringer om bord på skibet og ikke forårsager uacceptabel skade på skibet, besætning, miljøet eller folkesundheden.
Anvendelsesområde
1.11 Koden finder anvendelse til godkendelse af systemer til behandling af ballastvand i overensstemmelse med Konventionen.
1.12 Denne kode finder anvendelse på systemer til behandling af ballastvand, der er beregnet til installation på alle skibe, som skal opfylde kravene i regel D-2.
1.13 Systemer til behandling af ballastvand, der er godkendt i henhold til Retningslinjerne fra 2016 (G8), som blev vedtaget ved resolution MEPC. 279(70), anses for at være i overensstemmelse med BWMS-koden.
2 BAGGRUND
2.1 Kravene i Konventionen om godkendelse af systemer til behandling af ballastvand, der anvendes af skibe, er fastsat i regel D-3.
2.2 I regel D-2 bestemmes det, at skibe, der udfører behandling af ballastvand i overensstemmelse med ydelsesstandarden for ballastvand i Konventionen, skal udtømme:
1. mindre end 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter større end eller lig med 50 mikrometer i mindstemål;
2. mindre end 10 levedygtige organismer pr. milliliter mindre end 50 mikrometer i mindstemål og større end eller lig med 10 mikrometer i mindstemål, og
3. mindre end følgende koncentrationer af indikatormikrober som standard for menneskelig sundhed:
1. toksigene Vibrio cholerae (serotyper O1 og O139) er mindre end 1 cfu pr. 100 milliliter eller mindre end 1 cfu pr. 1 gram (vådvægt) dyreplanktoneksempel,
2. Escherichia coli med mindre end 250 cfu pr. 100 milliliter, og
3. intestinale enterokokker med mindre end 100 cfu pr. 100 milliliter.
3 DEFINITIONER
I denne kode gælder følgende definitioner:
3.1 Aktive stoffer betyder et stof eller en organisme, herunder en virus eller en svamp, der har en generel eller specifik virkning på eller imod skadelige vandorganismer og patogener.
3.2 Et system til behandling af ballastvand betyder ethvert system, der behandler ballastvand således, at det opfylder eller overstiger ydelsesstandarden for ballastvand i regel D-2. Systemerne til behandling af ballastvand omfatter udstyr til behandling af ballastvand, alt tilhørende kontroludstyr, rørsystemet som specificeret af producenten, kontrol- og overvågningsudstyr samt prøvetagningsfaciliteter. I denne kode gælder det, at systemer til behandling af ballastvand ikke omfatter skibets normale ballastvandvandanlæg inkl. rørføringer, ventiler, pumper osv., som ville være påkrævet, hvis systemet til behandling af ballastvand ikke var monteret.
3.3 Planen for behandling af ballastvand er det dokument, hvortil der henvises i regel B-1 i Konventionen, og som indeholder en beskrivelse af processer og procedurer til behandling af ballastvand om bord på de enkelte skibe.
3.4 Kontrol- og overvågningsudstyr er det udstyr, der er installeret med henblik på en effektiv drift og kontrol af systemerne til behandling af ballastvand og vurdering af dets effektive drift.
3.5 Konventionen - betyder den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter 2004.
3.6 Ikke godkendt testcyklus betyder en gyldig testcyklus, hvor systemet til behandling af ballastvands ydeevne resulterede i det behandlede vand, ikke anses for at være i overensstemmelse med standarden i regel D-2. En ikke godkendt testcyklus betyder, at de fortløbende testcyklusser afbrydes, og afprøvningen afsluttes.
3.7 Ugyldig testcyklus betyder en testcyklus, hvor kravene til en gyldig testcyklus ikke er opfyldt på grund af omstændigheder, der ligger uden for systemet til behandling af ballastvand. Når en testcyklus er ugyldig, tæller den ikke med som en af de krævede fortløbende testcyklusser, og afprøvningen kan fortsættes.
3.8 Landbasseret test er en test af systemet til behandling af ballastvand, der er foretaget på et laboratorium, en udstyrsfabrik eller et pilotanlæg, herunder en fortøjret prøvepram eller prøveskib, i henhold til del 2 og 3 i bilaget til denne kode, med henblik på at bekræfte, at systemet til behandling af ballastvand opfylder standarden, som beskrives i regel D-2 i Konventionen.
3.9 Vigtigste komponenter betyder de komponenter, der direkte påvirker systemets evne til at overholde ydelsesstandarden for ballastvand som beskrevet i regel D-2.
3.10 Repræsentative prøver betyder prøver, der afspejler de relative koncentrationer (kemikalier) og antallet og sammensætningen af populationer (organismer) i den relevante mængde. Prøverne skal udtages på en tidsintegreret måde og en prøvetagningsfacilitet skal være installeret under hensyntagen til Retningslinjerne, som Organisationen har udarbejdet.1)
3.11 Prøvetagningsfaciliteter henviser til midler til prøvetagning af behandlet eller ubehandlet ballastvand i henhold til denne kode og de af Organisationen udarbejdede retningslinjer om prøvetagning af ballastvand. 1)
3.12 Skibsbasseret test er en fuldstændig prøvning af et komplet system til behandling af ballastvand, der er foretaget om bord på et skib i henhold til del 2 i bilaget til denne kode, med henblik på at bekræfte, at systemet opfylder standarden i regel D-2 i Konventionen.
3.13 Vellykket testcyklus betyder en gyldig testcyklus, hvor systemet til behandling af ballastvand fungerer i henhold til specifikationerne, og det behandlede vand anses for at opfylde ydelsesstandarden for ballastvand som beskrevet i regel D-2.
3.14 Systemets designmæssige begrænsninger (SDL - System Design Limitations) for et system til behandling af ballastvand betyder parametre for vandkvalitet og drift, som fastsættes ude over de krævede prøvningsparametre med henblik på typegodkendelse, som er vigtige for driften, og for hver af disse parametre fastsættes der en nedre og/eller øvre værdi, for hvilken systemet til behandling af ballastvand er designet til at overholde ydelsesstandarden i regel D-2. SDL skal være specifikke for de processer, der anvendes af systemet til behandling af ballastvand, og bør ikke være begrænset til parametre, der ligeledes vurderes som led i typegodkendelsesprocessen. SDL skal identificeres af producenten og valideres under tilsyn af Administrationen under hensyntagen til vejledningen, som Organisationen har udarbejdet, og i overensstemmelse med denne kode.
3.15 Testcyklus henviser til en testgentagelse (der omfatter optagelse, behandling, opbevaring og udtømning) i henhold til et givet sæt af krav, der anvendes til at fastslå, at et system til behandling af ballastvand er i stand til at overholde standarderne.
3.16 Test betyder sættet af de krævede testgentagelser.
3.17 Behandlingskapacitet (TRC - Treatment Rated Capacity) betyder den maksimale kontinuerlige kapacitet udtrykt i kubikmeter i timen, hvortil systemet til behandling af ballastvand er typegodkendt. Behandlingskapaciteten er et udtryk for den mængde ballastvand, som systemet kan behandle pr. tidsenhed for at opfylde ydelsesstandarden i regel D-2 i Konventionen. Behandlingskapaciteten måles ved indløbet til systemet til behandling af ballastvand.
3.18 Gyldig testcyklus betyder en testcyklus, hvor alle de krævede testbetingelser og -opstillinger, inklusive udfordrende betingelser, testkontrol og overvågning (inklusive bestemmelser vedrørende rørføring samt mekaniske og elektriske bestemmelser) og testens analyseprocedurer blev overholdt af organisationen ansvarlig for udøvelsen af testen.
3.19 Levedygtige organismer betyder organismer, der har evnen at til succesfuldt at skabe nye individer med henblik på at reproducere arten.
4 TEKNISKE SPECIFIKATIONER
4.1 Dette afsnit indeholder de generelle tekniske krav, som systemer til behandling af ballastvand skal opfylde for at opnå typegodkendelse.
Generelle driftsprincipper
4.2 Et system til behandling af ballastvand skal være effektivt med hensyn til at overholde standarden i D-2 på korte rejser og lange rejser (dvs. korte og lange intervaller mellem behandling og udtømning) uanset temperaturen, medmindre systemet bevidst er udformet til brug i bestemte farvande.
4.3 Ballastvand, der udtømmes efter behandling, skal være sikkert for miljøet på korte rejser og lange rejser (dvs. korte og lange intervaller mellem behandling og udtømning), uanset temperaturen.
4.4 Udformningen af systemet til behandling af ballastvand skal tage højde for, at uanset den anvendte teknologi i systemet til behandling af ballastvand, kan levedygtige organismer, der fortsat findes efter behandlingen, reproducere sig i intervallet mellem behandling og udtømning.
Systemer til behandling af ballastvand
4.5 Systemet til behandling af ballastvand skal udformes og konstrueres:
1. til robust og egnet drift om bord på skibet
2. til den funktion, som det er beregnet til
3. med henblik på at afbøde enhver fare for personer om bord, når det er installeret. Udstyr, der kan udsende farlige dampe/væsker, skal have mindst to uafhængige detekteringsmetoder og nedlukning af systemet til behandling af ballastvand (dvs. et niveau for farlige dampe, der når de nedre eksplosionsgrænser (LEL), eller et niveau for giftige koncentrationer, der kan medføre alvorlige påvirkninger på menneskers sundhed), og
4. med materialer, der er kompatible med: de benyttede stoffer, udstyrets formål, driftsbetingelserne, som det vil blive udsat for, og miljøforholdene om bord.
4.6 Systemet til behandling af ballastvand må ikke indeholde eller anvende nogen farlige stoffer, medmindre der er truffet passende risikoreduktionsforanstaltninger med hensyn til opbevaring, anvendelse, installation og sikker håndtering, der er acceptable for Administrationen.
4.7 I tilfælde af svigt, som hindrer korrekt drift af et system til behandling af ballastvand, skal der aktiveres lyd- og visuelle alarmsignaler ved alle stationer, hvorfra ballastvands operationer kan styres.
4.8 Alle fungerende dele af et system til behandling af ballastvand, der eventuelt slides eller beskadiges, skal være let tilgængelige med henblik på vedligeholdelse. Den rutinemæssige vedligeholdelse af et system til behandling af ballastvand og fejlfindingsprocedurer skal være klart defineret af producenten i drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanualen. Al vedligeholdelse og alle reparationer skal registreres.
4.9 For at undgå uautoriseret håndtering af et system til behandling af ballastvand skal følgende krav være opfyldt:
1. Enhver adgang til et system til behandling af ballastvand, ud over de væsentlige krav i punkt 4.8, kræver, at man bryder et segl.
2. Hvis det er relevant, skal systemet til behandling af ballastvand være konstrueret således, at der altid aktiveres en visuel alarm, når systemet til behandling af ballastvand er i drift, i forbindelse med rengøring, kalibrering eller reparation, og disse aktiviteter skal registreres af kontrol- og overvågningsudstyret.
3. Systemet til behandling af ballastvand skal have de nødvendige tilslutninger til at sikre, at enhver bypass af systemet til behandling af ballastvand aktiverer en alarm, og bypass skal registreres af kontrol- og overvågningsudstyret.
4.10 Der skal være mulighed for kontrol – ved fornyelsessyn og efter producentens instruktioner – at systemer til behandling af ballastvands målekomponenter fungerer korrekt. Der skal forefindes et kalibreringscertifikat til certificering af datoen for seneste kalibreringskontrol om bord med henblik på inspektion. Det er kun producenten eller personer, der er bemyndiget af producenten, som må udføre nøjagtighedskontrol.
4.11 Systemet til behandling af ballastvand skal omfatte enkle og effektive midler til drift og kontrol. Det skal være forsynet med et kontrolsystem, der skal sikre den nødvendige vedligeholdelse med henblik på korrekt drift af udstyret til behandling af ballastvand gennem de nødvendige anordninger.
4.12 Systemet til behandling af ballastvand skal, hvis det skal monteres i et farligt område, overholde de relevante sikkerhedsbestemmelser for sådanne områder. Alt elektrisk udstyr, der er en del af systemet til behandling af ballastvand, skal være anbragt i et ufarligt område eller certificeret af Administrationen som værende sikkert til anvendelse i et farligt område. Bevægelige dele, der er monteret i farlige områder, skal være anbragt således, at statisk elektricitet undgås.
4.13 Systemet til behandling af ballastvand skal være udformet, så det ikke bringer besætningens sundhed og sikkerhed i fare, påvirker skibets systemer og lasten negativt eller forårsager negative miljøvirkninger. Systemet til behandling af ballastvand må ikke forårsage langtidsvirkninger for skibets og besætningens sikkerhed gennem korrosion i ballastsystemet eller andre områder.
4.14 Ved hjælp af matematiske modeller og/eller beregninger skal det påvises, at op- og nedskalering af systemet til behandling af ballastvand ikke vil påvirke funktionen og effektiviteten om bord på et skib af den type og størrelse, som udstyret vil blive certificeret til. I denne forbindelse tager udstyrsproducenten hensyn til de relevante retningslinjer, som Organisationen har udarbejdet.
4.15 Skaleringsoplysningerne skal give Administrationen mulighed for at kontrollere, at enhver skaleret model er mindst lige så robust som den landbasserede testmodel. Administrationen har ansvaret for at kontrollere, at den anvendte skalering egner sig til det operationelle design af systemet til behandling af ballastvand.
4.16 Enheden til prøvning om bord på skibet skal have en kapacitet, der giver mulighed for yderligere validering af den matematiske model og/eller beregningerne til skalering, som helst skal udvælges ved den øvre grænse af behandlingskapaciteten for systemet til behandling af ballastvand, medmindre Administrationen har godkendt andet.
Kontrol- og overvågningsudstyr
4.17 Administrationerne skal sikrer, at typegodkendte systemer til behandling af ballastvand har et egnet kontrol- og overvågningssystem, der automatisk overvåger og registrerer tilstrækkelige data for at kontrollere, at systemet fungerer korrekt. Kontrol- og overvågningsudstyret skal registrere den korrekte funktion eller svigt ved systemet til behandling af ballastvand. Når det er praktisk, bør SDL-parametrene overvåges og registreres af systemet til behandling af ballastvand for at sikre korrekt drift.
4.18 I systemet til behandling af ballastvand skal der indbygges kontroludstyr, som automatisk overvåger og tilpasser den nødvendige behandlingsdosis eller ¬-intensitet eller andre aspekter af systemet på skibet, der, selv om disse forhold ikke direkte påvirker behandlingen, alligevel er påkrævet for korrekt gennemførelse af den nødvendige behandling.
4.19 Udstyret skal kunne frembringe (f.eks. vise, udskrive eller eksportere) en rapport over de gældende egenkontrolsparametre i overensstemmelse med del 5 i bilaget til brug ved officielle inspektioner eller vedligeholdelse.
4.20 For at lette overholdelsen af regel B-2 skal kontrol- og overvågningsudstyret også være i stand til at gemme data i mindst 24 måneder. Hvis kontrol- og overvågningsudstyret udskiftes, skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at data, som er registreret inden udskiftningen af udstyret, fortsat er tilgængelige om bord i 24 måneder.
4.21 For systemer til behandling af ballastvand, der kan udsende farlige dampe, skal der monteres sikkerhedssystemer til gasdetektering (gas detection by redundant safty systems) i området med ballastvandanlæg, og der skal aktiveres lyd- og visuelle alarmsignaler i et lokalt område og ved en bemandet kontrolstation på systemet til behandling af ballastvand i tilfælde af lækage. Anordningen til detektering af gasser skal være udformet og afprøvet i overensstemmelse med IEC 60079-29-1 eller andre anerkendte standarder, som er accepteret af Administrationen. Overvågningsforanstaltninger for farlige gasser med uafhængig nedlukning skal forefindes på systemet til behandling af ballastvand.
4.22 Alle softwareændringer, der foretages på systemet efter prætest forud for prøvning, skal foretages i overensstemmelse med en procedure for forvaltning af ændringer, der sikrer sporbarhed.
5 TYPEGODKENDELSESPROCES
5.1 Kravene til typegodkendelse af systemer til behandling af ballastvand beskrives nedenfor.
5.2 Udstyrsproducenten skal fremsende oplysninger om design, konstruktion og funktion for systemet til behandling af ballastvand i overensstemmelse med del 1 i bilaget, inklusive oplysninger om vandkvaliteten og driftsparametrene, der er vigtige for systemets drift. Oplysningerne skal danne grundlag for Administrationens indledende evaluering af egnethed.
5.3 Efter Administrationens pretest skal systemet til behandling af ballastvand gennemgå afprøvning på land, om bord på skibet og andre prøvninger i overensstemmelse med procedurerne, der beskrives i del 2 og 3 i bilaget. Systemet til behandling af ballastvand, der prøves med henblik på typegodkendelse, skal være et færdigt og fuldstændigt produkt, der opfylder kravene i afsnit 4, og det skal være konstrueret af de samme materialer og i henhold til de samme procedurer, der vil blive anvendt til at konstruere produktionsenhederne.
5.4 Overholdelse af kravene og procedurerne, der skitseres i del 2 og 3 i bilaget, samt af alle andre krav i denne kode, medfører, at Administrationen udsteder et typegodkendelsescertifikat i overensstemmelse med afsnit 6.
5.5 Grænserne for ballastvandanlæggets ydeevne SDL, ud over de krævede prøvningsparametre for typegodkendelse, der identificeres i punkt 2.29 og 2.46 i bilaget, som fremlægges af producenten og valideres af Administrationen, skal dokumenteres på typegodkendelsescertifikatet. Disse begrænsninger af driftsforhold er ikke afgørende for, hvorvidt udstyret kan typegodkendes eller ej, men indeholder oplysninger om de betingelser, ud over prøvningsparametrene med henblik på typegodkendelse, hvorunder udstyret kan forventes at fungere korrekt.
5.6 Når et typegodkendt system til behandling af ballastvand er installeret om bord, skal der foretages en installationsundersøgelse i henhold til afsnit 8.
5.7 Dokumentationen, der er fremlagt til godkendelse, skal mindst omfatte følgende:
1. en beskrivelse og diagramtegninger af systemet til behandling af ballastvand,
2. drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanualen,
3. fareidentifikation,
4. virkninger på miljøet og folkesundheden, og
5. SDL.
6 GODKENDELSES- OG ATTESTERINGSPROCEDURER
6.1 Et system til behandling af ballastvand, som i alle henseender opfylder kravene i disse retningslinjer, kan godkendes af Administrationen til montering om bord på skibe. Godkendelsen sker i form af et typegodkendelsescertifikat for systemer til behandling af ballastvand, hvori man specificerer de centrale dele af systemet til behandling af ballastvand og en valideret SDL. Sådanne certifikater udstedes i overensstemmelse med del 7 i bilaget i det format, der vises i tillægget.
6.2 Et system til behandling af ballastvand, der i alle henseender opfylder kravene i denne kode, bortset fra at det ikke er blevet prøvet ved alle de temperaturforhold og saltindhold, der beskrives i del 2 i bilaget, godkendes kun af Administrationen, hvis de tilsvarende begrænsninger af driftsforholdene fremgår klart af det udstedte typegodkendelsescertifikat med beskrivelsen "Begrænsning af driftsforholdene". Grænseværdierne findes i SDL.
6.3 Et typegodkendelsescertifikat for et system til behandling af ballastvand skal udstedes for den specifikke anvendelse, som systemet er godkendt til, f.eks. i relation til specifik ballastvandkapacitet, gennemstrømningshastigheder, saltindhold eller temperaturforhold eller andre begrænsende forhold eller omstændigheder, alt efter hvad der er relevant.
6.4 Et typegodkendelsescertifikat for et system til behandling af ballastvand skal udstedes af Administrationen på grundlag af en tilfredsstillende opfyldelse af alle prøvningskravene beskrevet i del 2, 3 og 4 i bilaget.
6.5 SDL skal specificeres på typegodkendelsescertifikatet i en tabel, der angiver de enkelte parametre for vandkvalitet og drift sammen med de validerede nedre og/eller øvre parameterværdier, for hvilke systemet til behandling af ballastvand er beregnet til at overholde ydelsesstandardarden for ballastvand som beskrevet i regel D-2.
6.6 En Administration kan udstede et typegodkendelsescertifikat for et system til behandling af ballastvand på grundlag af separat prøvning eller prøvning, der allerede er foretaget under en anden Administrations tilsyn. I tilfælde, hvor en Administrations godkendelse af et system til behandling af ballastvand til installation på et skib, der opererer under dens myndighed, skal gives på grundlag af prøvning, der udføres af en anden Administration, kan godkendelsen gives i form af udstedelse af det internationale certifikat for behandling af ballastvand.
6.7 Et typegodkendelsescertifikat må kun udstedes til et system til behandling af ballastvand, hvor hvilket Administrationen har konstateret, at der anvendes et aktivt stof, efter at det er godkendt af Organisationen i overensstemmelse med regel D-3.2. Administrationen skal desuden sikre, at eventuelle anbefalinger, der ledsager Organisationens godkendelse, tages i betragtning forud for udstedelsen af typegodkendelsescertifikatet.
6.8 Typegodkendelsescertifikatet skal udstedes under hensyntagen til vejledningen, som Organisationen har udarbejdet.2)
6.9 Et godkendt system til behandling af ballastvand kan være typegodkendt af andre Administrationer til anvendelse på deres skibe. Hvis et system til behandling af ballastvand, der er godkendt i et land, ikke bliver typegodkendt i et andet land, skal de pågældende to lande konsultere hinanden med henblik på at indgå en gensidigt acceptabel aftale.
6.10 En Administration, der godkender et system til behandling af ballastvand, skal straks indsende en typegodkendelsesrapport til Organisationen i overensstemmelse med del 6 i bilaget. Efter modtagelsen af en typegodkendelsesrapport skal Organisationen straks offentliggøre den og stille den til rådighed for medlemsstaterne på en hensigtsmæssig måde.
6.11 Når der er tale om en typegodkendelse, der udelukkende er baseret på prøvning, der allerede er udført under tilsyn af en anden Administration, skal typegodkendelsesrapporten udarbejdes og arkiveres, og Organisationen skal have meddelelse om godkendelsen.
6.12 Når der er tale om et system til behandling af ballastvand, som tidligere er blevet typegodkendt af en Administration under hensyntagen til de reviderede Retningslinjer (G8), som blev vedtaget ved resolution MEPC. 174(58), skal producenten, når denne søger om en ny typegodkendelse under denne kode, kun indsende de supplerende prøvningsrapporter og dokumentationen som fastsat i denne kode til Administrationen.
7 INSTALLATIONKRAV EFTER TYPEGODKENDELSE
7.1 Systemet til behandling af ballastvand skal have faciliteter til udtagning af prøver af ballastvand, der er installeret under hensyntagen til Retningslinjerne, som Organisationen har udarbejdet,3) opstilles således, at der kan indsamles repræsentative prøver af skibets udtømning af ballastvand.
7.2 Der installeres passende bypass til beskyttelse af skibets og personalets sikkerhed, som skal anvendes i en nødsituation, og disse skal være tilsluttet systemet til behandling af ballastvand, så enhver bypass af systemet til behandling af ballastvand udløser en alarm. Bypass-hændelsen skal registreres af kontrol- og overvågningsudstyret samt i ballastvandprotokollen.
7.3 Kravet i punkt 7.2 finder ikke anvendelse på intern overførsel af ballastvand på skibet (f.eks. operationer til modvirkning af krængning). For systemer til behandling af ballastvand, der overfører vand internt, som kan påvirke skibets overholdelse af standarden i regel D-2 (dvs. cirkulation eller behandling i tanken), skal registreringen i punkt 7.2 identificere sådanne interne overførselsoperationer.
8 INSTALLATIONSUNDERSØGELSE OG IBRUGTAGNINGSPROCEDURER EFTER TYPEGODKENDELSE
8.1 De supplerende oplysninger, der omhandles i nedenstående punkter, har til formål at lette operationer på og inspektioner af skibe samt bistå skibe og Administrationer med at forberede sig på procedurerne i Undersøgelsesretningslinjerne vedrørende Den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter under det harmoniserede system for undersøgelse og certificering,4) som Organisationen har udformet, hvori man beskriver undersøgelsen af planer og design og de forskellige undersøgelser, der kræves i henhold til regel E-1.
8.2 Myndigheden, der udsteder det internationale certifikat for behandling af ballastvand, skal verificere, at følgende dokumentation forefindes om bord i et egnet format:
1. til information en kopi af typegodkendelsescertifikatet for systemet til behandling af ballastvand,
2. drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanualen for systemet til behandling af ballastvand,
3. skibets plan for behandling af ballastvand,
4. installationsspecifikationer, f.eks. installationstegning, diagrammer samt rørføringer og instrumentering osv., og
5. procedurer til ibrugtagning af installation.
8.3 Forud for udstedelsen af det internationale certifikat for behandling af ballastvand efter installation af et system til behandling af ballastvand skal Administrationen kontrollere, at:
1. installationen af systemet til behandling af ballastvand er udført i overensstemmelse med den tekniske installationsspecifikation i punkt 8.2.4,
2. systemet til behandling af ballastvand er i overensstemmelse med det relevante typegodkendelsescertifikat for systemet til behandling af ballastvand,
3. installationen af det samlede system til behandling af ballastvand er udført i overensstemmelse med producentens udstyrsspecifikation,
4. ethvert operationelt ind- og udløb er positioneret som angivet på tegningen af pumpe- og rørsystemet,
5. udførelsen af installationen er tilfredsstillende, og især at enhver indtrængen gennem skot eller ballastsystemets rørsystem er i overensstemmelse med de relevante godkendte standarder, og
6. procedurerne for ibrugtagning af installationen er gennemført.
BILAG
DEL 1 - SPECIFIKATIONER FOR PRÆTEST - EVALUERING AF SYSTEMDOKUMENTATION FØR PRØVNING
1.1 Der udarbejdes relevant dokumentation, som skal fremlægges for Administrationen og deles med prøvningsorganisationen som led i godkendelsesprocessen i god tid inden den påtænkte godkendelsesprøvning af et system til behandling af ballastvand. Godkendelse af den fremlagte dokumentation er en forudsætning for at kunne foretage uafhængig godkendelsesprøvning.
1.2 Producenten/udvikleren fremlægger dokumentet med to primære formål for øje: evaluering af, hvorvidt systemet til behandling af ballastvand er parat til at gennemgå godkendelsesprøvning og evaluering af producentens foreslåede SDL- og valideringsprocedurer.
Dokumentation
1.3 Dokumentationen, der skal fremlægges som led i parathedsevalueringen, skal som minimum omfatte følgende:
1. en teknisk specifikation for Ballastvandanlægget, der som minimum omfatter:
1. en beskrivelse af ballastvandanlægget, de behandlingsprocesser, der benyttes, samt oplysninger om eventuelle krævede tilladelser,
2. tilstrækkelig information inklusive beskrivelser og diagramtegninger af pumpe- og rørsystemer, elektriske/elektroniske ledninger, overvågningssystem, affaldsstrømme og prøvetagningspunkter. Disse oplysninger skal muliggøre fejlfinding.
3. nærmere oplysninger om vigtige komponenter og anvendte materialer (inklusive certifikater, når dette er påkrævet),
4. en udstyrsliste, der viser alle komponenter, der skal prøves, inklusive specifikationer, materialer og serienumre,
5. en installationsspecifikation i henhold til producentens monteringskriterier med krav til placering og montering af komponenter, procedurer til opretholdelse af skel mellem sikre og farlige områder og arrangement for udtag til prøvetagning,
6. oplysninger om de karakteristika og de forhold, som installationen foretages under, samt anvendelse på de skibe (størrelse, type og drift), hvortil ballastvandanlægget er beregnet. Disse oplysninger kan udgøre forbindelsen mellem selve ballastvandanlægget og skibets plan til behandling af ballastvand, og
7. en beskrivelse af systemets affaldsprodukter (f.eks. filtreret materiale, centrifugalkoncentrat, affald eller kemikalierester), herunder en beskrivelse af de aktiviteter, der er planlagt til korrekt behandling og bortskaffelse af sådanne affaldsprodukter,
2. drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanualen, der som minimum indeholder
1. vejledning i korrekt drift af systemet til behandling af ballastvand, inklusive procedurer for udtømning af ubehandlet vand i tilfælde af fejlfunktion på udstyret til behandling af ballastvand,
2. vejledning i den korrekte opstilling af systemet til behandling af ballastvand,
3. vedligeholdelse og sikkerhedsinstrukser samt behovet for at føre protokol,
4. fejlfindingsprocedurer,
5. de nødvendige nødprocedurer til sikring af skibet,
6. alle supplerede oplysninger, som anses for nødvendige for en sikker og effektiv drift af systemet til behandling af ballastvand, f.eks. dokumentation, der er indsendt med henblik på godkendelse i henhold til Godkendelsesprocedure for systemer til behandling af ballastvand, der benytter aktive stoffer (G9) (resolution MEPC. 169(57)); og
7. kalibreringsprocedurer,
3. information om enhver fareidentifikation, der er udført for at identificere potentielle farer og definere hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger, hvis systemet til behandling af ballastvand eller opbevaringstankene til proceskemikalier kan udsende farlige dampe eller væsker,
4. information vedrørende indvirkninger på miljø og folkesundhed, herunder:
1. identificering af eventuelle farer for miljøet på grundlag af de miljøundersøgelser, det har været nødvendigt at foretage for at sikre, at der ikke kan forventes skadelige påvirkninger,
2. ved systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktiver stoffer eller præparater, der indeholder et eller flere aktive stoffer, doseringen af alle anvendte aktive stoffer og de maksimale tilladte koncentrationer ved udtømningen,
3. ved systemer til behandling af ballastvand, der ikke anvender aktive stoffer eller præparater, men som med rimelighed kan forventes at forårsage ændringer af den kemiske sammensætning af det behandlede vand, således at der kan opstå negative virkninger for det modtagende vand ved udtømning, skal dokumentationen indeholde resultater af toksicitetsprøvninger af det behandlede vand som beskrevet i punkt 2.19 i dette bilag, og
4. tilstrækkelige oplysninger til at hjælpe prøvningsorganisationen med at identificere eventuelle sundheds-, miljøsikkerhedsproblemer, usædvanlige driftskrav (i forbindelse med arbejde eller materiale) og eventuelle spørgsmål om bortskaffelse af behandlingsbiprodukter eller affald,
5. information vedrørende SDL, herunder:
1. identificering af alle kendte parametre, som designet af systemet til behandling af ballastvand er følsomt over for,
2. for hver parameter angiver producenten en nedre og/eller øvre værdi, ved hvilken systemet til behandling af ballastvand er i stand til at overholde ydelsesstandarden i regel D-2, og
3. den foreslåede metode til validering af de enkelte SDL's angives sammen med oplysninger om metodens kilde, egnethed og pålidelighed,
6. et dokument vedrørende håndtering af softwareændringer og revisionskontrol, der omfatter alle softwareændringer, der er foretaget af systemet efter evalueringen forud for prøvning. Disse skal udføres i henhold til en forvaltningsprocedure for ændringer, der sikrer sporbarhed. Derfor skal producenten fremlægge en procedure, der beskriver, hvordan ændringerne skal håndteres, og hvordan revisionskontrollen opretholdes. Ved en ændringsanmodning skal følgende typer af oplysninger som minimum udarbejdes og registreres:
1. årsagen til ændringen,
2. specifikation af den foreslåede ændring,
3. godkendelsen af ændringen, og
4. prøvningsresultatet,
7. en funktionsbeskrivelse, der omfatter beskrivende tekst med supplerende tegninger, diagrammer og figurer, der dækker:
1. systemkonfiguration og -opstilling,
2. anvendelsesområdet for leveringen,
3. systemfunktionalitet, der omfatter kontrol, overvågning, alarm- og sikkerhedsfunktioner,
4. selvdiagnosticerings- og alarmfunktioner, og
5. sikre tilstande for hver af de anvendte funktioner.
1.4 Dokumentationen kan omfatte specifikke oplysninger, der er relevante for prøvningsopstillingen (test set-up), som skal anvendes ved landbasserede test i henhold til denne kode. Oplysningerne skal omfatte den prøvetagning, der måtte være nødvendig for at sikre korrekt drift, og andre relevante oplysninger, der er nødvendige for sikre korrekt evaluering af effektiviteten og virkningerne af udstyret. Den fremlagte information skal også omfatte og adressere om der er en generel overensstemmelse med de gældende miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandarder under typegodkendelsesproceduren.
Parathedsevaluering
1.5 Under parathedsevalueringen skal Administrationen sikre, at de enkelte tekniske specifikationer i afsnit 4 i denne kode, ud over dem, der skal vurderes ved senere prøvning, er overholdt.
1.6 I parathedsevalueringen skal der foretages en undersøgelse af systemets design og konstruktion for at afgøre, om der er grundlæggende problemer, som kan begrænse systemets evne til at behandle ballastvand som foreslået af producenten, og om systemet fungerer sikkert om bord.
1.7 Myndighederne skal sikre, at der er foretaget tilstrækkelige risikovurderinger, herunder gennemførelse af forebyggende foranstaltninger, vedrørende sikker drift af systemer til behandling af ballastvand.
1.8 Som et første skridt skal producenten fremlægge oplysninger vedrørende kravene og procedurer for installation, kalibrering og drift (inklusive vedligeholdelseskrav) af systemet til behandling af ballastvand under en prøvning. Denne evaluering skal hjælpe prøvningsorganisationen med at identificere eventuelle sundheds-, miljøsikkerhedsproblemer, usædvanlige driftskrav (i forbindelse med arbejde eller materiale) og eventuelle spørgsmål om bortskaffelse af behandlingsbiprodukter eller affald.
1.9 Prøvningsfaciliteten skal have en procedure til håndtering af afvigelser, der opstår forud for prøvningen, og en evalueringsproces, der omfatter en vurderings- og valideringsproces, der kan tage højde for eventuelle uforudsete afvigelser, der måtte opstå under prøvningen. Afvigelser fra prøvningsproceduren skal indberettes fuldt ud.
1.10 Under parathedsevalueringen skal de vigtigste komponenter i systemet til behandling af ballastvand identificeres. Som de vigtigste komponenter betragtes de komponenter, der direkte påvirker systemets evne til at overholde ydelsesstandarden for ballastvand som beskrevet i regel D-2. Opgraderinger eller ændringer af vigtige komponenter må ikke ske under prøvningen med henblik på typegodkendelse. En ændring af en vigtig komponent kræver en fornyet indsendelse af prøvningsforslaget og omfatter en ny evaluering og gentagelse af prøvninger i land og om bord på skibet.
1.11 Administrationen kan give tilladelse til udskiftning af ikke-vigtige komponenter med en tilsvarende specifikation (uafhængigt godkendt i henhold til en anerkendt og tilsvarende driftsstandard) under typegodkendelsen. Udskiftning af ikke-vigtige komponenter under prøvningen skal indberettes.
1.12 Opgraderinger af systemet til behandling af ballastvand, der vedrører sikker drift af systemet, kan tillades under og efter typegodkendelsen og skal indberettes. Hvis sådanne sikkerhedsopgraderinger direkte påvirker systemets evne til at overholde standarden i regel D-2, skal de behandles som en udskiftning af en vigtig komponent, jf. punkt 1.10 ovenfor.
1.13 Ved evalueringen skal man identificere forbrugskomponenter i systemet til behandling af ballastvand. Myndigheden kan give tilladelse til udskiftning af forbrugskomponenter med tilsvarende komponenter under prøvningen med henblik på typegodkendelse, og alle udskiftninger skal indberettes.
Evaluering af SDL
1.14 SDL-evalueringen foretages af Administrationen. Den skal vurdere, hvorvidt grundlaget for producentens påstand om, at SDL omfatter alle kendte vandkvalitets- og driftsparametre, som designet af systemet til behandling af ballastvand er følsomt over for, og som har betydning for dets evne til at overholde ydelsesstandarden, der beskrives i regel D-2.
1.15 Myndigheden skal ligeledes vurdere egnetheden og pålideligheden af metoderne, der foreslås til validering af anførte nedre og/eller øvre værdier for hver enkelt SDL. Disse metoder kan omfatte prøvning, der skal foretages under prøvning i land, om bord på skibet eller på prøvestand, og/eller brug af hensigtsmæssige eksisterende data og/eller modeller.
DEL 2 – PRØVNINGS- OG YDELSESSPECIFIKATIONER FOR GODKENDELSE AF SYSTEMER TIL BEHANDLING AF BALLASTVAND
2.1 Myndigheden træffer afgørelse om sekvenserne af de land- og skibsbasserede test. Systemet til behandling af ballastvand, der benyttes til prøvningen, skal verificeres af Administrationen som værende det samme som systemet til behandling af ballastvand, der beskrives under del 1 i bilaget med vigtige komponenter som beskrevet i dokumentationen, der er indsendt i overensstemmelse med punkt 1.3.1.3 og 1.3.1.4 i dette bilag.
Kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer
2.2 Prøvningsfaciliteten skal påvise sin kompetence til at foretage gyldige typegodkendelsesprøvninger på to måder:
1. ved at have gennemført et stringent kvalitetskontrol/ kvalitetsvurderingsprogram, der er godkendt, certificeret og revideret af et uafhængigt akkrediteringsorgan, eller som godkendes af Administrationen, og
2. ved at demonstrere sin evne til at gennemføre gyldige prøvningscyklusser med passende udfordrende vand, prøveudtagning, prøveanalyse og metodedetektionsgrænser.
Administrationen eller dennes befuldmægtigede har ansvaret for at vurdere, om prøvningsfaciliteten kan accepteres.
2.3 Prøvningsfacilitetens kvalitetskontrol-/kvalitetssikringsprogram skal bestå af:
1. en kvalitetsstyringsplan, der omfatter forvaltningsstrukturen for kvalitetskontrol og prøvningsorganisationernes politikker (herunder underleverandører og uafhængige laboratorier),
2. en projektplan for kvalitetssikring, hvori man definerer de metoder, procedurer og kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprotokoller, som prøvningsfaciliteten skal anvende ved prøvning af systemer til behandling af ballastvand i almindelighed. Den definerer medlemmerne af prøvningsholdet, og den indeholder alle relevante standarddriftsprocedurer, typisk som tillæg, og
3. en prøvningskvalitetssikringsplan, der indeholder specifikke oplysninger om gennemførelsen af en prøve af et givet system til behandling af ballastvand på et givet sted og tidspunkt. Prøvningskvalitetssikringsplanen indeholder detaljerede planer for ibrugtagning af systemet til behandling af ballastvand, prøvningsplanen, afvikling og indberetning af resultaterne. I prøvningskvalitetssikringsplanen identificeres alle organisationer, der er involveret i prøvningen, og omfatter dokumentation og påstande om ydeevne fra producenten af systemet til behandling af ballastvand. Prøvningskvalitetssikringsplanen identificerer også de data, der skal registreres, drifts- og challenge-parametre, der definerer en gyldig prøvningscyklus, dataanalyser, der skal medtages i verifikationsrapporten og en plan for prøvningen. Passende statistiske fordelinger skal overvejes og bruges til dataanalysen.
2.4 Prøvningsfaciliteten, der udfører prøvningen af systemet til behandling af ballastvand, skal være uafhængig. Det må ikke være ejet af eller tilknyttet producenten eller sælgeren af nogen systemer til behandling af ballastvand eller producenten eller leverandøren af de vigtige komponenter i dette udstyr.
Undgåelse af skævheder (bias) ved prøvetagningen
2.5 Prøvningsprotokollen skal sikre, at dødeligheden for organismerne minimeres, f.eks. ved at benytte egnede ventiler og gennemstrømningshastigheder til gennemstrømningsstyring på prøvningsfaciliteten, nedsænkning af net ved prøveudtagningen, brug af passende prøvetagningsvarigheder og håndteringstider samt passende koncentreringsmetoder. Alle metoder til undgåelse af skævheder ved prøvetagningen skal valideres og godkendes af Administrationen.
Skibsbasseret test - prøvetagning ombord på skibet
2.6 En prøvningscyklus om bord skal omfatte:
1. optagelse af skibets ballastvand,
2. behandling af ballastvandet i systemet til behandling af ballastvand i overensstemmelse med punkt 2.8.4 i dette bilag,
3. opbevaring af ballastvand på skibet under en rejse, og
4. udtømning af ballastvand fra skibet.
2.7 Prøvning om bord på skibet af systemer til behandling af ballastvand foretages af prøvningsfaciliteten uafhængigt af producenten af systemet til behandling af ballastvand, mens systemet betjenes og vedligeholdes af skibets besætning i henhold til drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanualen.
Succeskriterier for prøvning om bord på skibet
2.8 Evalueringen af ydelsen af det/de installerede system(er) til behandling af ballastvand på et eller flere skibe skal omfatte følgende oplysninger og resultater til Administrationens tilfredshed:
1. prøvningsplanen inden prøvning,
2. dokumentation for, at et "in-line" anlæg har tilstrækkelig kapacitet til at afspejle gennemstrømningshastigheden for ballastvandpumpen til behandlingskapaciteten (TRC) for systemet til behandling af ballastvand,
3. dokumentation for, at et "in-tank" anlæg har tilstrækkelig kapacitet til at afspejle den mængde ballastvand, der efter hensigten skal behandles inden for et givet tidsrum,
4. mængden af prøvet ballastvand i prøvningscyklussen om bord skal være i overensstemmelse med skibets normale ballastbehandling, og systemet skal fungere ved den nominelle kapacitet for behandling, hvortil det er beregnet med henblik på godkendelse,
5. dokumentation for, at udtømningen af hver at de gyldige prøvningscyklusser var i overensstemmelse med regel D-2. For at en prøvning er gyldig, skal optagelsesvandet til det ballastvand, der skal behandles, indeholde en tæthed af levedygtige organismer, der er 10 gange højere end de maksimale tilladte værdier i regel D-2.1,
6. prøvningsforhold og analyserede mængder:
1. til optælling af levedygtige organismer, der er større end eller 50 mikrometer eller herover i mindstemål:
1. Det tilledte vand skal opsamles i hele optagningens varighed som en tidsintegreret prøve. Prøven udtages som en enkelt, kontinuerlig prøve eller en samling af på hinanden følgende prøver, f.eks. indsamlet med bestemte intervaller ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Det samlede prøvevolumen skal være mindst 1 m3. Hvis en mindre mængde valideres til at sikre et repræsentativt udsnit af organismer, må denne anvendes.
2. Det behandlede udtømte vand skal indsamles som en tidsintegreret prøve gennem hele varigheden af udtømningen fra tanken(e). Prøven kan udtages som en enkelt, kontinuerlig prøve eller en samling af fortløbende prøver, f.eks. indsamlet ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Det samlede prøvevolumen skal være mindst 3 m3.
3. Hvis prøverne koncentreres med henblik på tælling, skal prøverne koncentreres ved anvendelse af en sigte, der ikke har større huller end 50 mikrometer i diagonalmål. Kun organismer, der er større end 50 mikrometer i mindstemål tælles, og
4. hele prøvens mængde analyseres, medmindre det samlede antal organismer er højt, f.eks. 100. I så fald kan den gennemsnitlige tæthed ekstrapoleres på grundlag af en velblandet delprøve ved hjælp af en valideret metode.
2. til optælling af levedygtige organismer, der er større end eller lig med 10 mikrometer og mindre end 50 mikrometer i mindstemål:
1. skal det tilledte vand opsamles i hele optagningens varighed som en tidsintegreret prøve. Prøven udtages som en enkelt kontinuerlig prøve eller en samling af på hinanden følgende prøver, f.eks. indsamlet med bestemte intervaller ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Der udtages en prøve på mindst 10 liter, og en brøkdel kan udtages som en delprøve og transporteres til laboratoriet på betingelse af, at den er repræsentativ for prøven og som minimum udgør 1 liter. Mindst tre delprøver à 1 milliliter skal undersøges fuldt ud med henblik på tælling af organismer.
2. Det behandlede udtømte vand skal indsamles som en tidsintegreret prøve gennem hele varigheden af udtømningen fra tanken(e). Prøven kan udtages som en enkelt kontinuerlig prøve eller en samling af fortløbende prøver, f.eks. indsamlet ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Der udtages en prøve på mindst 10 liter, og en brøkdel kan udtages som en delprøve og transporteres til laboratoriet på betingelse af, at den er repræsentativ for prøven og som minimum udgør 1 liter. Mindst seks delprøver à 1 milliliter skal undersøges fuldt ud med henblik på tælling af organismer.
3. Prøven må ikke koncentreres med henblik på analyse, medmindre proceduren er valideret. Kun organismer, der er større end 10 mikrometer og mindre end 50 mikrometer i mindstemål skal tælles, og
4. hele prøvens mængde analyseres, medmindre det samlede antal organismer er højt, f.eks. 100. I så fald kan den gennemsnitlige tæthed ekstrapoleres på grundlag af en velblandet delprøve ved hjælp af en valideret metode,
3. til evaluering af bakterier:
1. for så vidt angår prøverne af det tilledte og det udtømte vand skal prøven på mindst 10 liter, jf. punkt 2.8.6.2.1 og 2.8.6.2.2, eller en anden prøve på mindst 10 liter, der er indsamlet på tilsvarende vis, anvendes, og en delprøve på mindst 1 liter kan overføres til en steril beholder med henblik på analyse,
2. mindst tre delprøver af passende størrelse, der udtages af den ovenfor beskrevne delprøve på 1 liter, analyseres for kolonidannende enheder af bakterier som opført i regel D-2, og
3. kravene vedrørende de toksigene prøver skal overholdes i et godkendt laboratorium. Hvis der ikke er adgang til et godkendt laboratorium, kan analysemetoden valideres og godkendes af Administrationen.
7. Prøvningscyklusserne, herunder ugyldige prøvningscyklusser, skal have en forsøgsperiode på mindst seks måneder.
8. Der udføres tre fortløbende prøvningscyklusser i henhold til regel D-2. Enhver ugyldig prøvningscyklus påvirker ikke den fortløbende sekvens.
9. Den seks måneders periode for prøvning om bord på skibet starter og slutter med gennemførelsen af en vellykket prøvningscyklus eller en ugyldig prøvningscyklus, der overholder D-2-standarden. De tre fortløbende og gyldige prøvningscyklusser, der kræves i punkt 2.8.8 ovenfor, skal fordeles korrekt over den seks måneders periode.
10. Vandet (sourcewater) til prøvningscyklusserne skal beskrives af målinger af saltindhold, temperatur, partikelformet organisk kulstof, de samlede opslæmmede faststoffer og opløst organisk kulstof.
11. Med hensyn til systemdrift i prøvningsperioden skal der endvidere fremlægges yderligere oplysninger:
1. dokumentation for al ballastvandbehandling, herunder mængder og positioner for optagelse og udtømning, og oplysninger om, hvorvidt der var hårdt vejr, og hvor,
2. dokumentation for, at systemet til behandling af ballastvand blev anvendt fortløbende i hele prøvningsperioden til al optagelse og udtømning af ballast til skibet,
3. dokumentation med detaljerede oplysninger om parametre for vandkvalitet, som prøvningsorganisationen har identificeret, fremlægges, når det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt,
4. de mulige årsager til en mislykket prøvningscyklus eller en prøvningscyklus, hvor udtømningen ikke opfylder standarden i regel D-2, som skal undersøges og rapporteres til Administrationen,
5. dokumentation for planlagt vedligeholdelse, der er udført på systemet i løbet af prøvningsperioden,
6. dokumentation for uplanlagt vedligeholdelse og reparation af systemet,
7. dokumentation for overvågede konstruktionsparametre (engineering), alt efter hvad der er relevant for det specifikke system,
8. oplysninger om drift af kontrol- og overvågningsudstyret.
Landbasseret test - prøvning på land
2.9 Prøvning på land leverer data, der tjener til at bestemme den biologiske effektivitet og miljøacceptabiliteten af systemet til behandling af ballastvand, der skal typegodkendes. Prøvningen med henblik på godkendelse skal sikre gentagelighed og sammenlignelighed i forhold til andet behandlingsudstyr.
2.10 Enhver begrænsning, som ballastvandanlægget medfører for prøvningsproceduren som beskrevet her, skal registreres og evalueres af Administrationen.
2.11 Prøvningsopstillingen, inklusive ballastvandanlægget, skal fungere som beskrevet i den medfølgende drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmanual gennem mindst fem på hinanden følgende vellykkede prøvningscyklusser ved hvert saltindhold.
2.12 En prøvningscyklus på land skal omfatte optagelse af ballastvand ved pumpning, oplagring af ballastvand, behandling af ballastvand i systemet til behandling af ballastvand (undtagen i kontroltanke), og udtømning af ballastvand ved pumpning. Rækkefølgen afhænger af systemet til behandling af ballastvand.
2.13 Der skal gennemføres mindst to prøvningscyklusser ved hvert af de prøvede saltindhold med henblik på at vurdere overholdelsen af D-2-standarden ved minimumsopbevaringstiden, der angives af producenten af systemet til behandling af ballastvand.
2.14 Prøvningsfaciliteter, der foretager identifikation af relevante kemikalier og toksicitetsprøvning af det behandlede ballastvand fra prøvningscyklusser med en opbevaringstid, der er kortere eller længere end fem dage, skal sikre, at der udtages tilstrækkelige mængder af behandlet vand efter fem dage, eller at det bevares efter effektivitetsprøvningen for at give mulighed for at vurdere kravene i Retningslinjerne,5) som Organisationen har udarbejdet vedrørende godkendelse af systemer til behandling af ballastvand ved hjælp af aktive stoffer i mindst en prøvningscyklus pr. saltindhold.
2.15 Prøvning på land af systemer til behandling af ballastvand skal foregå uafhængigt at producenten af systemet.
2.16 Prøvning skal foretages ved anvendelse af forskellige vandforhold i sekvenser som beskrevet i punkt 2.29 og 2.31 i dette bilag.
2.17 Systemet til behandling af ballastvand skal prøves ved dets nominelle behandlingskapacitet eller som beskrevet i punkt 2.25-2.28 i dette bilag for hver prøvningscyklus. Udstyret skal fungere i overensstemmelse med specifikationerne under prøvningen.
2.18 Analysen af det udtømte behandlede vand fra hver prøvningscyklus skal fastslå, om det behandlede udtømningsvand overholder regel D-2.
2.19 Analysen af det udtømte behandlede fra de(n) relevante prøvningscyklus(ser) bruges også til at vurdere dannelsen af relevante kemikalier og toksiciteten af det udtømte vand for systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktiver stoffer. Den samme evaluering skal foretages for systemer til behandling af ballastvand, der ikke anvender aktive stoffer eller præparater, men som med rimelighed kan forventes at medføre ændringer i den kemiske sammensætning af det behandlede vand, således at der kan forekomme negative følger for det modtagende vand efter udtømning. Toksicitetsprøvningen af det udtømte behandlede vand skal gennemføres under hensyntagen til vejledningen, som Organisationen har udarbejdet.6)
Test opstilling på land
2.20 Prøvningsopstillingen til godkendelsesprøvning skal være repræsentativ for de karakteristika og opstillinger på de skibstyper, hvor udstyret skal installeres. Prøvningsopstillingen skal derfor mindst omfatte følgende:
1. det komplette system til behandling af ballastvand, der skal prøves,
2. rør- og pumpesystemer, og
3. opbevaringstanken, der simulerer en ballasttank, som er konstrueret således, at vandet i tanken er helt afskærmet fra lys.
2.21 Kontroltankene og de behandlede simulerede ballasttanke skal omfatte:
1. en minimumskapacitet på 200 m3,
2. brug af standardpraksis for branchen for design og bygning af skibe, overfladebelægninger skal være i overensstemmelse med ydelsesstandarden for beskyttelsesbelægninger i dedikerede saltvandsballasttanke på alle nye skibe og dobbeltsidede rum på bulkskibe (resolution MSC. 215(82)), og
3. de minimumsændringer, der er påkrævet for strukturel funktionsdygtighed på land.
2.22 Kontrollen og behandlede simulerede ballasttanke skal omfatte normale interne strukturer, herunder lettelses- og drænåbninger.
2.23 Prøvningsopstillingen skal være trykspulet med vandhanevand, tørret og fejet for at fjerne løst materiale, organismer og andre bestanddele inden indledning af prøvningsprocedurer og mellem prøvningscyklusser.
2.24 I prøvningsopstillingen skal der være mulighed for prøvetagning som beskrevet i punkt 2.40 og 2.41 i dette bilag, og der skal være truffet foranstaltninger for tilledning til systemet som specificeret i punkt 2.29, 2.30, 2.33 og 2.34 i dette bilag. Installationsopstillingerne skal være i overensstemmelse med de opstillinger, der er specificeret og godkendt i henhold til procedurerne i afsnit 7 i denne kode.
Skalering af systemer til behandling af ballastvand
2.25 Ved skalering af systemet til behandling af ballastvand skal der tages hensyn til vejledningen, der er udarbejdet af Organisationen.7) Administrationen skal kontrollere, at den anvendte skalering er egnet til den operationelle udformning af systemet til behandling af ballastvand.
2.26 Systemer til behandling af ballastvand med mindst en model med en nominel behandlingskapacitet, der er mindre end eller lig med 200 m3/t, må ikke nedskaleres.
2.27 For systemer til behandling af ballastvand med mindst en model med en nominel behandlingskapacitet, der er højere end 200 m3/t eller 1000 m3/t, skal følgende iagttages ved prøvning på land. Seriebehandlingsudstyr kan nedskaleres i forbindelse med prøvning på land, men kun når der er taget hensyn til følgende kriterier:
1. Systemer til behandling af ballastvand med mindst en model med en nominel behandlingskapacitet, der er højere end 200 m3/t, men lavere end 1.000 m33/t, kan nedskaleres til højst skala 1:5, men må ikke være lavere end 200 m3/l, og
2. systemer til behandling af ballastvand med mindst en model med en nominel behandlingskapacitet, der er højere end eller lig med 1.000 m3/t, må nedskaleres til højst skala 1:100, men må ikke være lavere end 200 m3/t.
2.28 Udstyr til behandling i tanken skal prøves i et målestoksforhold, der muliggør verifikation af effektivitet i fuld skala. Prøveopstillingens egnethed skal evalueres af producenten og godkendes af Administrationen.
Prøvningsdesign på land – kriterier for ind- og udløb
2.29 I forbindelse med ethvert sæt prøvningscyklusser (fem betragtes som et sæt) skal der vælges et niveau for saltindhold. I lyset af saltindholdet for prøvningsopstillingen for en prøvningscyklus i ferskvand, brakvand og saltvand, skal hver enkelt have opløst indhold og partikelindhold i en af kombinationerne i nedenstående tabel. Afvigelser fra intervallerne for saltindhold for saltvand og brakvand i tabellen skal indberettes og begrundes, og de resulterende prøver må ikke være mindre udfordrende for systemet til behandling af ballastvand, end det ville være tilfældet, hvis afvigelsen ikke var forekommet:
| Saltindhold | |||
|---|---|---|---|
| Saltvand 28 – 36 PSU | Brakvand 10 – 20 PSU | Ferskvand < 1 PSU | |
| Opløst organisk kulstof (DOC) | > 1 mg/l | > 5 mg/l | > 5 mg/l |
| Partikelformet organisk kulstof (POC) | > 1 mg/l | > 5 mg/l | > 5 mg/l |
| Samlede opslæmmede faststoffer (TSS) | > 1 mg/l | > 50 mg/l | > 50 mg/l |
2.30 Kilden til prøvevandet skal være naturligt vand. Enhver forøgelse af forekomsten af opløst organisk kulstof (DOC), partikelformet organisk kulstof (POC) eller samlede opslæmmede faststoffer (TSS) i prøvevandet for at opnå det krævede minimumsindhold skal valideres og godkendes af Administrationen. Eftersom naturlige DOC-bestanddele er komplekse og primært af aromatisk karakter, er typen af tilsat DOC særligt kritisk for evalueringen af ydeevnen af systemer til behandling af ballastvand. Valideringen skal sikre, at de relevante egenskaber i vandet med tilsætningen (såsom oxidantbehovet/nedbrydning af samlede restoxidanter og UV-absorption i intervallet 200-280 nanometer, produktionen af desinficerende biprodukter og fordelingen af partikelstørrelse i opslæmmede faststoffer) er tilsvarende, målt som mg/l, naturligt vand, som kvantitativt opfylder challenge-betingelserne. Valideringen skal desuden sikre, at tilsætningen ikke medfører, at en prøvning peger mere eller mindre i retning af en bestemt behandlingsproces. Prøvningsrapporten skal omfatte grundlaget for udvælgelse, brug og validering af tilsætningen.
2.31 Systemet til behandling af ballastvand skal prøves under de betingelser, som det skal godkendes til. For at et system til behandling af ballastvand kan opnå et ubegrænset typegodkendelsescertifikat hvad angår saltindholdet, skal der gennemføres et sæt prøvningscyklusser inden for hver at de tre intervaller for saltindhold med det tilhørende indhold af opløste stoffer og partikler, som beskrives i punkt 2.29 ovenfor. Prøver med forskelligt saltindhold i henhold til ovenstående tabel skal adskilles med mindst 10 PSU.
2.32 Brug af standardtestorganismer (STO):
1. Brugen af standardtestorganismer er tilladt, hvis koncentrationen i naturligt forekommende vand ved prøvningsfaciliteten kræver yderligere tilsætning. Brugen af STO anses ikke for standardpraksis, og Administrationen skal i hvert enkelt tilfælde kontrollere, at udvalget, antallet og brugen af STO sikrer, at udfordringen for systemet til behandling af ballastvand udgør en tilstrækkeligt robust prøvning. Brugen af STO må ikke medføre, at prøvningen peger mere eller mindre i retning af en bestemt behandlingsproces. De skal isoleres lokalt for at sikre, at risikoen for det lokale miljø minimeres. Ikke-hjemmehørende organismer, der vil kunne forårsage skader på miljøet, må ikke anvendes.
2. Procedurer, processer og vejledning i brugen af STO skal være baseret på de mest relevante og ajourførte tilgængelige statistiske oplysninger. Sådanne procedurer, processer og vejledninger skal udgøre en del af kvalitetssikringsordningen for prøvningsfaciliteten, og
3. brugen af STO, herunder koncentrationer og arter, skal registreres i prøvningsrapporten. Prøvningsrapporten skal indeholde oplysninger vedrørende evalueringen og begrundelsen for brugen af STO, en vurdering af brugens indvirkning på andre prøvningsparametre og potentielle indvirkninger på den prøve, der udføres. Oplysningerne i rapporten skal afspejle såvel positive som negative virkninger ved brugen af STO.
2.33 Det tilledte vand skal omfatte:
1. testorganismer, der er større end eller lig med 50 mikrometer eller herover i mindstemål, og som skal være til stede med en samlet densitet på fortrinsvis 106, men ikke under 105 enkelte organismer pr. kubikmeter, samt bestå af mindst fem arter fra mindst tre forskellige nedstamningslinjer/opdelinger,
2. testorganismer, der er større end eller lig med 10 mikrometer og mindre end 50 mikrometer i mindstemål, og som skal være til stede med en samlet densitet på fortrinsvis 104, men ikke under 103 enkelte organismer pr. milliliter, samt bestå af mindst fem arter fra mindst tre forskellige nedstamningslinjer/opdelinger,
3. heterotrofe bakterier, som skal være til stede med en densitet på mindst 104 levende bakterier pr. milliliter, og
4. de forskellige organismer, der skal dokumenteres efter de størrelseskategorier, som er nævnt ovenfor, uanset om der er anvendt grupper af naturlige organismer eller dyrkede organismer for at opfylde kravene til densitet og organismevariation.
2.34 Følgende bakterier skal ikke tilsættes tilledt vand, men måles ved tidspunktet for tilledning og udtømning:
1. colibakterier,
2. gruppe af enterokokker,
3. Vibrio cholerae og
4. heterotrofe bakterier.
2.35 Hvis der anvendes dyrkede testorganismer, skal der tages hensyn til lokale gældende karantæneforskrifter under dyrkningen og udtømningen.
Overvågning og prøvetagning på land
2.36 Ændring af antallet af testorganismer ved behandling og under opbevaring i den simulerede ballasttank skal måles ved anvendelse af metoder beskrevet i del 4 i dette bilag, punkt 4.5-4.7.
2.37 Det skal verificeres, at behandlingsudstyret fungerer inden for de specificerede parametre, f.eks. elforbrug og gennemstrømningshastighed, under prøvningscyklussen.
2.38 Intervallet af operationelle gennemstrømningshastigheder, som et system til behandling af ballastvand forventes at opnå under drift ved de maksimale og minimale operationelle gennemstrømningshastigheder (når det er hensigtsmæssigt for den pågældende teknologi), verificeres efter filtret på pumpens udtømningsside. Intervallet af gennemstrømningshastigheder kan udledes ved empirisk prøvning eller ved hjælp af computermodeller. Når det er relevant for teknologien, skal påvisningen af systemets effektivitet ved lave gennemstrømningshastigheder afspejle behovet for reduceret gennemstrømning i de afsluttende faser af ballastoperationerne.
2.39 Miljøparametre som f.eks. pH, temperatur, saltindhold, opløst oxygen, TSS, DOC, POC og turbiditet (nominel turbiditetsenhed, NTU) skal måles samtidig med, at de beskrevne prøver tages.
2.40 Prøver, der udtages under prøvningen med henblik på at bestemme den biologiske effektivitet, udtages på følgende tidspunkter og placeringer: umiddelbart før behandlingsudstyret, umiddelbart efter behandlingsudstyret og efter udtømning efter den relevante opbevaringstid.
2.41 Kontrol- og behandlingscyklusserne kan køres samtidig eller i sekvenser. Kontrolprøver skal tages på samme måde som i forbindelse med udstyrsprøvningen beskrevet i punkt 2.40 og efter tilledning og udtømning.
2.42 Der skal være mulighed for prøvetagning for at sikre, at der kan tages repræsentative prøver af behandlet vand og kontrolvand, som har så få negative konsekvenser som muligt for organismerne.
2.43 Prøverne, der beskrives i punkt 2.40 og 2.41 ovenfor, skal indsamles med følgende prøvningsforhold og analyserede mængder:
1. til optælling af levedygtige organismer, der er større end eller 50 mikrometer eller herover i mindstemål:
1. Det tilledte vand skal opsamles i hele optagningens varighed som en tidsintegreret prøve. Prøven udtages som en enkelt, kontinuerlig prøve eller en samling af på hinanden følgende prøver, f.eks. indsamlet med bestemte intervaller ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Det samlede prøvevolumen skal være mindst en kubikmeter. Hvis en mindre mængde valideres til at sikre et repræsentativt udsnit af organismer, må denne anvendes.
2. Kontrol og behandlet udtømt vand skal indsamles som en tidsintegreret prøve gennem hele varigheden af udtømningen fra tanken(e). Prøven kan udtages som en enkelt kontinuerlig prøve eller en samling af fortløbende prøver, f.eks. indsamlet ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Det samlede prøvevolumen skal være mindst 3 m3.
3. Hvis prøverne koncentreres med henblik på tælling, skal prøverne koncentreres ved anvendelse af en sigte, der ikke har større huller end 50 mikrometer i diagonalmål. Kun organismer, der er større end 50 mikrometer i mindstemål tælles, og
4. hele prøvens mængde analyseres, medmindre det samlede antal organismer er højt, f.eks. 100. I så fald kan den gennemsnitlige tæthed ekstrapoleres på grundlag af en velblandet delprøve ved hjælp af en valideret metode,
2. til optælling af levedygtige organismer, der er større end eller lig med 10 mikrometer og mindre end 50 mikrometer i mindstemål:
1. skal det tilledte vand opsamles i hele optagningens varighed som en tidsintegreret prøve. Prøven udtages som en enkelt kontinuerlig prøve eller en samling af på hinanden følgende prøver, f.eks. indsamlet med bestemte intervaller ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Der udtages en prøve på mindst 10 liter, og en brøkdel kan udtages som en delprøve og transporteres til laboratoriet på betingelse af, at den er repræsentativ for prøven og som minimum udgør 1 liter. Mindst tre delprøver à 1 milliliter skal undersøges fuldt ud med henblik på tælling af organismer.
2. Kontrol og behandlet udtømt vand skal indsamles som en tidsintegreret prøve gennem hele varigheden af udtømningen fra tanken(e). Prøven kan udtages som en enkelt kontinuerlig prøve eller en samling af fortløbende prøver, f.eks. indsamlet ved begyndelsen, midten og slutningen af operationen. Der udtages en prøve på mindst 10 liter, og en brøkdel kan udtages som en delprøve og transporteres til laboratoriet på betingelse af, at den er repræsentativ for prøven og som minimum udgør 1 liter. Mindst seks delprøver à 1 milliliter skal undersøges fuldt ud med henblik på tælling af organismer.
3. Prøven må ikke koncentreres med henblik på analyse, medmindre proceduren er valideret. Kun organismer, der er større end 10 mikrometer og mindre end 50 mikrometer i mindstemål skal tælles, og
4. hele prøvens mængde analyseres, medmindre det samlede antal organismer er højt, f.eks. 100. I så fald kan den gennemsnitlige tæthed ekstrapoleres på grundlag af en velblandet delprøve ved hjælp af en valideret metode, og
3. til evaluering af bakterier:
1. For så vidt angår prøverne af det tilledte og det udtømte vand skal prøven på mindst 10 liter, jf. henholdsvis punkt 2.8.6.2.1 og 2.8.6.2.2 ovenfor, eller en anden prøve på mindst 10 liter, der er indsamlet på tilsvarende vis, anvendes, og en delprøve på mindst 1 liter kan overføres til en steril beholder med henblik på analyse.
2. mindst tre delprøver af passende størrelse, der udtages af den ovenfor beskrevne delprøve på 1 liter, analyseres for kolonidannende enheder af bakterier som opført i regel D-2, og
3. kravene vedrørende de toksigene prøver skal overholdes i et godkendt laboratorium. Hvis der ikke er adgang til et godkendt laboratorium, kan analysemetoden valideres og godkendes af Administrationen.
2.44 Prøverne skal analyseres hurtigst muligt efter prøvetagning og analyseres levende inden for seks timer eller behandles således, at der med sikkerhed kan foretages en korrekt analyse.
2.45 Hvis udtømningsresultatet af kontrolvandet i en prøvningscyklus viser en koncentration, der ligger under eller er lig med 10 gange værdierne i regel D-2.1, er prøvningscyklussen ugyldig.
Temperatur
2.46 Den effektive ydeevne af systemer til behandling af ballastvand gennem et temperaturinterval for ballastvandet fra 0°C til 40°C (2°C til 40°C for ferskvand) og et middeltemperaturinterval på 10°C til 20°C vurderes og verificeres af Administrationen.
2.47 Denne vurdering kan omfatte:
1. prøvning på land, om bord på skibet, i laboratorium eller på prøvebænk, og/eller
2. brugen af eksisterende data og/eller modeller, hvis deres kilde, egnethed og pålidelighed indberettes.
2.48 Rapporten til Administrationen skal indeholde al dokumentation (inklusive procedurer, metoder, data, modeller, resultater, forklaringer og bemærkninger) i forbindelse med temperaturvurderingen. Rapporten skal som minimum omfatte de oplysninger, der identificeres i punkt 2.57 i dette bilag.
Evaluering af genvækst i tanke (regrowth)
2.49 Evalueringen af genvæksten af organismer skal foretages til Administrationens tilfredshed ved prøvning på land og/eller om bord på skibet ved mindst to testscyklusser for hvert saltindhold.
2.50 Når der udføres test på land med en opbevaringstid på mindre end fem dage, skal en tilstrækkelig mængde behandlet optagelsesvand opbevares under forhold, der svarer til forholdene i den relevante opbevaringstank. Ved test om bord på skibet skal vandet opbevares om bord for at evaluere genvæksten under en test om bord på skibet. Yderligere test på testbænk kan anvendes til at supplere test på land og/eller om bord på skibet.
2.51 Når der er tale om et system til behandling af ballastvand, der omfatter mekaniske, fysiske, kemiske og/eller biologiske processer, der har til formål at dræbe, uskadeliggøre eller fjerne organismer i ballastvandet på tidspunktet for udtømningen eller kontinuerligt mellem optagelses- og udtømningstidspunktet, skal genopvæksten vurderes i overensstemmelse med afsnittene "Skibsbasseret test" og "Landbasseret test" i dette bilag med en opbevaringstid på mindst fem dage.
2.52 Ellers skal tællingen af organismer med henblik på vurderingen af genvækst foretages mindst fem dage efter gennemførelsen af de mekaniske, fysiske, kemiske og/eller biologiske processer, der har til formål at dræbe, uskadeliggøre eller fjerne organismer i ballastvandet.
2.53 Enhver neutralisering af ballastvand, som kræves af systemet til behandling af ballastvand, skal ske ved afslutningen af opbevaringstiden og umiddelbart før tællingen af organismer.
2.54 Evalueringen af genvækst har ikke til formål at evaluere forurening i ballasttanke eller rørføringer, som kan opstå ved tilstedeværelsen af ubehandlet vand eller restsegmenter.
2.55 Der indsendes en rapport til Administrationen med al dokumentation (inklusive procedurer, metoder, data, modeller, resultater, forklaringer og bemærkninger) i forbindelse med evalueringen af genvækst. Rapporten skal som minimum omfatte de oplysninger, der identificeres i punkt 2.57 i dette bilag.
Rapportering af prøveresultater
2.56 Efter at godkendelsesprøverne er afsluttet, skal der fremsendes en rapport til Administrationen. Denne rapport skal indeholde oplysninger vedrørende prøvningsudformningen, analysemetoder og resultaterne af disse analyser for hver prøvningscyklus (inklusive ugyldige prøvningscyklusser), vedligeholdelseslogger for systemer til behandling af ballastvand og eventuelle observerede virkninger, som systemet til behandling af ballastvand har haft på skibets ballastsystem (f.eks. pumper, rør, tanke, ventiler). Rapporter over prøvning om bord på skibet skal indeholde oplysninger om den samlede og kontinuerlige driftstid for systemet til behandling af ballastvand.
2.57 Rapporten, der indsendes i overensstemmelse med punkt 2.56 ovenfor, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1. navn og adresse på det laboratorium, der udfører eller fører tilsyn med inspektionerne, prøvningerne eller evalueringerne, og dets nationale akkreditering eller kvalitetsstyringscertificering,
2. producentens navn,
3. handelsnavn, produktbetegnelse (såsom modelnumre) og en detaljeret beskrivelse af det inspicerede, afprøvede eller evaluerede udstyr eller materiale,
4. tidspunkt, dato og sted for de enkelte godkendelsesinspektioner, prøvninger eller evalueringer,
5. navn og titel på hver af personerne, der udfører, fører tilsyn med og bevidner prøvningerne og evalueringerne,
6. resumé,
7. indledning og baggrund,
8. for hver prøvningscyklus, inspektion eller evaluering, der gennemføres, sammenfattende beskrivelser af:
1. prøvningsudformningen,
2. metoder og procedurer,
3. resultater og diskussion, inklusive en beskrivelse af alle ugyldige prøvningscyklusser (når der er tale om den i del 2 i dette bilag omhandlede rapport) og en sammenligning med den forventede ydeevne, og
4. ved prøvning på land prøvningsbetingelserne, inklusive nærmere oplysninger om forberedelse af prøvevandet i henhold til punkt 2.30 i dette bilag,
9. en beskrivelse eller fotografier af procedurer og apparater, der anvendes til inspektioner, prøvninger eller evalueringer, eller en henvisning til et andet dokument, der indeholder en passende beskrivelse eller fotografier,
10. mindst et fotografi, der viser et oversigtsbillede af det afprøvede, inspicerede eller evaluerede udstyr eller materiale, og andre fotografier, der viser:
1. designdetaljer, og
2. alle forekomster af skader eller deformationer af udstyret eller materialet, der er opstået under godkendelsesprøvningerne eller evalueringerne,
11. de operationelle sikkerhedskrav til systemet til behandling af ballastvand og alle sikkerhedsrelaterede resultater, som er opnået under inspektionerne, prøvningerne eller evalueringerne,
12. certificering af, at inspektionerne, prøvningerne eller evalueringerne blev udført som krævet, og at rapporten ikke indeholder kendte fejl, udeladelser eller falske udsagn. Certificeringen skal være underskrevet af lederen af laboratoriet eller af lederens repræsentant.
13. bilag, herunder:
1. den fuldstændige prøveplan og data, der er genereret under prøvningerne og evalueringerne, der er indberettet under ovenstående punkt 2.57.8, herunder som minimum:
1. for prøvning på land, hvorvidt der er anvendt omgivende eller dyrkede prøveorganismer eller en blanding af disse (inklusive identifikation på artsniveau af dyrkede organismer og en identifikation af det lavest mulige taksonomiske niveau for omgivende organismer),
2. for prøvning om bord på skibet driftsparametre for systemet under vellykkede behandlingsoperationer (f.eks. doseringer, ultraviolet intensitet og energiforbruget for systemet til behandling af ballastvand ved den normale eller afprøvede nominelle behandlingskapacitet, hvis disse foreligger).
3. for SDL nærmere oplysninger om alle procedurer, metoder, data, modeller, resultater, forklaringer og bemærkninger, der fører til validering, og
4. oplysninger om ugyldige prøvninger.
2. kvalitetsstyringsplanen, projektplanen for kvalitetssikring samt optegnelser for kvalitetssikring og kvalitetskontrol,
3. vedligeholdelseslogger, inklusive registrering af alle forbrugskomponenter, der blev udskiftet, og
4. relevante registreringer og prøvningsresultater, der blev opretholdt eller opnået under prøvningen.
2.58 Resultaterne af biologisk effektivitetsprøvning af systemet til behandling af ballastvand skal accepteres, hvis det under prøvningen på land og om bord på skibet, der gennemføres som angivet i afsnittene "Prøvning om bord på skibet" og "Prøvning på land" i dette bilag, påvises, at systemet har opfyldt standarden i regel D-2, og at kvalitetskravene til optagelsesvandet var opfyldt i alle individuelle prøvningscyklusser i henhold til punkt 4.7 nedenfor.
2.59 Prøvningsrapporten skal indeholde alle prøvningscyklusser under prøvning på land og prøvning om bord på skibet, inklusive fejlslagne prøvningscyklusser og ugyldige prøvningscyklusser, med den i punkt 2.8.11.4 krævede forklaring for både prøvning om bord på skibet og på land.
2.60 Administrationen skal identificere og fjerne kommercielt følsomme oplysninger (oplysninger, der er proprietære og ikke vedrører ydeevnen af systemet til behandling af ballastvand) og stille alle andre oplysninger til rådighed for interesserede parter og Organisationen. Oplysninger skal omfatte alle prøvningsrapporter, inklusive fejlslagne prøvninger ved både prøvning på land og om bord på skibet.
DEL 3 – SPECIFIKATIONER FOR MILJØPRØVNING MED HENBLIK PÅ GODKENDELSE AF SYSTEMER TIL BEHANDLING AF BALLASTVAND
3.1 De elektriske og elektroniske dele af systemet til behandling af ballastvand i standardproduktionskonfigurationen underkastes de relevante prøvninger som angivet i punkt 3.3 nedenfor på et laboratorium, der er godkendt hertil af Administrationen eller af laboratoriets akkrediteringsorgan med relevant akkreditering8), der dækker de relevante prøvningsstandarder.
3.2 Producenten skal sammen med ansøgningen om typegodkendelse indgive dokumentation for korrekt overensstemmelse med miljøprøverne nedenfor til Administrationen.
3.3 Udstyret skal afprøves under hensyntagen til internationale prøvningsspecifikationer for typegodkendelse.9)
3.4 En rapport om miljøprøvning skal fremsendes til Administrationen og som minimum omfatte de oplysninger, der identificeres i punkt 2.57 i dette bilag.
DEL 4 – TESTMETODER TIL BESTEMMELSE AF BIOLOGISKE BESTANDDELE I BALLASTVAND
Behandling og analyse af prøver
4.1 Prøver, der er taget under test af systemer til behandling af ballastvand, vil sandsynligvis indeholde en bred taksonomisk diversitet af organismer, der kan variere meget i størrelse og modtagelighed for skader fra test og analyse.
4.2 Hvis der findes bredt accepterede standardmetoder til opsamling, håndtering (herunder koncentration), opbevaring og analyse af prøverne, skal disse anvendes. Metoderne skal være tydeligt angivet og beskrevet i prøvningsplaner og ¬-rapporter. Dette omfatter metoder til detektering, koncentration, tælling og bestemmelse af minimumsstørrelse for og identificering af organismer og bestemmelse af levedygtighed (som defineret i denne kode).
4.3 Hvis der ikke findes standardmetoder i forbindelse med særlige organismer eller taksonomiske grupper, skal de metoder, der udvikles til anvendelsen, beskrives i detaljer i prøvningsplaner og -rapporter. Den beskrevne dokumentation skal omfatte alle de forsøg, der har været nødvendige for at validere anvendelsen af metoderne.
4.4 På grund af kompleksiteten i relation til prøver af naturligt og behandlet vand, det påkrævede lave antal organismer i behandlede prøver i henhold til regel D-2 og udgifterne og tidsfristerne for gældende standardmetoder vil der sandsynligvis blive udviklet flere nye tilgange til analyser af sammensætningen og koncentrationen af og levedygtigheden for organismer i prøver af ballastvand. Myndighederne/parterne opfordres til at udveksle oplysninger om metoder til at analysere prøver af ballastvand gennem anvendelse af eksisterende videnskabelige tilgange og dokumenter udsendt gennem Organisationen.
Test til bestemmelse af effektiviteten af overholdelsen af udtømningsstandarden
4.5 Formålet med testen er at bestemme sammensætningen af arter og antallet af levedygtige organismer i prøven. Der kan tages forskellige prøver til bestemmelse af levedygtighed og sammensætning af arter.
4.6 Organismernes levedygtighed bestemmes under hensyntagen til vejledningen, der er udarbejdet af Organisationen10) ved hjælp af metoder, der er velegnede til den ballastvandbehandlingsteknologi, der afprøves. Sådanne metoder skal give sikkerhed for, at organismer, der ikke fjernes fra ballastvandet, er blevet dræbt eller gjort uskadelige for miljøet, menneskers sundhed, ejendom og ressourcer. Levedygtigheden kan bestemmes ved at vurdere tilstedeværelsen af et eller flere væsentlige kendetegn ved liv, såsom strukturel integritet, fordøjelse, forplantning, bevægelse eller reaktion på stimuli.
4.7 En testcyklus er vellykket, hvis:
1. den er gyldig i henhold til punkt 2.8.5 (om bord på skibet) eller 2.29, 2.30, 2.33 og 2.47 (test på land) i dette bilag,
2. densiteten for organismer, der er større end eller lig med 50 mikrometer i mindstediameter i gentagelsesprøverne, er mindre end 10 levedygtige organismer pr. kubikmeter,
3. densiteten for organismer, der er mindre end 50 mikrometer og større end eller lig med 10 mikrometer i mindstediameter i gentagelsesprøverne er mindre end 10 levedygtige organismer pr. milliliter,
4. densiteten for Vibrio cholerae (serotyper O1 og O139) er mindre end 1 cfu pr. 100 milliliter eller mindre end 1 cfu pr. 1 gram (vådvægt) dyreplanktoneksempler,
5. densiteten for E. coli i gentagelsesprøverne er mindre end 250 cfu pr. 100 milliliter,
6. densiteten for intestinale enterokokker i gentagelsesprøverne er mindre end 100 cfu pr. 100 milliliter, og
7. der ikke er forekommet gennemsnitsberegninger af testcyklusser eller udelukkelse af fejlslagne testcyklusser.
4.8 Det anbefales, at man overvejer en ikke-udtømmende liste over standardmetoder og innovative forskningsteknikker.11)
Test til bestemmelse af økotoksikologisk acceptabilitet af udtømningsvand
4.9 Toksicitetsprøvningen af det udtømte behandlede vand skal gennemføres under hensyntagen til vejledningen, som Organisationen har udarbejdet.12)
DEL 5 – EGENKONTROL
Indledning
5.1 Systemer til behandling af ballastvand skal overvåge og gemme et minimumsantal parametre til detaljeret evaluering. Derudover skal alle systemindikatorer og alarmer gemmes og være til rådighed for inspektion. Datalagring og -hentning skal ske i overensstemmelse med fælles standarder. Denne del indeholder en oversigt over mindstekravene til parametre ved egenkontrol.
Overvågning af parametre
5.2 De gældende egenkontrolparametre, der anføres nedenfor, skal registreres for alle systemer til behandling af ballastvand.13) Eventuelle yderligere parametre, der er nødvendige for at vurdere systemets ydeevne og sikkerhed, skal fastsættes af Administrationen og gemmes i systemet. Hvis en parameter ikke finder anvendelse på grund af særtrækkene ved systemet, kan Administrationen fravige kravet om registrering af den pågældende parameter. Begrænsning af driftsbetingelser for driften af systemet til behandling af ballastvand fastsættes af producenten og godkendes af Administrationen.
Generelle oplysninger om alle systemer
5.3 Oplysninger og gældende egenkontrolparametre, der skal registreres for alle systemer, omfatter bl.a.:
1. generelle oplysninger: skibets navn, IMO-nummer, producent og typebetegnelse for systemet til behandling af ballastvand, serienummer for systemet til behandling af ballastvand, dato for installation af systemet til behandling af ballastvand på skibet, nominel behandlingskapacitet for systemet til behandling af ballastvand og behandlingsprincip (seriebehandling/i tank),
2. driftsparametre: alle registrerede parametre bør tidsmærkes, hvis dette er muligt: driftstilstande og eventuelle overgangstilstande for systemer til behandling af ballastvand, inklusive omføringsoperationer (f.eks. optagelse, udtømning, opvarmning, rensning og opstart), ballastvandpumpe i drift (ja/nej – hvis informationen kan fås fra skibet), gennemstrømningshastighed ved systemets udløb og angivelse af den ballastvandtank, der er involveret i ballastvandoperationen, når dette er muligt,
3. det anbefales, at positionsoplysninger om ballastvandoperationer og om opbevaringstiden registreres automatisk. Ellers skal de indtastes manuelt i ballastvandlogbogen. Administrationerne tilskyndes til så vidt muligt at anvende automatisk registrering af positionsoplysninger for skibe, der installerer systemer til behandling af ballastvand under bygningen af skibet.
4. systemalarmer og -indikatorer: Alle systemer skal have en alarmtilstand. Alle alarmer skal logges og tidsstemples. For at bistå ved inspektionerne vil det være nyttigt at registrere et resumé over alarmer efter hver ballastvandoperation automatisk, hvis dette er muligt.
5. generelle alarmer omfatter: nedlukning af systemet, når det er i drift, når vedligeholdelse er påkrævet, omføring af ventilstatus for systemer til behandling af ballastvand og status for ventiler i systemer til behandling af ballastvand, der repræsenterer systemets driftstilstand,
6. driftsalarmer: Når en relevant parameter overskrider det acceptable interval, som er godkendt af Administrationen, skal systemet udsende en alarm. Desuden skal en alarm også logges og tidsstemples, når en kombination af relevante parametre overskrider systemspecifikationerne, selv om en enkelt parameter ikke overskrider sit godkendte interval. Hvis en sikkerhedsrelevant parameter (sikkerhed for besætning, last og/eller skibet) vedrørende systemet til behandling af ballastvand overskrider de godkendte grænser, er det obligatorisk med en advarsel/alarm (f.eks. kvælstofniveauet ved relevante målepunkter).
7. Administrationen kan kræve yderligere alarmer afhængigt at systemets design og til brug ved den videre udvikling, og
8. SDL-parametrene og deres tilhørende data såsom interval, alarmgrænse, alarmforsinkelse osv. skal være kodeordsbeskyttet på et niveau, der ligger over, hvad der kræves til normal drift og vedligeholdelse, dvs. på systemadministratorniveau. Ændringer af data eller parametre, der er kodeordsbeskyttede, og afbrydelse af målingen (kabelbrud, signal uden for rækkevidde) skal automatisk logges og kunne hentes på niveauet vedligeholdelsesadgang.
Datalagning og -hentning
5.4 Lagring af data skal følge kravene i punkt 4.17-4.22 i denne kode. Udstyret skal kunne gemme et minimumsantal egenkontrolparametre i henhold til fælles standarder, som fastsættes af Organisationen.
5.5 Kontrol- og overvågningsudstyret skal automatisk registrere den korrekte funktion eller fejlfunktion af et system til behandling af ballastvand uden indgriben fra brugeren og tilføje et tidsstempel til alle poster. Systemet skal desuden have et redskab, der på anmodning kan producere sammenfattende tekstfiler for hver ballastvandoperation for at bistå inspektionsarbejdet.
5.6 Systemet skal gemme de krævede data i et acceptabelt format, som giver mulighed for at vise, udskrive eller eksportere dataene til brug ved officielle inspektioner. Et acceptabelt format kan være:
1. et internationalt standardiseret læsbart format (f.eks. tekstformat, pdf, MS Excel), eller
2. extensible mark-up language (xml).
5.7 Udstyret skal være udformet på en sådan måde, at det, så vidt det er praktisk muligt, ikke vil være muligt at manipulere hverken de data, der gemmes af systemet, eller de data, der allerede er registreret. Ethvert forsøg på at bryde i dataenes integritet skal registreres.
5.8 Det må ikke være muligt slette registreringer. Systemet skal være i stand til at lagre registrerede data i mindst 24 måneder for at lette overholdelsen af B-2 i Konventionen. Når navigationsudstyr er tilsluttet overvågningssystemet for at levere data til registreringen, skal grænsefladen udformes under hensyntagen til de pågældende dele af de relevante internationale standarder.14)
DEL 6 – VALIDERING AF SDL - BALLASTVANDSYSTEMERS DESIGNMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER
6.1 Anvendelsen af SDL har to formål. For det første at sikre, at ydeevnen af systemet til behandling af ballastvand er blevet gennemsigtigt vurderet med hensyn til kendte parametre for vandkvalitet og drift, som er vigtige for dets drift, herunder parametre, der ikke specifikt er medtaget i denne kode. For det andet giver den et gennemsigtigt overblik over producentens specifikationer af ydeevnen for systemer til behandling af ballastvand, der kan ligge uden for de specifikke kriterier i denne kode. Selv om valideringen af SDL giver oplysninger, der medtages på typegodkendelsescertifikatet, påvirker disse oplysninger ikke muligheden af, at systemet til behandling af ballastvand kan typegodkendes.
6.2 De nedre og/eller øvre parameterværdier for hver SDL skal valideres til Administrationens tilfredshed på følgende måde:
1. Valideringen foregår under tilsyn af Administrationen og består af en rigorøs evidensbaseret vurdering af en specifik påstand fra producenten af systemet til behandling af ballastvand om, at udstyret vil fungere efter hensigten mellem forud fastsatte parameterværdier.
2. Prøvninger til validering af SDL skal udføres i overensstemmelse med punkt 2.2-2.4 i dette bilag. Sådanne prøver kan kombineres med prøvning på land og/eller om bord på skibet, hvis projektplanen for kvalitetssikring fastslår, at valideringsprøvningerne ikke vil gribe ind i de specifikke procedurer i del 2 i dette bilag. Laboratorieprøvning eller prøvning på prøvebænk kan ligeledes anvendes til validering af SDL.
3. Andre metoder end prøvning såsom brug af eksisterende data og/eller modeller kan anvendes til validering af SDL. Kilden, egnetheden og pålideligheden af sådanne metoder skal rapporteres, og
4. validering er ikke tænkt som en stresstest af systemet til behandling af ballastvand eller som en procedure til at identificere fejlpunkter på udstyret. Valideringen skal foregå uafhængigt af producenten af systemet til behandling af ballastvand og skal være uafhængig af forsknings- og udviklingsaktiviteter for systemet til behandling af ballastvand. Data og modeller kan leveres af producenten, når dette er relevant, men skal vurderes uafhængigt.
6.3 Påstande om ubegrænset ydeevne (udtrykt som mangel på enten en nedre eller øvre parameterværdi for en SDL) skal ligeledes valideres.
6.4 Producenter af systemer til behandling af ballastvand kan ligeledes medtage en fejlmargin i deres påstande om SDL. Derfor skal SDL ikke nødvendigvis fortolkes som præcise parameterværdier, uden for hvilke systemet til behandling af ballastvand ikke kan fungere. Administrationen skal tage hensyn til dette ved vurderingen af, hvorvidt der skal medtages yderligere restriktioner på typegodkendelsescertifikatet i forbindelse med valideringen af SDL.
6.5 SDL skal fastslås for alle kendte parametre, som designet af systemet til behandling af ballastvand er følsomt over for, og som er vigtige for driften af systemet til behandling af ballastvand. Når der er tale om SDL-parametre, der ligeledes er omfattet af specifikke kriterier i del 2 i dette bilag, følges proceduren i del 2. For sådanne parametre kan metoden i punkt 6.2 ovenfor kun anvendes i det omfang, hvor den påståede ydeevne går ud over de specifikke kriterier i del 2.
6.6 Det indsendes en rapport til Administrationen, der indeholder al dokumentation (inklusive procedurer, metoder, data, modeller, resultater, forklaringer og bemærkninger) i forbindelse med valideringen af SDL. Rapporten skal som minimum omfatte de oplysninger, der identificeres i punkt 2.57 i dette bilag.
DEL 7 – TYPEGODKENDELSESCERTIFIKAT OG TYPEGODKENDELSESRAPPORT
Typegodkendelsescertifikat
7.1 Typegodkendelsescertifikatet for et system til behandling af ballastvand skal indeholde:
1. en identifikation af typen og modellen for systemet til behandling af ballastvand, hvortil typegodkendelsescertifikatet gælder, og tegninger af udstyrssamling med angivelse af den rette dato,
2. en identifikation af relevante tegninger med modelspecifikationsnumre eller tilsvarende identifikationsoplysninger,
3. en henvisning til den fuldstændige protokol over ydelsesprøvning, som den er baseret på,
4. en identifikation af, om den er udstedt af en Administration på grundlag af et typegodkendelsescertifikat, som en anden Administration har udstedt tidligere. Et sådant certifikat skal indeholde en identifikation af den Administration, som har foretaget prøvning af systemet til behandling af ballastvand, og et eksemplar af de oprindelige prøvningsresultater skal være vedhæftet typegodkendelsescertifikatet for systemet.
5. en identifikation af alle betingelser og begrænsninger for installation af systemer til behandling af ballastvand om bord på skibet,
6. omfatte SDL's, der skal anføres under overskriften "Dette udstyr er designet til brug under følgende forhold",
7. eventuelle restriktioner, som Administrationen har indført på grund af den minimale opbevaringstid eller i overensstemmelse med punkt 6.4 i dette bilag; sådanne restriktioner skal omfatte eventuelle relevante miljøbetingelser (f.eks. UV-transmittans osv.) og/eller systemets driftsparametre (f.eks. min. /maks. -tryk, trykdifferentialer, min. /maks. af samlede restoxidanter, hvis dette er relevant, osv.), og
8. et tillæg, der indeholder prøvningsresultater for alle prøvningscyklusser på land og om bord på skibet. Sådanne prøvningsresultater skal som minimum omfatte det numeriske saltindhold, temperatur, gennemstrømningshastigheder og i givet fald UV-transmittans. Disse prøvningsresultater skal desuden omfatte alle andre relevante variabler. Typegodkendelsescertifikatet skal omfatte eventuelle identificerede SDL-parametre.
Typegodkendelsesrapport
7.2 Typegodkendelsesrapporten skal fremsendes til Organisationen og stilles til rådighed for offentligheden og medlemsstaterne på passende vis. Den skal som minimum indeholde:
1. information om typegodkendelsen af systemet til behandling af ballastvand, herunder:
1. godkendelsesdatoen,
2. Administrationens navn,
3. producentens navn,
4. handelsnavn og produktbetegnelse (såsom modelnumre) på systemet til behandling af ballastvand, og
5. en kopi af typegodkendelsescertifikatet, inklusive tillæg, bilag eller andre tilføjelser hertil,
2. et resumé,
3. en beskrivelse af systemet til behandling af ballastvand, herunder for systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktive stoffer, følgende oplysninger:
1. navnet på de(t) anvendte aktive stof(fer) eller præparat(er), og
2. identifikation af den specifikke rapport fra Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) og nummeret på punktet med endelig godkendelse under hensyntagen til Retningslinjerne, som er udarbejdet af Organisationen,15)
4. en oversigt over processen, som Administrationen har gennemført for at evaluere systemet til behandling af ballastvand, inklusive navn og rolle for de enkelte testfaciliteter, underleverandør og prøvningsorganisation, der har været involveret i prøvning og godkendelse af systemet til behandling af ballastvand, de enkelte rapporters rolle ved beslutningen om typegodkendelse og et resumé af Administrationens tilgang til den overordnede kvalitetssikring og kvalitetskontrol,
5. et resumé af de enkelte prøvningsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med punkt 2.48, 2.55-2.57, 3.4 og 6.6 i dette bilag,
6. de operationelle sikkerhedskrav til systemet til behandling af ballastvand og alle sikkerhedsrelaterede resultater, som er opnået under typegodkendelsesprocessen,
7. et diskussionsafsnit med en forklaring af Administrationens vurdering af, at systemet til behandling af ballastvand:
1. i alle henseender opfyldte kravene i denne kode, herunder påvisning af, at det under de specificerede procedurer og betingelser for prøvning både på land og om bord på skibet opfyldte ydelsesstandardarden for ballastvand som beskrevet i regel D-2,
2. er designet og fremstillet i overensstemmelse med krav og standarder,
3. overholder alle gældende krav,
4. er blevet godkendt under hensyntagen til eventuelle anbefalinger fra MEPC i den endelige godkendelse af systemet til behandling af ballastvand,
5. fungerer inden for SDL ved den nominelle behandlingskapacitet, ydeevne og pålidelighed som specificeret af producenten,
6. indeholder kontrol- og overvågningsudstyr, der fungerer korrekt,
7. er installeret i overensstemmelse med producentens tekniske installationsspecifikation for alle prøvninger, og
8. er anvendt til at behandle mængder og gennemstrømningshastigheder for ballastvand under prøvning om bord på skibet, der er i overensstemmelse med de normale ballastoperationer på skibet, og
8. følgende bilag:
1. relevante oplysninger om kvalitetskontrol og -sikring, og
2. alle fuldstændige prøvningsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med punkt 2.48, 2.55-2.57, 3.4 og 6.6 i dette bilag.
7.3 Administrationen kan fjerne proprietære oplysninger om producenten fra typegodkendelsesrapporten, inden den forelægges for Organisationen.
7.4 Typegodkendelsescertifikatet og typegodkendelsesrapporten (inklusive hele deres indhold og alle bilag, tillæg og andre tilføjelser) skal ledsages af en oversættelse til engelsk, fransk eller spansk, hvis de ikke er udfærdiget på et af disse sprog.
7.5 Der må ikke refereres til eksterne dokumenter i typegodkendelsescertifikatet. Administrationen kan medtage et bilag med henvisning til typegodkendelsesrapporten, hvis henvisningen (f.eks. en internetadresse) forventes at være permanent gyldig. Når en reference bliver ugyldig, skal Administrationen hurtigt fremsende typegodkendelsesrapporten til Organisationen på ny og vedlægge det dokument, der henvises til, eller en ajourført henvisning til det, og Organisationen skal hurtigt stille den reviderede rapport til rådighed for offentligheden og medlemsstaterne på passende vis.
TILLÆG
MÆRKE ELLER KODE (Pålagte begrænsede driftsforhold gælder) *
ADMINISTRATIONENS NAVN
TYPEGODKENDELSESCERTIFIKAT FOR SYSTEM TIL BEHANDLING AF BALLASTVAND
Til attestering af, at nedenfor anførte systemet til behandling af ballastvand er undersøgt og afprøvet i overensstemmelse med kravene i specifikationer i koden for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand (resolution MEPC. 300(72)). Typegodkendelsescertifikatet er kun gyldigt for det system til behandling af ballastvand, hvortil der henvises nedenfor.
Navn på systemet til behandling af ballastvand: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
System til behandling af ballastvand produceret af:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Under type- og modelbetegnelser og omfattende:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
For udstyrs-/samlingstegning nr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dato: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andet udstyr produceret af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
For udstyrs-/samlingstegning nr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dato: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nominel kapacitet for behandling (m3/t): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Der skal altid forefindes et eksemplar af dette typegodkendelsescertifikat om bord på et fartøj, der er udstyret med dette system til behandling af ballastvand. Hvis typegodkendelsescertifikatet er udstedt på grundlag af godkendelse fra en anden Administration, skal der henvises til det pågældende typegodkendelsescertifikat.
Pålagte begrænsende driftsforhold er beskrevet i tillægget til nærværende dokument.
(Temperatur / Saltindhold)
Andre pålagte restriktioner omfatter følgende: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dette udstyr er designet til brug under følgende forhold:** . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Officielt stempel Underskrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Administration i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udstedt den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gyldig indtil den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
***
* Det ikke relevante slettes.
** Indsæt SDL.
Bilag 7
(svarer til konventionens retningslinje (G9))
1 INDLEDNING
1.1 I denne procedure beskrives godkendelse og ophævelse af godkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, således at disse overholder konventionen, samt ansøgningsproceduren som beskrevet i regel D-3 i den internationale konvention om kontrol og behandling af skibes ballastvand og sedimenter. Det kræves i konventionen, at ved tilbagekaldelse af godkendelsen, skal brugen af det/de relevante aktive stof(fer) forbydes inden 1 år efter denne tilbagekaldelse.
1.2 For at overholde konventionen skal ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer eller præparater, der indeholder et eller flere aktive stoffer, godkendes af FN´s Søfartsorganisation i henhold til en procedure, der udformes af FN's Søfartsorganisation.
1.3 Formålet med denne procedure er at fastslå, hvorvidt aktive stoffer eller præparater, der indeholder et eller flere aktive stoffer, og deres brug i ballastvandbehandlingsanlæg er acceptable i forhold til skibets sikkerhed, menneskers sundhed og vandmiljøet. Denne procedure skal sikre en bæredygtig anvendelse af aktive stoffer eller præparater.
1.4 Denne procedure er ikke beregnet til evaluering af aktive stoffers effektivitet. Effektiviteten af ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, bør evalueres i henhold til retningslinjerne for godkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg.
1.5 Formålet med proceduren er at sikre den korrekte anvendelse af bestemmelserne i konventionen og de sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i konventionen. Som sådan skal proceduren ajourføres i henhold til vidensniveauet og teknologien. Nye versioner af proceduren vil blive rundsendt af Organisationen, når de er blevet godkendt.
2 DEFINITIONER
2.1 I forbindelse med denne procedure finder definitionerne i konventionen anvendelse:
| | . 1 | »aktivt stof«: Stof eller en organisme, herunder et virus eller en svamp, der generelt eller specifikt påvirker eller agerer over for skadelige vandorganismer og patogener, og som anvendes til behandling af ballastvand. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | »udtømning af ballastvand«: ballastvand, der udtømmes fra skibet. | | | . 3 | »præparat«: enhver kommerciel formulering, der indeholder et eller flere aktive stoffer samt eventuelle tilsætningsstoffer. Betegnelsen omfatter også alle aktive stoffer, der genereres om bord til brug ved ballastvandbehandling, og alle relevante kemikalier, der dannes i ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer med henblik på overholdelse af konventionen. | | | . 4 | »relevante kemikalier«: omdannelses- eller reaktionsprodukter, der opstår under behandlingsprocessen eller i det modtagende miljø, og som kan skabe problemer for vandmiljøet og menneskers sundhed ved udtømning. | | | | |
3 PRINCIPPER
3.1 Aktive stoffer og præparater kan tilsættes ballastvandet eller genereres om bord på skibene ved hjælp af teknologi inden for ballastvandbehandlingsanlægget, der anvender aktive stoffer med henblik på overholdelse af konventionen.
3.2 Aktive stoffer eller præparater opfylder deres påtænkte formål ved at indvirke på skadelige vandorganismer og patogener i skibes ballastvand og sedimenter. Men hvis ballastvandet stadig er toksisk på tidspunktet for udtømningen i miljøet, kan organismerne i det modtagende vand blive udsat for uacceptabel skade. Både det aktive stof eller præparat og udtømningen af ballastvand bør toksicitetsprøves for at beskytte det modtagende miljø eller menneskers sundhed mod toksiske virkninger på grund af udtømningerne. Toksicitetsprøvningen er nødvendig for at fastslå, hvorvidt et aktivt stof eller præparat kan anvendes, og under hvilke forhold potentialet for skadevirkninger på det modtagende miljø eller menneskers sundhed er acceptabelt lavt.
3.3 Ethvert system, som i behandlingsprocessen benytter eller genererer aktive stoffer, relevante kemikalier eller frie radikaler for at fjerne organismer med henblik på at overholde Konventionen, bør være omfattet af denne procedure.
3.4 Ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer og præparater, skal være sikre i forhold til skibet samt dettes udstyr og besætning for at være i overensstemmelse med konventionen.
3.5 Godkendelsen af aktive stoffer og præparater, der indeholder vira eller svampe til brug i ballastvandbehandlingsanlæg, er ikke omfattet af denne procedure. Godkendelse af sådanne stoffer til ballastvandbehandling kræver yderligere overvejelser inden for FN's Søfartsorganisation i henhold til regel D-3 i konventionen, hvis der fremsættes forslag om brug af sådanne stoffer.
3.6 Administrationer bør kontrollere kvaliteten og fuldstændigheden af enhver indsendelse af indledende godkendelse eller endelige godkendelse i forhold til den seneste version af metode til indsamling af oplysninger og udførelsen af den tekniske gruppes arbejde, der er vedtaget af Organisationen, før godkendelsen indsendes til Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC).
4 GENERELLE KRAV
4.1 Identifikation
4.1.1 Forslaget til godkendelse af et aktivt stof eller et præparat bør indeholde en kemisk identifikation og beskrivelse af de kemiske bestanddele, selv om disse genereres om bord. Der bør fremlægges en kemisk identifikation for alle relevante kemikalier.
4.2 Datasæt for aktive stoffer og præparater
4.2.1 Et forslag til godkendelse bør indeholde oplysninger om præparatets og dets bestanddeles egenskaber eller virkninger som følger:
| | . 1 | Data om virkningerne på vandplanter, hvirvelløse dyr, fisk og andre biota, herunder følsomme og repræsentative organismer: | | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | • | akut akvatisk toksicitet | | | | • | kronisk akvatisk toksicitet | | | | • | endokrine forstyrrelser | | | | • | sedimenttoksicitet | | | | • | biotilgængelighed/biomagnificering/biokoncentration og | | | | • | virkninger på fødenet/populationer. | | | | | | | | . 2 | Data om pattedyrstoksicitet: | | | | | • | akut toksicitet | | | | • | virkninger på hud og øjne | | | | • | kronisk og langsigtet toksicitet | | | | • | udviklings- og reproduktionstoksicitet | | | | • | carcinogenicitet og | | | | • | mutagenicitet. | | | | | | | | . 3 | Data om forventeligt resultat og virkninger i miljøet under aerobe og anaerobe betingelser: | | | | | • | Nedbrydningsmåder (biotisk, abiotisk), | | | | • | bioakkumulering, fordelingskoefficient, oktanol/vand-fordelingskoefficient, | | | | • | persistens og identifikation af de vigtigste metabolitter i det relevante medium, (ballastvand, havvand og ferskvand), | | | | • | reaktion med organisk stof, | | | | • | potentielle fysiske virkninger på dyreliv og bundhabitater, | | | | • | potentielle rester i fisk, skaldyr og bløddyr, og | | | | • | alle kendte interaktive virkninger. | | | | | | | | . 4 | Eventuelle fysiske og kemiske egenskaber ved aktive stoffer og præparater og det behandlede ballastvand: | | | | | • | smeltepunkt | | | | • | kogepunkt | | | | • | brandfarlighed | | | | • | massefylde (relativ massefylde) | | | | • | damptryk, dampvægtfylde | | | | • | vandopløselighed/dissociationskonstant (pKa), | | | | • | iltnings-/reduktionspotentiale | | | | • | korrosivitet for materialer og udstyr, der normalt anvendes til skibsbygning | | | | • | selvantændelsestemperatur og | | | | • | andre kendte og relevante fysiske eller kemiske risici. | | | | | | | | . 5 | Analysemetoder ved miljømæssigt relevante koncentrationer. | | | | | | |
4.2.2 Et forslag til godkendelse bør indeholde ovenstående datasæt for præparatet eller for de enkelte bestanddele, og en liste med navnet og de relative mængder (i volumenprocent) for bestanddelene skal ligeledes vedlægges. Som beskrevet i punkt 8.1 bør alle proprietære oplysninger behandles fortroligt.
4.2.3 Prøverne for aktive stoffer og præparater bør udføres i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer1).
4.2.4 Prøvningsprocessen bør omfatte stringente kvalitetskontroller/kvalitetssikringsprogrammer bestående af:
| | . 1 | Både en kvalitetsstyringsplan og en projektplan for kvalitetssikring. Vejledninger i udarbejdelse af disse planer kan sammen med andre vejledningsdokumenter og andre generelle kvalitetskontroloplysninger downloades fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) (www.iso.org). | | | --- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Kvalitetsstyringsplanen vedrører prøvningsorganisationens forvaltningsstruktur vedrørende kvalitetskontrol og -politikker (herunder underleverandører og eksterne laboratorier). | | | . 3 | Projektplanen for kvalitetssikring er et projektspecifikt teknisk dokument, der afspejler de særlige kendetegn ved det anlæg, der skal prøves, prøvningsanlægget samt andre forhold, der påvirker den praktiske udformning og gennemførelse af de krævede eksperimenter. | | | | |
4.2.5 Ansøgeren kan indsende dokumentation, der allerede anvendes til registrering af kemikalier, for at opfylde datakravene i forbindelse med evaluering af aktive stoffer og præparater i henhold til denne procedure.
4.2.6 Forslaget bør indeholde en beskrivelse af ansøgningsmetoden for præparatet til ballastvandbehandling, inklusive den krævede dosis og opholdstid.
4.2.7 Forslag til godkendelse bør indeholde sikkerhedsdatablade (for materialer).
4.3 Vurderingsrapport
4.3.1 Et forslag til godkendelse skal indeholde en vurderingsrapport. Vurderingsrapporten bør behandle kvaliteten af prøvningsrapporterne, risikobeskrivelsen og indeholde overvejelser vedrørende den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen.
5 RISKOBESKRIVELSE
5.1 Screening for persistens, bioakkumulering og toksicitet
5.1.1 Der bør foretages en vurdering af de iboende egenskaber ved det aktive stof og/eller præparat såsom persistens, bioakkumulering og toksicitet (se tabel 1 i punkt 6).
| | . 1 | Persistensprøvning: Persistensen bør helst vurderes i simulationssystemer, hvor halveringstiden under relevante betingelser fastslås. Screeningstest af bionedbrydelighed kan bruges til at påvise, at stofferne er bionedbrydelige. Fastlæggelsen af halveringstid bør omfatte en vurdering af relevante kemikalier. | | | --- | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Bioakkumuleringsprøvning: Ved vurderingen af (potentialet for) bioakkumulering bør målte biokoncentrationsfaktorer i havvands- (eller ferskvands-) organismer anvendes. Når disse prøvninger ikke kan anvendes, eller hvis logPow <3, kan værdierne for biokoncentrationsfaktoren fastsættes skønsmæssigt ved hjælp af (kvantitative) modeller for struktur-aktivitetsforholdet. | | | . 3 | Toksicitetsprøvninger: Data for akut og/eller kronisk økotoksicitet, som ideelt set dækker de følsomme livsstadier, bør i princippet anvendes til vurdering af toksicitetskriteriet. | | | | |
5.2 Toksicitetsprøvning af det behandlede ballastvand
5.2.1 Toksicitetsprøvning er påkrævet for det aktive stof eller præparater (se punkt 4.2.1 og 5.3) og udtømning af behandlet ballastvand, som er omhandlet af dette afsnit. Fordelen ved at foretage toksicitetsprøvning af udtømninger af ballastvand er, at denne omfatter og vedrører de aktive stoffers og præparaters potentielle interaktioner med de mulige biprodukter.
| | . 1 | Til brug i den indledende godkendelsesproces bør prøvningen af udtømningen foretages i et laboratorium ved hjælp af teknikker og udstyr, der kan simulere udtømning af ballastvand efter behandling med præparatet. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Med henblik på den endelige godkendelse bør prøvningen af udtømningen udføres som led i en landbaseret godkendelsesproces, hvortil der anvender udtømning af det behandlede ballastvand. | | | | |
5.2.2 Ansøgeren bør levere prøvningsdata for både akut og kronisk toksicitet, der er fremkommet ved hjælp af standardiserede prøvningsprocedurer, med henblik på at fastslå toksiciteten af præparatet og de relevante kemikalier, som anvendes i forbindelse med ballastvandbehandlingsanlægget. Denne prøvningsmetode bør anvendes på udtømning af behandlet ballastvand, eftersom ballastvandbehandlingsanlægget enten kan afbøde eller forstærke de negative virkninger af præparatet eller de relevante kemikalier.
5.2.3 Toksicitetsprøvningerne af udtømningen bør foretages på stikprøver, der hentes fra den landbaserede testopstilling, som vil være repræsentativ for udtømningerne fra ballastvandbehandlingsanlægget.
5.2.4 Disse toksicitetsprøvninger bør omfatte prøvningsmetoder for kroniske virkninger med flere testede arter (en fisk, et hvirvelløst dyr og en plante), der er rettet mod det følsomme livsstadie. Det foretrækkes, at der medtager både et subletalt endepunkt (vækst) og overlevelse som endepunkt. Enten bør prøvningsmetoder til ferskvand- eller havvand benyttes2).
5.2.5 Prøvningsresultaterne skal omfatte: akut 24-timers, 48-timers, 72-timers og 96-timers letal koncentration, hvor x % af testorganismerne dør (LCx), koncentrationer med ingen observerede negative virkninger (No Observed Adverse Effect Concentrations - NOAEC), kroniske nul-effekt-koncentrationer (No Observed Effect Concentration - NOEC) og/eller effektkoncentrationer, hvor x % af testorganismerne udviser en virkning (ECx) afhængigt af forsøgsplanen.
5.2.6 En fortyndingsrække, der omfatter en 100 % ballastvandudtømning, kan afprøves for at fastslå nul-effekt-koncentrationerne ved hjælp af de statistiske endepunkter (NOEC eller ECx). En indledende analyse kan ske i henhold til en konservativ fremgangsmåde, hvor der ikke tages hensyn til fortyndingskapaciteten (der benyttes ingen modellering eller faneanalyser). Begrundelsen for at anvende en konservativ metode er, at der kan forekomme flere udtømninger på samme placering (selv om dette ikke nødvendigvis er tilfældet).
5.2.7 Prøvningsdata for akut og kronisk toksicitet bør anvendes i sammenhæng med oplysningerne i punkt 4.2.1 til at fastslå den nødvendige opbevaringstid for nul-effekt-koncentration efter udtømning. Med kendskab til halveringstid (dage), henfaldstid, doseringstakt samt mængden af system- og toksicitetsprøver kan en computermodel bruges til at fastslå den tid, som det behandlede ballastvand skal opbevares inden udtømning.
5.2.8 Der bør indgives oplysninger om samlede restoxidanter og samlet restklor som led i ansøgningen om evaluering, både for behandlingen og udtømningen af ballastvand.
5.3 Risikobeskrivelse og analyse
5.3.1 I forbindelse med den indledende godkendelsesproces bør prøvningen af det forventelige resultat og virkningen udføres på laboratoriet med aktive stoffer og præparater. Dette afsnit indeholder oplysninger, der kan være nyttige til brug ved en foreløbig risikobeskrivelse.
5.3.2 Både det aktive stof eller præparat og det udtømte behandlede ballastvand skal toksicitetsprøves for at beskytte det modtagende miljø mod toksiske virkninger på grund bør udtømningerne.
5.3.3 Reaktionen med organisk stof for aktive stoffer og præparater, der producerer frie radikaler, bør vurderes kvalitativt for at identificere produkter, der kan forårsage problemer for miljøet.
5.3.4 Hastigheden af abiotisk og biotisk nedbrydning af aktive stoffer og præparater under aerobe og anaerobe forhold bør vurderes og føre til identificering af relevante metabolitter i de relevante medier (ballastvand, havvand og ferskvand).
5.3.5 Hastigheden af abiotisk og biotisk nedbrydning af aktive stoffer og præparater under aerobe og anaerobe forhold bør vurderes og føre til beskrivelse af persistensen for aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier med hensyn til nedbrydningshastigheder under specifikke betingelser (f.eks. pH, redox, temperatur).
5.3.6 Fordelingskoefficienterne (fordelingskoefficient mellem fast stof-vand (Kd) og/eller den normaliserede fordelingskoefficient for organisk kulstof (Koc)) for de aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier bør beregnes.
5.3.7 For aktive stoffer og præparater bør potentialet for bioakkumulering vurderes i havvands- og ferskvandsorganismer (fisk eller toskallede bløddyr), hvis den logaritmiske fordelingskoefficient mellem oktanol og vand er >3.
5.3.8 På grundlag af oplysningerne om det forventelige resultat og adfærden for aktive stoffer og præparater bør udtømningskoncentrationerne for udvalgte tidsintervaller forudsiges.
5.3.9 Effektvurderingen for de aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier er som udgangspunkt baseret på et datasæt bestående af akutte og/eller kroniske økotoksicitetsdata for vandorganismer som primære producenter (alger eller søgræs), forbrugere (skaldyr), rovdyr (fisk) og bør omfatte sekundær forgiftning af rovdyr øverst i fødekæden, både pattedyr og fugle, samt data for sedimentlevende arter.
5.3.10 En vurdering af den sekundære forgiftning er overflødig, hvis det problematiske stof udviser manglende bioakkumuleringspotentiale (f.eks. en biokoncentrationsfaktor <500 L/kg vådvægt for hele organismen ved 6 % fedt).
5.3.11 En vurdering af sedimentlevende arter er overflødig, hvis det problematiske stof har et lavt potentiale for fordeling i sedimentet (f.eks. en normaliseret fordelingskoefficient for organisk kulstof på <500 L/kg).
5.3.12 Effektvurderingen af de aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier bør omfatte en screening af carcinogene, mutagene og endokrinforstyrrende egenskaber. Hvis screeningresultaterne giver anledning til bekymring, bør dette føre til yderligere effektvurderinger.
5.3.13 Effektvurderingen af de aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier bør under hensyntagen til de anførte oplysninger baseres på internationalt anerkendte retningslinjer.3)
5.3.14 Resultaterne af effektvurderingen sammenlignes med resultaterne af toksicitetsprøvningen af udtømningen. Alle uforudsete resultater (f.eks. manglende toksicitet eller uventet toksicitet ved vurderingen af udtømningen) bør føre til videreudvikling af effektvurderingen.
5.3.15 Der bør forefindes en analysemodel, der er velegnet til overvågning af aktive stoffer og præparater i ballastvandudtømninger.
6 EVALUERINGSKRITERIER
Organisationen bør evaluere ansøgningen ud fra kriterierne i dette afsnit.
6.1 De indsendte oplysninger bør være fuldstændige eller af tilstrækkelig kvalitet og i overensstemmelse med denne procedure.
6.2 Oplysningerne må ikke tyde på uacceptable negative virkninger på miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer.
6.3 Skibs- og personsikkerhed
6.3.1 For at beskytte skibets og personers sikkerhed bør den tekniske gruppe vurdere de fysiske og kemiske risici (se punkt 4.2.1.4) for at sikre, at potentielt farlige egenskaber ved de aktive stoffer, præparater eller relevante kemikalier, der dannes i det behandlede ballastvand, ikke indebærer en urimelig risiko for skibet og personalet. Der skal tages hensyn til de foreslåede procedurer for det benyttede tekniske udstyr.
6.3.2 Med henblik på at beskytte det personale, der arbejder med behandling og oplagring af de aktive stoffer og præparater, bør forslaget indeholde relevante sikkerhedsdatablade for materialer. Organisationen bør evaluere sikkerhedsdatabladene for materialer, toksicitetsdata og risici ved kemiske egenskaber for pattedyr (se punkt 4.2.1.2 og 4.2.1.2) og skal sikre, at potentielt farlige egenskaber ved de aktive stoffer, præparater eller relevante kemikalier ikke indebærer en urimelig risiko for skibet eller personalet. Ved denne evaluering bør der tages hensyn til de forskellige situationer, som et skib eller personalet kan komme til at stå over for under drift (f.eks. is, tropevarme, fugtighed osv.).
6.3.3 Ansøgeren bør opstille et scenarie for menneskelig eksponering som led i risikovurderingsproceduren for systemer til behandling af ballastvand.
6.4 Miljøbeskyttelse
6.4.1 For at kunne godkende ansøgningen bør FN's Søfartsorganisationen fastslå, at de aktive stoffer, præparater eller relevante kemikalier ikke er persistente, bioakkumulerende eller toksiske.
(PBT). Præparater, der overskrider alle disse kriterier (persistens, bioakkumulering og toksicitet) i nedenstående tabel betragtes som PBT.
Tabel 1 Kriterier til identificering PBT-stoffer
| Kriterium | PBT-kriterium |
|---|---|
| Persistens | Halveringstid: |
| > 60 dage i havvand eller > 40 dage i ferskvand* eller > 180 dage i marine sedimenter eller > 120 dage i ferskvandssedimenter* | |
| Bioakkumulering | BCF > 2.000 eller |
| LogPoktanol/vand =3 | |
| Toksicitet | Kronisk NOEC < 0,01 mg/l |
* I forbindelse med vurdering af miljørisici i marine miljøer kan data for halveringstid i ferskvand og ferskvandssedimentet tilsidesættes af data, der er indhentet under marine forhold.
6.4.2 Organisationen bør fastslå, hvorvidt risikoen ved brug af præparatet til ballastvandbehandling overordnet set er acceptabel. Dette bør ske ved at sammenligne de fremlagte oplysninger og vurderingen af PBT og udtømningen med videnskabelig viden om de pågældende aktive stoffer, præparater og relevante kemikalier. Ved risikovurderingen bør der rent kvalitativt tages hensyn til de kumulative virkninger, der kan opstå som følge af arten af skibs- og havneoperationerne.
6.4.3 Ved risikovurderingen bør der tages højde for de usikkerheder, der er forbundet med ansøgningen om godkendelse og eventuelt fremlægge rådgivning om, hvordan disse usikkerheder kan håndteres.
6.4.4 Ansøgeren bør tilvejebringe et emissionsscenariedokument som led i risikovurderingsproceduren for systemer til behandling af ballastvand. Emissionsscenariedokumentet bør være baseret på det værst tænkelige udtømningsscenarie og bør betragtes som det første trin i en trinvis tilgang til udviklingen af et fuldstændigt emissionsscenariedokument, når flere data om potentielle udtømninger og teknologier bliver tilgængelige.
7 REGEL OM ANVENDELSE AF AKTIVE STOFFER OG PRÆPARATER
7.1 Håndtering af aktive stoffer og præparater
7.1.1 Forslaget om godkendelse af aktive stoffer og præparater bør indeholde oplysninger om den påtænkte brug og anvendelsesområder. Mængden af aktive stoffer og præparater, der skal tilsættes ballastvandet, og den maksimale tilladte koncentration af aktive stoffer heri, bør beskrives i vejledningen fra producenten. Anlægget bør sikre, at den maksimale dosering og den maksimale tilladte udtømningskoncentration ikke overskrides på noget tidspunkt.
7.1.2 Der bør foretages en vurdering med henblik på at sikre sikker håndtering og opbevaring om bord af kemikalier, der bruges til behandling af ballastvand, med udgangspunkt i Den Internationale Søfartsorganisations eksisterende konventioner, koder og vejledninger.
7.2 Risikodokumentation og -mærkning
7.2.1 Forslaget bør indeholde sikkerhedsdatablade for materialer, når dette er påkrævet. Sikkerhedsdatabladene for materialer bør indeholde en beskrivelse af den hensigtsmæssige opbevaring og håndtering sammen med virkningerne af nedbrydning og kemisk reaktivitet under opbevaring og skal medtages i vejledningen fra producenten.
7.2.2 Dokumentationen af risici eller sikkerhedsdatabladene for materialer bør være i overensstemmelse med FN's globalt harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) og de relevante
IMO-regulativer (f.eks. IMDG-koden) og -retningslinjer (f.eks. GESAMP´s risikovurderingsprocedure). Når disse ordninger ikke finder anvendelse, bør relevante nationale eller regionale ordninger følges.
7.3 Procedurer og anvendelse
7.3.1 Der bør fremlægges detaljerede procedurer og information om sikker anvendelse af aktive stoffer og præparater om bord, og disse skal være i overensstemmelse med godkendelsesbetingelserne som f.eks. den maksimalt tilladte koncentration og en eventuel maksimal udtømningskoncentration.
8 GODKENDELSE
8.1 Indledende godkendelse
8.1.1 Alle proprietære data bør behandles som fortrolige af Organisationen og dennes tekniske gruppe, de involverede kompetente myndigheder samt eventuelle videnskabsfolk, der skal vurdere bestemmelserne.
8.1.2 Proceduren er som følger:
| | . 1 | Producenten bør evaluere de aktive stoffer og præparater og den potentielle udtømning i henhold til godkendelseskriterierne, der specificeres i denne procedure. | | | ---- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | . 2 | Herefter bør producenten udarbejde en ansøgning om de aktive stoffer og præparater og indsende den til det berørte medlemmer af FN´s Søfartsorganisation. | | | . 3 | Når myndighederne har modtaget en tilfredsstillende ansøgning, bør de hurtigst muligt foreslå FN's Søfartsorganisation, at den godkendes. | | | . 4 | FN's Søfartsorganisations medlemmer kan foreslå, at ansøgningen godkendes. | | | . 5 | FN's Søfartsorganisation bør annoncere og fastsætte tidsrammen for evalueringen af de aktive stoffer og præparater. | | | . 6 | Parter, medlemmer af FN's Søfartsorganisation, FN og FN's specialagenturer, mellemstatslige organisationer, der har indgået aftaler med FN's Søfartsorganisation, og ikkestatslige organisationer med status af rådgivere for FN's Søfartsorganisation kan indsende oplysninger, der er relevante for evalueringen. | | | . 7 | FN's Søfartsorganisation bør nedsætte en teknisk gruppe i henhold til sin forretningsorden, der skal sikre, at proprietære data behandles fortroligt. | | | . 8 | Den tekniske gruppe bør revidere det samlede forslag sammen med eventuelle supplerende data, der måtte være indsendt, og melde tilbage til FN's Søfartsorganisation, om forslaget har påvist potentiale for en urimelig risiko for miljø, ejendom eller ressourcer i henhold til de kriterier, der specificeres i denne procedure. | | | . 9 | Rapporten fra den tekniske gruppe bør være skriftlig og rundsendes til parter, medlemmer af FN's Søfartsorganisation, FN og FN's specialagenturer, mellemstatslige organisationer, der har indgået aftaler med FN's Søfartsorganisation og ikkestatslige organisationer med status af rådgivere for FN's Søfartsorganisation, før den behandles af den kompetente komité. | | | . 10 | FN's Søfartsorganisations komité bør beslutte, om den vil godkende forslaget eller eventuelt forslå ændringer til det under hensyntagen til den tekniske gruppes rapport. | | | . 11 | Det medlem af FN's Søfartsorganisation, der har forelagt forslaget for FN´s Søfartsorganisation, bør give ansøgeren skriftlig meddelelse om beslutningen vedrørende det pågældende aktive stof eller præparat og deres ansøgningsmetode. | | | . 12 | Aktive stoffer eller præparater, der har modtaget en indledende godkendelse af FN's Søfartsorganisation, kan anvendes til prototype- eller typegodkendelsesprøvning baseret på retningslinjerne, der udarbejdes af FN's Søfartsorganisation4). Et aktivt stoffer eller præparat kan anvendes til prototype- eller typegodkendelsesprøvning med henblik på godkendelse af forskellige ballastvandbehandlingsanlæg, uden at det er nødvendigt at gennemgå den indledende godkendelsesprocedure på ny. | | | . 13 | En ansøger, der ønsker at drage fordel af en indledende godkendelse af et aktivt stof eller et præparat, bør i sin ansøgning vedlægge en skriftlig aftale fra den ansøger, som har fået godkendt det aktive stof eller præparat i den oprindelige indledende godkendelse. |
8.2 Endelig godkendelse
8.2.1 I henhold til regel D-3.2 skal et ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender et aktivt stof eller præparat med henblik på overholdelse af konventionen (som har modtaget indledende godkendelse), godkendes af FN's Søfartsorganisation. Med henblik herpå bør det medlem af FN's Søfartsorganisation, der indgiver en ansøgning, foretage typegodkendelsesprøvninger i henhold til retningslinjerne for godkendelse af ballastvandbehandlingsanlæg. Resultaterne bør videresendes til FN's Søfartsorganisation til bekræftelse af, at resttoksiciteten i udtømningen er i overensstemmelse med den evaluering, der er foretaget i forbindelse med den indledende godkendelse. Dette vil medføre den endelige godkendelse af ballastvandbehandlingsanlægget i henhold til regel D-3.2. Aktive stoffer eller præparater, der har modtaget indledende godkendelse fra FN's Søfartsorganisation, kan anvendes til evaluering af ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer eller præparater, med henblik på endelig godkendelse.
8.2.2 Det skal bemærkes, at fra prøvninger på land under Retningslinjer (G8), bør kun resultaterne af resttoksicitetsprøvninger medtages i forslaget til den endelige godkendelse i overensstemmelse med Procedure (G9). Alle andre prøvninger under Retningslinjer (G8) skal fortsat vurderes og behandles af Administrationen. Selvom en indledende godkendelse under Procedure (G9) ikke bør være en forudsætning for typegodkendelsesprøvning, da en Administration kan regulere udtømninger fra sine egne skibe under sin egen jurisdiktion, vil en indledende godkendelse stadig være nødvendig, og den specifikke teknologi vil ikke kunne anvendes i skibe under en anden jurisdiktion uden en indledende godkendelse.
8.2.3 Det bør bemærkes, at når først et system er blevet endeligt godkendt i henhold til denne Procedure, burde den pågældende ansøger ikke efterfølgende skulle indsende nye data, hvis der sker ændringer i den metode, der er vedtaget af Organisationen.
8.3 Meddelelse af godkendelse
8.3.1 FN's Søfartsorganisationen registrerer den indledende og endelige godkendelse af aktive stoffer og præparater og ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, og rundsender listen en gang om året sammen med følgende oplysninger:
| | • | navnet på ballastvandbehandlingsanlægget, der anvender aktive stoffer og præparater | | | - | ----------------------------------------------------------------------------------- | | | • | godkendelsesdato | | | • | producentens navn og | | | • | eventuelle andre specifikationer. | | | | |
8.4 Ændring
8.4.1 Producenterne bør give meddelelse om ændringer af navne, herunder handelsnavn og teknisk navn, sammensætning eller brug af aktive stoffer eller præparater i ballastvandbehandlingsanlæg, som er godkendt af FN's Søfartsorganisation, til medlemmet af FN's Søfartsorganisation. Medlemmet af FN's Søfartsorganisation bør videregive disse oplysninger til FN's Søfartsorganisation.
8.4.2 Producenter, der agter at foretage betydelige ændringer af dele af et ballastvandbehandlingsanlæg, som er godkendt af FN's Søfartsorganisation, eller af de aktive stoffer eller præparater, der anvendes i anlægget, bør indgive en ny ansøgning.
8.5 Ophævelse af godkendelse
8.5.1 FN's Søfartsorganisation kan ophæve enhver godkendelse under følgende omstændigheder:
| | . 1 | Hvis de aktive stoffer og præparater eller et ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer, ikke længere overholder kravene på grund af ændringer af konventionen. | | | --- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | | | . 2 | Hvis data eller prøvningsrapporter adskiller sig betydeligt fra data, der er benyttet i forbindelse med godkendelsen, og som anses for ikke at opfylde betingelserne for godkendelse. | | | . 3 | Hvis anmodningen om ophævelse af en godkendelse fremsættes af et medlem af FN's Søfartsorganisation på producentens vegne. | | | . 4 | Hvis et medlem af FN's Søfartsorganisation eller en observatør har påvist, at det godkendte ballastvandbehandlingsanlæg, der anvender aktive stoffer eller præparater, forårsager urimelige skader på miljøet, menneskers sundhed, ejendom eller ressourcer. | | | | |
Officielle noter
Bekendtgørelse nr. 1000 af 18. september 2019 om behandling af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Der henvises til ISM-koden som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 741(18) med ændringer.
Der henvises til de af Organisationen vedtagne retningslinjer ved resolution A. 739(18), med evntuelle ændringer vedtaget af Organisationen, og specifikationer vedtaget af Organisationen ved resolution A. 789(19), med eventuelle ændringer foretaget af Organisationen.
Der henvises til ”Guidelines for the control and management of ships’ ballast water to minimize the transfer of harmful aquatic organisms and pathogens”, som vedtaget af Organisationen ved resolution A. 868(20).
Watling and Gerkin (http://marine.rutgers.edu/OBIS/index.html) based on Briggs (1953) and Springer (1982); IUCN bioregion system; Briggs (1953) and Ekman (1974; 1995); Longhurst provinces.
Jf. Retningslinjerne for prøvetagning af ballastvand (G2) (resolution MEPC. 173(58)).
Jf. Gyldighed af typegodkendelsescertifikater for marine produkter (MSC. 1/Circ. 1221).
Jf. Retningslinjerne for prøvetagning af ballastvand (G2) (resolution MEPC. 173(58)).
Jf. Undersøgelsesretningslinjerne under det harmoniserede system for undersøgelse og certificering (HSSC), 2017 (resolution A. 1120(30)).
Jf. proceduren for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand ved hjælp af aktive stoffer (G9) (resolution MEPC. 169(57)).
Jf. punkt 5.2.3-5.2.7 i proceduren for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktiver stoffer (G9) (resolution MEPC. 169(57)).
Jf. Vejledning om skalering af systemer til behandling af ballastvand (BWM. 2/Circ. 33/Rev. 1).
Jf. Generelle krav til kompetencen hos prøvnings- og kalibreringslaboratorier (ISO/IEC 17025:2017).
Jf. IACS UR E10, Rev. 6, oktober 2014 – Test Specifikation for Type Approval.
Jf. Vejledning om metoder, der kan anvendes til tælling af levedygtige organismer (BWM. 2/Circ. 61).
Foreslåede kilder kan inkludere, men er ikke nødvendigvis begrænset til:
1. The Handbook of Standard Methods for the Analysis of Water and Waste Water
2. ISO-standardmetoder
3. UNESCO-standardmetoder
4. Verdenssundhedsorganisationen
5. American Society of Testing and Materials (ASTM) – standardmetoder
6. United States EPA standard metoder
7. Forskningsrapporter offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter
8. MEPC-dokumenter
Jf. punkt 5.2.3-5.2.7 i proceduren for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand, der anvender aktiver stoffer (G9) (resolution MEPC. 169(57)).
Tilhørende vejledning til en skabelon om tekniske detaljer om overvågningsparametre og registreringsintervaller skal udarbejdes af Organisationen.
Jf. Digitale grænseflader til navigationsudstyr på et skib (IEC 61162).
Jf. proceduren for godkendelse af systemer til behandling af ballastvand ved hjælp af aktive stoffer (G9) (resolution MEPC. 169(57)).
Helst Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for prøvning af kemikalier (1993) eller andre tilsvarende prøvninger.
I øjeblikket findes der ingen konkrete fysiologiske eller empiriske beviser for, at havvandsorganismer er mere følsomme end ferskvandsorganismer eller omvendt. Men hvis dette påvises for det undersøgte stof, bør der tages hensyn til dette.
F.eks. relevante OECD-retningslinjer eller tilsvarende retningslinjer.
