Gældende

BEK nr 548 af 15/05/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ændringer:

Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2023)

I medfør af § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 28 a, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulenter (HB2023), som angivet i bilag 1-4 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsens bilag indeholder henvisninger til tekniske specifikationer vedrørende krav til udfærdigelse af energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende. Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS 452, DS 469, DS 447, DS/EN 12464-1 og SBi-anvisning 213.

Stk. 2. Oplysninger om indholdet af de tekniske specifikationer, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn ved henvendelse til Energistyrelsen.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2021) ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger, som indberettes til Energistyrelsen den 1. juli 2023 eller senere.

Stk. 4. Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige eksperter eller af certificerede energimærkningsfirmaer, samt sager om kvalitetssikring, skal behandles efter de retningslinjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende på tidspunktet for energimærkningens indberetning.

Noter

Energistyrelsen, den 15. maj 2023

Stine Leth Rasmussen

/ Charlotte Kirk Larsen

Bilag 1

Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser
1.1 Introduktion
	1.1.1 Struktur
1.2 Håndbogens anvendelsesområde
1.3 Indberetning af energimærkningen
	1.3.1 Bygningsgennemgang
	1.3.2 Maksimal tid mellem bygningsgennemgang og indberetning
1.4 Indhold i energimærkning, herunder skalaen
1.5 Stamdata
	1.5.1 Bygningens adresse
	1.5.2 Identifikation af bygningen
	1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.

Lovguidens Værktøjskasse

Få adgang til alle funktioner med et abonnement

AI-Assistent

Få præcise svar på juridiske spørgsmål med direkte henvisninger til love, domme og forarbejder.

Prøv gratis

📚

Forarbejder

Lovens baggrund og formål

⚖️

Afgørelser

Krydsreferener til Domme og kendelser

🔄

Lovændringer

Konsolideret lovsamling og høringer

📅

Tidslinje

Kronologisk overblik

Chat med Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2023)

Du chatter nu med en AI-assistent, der har adgang til:

📚 Bekendtgørelsen

Alle paragraffer og bestemmelser

🔄 Ændringer

Gældende ændringer af bekendtgørelsen med ikrafttrædelsesdatoer

Ønsker du at chatte på tværs af alle love, ændringslove, bekendtgørelser, og vejledninger?

Gå til den generelle juridiske chat →

2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning

BESTEMMELSE		VEJLEDNING

Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energimærkningen. Aftalen og grundlaget skal mindst indeholde følgende punkter:
1)	At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer.
2)	Bygningens adresse, kommunenr., BFE-nr., bygningsnr. og etageareal ifølge BBR.		(2.2, stk. 1, nr. 2) Hvis der ved indberetningstidspunktet ikke foreligger oplysninger om etagearealer i BBR, angives disse med 0.
3)	At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket bygningsreglement bygningen lever op til, og om der er givet dispensationer for bygningen.
4)	At rekvirenten udleverer en opdateret energirammeberegning som xml-fil, der dokumenterer, om bygningen overholder kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis der i løbet af byggeriet er lavet ændringer, skal det rettes til i energirammeberegningen. For ombygninger, ændret anvendelse og midlertidige flytbare pavilloner er der efter bygningsreglementet alternativer til energirammen, hvorfor der ikke kræves en energirammeberegning for disse bygninger.		(2.2, stk. 1, nr. 4) Efter bygningsreglementet skal der for nye bygninger foreligge en energiramme, der omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Men for ombygninger, ændret anvendelse og midlertidige flytbare pavilloner skal der ikke foreligge en energirammeberegning. Her kan energikonsulenten i stedet forholde sig til om de alternative energikrav er opfyldte. Tilbygninger er undtaget fra energimærkning af nye bygninger. Dette fremgår af kap. 5 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
5)	Dokumentation for trykprøvning skal foreligge, hvis byggetilladelsen sætter krav herom, eller der er gennemført trykprøvning.
6)	Opdaterede bygnings- og installationstegninger, der viser udførte forhold.		(2.2, stk. 1, nr. 6) F.eks. tegninger som plan, snit, facade osv.
7)	Energidata på vinduer, døre og porte, og/eller dokumentation for at bygningsreglementets krav til energibalance er opfyldt.		(2.2, stk. 1, nr. 7) Energidata på vinduer, døre og porte, skal oplyse data som: U-værdier, Glasandel Ff, Solvarmetransmittans g, mm. til brug for beregning af bygningens energiforbrug. Hvis vinduer, døre og porte indtastes med vægtede gennemsnit, skal dette gøres inden for rammerne beskrevet i SBi-anvisning 213.
8)	Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og cirkulationspumper.
9)	Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation for ventilationsanlæg i henhold til bygningsreglementet, såfremt bygningen ikke er naturlig ventileret.
10)	Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation af varme- og køleanlæg i henhold til bygningsreglementet.
11)	Data på vedvarende energi, såfremt det er installeret i bygningen.		(2.2, stk. 1, nr. 11) Dvs. energidata såsom solceller, solvarmeanlæg, varmepumper osv.
12)	Funktionsafprøvning i henhold til bygningsreglementet på belysningen, ved andre bygninger end boliger.
13)	Honorar for opgaven.
14)	Eventuelle bilag.
Stk. 2. Energikonsulenten skal bede om en opdateret energirammeberegning som xml-fil, hvis energirammeberegningen ikke er opdateret, er fejlbehæftet, eller af anden grund ikke overholder kravene til energirammeberegninger ifølge SBi-anvisning 213 jf. dog stk. 1, nr. 4. I det tilfælde, hvor ændringer kan dokumenteres, kan energikonsulenten selv foretage opdateringen. Med dokumentation menes, når energikonsulenten alene viderefører data fra modtaget dokumentation til energirammeberegningen, for f.eks. ventilation eller bygningens tæthed. I det tilfælde, hvor energikonsulenten foretager ændringer i energirammeberegningen, skal det fremgå under ”energikonsulentens supplerende kommentar”, hvilke ændringer der er foretaget.		(2.2, stk. 2) Opdateringer, der alene vedrører tekstændringer eller andre ”ikke-beregningsmæssige” ændringer, kan ikke kræves opdateret.
Hvis energikonsulenten selv opdaterer energirammeberegningen vil f.eks. energikonsulentens egne opmålinger ikke være tilstrækkelig dokumentation, hvorfor energikonsulenten i disse tilfælde skal bede om at få opdateret energirammeberegningen.
Stk. 3. Hvis nødvendigt materiale ikke kan rekvireres, skal energikonsulenten konkludere, at bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen.
Stk. 4. Energimærkningen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold på tidspunktet for bygningsgennemgangen.


2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen

Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i forhold til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen overholder følgende:		(2.3.4, stk. 1) Det er ikke alle krav til installationer som fremgår af bygningsreglementet, men kun dem der har indflydelse på energiforbruget, som skal registreres.
1)	Den energiramme, som er givet i byggetilladelsen.
2)	Kravene til det dimensionerende transmissionstab.
3)	Bygningsreglementets krav til energiforbrug og installationer.


3.1.3 Energimærkningens indhold

Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder følgende elementer:		(3.1.3, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af skalatrinene A2020, A2015, A2010, B, osv. til G. Grænseværdierne for de forskellige skalatrin, findes på HBemo.dk, under vejledning.
1)	Bygningens energimærke. Indplacering på skalaen afhænger af bygningens opførelsesår og varmeforsyning.
2)	Bygningens grunddata.		Grunddata omfatter:
		•	Bygningens anvendelse.
		•	Opførelsesår.
		•	Bygningens størrelse.
		•	Varmeinstallation og brændsel/forsyning.
3)	En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele.		Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af:
•	Bygningens opførelsesår.
•	Varmeforsyning.
•	Muligheder for konvertering.

4.2 Indgåelse af aftale

BESTEMMELSE	VEJLEDNING

Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale mellem det certificerede energimærkningsfirma og bygningsejer. Aftalen bør klarlægge følgende punkter:		(4.2, stk. 1) Energistyrelsens standardaftaleformular, som kan anvendes, findes på: www.hbemo.dk . Firmaet kan også udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 1. For række-, kæde- og dobbelthuse, hvor der udarbejdes en energimærkning for hele bygningen, gælder der yderligere krav til aftalegrundlaget, se her kap. 4.4.2.1 Aftalegrundlag.
•	At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende regler i Håndbog for Energikonsulenter.
•	Bygningens adresse, kommunenr., BFE-nr., bygningsnr. og opførelsesår.
•	Om der kan foretages destruktive undersøgelser, herunder i hvilket omfang og i hvilke bygningsdele.
•	Honorar for opgaven.
•	Præcisering af hvilke bilag der er vedlagt aftalen.

4.3 Indhentning af data

Stk. 1. For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren eller administrator for ejendommen:
1)	Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse.
2)	Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis det findes.
3)	Eventuel dokumentation for tekniske anlæg. F.eks. kedel, ventilationsanlæg m.m.
4)	Eventuel kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og de samlede omkostninger.		(4.3, stk. 1, nr. 4) Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse varmeforbruget eller omkostningerne hertil, anføres ”ej oplyst af ejeren” i energimærkningsrapporten, se kap. 4.4.7.5 Oplyst forbrug.
Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere oplysninger jf. stk. 1, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes hos boet.
Stk. 3. Energikonsulenten skal ved bygningsgennemgangen kontrollere sandsynligheden for, at de oplysninger, ejeren har givet, er korrekte. Dette kan evt. ske gennem målinger, faglige vurderinger og byggeskik på opførelsestidspunktet.		(4.3, stk. 3) De oplysninger, som ejer har givet, kan f.eks. være bygningstegninger, isoleringsforhold og dokumentation for varmeanlæg.
Stk. 4. Energimærkningsfirmaet skal aktivt finde bygningstegninger via weblager/filarkiv eller via den respektive kommune. Dette gælder ikke, såfremt bygningsejer selv udleverer målfaste bygningstegninger, indeholder tilstrækkelige informationer om bygningen.		(4.3, stk. 4) Det er ikke en hindring, at der kræves brug af NemID/MitID eller anden identifikation, for at indhente oplysningerne. Det kunne f.eks. være på en af følgende metoder:
	•	www.weblager.dk/
	•	www.filarkiv.dk/
	•	Såfremt kommunen ikke har et digitalt arkiv, vil det være tilstrækkeligt med en enkelt mail eller anden kontakt til kommunen, omkring udlevering af oplysninger fra tidligere byggesager mv. for den pågældende bygningen.

4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger

4.4.1 Flere bygninger i én energimærkningsrapport

Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme:		(4.4.1, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke. Hvor der er store forskelle på bygningernes klimaskræm og de tekniske installationer, bør det overvejes, at hver bygning har egen energimærkningsrapport. Ved samme opvarmningsform menes der, at både primære og supplerende varmeforsyning i hver bygning er den samme, f.eks. at alle bygninger har fjernvarme, gaskedel, elvarme mv. Ved individuelle anlæg, skal anlægstypen være de samme i hver bygning. Såfremt der er tegn på, at alene nogle af bygningerne har supplerende varmeforsyning f.eks. at der ses en skorsten på en af bygninger, kan bygningerne ikke samles i en rapport.
•	BBR anvendelseskode.
•	Opvarmningsform.
•	Ejer.
•	Kommunenummer.
•	BFE-nr.

Hver bygning skal registres selvstændigt i indberetningsprogrammet.

4.4.2 Række-, kæde eller dobbelthuse

Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning jf. dog stk. 2.		(4.4.2, stk. 1) Dette er bygninger med anvendelseskode, 130, 131 og 132. For nye række, kæde eller dobbelthuse, se bilag 2, kapitel 2.1, stk. 6.
Stk. 2. For enheder jf. stk. 1, der er beliggende i samme bygning, kan der udarbejdes en energimærkning for hele bygningen, såfremt alle enheder i bygningen:		(4.4.2, stk. 2) Metoden kan anvendes ved energimærkning af eksisterende enheder/bygning. Enhederne skal alle være registeret med samme anvendelseskode, dvs. enten 130, 131 eller 132. Derudover skal alle enhederne være beboelse. Dermed er det ikke muligt at lave en energimærkning af flere enheder, hvis der foreligger blandet anvendelse jf. kap. 4.4.5. Såfremt der er et mindre erhverv, som ikke skal registreres efter reglerne for blandet anvendelse, vil det fortsat være muligt, at udarbejde en energimærkning for flere enheder, f.eks. hvis der er registeret kontor på 18 m2 i en 100 m2 rækkehuse. Ved samme opvarmningsform menes der, at både primære og supplerende varmeforsyning i hver enhed er den samme, f.eks. at alle enheder har fjernvarme, gaskedel, elvarme mv. Ved individuelle anlæg, skal anlægstypen være de samme i hver enhed. Såfremt der er tegn på, at alene nogle af enhederne har supplerende varmeforsyning f.eks. at der ses en skorsten på en af enhederne, kan enhederne ikke energimærkes som var det én bygning. I stedet skal der ske energimærkning af de enkelte enheder. Ved ensartet klimaskærm forstås, at klimaskærmen er ensartet for hele bygningen med hovedsageligt de samme konstruktioner for alle enheder, således skal de forskellige enheder have samme type vægge, tage og gulve. Det afgørende er, om enhedernes varierende konstruktionsopbygning, er gennemgående for alle enheder. F.eks. foreligger der en ensartet klimaskærm, hvis en enhed består af forskellige vægkonstruktioner, såsom muret og lette konstruktioner, men det er gennemgående for alle enheder. Er der udskiftet enkelte vinduer eller døre vil der kunne foreligge en ensartet klimaskærm. Alle vinduer og døre registreres efter metoden i kapitel 4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre. Der foreligger ikke ensartet klimaskærm, såfremt en af enhederne består af en muret konstruktion, mens de andre enheder er med lette konstruktioner.
•	Har samme BBR-anvendelseskode, og anvendes til beboelse.
•	Anvendes til udlejning, jf. § 7 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
•	Har samme ejer.
•	Har samme opvarmningsform.
•	Har ensartet klimaskærm.

4.4.2.1 Aftalegrundlag

Stk. 1. Energimærkningsfirmaet skal indhente oplysninger om, at:		(4.4.2.1, stk. 1) Ejeroplysninger kan slås op på www.boligejer.dk eller i OIS-registeret.
•	Enhederne har samme ejer.
•	Enhederne anvendes til udlejning, jf. § 7 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Stk. 2. Bygningsejer skal ved aftaleindgåelse oplyse til energimærkningsfirmaet, hvorvidt enhederne anvendes til udleje.		(4.4.2.1, stk. 2) Se kapitel 4.2 for øvrige punkter, som aftalen bør indeholde.
Stk. 3. Såfremt enhederne er forsynet med individuelle varmeforsyningsanlæg, som dog anvender samme forsyningsform, skal ejer oplyse om alderen på anlæggene er ens. Såfremt alderen ikke er ens, så skal ejer også oplyse om, hvilke anlæg der er udskiftet.		(4.4.2.1, stk. 3) F.eks. hvis en bygning med 5 enheder, alle forsynes med gas, men har hver sit anlæg, her vil ejeren skulle oplyse, om alderen på anlæggene er ens. Er det ikke tilfældet, så skal ejer oplyse om, hvilke anlæg der er udskiftet. Er f.eks. anlæg i enhed 2 og 5 udskiftet, så skal energikonsulenten besigtige disse anlæg, samt en af de andre enheders anlæg.

4.4.2.2 Retningslinjer for bygningsgennemgang

Stk. 1. Der skal som minimum foretages en bygningsgennemgang af en gavlenhed. Såfremt bygningen består af mere end to enheder, skal også en enhed imellem gavlenhederne gennemgås jf. dog stk. 2.		(4.4.2.2, stk. 1) Udarbejdelsen af energimærkningen følger i øvrigt metoden beskrevet i dette bilag, herunder bl.a. bygningsgennemgang og registrering.
Stk. 2. Er der tegn på, at de gennemgåede enheder ikke er repræsentative, så skal yderligere enheder gennemgås. Således skal den udarbejdede energimærkning altid være retvisende.		(4.4.2.2, stk. 2) Såfremt klimaskærmen ikke er ensartet for hele bygningen med hovedsageligt de samme konstruktioner for alle enheder, så kan energimærkning ikke udføres efter disse regler. I stedet skal der ske energimærkning af de enkelte enheder. Såfremt varmeforsyningen sker ved individuelle anlæg, og ejer oplyser, at alderen ikke er ens på anlæggene, så skal energikonsulenten gennemgå de anlæg som ikke er ens, samt en af de andre enheders anlæg.
Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i energimærkningsrapporten, under feltet ”Kommentar til bygningsbeskrivelsen”, hvilke enheder der er gennemgået.		(4.4.2.2, stk. 3) Eks. hvis bygningen indeholder enheder med adresserne, Energivej 2a -2e, og det alene er 2a og 2d, der er gennemgået. Her skal det af rapporten fremgå, at alene 2a og 2d er gennemgået.

4.4.3.1 Definition af opvarmet areal

Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal.		(4.4.3.1, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede areal, der skal ligge til grund for energimærkningen.
Stk. 2. Energikonsulenten skal foretage en præcis og fuld opmåling af det opvarmede areal. Ved det opvarmede etageareal forstås:		(4.4.3.1, stk. 2) Opmålingen af det opvarmede etageareal følger SBi-anvisning 213, medmindre andet er angivet i denne bekendtgørelse. Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på www.ois.dk eller www.boligejer.dk. Nærmere information om, hvad der er inkluderet i Boligarealerne/erhvervsarealerne findes i BBR instruksen, under 5.1 ”Arealer”: https://instruks.bbr.dk/arealer/0/31 Bygninger registreret med anvendelseskode i BBR som garage (910) er i henhold til § 4,nr. 4 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger undtaget fra energimærkning.
•	Beboelses- og erhvervsareal registeret i BBR.
•	Den del af bygningens samlede areal, der kan opvarmes til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
•	For tagetagen gælder, at der til arealet kun medregnes den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
•	Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
Stk. 3. Energikonsulenten skal i energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet.		(4.4.3.1, stk. 3) Kan f.eks. beskrives ved at oplyse de registrerede m 2 for hver etage.
Stk. 4. Energikonsulenten skal vurdere, om der er afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det oplyste areal i BBR. Ved markante og iøjefaldende afvigelser, skal energikonsulenten beskrive det i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.		(4.4.3.1, stk. 4) Se i øvrig bilag 1, kapitel 1.5.4, ved forkert registrering i BBR. Markante og iøjefaldende afvigelser kan f.eks. være følgende:
•	En afvigelse på mere end +/-10 % mellem det faktiske opvarmede areal i bygningen og det registrerede areal i BBR.
	•	Opvarmede kælderarealer, som ikke er godkendte jf. BBR.
	•	Arealer, som er opvarmede iht. kapitel 4.4.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR.
	•	Tilbygninger som ikke er registreret i BBR.
Stk. 5. Beboelses- og erhvervsrum, som er uden nogen form for varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som opvarmet med samme opvarmningsform som resten af bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i rummet. Se dog:		(4.4.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kan f.eks. være:
	•	Soveværelse.
	•	Opholdsrum.
•	Kapitel 4.4.3.2 ved lager.		•	Kontorrum.
	•	Køkken.
	•	Udnyttet tagetage.
•	Kapitel 4.6.5 stk. 7 og 8, der fastsætter andre regler, når der er tale om ovn som opvarmningskilde.		•	Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til beboelse.


•	Kapitel 4.6.6 stk. 5, der fastsætter andre regler, når der er tale om en luft-luft varmepumpe som opvarmningskilde.
Energikonsulenten skal altid vurdere, om opvarmningsformen er tilstrækkelig til at kunne opvarme beboelses- og erhvervsrum, som er uden nogen form for varmekilde, jf. dog kap. 4.4.3.2, stk. 4 vedr. uopvarmet lager. Hvis energikonsulenten vurderer, at opvarmningsformen ikke er tilstrækkelig, registreres beboelses- og erhvervsrum uden varmekilde som el-opvarmet.

Stk. 6. Beboelses- og erhvervsrum, som er uden nogen form for varmekilde, skal tydeligt angives i energimærkningsrapporten, samt hvordan de forudsættes opvarmet.
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den almindelige beregning.		(4.4.3.1, stk. 7) Se kapitel 4.4.3.2 om lager.

4.4.3.3 Kældre

Stk. 1. Beboelses- eller erhvervsareal i kælder, som er registeret i BBR, medtages i bygningens samlede opvarmede areal jf. dog stk. 3.		(4.4.3.3, stk. 1) Kælderens opvarmede areal kan både bestå af arealer, der medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR, og arealer, der ikke gør. Eksempel:
	•	Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR.
	•	Rum der er godkendt til beboelse eller erhvervsareal registreres i det opvarmede areal, uanset om rummet er uopvarmet. Se stk. 4 og kapitel 4.4.3.1, stk. 5.
Stk. 2. Øvrige rum i kælder, betragtes kun som opvarmet og skal registreres, jf. dog stk. 3, hvis:		(4.4.3.3, stk. 2) Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum.
•	der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller		•	Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller hvis der f.eks. allerede er en dørkarm eller hængsler, som en dør nemt kan monteres på.
•	hvis der er en permanent opvarmningskilde.
		Eksempel på registrering af kælder: Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er registreret i BBR med 63 m 2 kælder, heraf 26 m 2 til beboelse i kælder, skal 26 m 2 af kælderen registreres som opvarmet, uanset om der er opsat varmekilder. I eksemplet antages det, at trapperummet og WC’et udgør de 26 m2. Da der er åben forbindelse mellem trapperummet og hobbyrummet, vil hobbyrummet også skulle registreres som opvarmet, såfremt der er opsat varmekilde i trapperummet. Hvis der derudover er opsat varmekilder i de disponible rum, vil begge disse rum også skulle registreres som opvarmede, selvom de ikke er registreret til beboelse i BBR. Rummene skal registreres med deres fulde areal.
Stk. 3. Rum der er er uegnet til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet, også selvom de er godkendt som beboelse- eller erhvervsareal i BBR.		(4.4.3.3, stk. 3) Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde eller tekniske installationer m.m.
Stk. 4. Hvis kælderen er registreret forkert i BBR, skal energikonsulenten i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.		(4.4.3.3, stk. 4) Se i øvrig bilag 1, kapitel 1.5.4, ved forkert registrering i BBR.

4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.

Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde.
Stk. 2. For kældre gælder stk. 1 kun i de tilfælde, hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som opvarmet.

4.4.5 Bygninger med blandet anvendelse

Stk. 1. Bygninger med blandet anvendelse foreligger, når der både er erhverv og bolig registeret i den samme bygning i BBR. Bygninger energimærkes med blandet anvendelse, når bygningen har bygningsafsnit med en anden anvendelse end hovedanvendelsen, og:		(4.4.5, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (bygningsreglementets § 262). Hvis en bygning på 1000 m 2 f.eks. er indrettet med 790 m 2 bolig og 210 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet. Hvis en bygning på 10.000 m² f.eks. er indrettet med 8500 m² bolig og 1500 m² erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 85 % af energirammen for boliger plus 15 % af energirammen for erhverv, da erhvervsdelen er over 1000 m².
•	er enten på mindst 1.000 m2 opvarmet etageareal,
•	eller udgør mindst 20 % af det samlede, opvarmede etageareal i bygningen.
I disse tilfælde energimærkes bygningen som én bygning med ét energimærke, men skal opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
Stk. 2. For bygninger som har blandet anvendelse, men ikke skal energimærkes jf. stk. 1, kan energimærkningen ske enten efter hovedanvendelsen, eller efter reglerne for blandet anvendelse.		(4.4.5, stk. 2) Alle bygninger med blandet anvendelse kan energimærkes efter reglerne om blandet anvendelse. For bygninger som enten er under 1.000 m2 eller udgør mindre end 20% af det samlede opvarmede etageareal, kan energimærkningen også foretages udelukkende efter hovedanvendelsen.
Stk. 3. I bygninger med blandet anvendelse skal bygningsafsnit til bolig mærkes i henhold til ”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til erhverv skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for erhverv”.		(4.4.5, stk. 3) Energimærkeskalaer findes på www.hbemo.dk.
Stk. 4. Ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt efter hvilken anvendelse disse har.		(4.4.5, stk. 4) Se kapitel 4.6 for registrering af tekniske installationer, som forsyner flere bygninger og zoner f.eks. kedler.
Stk. 5. Energiforbruget for bygninger med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug pr m2 for bolig- og erhvervsdel vægtes med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og erhvervsdelene på samme måde.		(4.4.5, stk. 5) Ved beregning af energibehov og energibesparelser i indberetningsprogrammerne tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone.

4.4.7 Forslag om energibesparelser

Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til:
1)	Alle dele af klimaskærmen.
2)	Alle installationer som indgår i beregningen af energiforbruget, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil.
3)	Varmtvandsforbrug.
4)	Fælles/alm. belysning. Dette gælder dog ikke for BBR-anvendelseskoderne 110, 120, 130, 131 og 132. Derudover også for 185 og190 under 500 m².
5)	Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-forbrugende komponenter.
6)	Konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi og energikilder baseret på vedvarende energi.			(4.4.7, stk. 1, nr. 6) Det betyder bl.a., at hvis bygningen opvarmes med direkte el, skal der altid enten stilles forslag om konvertering til varmepumpe eller tilslutning til kollektiv forsyning. På https://sparenergi.dk findes værktøjet "Ny varme", hvor muligheden for forskellige tilslutningsmuligheder kan undersøges. I tilfælde, hvor anvendelsen af ny-varme beregneren viser mulighed for tilslutning til kollektiv forsyning bør dette angives i energimærkningsrapporten, uanset om der foreslås konvertering til dette.
Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende tiltag i betragtning:		(4.4.7, stk. 2) Energikonsulenten bør ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, medmindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og der udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten.
1)	Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis der er regnet med øget ventilation som følge af utætheder i klimaskærmen.
2)	Udskiftning af kedler ældre end 10 år.		Energikonsulenten skal her være opmærksom på konvertering til anden forsyning jf. stk. 1, pkt. 6, samt installation af vedvarende energikilder, jf. pkt. 4. Det betyder, at normalt vil udgangspunktet være, at der ved udskiftning af kedler ældre end 10 år, foreslås ændring til energikilder baseret på vedvarende energi, som fx varmepumpe eller kollektiv forsyning. Der kan også gives forslag om konvertering for kedler, der ikke er ældre end 10 år.
3)	Varmtvandsinstallation og styring.
4)	Installation af vedvarende energikilder.		Vindmøller, skal kun betragtes, såfremt landskabet og grunden er oplagt hertil.
Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte tiltag ikke medtages, skal årsagen til det angives i energimærkningsrapporten.
Stk. 4. Energimærkningsrapporten skal ikke indeholde forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre områder end overnævnte.			(4.4.7, stk. 4) Forslag vedrørende hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller procesudstyr skal f.eks. ikke medtages.
Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende.
Stk. 6. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses bygningen.
Stk. 7. Besparelsesforslagene skal respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af denne grund i energimærkningsrapporten.

4.4.7.1 Kategorisering af forslag

Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to kategorier:
1)	Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel tilbagebetalingstid, som er mindre end eller lig med foranstaltningens levetid, når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag.		(4.4.7.1, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige: Tbt = l/Eb Levetiden er det antal år, som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere. Levetider kan enten være standardværdier, som fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen kapitel 4.7.1.1, eller den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere eller dokumentere.
2)	Kategori 2-forslag (rentable, hvis udføres sammen med andre renoveringer) omfatter forslag, som har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, hvis forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.
Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der i energimærkningsrapporten ikke fremgå investeringsbehov eller tilbagebetalingstid.
Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulighed for at gruppere flere forslag, således at de samlet set bliver rentable, uanset at et eller flere elementer i gruppen isoleret set ikke er rentabelt/rentable. Grupperingen kan kun udføres for sammenhængene bygningsdele, eller hvor det ikke giver mening at udføre ét forslag, som er afhængigt af et andet. Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel beregning.		(4.4.7.1, stk. 3) F.eks.:
	•	Varmepumpe m. integreret varmtvandsbeholder.
	•	Varmefordelingsanlæg og terrændæk.

4.4.7.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring

Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives klart og entydigt, så læseren af energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde det relevante sted/den relevante installation i bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelsen og evt. tilbagebetalingstid.
Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen:		(4.4.7.2, stk. 2)
•	En tekst, som præcist beskriver, hvad forslaget omfatter.
•	Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt.		Det kan f.eks. være komfort- og indeklimaforbedring, interesse fra fremtidige købere og/eller forventning om stigende energipriser.
De 3 bedste forslag fremhæves på forsiden af energimærkningsrapporten, såfremt der foreligger 3 eller flere forslag. Hvis der ingen forslag er, fremhæves ingen, og er der færre end 3, fremhæves disse. For de fremhævede forslag, skal energikonsulenten angive et forslag til energiløsning, samt estimeret tid for projektet. Såfremt der ikke forslås en egnet energiløsning i indberetningsprogrammet, kan energikonsulenten som alternativ beskrive en anden energiløsning. Estimeret tid opgøres ud fra størrelsen af projektet, i intervallet mellem:		Energikonsulenten foretager aktivt et valg ud fra en faglig vurdering. De bedste forslag kan vurderes ud fra, hvilke der har den bedste rentabilitet, størst forventede CO2 og kWh besparelse. Energikonsulenten kan med fordel også foretage gruppering jf. kap. 4.4.7.1, stk. 3, inden de bedste forslag vælges. Dette er særligt aktuelt ved flere bygninger i et energimærke, hvor gruppering kan ske på tværs af bygningerne. Indberetningsprogrammet foreslår type af energiløsning, som der findes i værktøjet find energiløsninger på https://sparenergi.dk, alt efter hvilke besparelsesforslag der fremhæves. Energikonsulenten kan dog tilsidesætte forslaget, og i stedet aktivt vælge at beskrive en alternativ energiløsning, såfremt der ikke er egnede energiløsninger fra håndværkerlisten. Tidsestimatet skal være for arbejdets udførelse, og skal derfor ikke inkludere tid til fx tilbudsindhentning eller myndighedsbehandling.
	•	Op til 2 dage.
	•	Fra 2 dage til 1 uge.
	•	Fra 1 uge til 2 uger.
	•	Mere end 2 uger.
	•	Andet tidsestimat. Her skriver energikonsulenten sit bedste skøn.
Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
•	En overskrift, som præcist beskriver, hvornår forslaget vil være relevant, og hvad forslaget omfatter. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken ”Andre forslag der kan være rentable, hvis de udføres sammen med andre renoveringer”.
Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres.		(4.4.7.2, stk. 4) F.eks. vil det som regel kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad tiltagene koster.

4.4.7.3 Investeringsbehov for kategori 1-forslag

Stk. 1. For hvert rentabelt besparelsesforslag skal energikonsulenten estimere samtlige udgifter til forslagets gennemførelse. Det skal desuden, vurderes, om de berørte bygningsdele er vanskeligt tilgængelige, og i så fald skal der tages hensyn hertil.		(4.4.7.3, stk. 1) Det gælder blandt andet udgifter til:
•	Materialer.
•	Timeløn – det forudsættes, at projektet gennemføres af professionelle håndværkere.
•	Projekteringsomkostninger.
•	Byggepladsomkostninger, herunder stillads.
•	Følgeomkostninger, f.eks. omlægning af el og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis forslaget gennemføres.
•	Miljøomkostninger – herunder bortskaffelse af affald.
	•	Evt. myndighedsgebyr.
Stk. 2. Estimatet skal være realistisk og retvisende. Estimatet skal således baseres på almindeligt anvendte byggevarer, og alle priser skal være aktuelle, når energimærket indberettes.		(4.4.7.3, stk. 2) Energikonsulenten kan benytte anerkendte prisbøger og prisoversigter i elektronisk form.
Stk. 3. Både den årlige energibesparelse og estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det pågældende forslag i sin helhed.		(4.4.7.3, stk. 3) Hvis der f.eks. stilles forslag om bedre vinduer, omfatter det beregnede investeringsbehov og den beregnede energibesparelse alle de berørte vinduer og ikke blot et enkelt vindue, også selvom alle de berørte vinduer måtte være ens.
Stk. 4. Tallene for energibesparelsestiltaget skal dække hele opgaven. I energimærkningsrapporten må det ikke opgives som investering eller besparelse per kvadratmeter.		(4.4.7.3, stk. 4) Energikonsulenten kan gøre opmærksom på usikkerheden ved estimeringen af investeringen, f.eks. ved at bemærke, at det normalt kræver konkrete tilbud for at få sikkerhed for hvad et tiltag koster.

4.4.7.4 Energipriser

Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i udgiften til energi og til opgørelse af de årlige energiudgifter, skal konsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen. Baggrunden for de anvendte priser skal fremgå af energimærkningsrapporten.		(4.4.7.4, stk. 1) Energipriserne bruges til at beregne bygningens energiøkonomi samt besparelsesforslagenes rentabilitet. Den aktuelle pris kan f.eks. indhentes på:
	•	https://elpris.dk
	•	www.gasprisguiden.dk
	•	www.drivkraftdanmark.dk/priser/fyringsolie-sommer/
	Aktuelle priser er ikke nødvendigvis den timebaserede dagspris, men kan godt være energikonsulentens bedste vurdering ud fra den seneste tendens.
Det kan ikke forudsættes at kommende ejere anvender samme leverandør, og dermed opnår samme energipris, som bygningsejeren der rekvirerede energimærket. Den aktuelle energipris, kan for bygninger, som har el som primær forsyning, og hvor dette fremgår af BBR-meddelelsen, være den reducerede elpris.
Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der angives en eventuel fast og variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift, tilslutningsafgift og lignende.

4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre

Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og forslag til besparelser skal vinduer og yderdøre registreres efter metoden i DS 418.
Stk. 2. Følgende oplysninger registreres for vinduer og døre:		(4.5.4, stk. 2) Solvarmetransmittans, ”g” og ”gw”: Solvarmetransmittans angiver, hvor stor en del af solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens belægning. I vinduestabellerne i kapitel 4.7.4. vises solvarmetransmittansen som "g". Solvarmetransmittans er forskellige for forskellige rudetyper. Andre værdier end tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se www.energivinduer.dk. "Gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- værdi x glasandel Ff). ”Gw” findes ikke i indberetningsprogrammet. Hvis afskærmningsfaktoren f.eks. er 0,4, skal den derfor ved manuelt styret solafskærmning angives som (1,0 + 0,4) / 2 = 0,7. I boliger kan det eventuelt antages, at solafskærmningen ikke aktiveres om vinteren i opvarmningssæsonen, når der er opvarmningsbehov i bygningen. Angiv dette ved at sætte et minus foran solafskærmningsfaktoren. Glasandel, ”Ff”: Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. I energimærkning kan tabellernes glasandel ”Ff” anvendes uanset vinduernes størrelse.
1)	Vindues- og dørareal i overensstemmelse med retningslinjerne i DS 418.
2)	Elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for vinduet/glaspartiet/døren.
3)	Orientering og hældning.
4)	Solafskærmning, Fc. Ved automatisk solafskærmning bestemmes solafskærmningsfaktoren ”Fc” ved tabelopslag jf. kapitel 4.7.4.1. Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt. For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der angives en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,8. I tilfælde uden solafskærmning sættes ”Fc” til 1,0.
5)	Glasandel, Ff.

4.5.4.5 Registrering af skygger

Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registreres følgende skyggeforhold:		(4.5.4.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Se SBi-anvisning 213 for nærmere beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende registreres.
1)	Horisont.
2)	Udhæng.
3)	Venstreskygge.
4)	Højreskygge.
5)	Vindueshul.
Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt.
Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke.
Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110, 120, 130, 131 og 132, samt 185 og 190 under 500 m² kan der anvendes et standard-skyggeforhold svarende til: Horisont 20° Udhæng 20° Venstre 20° Højre 20° Vindueshul 10° Standard-forhold for alle vinduer og døre kan anvendes, men energikonsulenten vurderer selv, om registrering af det præcise skyggeforhold er nødvendigt.
Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger anvendes de gældende regler til registrering af de faktiske skyggeforhold.

4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse

Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således, at ejeren kan genkende installationen. Beskrivelsen skal omfatte:		(4.6.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 ”Indeklimahåndbogen”. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen, fugt eller CO 2 regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.
1)	Ventilationszone med navn.
2)	Ventilationsanlæg med navn.
3)	Ventilationsanlægstype.
4)	Placering i bygningen.

4.6.1.4 Driftstid

Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation.
Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift, herunder også emhætter, sættes til nul.		(4.6.1.4, stk. 2) F.eks. i toiletrum, baderum eller køkken.
Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden, ”F0”, for ventilationsanlægget angives for hver ventilationszone.		(4.6.1.4, stk. 3) F 0 = 1 betyder, at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid.

4.6.1.5 Luftskifteværdier

Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for den konkrete bygning, skal disse anvendes. Hvis disse data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel 4.7.6. Standardværdier for ventilation.

4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv )

Stk. 1. Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad (ƞvgv) bestemmes ud fra tabellen i kapitel 4.7.6.2. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder f.eks. motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand.		(4.6.1.6, stk. 1) Der henvises i øvrigt til beregningsskema i Ventilation Ståbi.

4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)

Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade skal der antages en indblæsningstemperatur på 18 °C.
Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det under indtastning i indberetningsprogrammet ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.
Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med ureguleret varmegenvinder, angives indblæsningstemperaturen til 0 °C.
Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade angives en indblæsningstemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.

4.6.1.8 Elvarmeflader

Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlægget har en elvarmeflade.

4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)

Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes med udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.		(4.6.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er muligt, kan værdien vurderes med støtte fra beregningsmodeller i kapitel 4.7.6.

4.6.2 Mekanisk køling

Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen.		(4.6.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen).
Stk. 2. Der skelnes mellem tre former for køleanlæg:		(4.6.2, stk. 2) I de tilfælde, hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at justere ”EER” og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. For eldrevne mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg.
1)	Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur).
2)	Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer m.v.
3)	Fjernkølingsanlæg, bortset fra fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer.

4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse

Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige dele af systemet.		(4.6.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel, kan også anvendes.
Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen.
Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal.

4.6.2.2 Kølevirkningsgrad

Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal registreres. Kølevirkningsgraden registreres på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks. DS/EN 14511.		(4.6.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne el-energi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. El-behovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan el-behovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden ”EER'en” ved dimensionerende forhold. EER-anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kW divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning m.v. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning m.v. Denne virkningsgrad er mulig at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år. Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER-anlæg sættes til 3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning. Den bedst tænkelige (højeste) EER-anlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg, som har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køletårn. Det dårligste (laveste) EER-anlæg kan forekomme ved splitanlæg med en lille fordamper/kondensator, on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse. Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 213.

4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren

Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.		(4.6.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt. Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af, end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade.

4.6.3 Varmeproducerende anlæg

4.6.3.1 Kedelanlæg

Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller kondenserende og placering i bygningen.		(4.6.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende typer:
	•	Olie, herunder bioolie.
	•	Gas.
	•	Biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks.
Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt.		(4.6.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes. Såfremt fuldlastbrændereffekten er mindre end den nominelle kedeleffekt, registreres brændereffekten som den nominelle effekt for kedlen.
Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte:
1)	Brændselstype.
2)	Varmeydelse(r).
3)	Nominel(le) virkningsgrad(er).
4)	Tomgangstab.
5)	Driftsforhold.
6)	Kedlens fremstillingsår.
7)	Isoleringsgrad.
Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber. Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens driftsforhold.		(4.6.3.1, stk. 4) Som inddata til indberetningsprogrammet kan benyttes:
	•	Fabrikantens data.
	•	Data fra CE-mærkning.
	•	Data fra www.dgc.dk/ (kan benyttes til gaskedler).
	•	Værdier fra eftersyn af kedlen.
	•	Data fra www.teknologisk.dk/kedelliste/39501
	Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7 anvendes.

Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen skal der, hvis muligt, indhentes oplysninger om opstillingsåret for kedlen fra producenten eller leverandøren.
Stk. 6. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler:		(4.6.3.1, stk. 6) I mindre anlæg kan kedeltypen være:
1)	Alder (angivet ved årstalsinterval).		•	Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende.
2)	Isoleringsgrad.		•	Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehus. Kedlerne kan være kondenserende.
3)	Støbejerns- eller pladejernskedel.		I større anlæg kan der være tale om:
4)	Kedelanlæggets type.		•	Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler.
Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler:		(4.6.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale om:
1)	Alder (angivet ved årstalsinterval).		•	Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift.
2)	Isoleringsgrad.
3)	Støbejerns eller pladejernskedel.		Flerkedelanlæg udformet som:
4)	Kedelanlæggets type.		•	Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kW.
		•	2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet.
		Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.
Stk. 9. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af fastbrændselskedler:		(4.6.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Håndbogens værdier for varmeproducerende anlæg omfatter ikke fastbrændselskedler. De mest almindelige typer er:
1)	Alder (angivet ved årstalsinterval).		•	Brændekedler med manuel fyring.
2)	Isoleringsgrad.		•	Træpillekedler med automatisk fyring.
3)	Støbejerns eller pladejernskedel.		•	Andet brændsel som korn, halm m.m.
4)	Kedelanlæggets type.		•	Flisfyret kedel.
Stk. 10. Hvis der er flere kedler, registreres hver kedel med 1 i antal.		(4.6.3.1, stk. 10) Beregningskernen i indberetningsprogrammet vil ved registrering af flere kedler med 1 i antal automatisk fordele ydelsen mellem kedlerne.
Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved indtastning i indberetningsprogrammet værdien ”1” som angivelse af andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion.		(4.6.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er sammenhæng i beregningsdata for ”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives ”styring” af ladepumpen.
Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste kedel og til ”0” for de øvrige.
Stk. 14. Der skal bruges en temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr. °C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.
Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik skal registreres.		(4.6.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen, ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
Stk. 16. Det skal angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering angives blot kedeltemperaturen.		(4.6.3.1, stk. 16) For pladejernskedler vil minimumstemperaturen typisk være 55-60 °C. Se kapitel 4.7.7 for kedeltemperaturer.
Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal angives. Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier.		4.6.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også tænding m.v. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som ”blæsereffekt”. Kedler kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie.
Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal angives.		(4.6.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes.
Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.		(4.6.3.1, stk. 19) Se i kapitel 4. 7.8, stk. 10 om temperaturfaktor for varmerør og kapitel 4.7.5 om Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen.
Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygninger. Hvis en kedel betjener flere bygninger, skal der ske arealfordeling. Hvis den bygning hvori kedlen er placeret ikke energimærkes, registreres varmeforsyningen som blokvarme til de bygninger, som kedlen forsyner, dog ikke i de tilfælde hvor kedlen alene forsyner en eller få bygninger.		(4.6.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 og 700 m 2 , sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2 betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2 .
En kedel, der forsyner få bygninger, kan være:
•	Stuehus til landbrugsejendom, hvor kedlen ikke er placeret i stuehuset.
		•	Fritliggende enfamiliehuse, hvor kedlen er placeret i tilhørende garager.

4.6.4 Fjernvarmeinstallationer

Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen.
Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselskabets krav til bygningens driftsforhold i både status og forslag.		(4.6.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold som f.eks. forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. .
Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen skal omfatte:
1)	Anlægstype (direkte/indirekte).
2)	Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt.
3)	Alder ifølge mærkeskilt.
4)	Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere.
5)	Angivelse af, om veksleren er forsynet med isoleringskappe.
6)	Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand.
7)	Isoleringstykkelse m.v.
8)	Placering.
Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives. For units skal det samlede varmetab fra unitten inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten, når der også er rumopvarmning. Vedrørende angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til afsnittet om varmtvandsbeholder. Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet beregnes i henhold til beregningsmodellen for ”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 4.7.8, hvor tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adderes.		(4.6.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren for enfamiliehuse, kan værdierne angivet i kapitel 4.7 anvendes, hvor vekslerens areal multiplicere, da disse værdier er opgivet i W/m 2 K, og i indberetningsprogrammerne indtastes disse i W/K.
Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.		(4.6.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge SBi-anvisning 213 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen.
Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For centralvarmevekslere med udetemperatur kompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 °C, medmindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand.		(4.6.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen. Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 °C.
Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik, standby (W), skal angives.		(4.6.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes.
Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.		(4.6.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Se kapitel 4.7.8.

4.6.5 Anden rumopvarmning

Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg, skal dette registreres og beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer kan genkende forholdene. For brændeovne skal den estimerede alder fremgå af energimærkningsrapporten.		(4.6.5, stk. 1) Der kan være tale om direkte el til rumopvarmning eller andre opvarmningskilder. Der skelnes mellem:
•	Direkte el til rumopvarmning.
	•	Brændeovne, gasstrålevarmere og lign.
Estimeringen af brændeovnens alder kan bl.a. ske ud fra oplysninger på ovnen, fra producenten eller ejeren.
Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:		(4.6.5, stk. 3) Data til beregning af virkningsgrad kan findes:
1)	Virkningsgrad.		•	I varmekildens driftsvejledning.
2)	Luftstrømsbehov.		•	Via fabrikant/leverandør.
3)	Andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde.
Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som opvarmningsformen dækker, skal registreres. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, skal ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren.		(4.6.5, stk. 4) For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbehovet, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg.
Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet centralvarmeanlægget eller har indbygget varmtvandsbeholder, skal den registreres som en kedel jf. kapitel 4.6.3.1, stk. 10 med den virkningsgrad, som fremgår af tabellerne i kapitel 4.7.7.
Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som opvarmet af ovnen.
Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.		(4.6.5, stk. 7) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis rummene er adskilt ved f.eks. en dør, eller hvis der f.eks. allerede er en dørkarm eller hængsler, som en dør nemt kan monteres på.
Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-radiatorer i rummet.		(4.6.5, stk. 8) Se kapitel 4.4.3.1 ”Definition af opvarmet areal”.
Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats, skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov i rummet til varme og varmt vand, uanset antal ovne i det rum ovnen(e) er placeret i.		(4.6.5, stk. 9) Elvarme er både direkte elopvarmning og opvarmning ved varmepumpe, der ikke er tilsluttet vandbåren centralvarme. Det vil ved fastsættelse af rummets energibehov være tilstrækkeligt, at angive den supplerende varmekildes andel af etagearealet som 15 % af rummets areal ift. det samlede opvarmede etageareal.
Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette gælder dog ikke varmepumper.		(4.6.5, stk. 10) I rum med centralvarme ses der således bort fra varmeovne.
Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varmekilder skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.

4.6.6 Varmepumper

Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives entydigt med opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.		(4.6.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som skemaerne står i indberetningsprogrammet.
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af nedenstående typer varmepumper der er tale om:		(4.6.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
1)	Væske/vand (optager energi fra jordslange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg).		•	Tegningsmateriale.
		•	Beskrivelse.
2)	Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg).		•	Vurdering på stedet.
3)	Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning).		•	Mærkeplade eller data fra producenten.
4)	Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning).
5)	Duo anlæg (to varmepumper der dækker hhv. rumopvarmning og brugsvand).
6)	Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper (mange muligheder med overskudsvarme eller mekanisk luftskifte).
Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination, alternativt om der er en duoløsning med en varmepumpe, som kan producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning.
Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af varmepumpen/varmepumperne skal registreres, idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som køleanlæg om sommeren.		(4.6.6, stk. 4) Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren herom.
Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal det angives, hvor stor en andel varmepumpen dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte el-opvarmning. For varmepumper, der leverer varme til indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1 eller minus 1-0.		(4.6.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af arealandelen:
	•	Findes i projekteringsmateriale.
	•	Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
	•	Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger.

	•	En luft-luft varmepumpe kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.

Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse og virkningsgrad skal angives.		(4.6.6, stk. 6) Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand. Hvis ikke andet data kan indhentes, kan den vejledende tabel 4.7.10 – ”Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse - bruges”.
Stk. 7. Nominel COP skal registreres.		(4.6.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
		•	Datablad, beskrivelse.
		•	Mærkeplade.
		Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder m.v. Nominel COP kan beregnes efter formlen: Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.
Stk. 8. Relativ COP skal registreres.		(4.6.6, stk. 8) Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50 % last. Som datakilde kan benyttes:
	•	Datablad, beskrivelse.
	Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type m.v. En inverter sidestilles med anlæg, der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100 % last.
Stk. 9. Testtemperaturerne på den kolde side, den varme side og medie på kold og varm side skal registreres.		(4.6.6, stk. 9) Temperaturerne skal grundlæggende registreres, for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved. Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og kan normalt aflæses via databladet. Testtemperaturen på den varme side skal være større end eller eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde side. Som datakilde kan benyttes:
		•	Datablad, beskrivelse.
		•	Mærkeplade.
		•	Bilag.
Stk. 10. Mediet på varmepumpens kolde side skal angives, dvs. kilden og hvilket medie varmen leveres til på den varme side.		(4.6.6, stk. 10) På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem:
	•	Jordslanger.
	•	Aftræk.
	•	Udeluft.
	•	Anden kilde.
	På den varme side er der mulighed for at vælge mellem:
	•	Rumluft.
	•	Indblæsning.
	•	Varmeanlæg.
	For varmepumper udelukkende til produktion af varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.
Stk. 11. Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives.		(4.6.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:
	•	Blæser i varmefordelingssystem.
	•	Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe.
Stk. 12. Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift, skal registreres (Standby-forbrug).		(4.6.6, stk. 12) Det kan f.eks. være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje.
Stk. 13. For varmepumper, som er knyttet til ventilationssystemet, skal desuden angives virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den dimensionerende indblæsningstemperatur og luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der sker varmegenvinding, før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgrad registreres.		(4.6.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit om ventilation:
	•	Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding.
	•	Dimensionerende indblæsningstemperatur.
	•	Luftmængde.
	Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0.
Stk. 14. Når varmepumpen bruges til opvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den dimensionerende indblæsningstemperatur registreres.		(4.6.6, stk. 14) Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg. For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur. Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. El behovet til en eventuel boostventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning.
Stk. 15. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s.		(4.6.6, stk. 15) Luftstrømsbehovet skal registreres som den gennemsnitlige luftmængde, som passerer over varmepumpen. Dette vil typisk svare til qm x det ventilerede areal / 1000. Hvis der er flere ventilationsanlæg eller –zoner, som betjener en varmepumpe, eller der er varierende driftsforhold, skal der regnes et vægtet gennemsnit for luftstrømsbehovet.
Stk. 16. Hvis der anvendes en anden varmekilde til varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft f.eks. grundvand, søvand eller havvand, angives månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden under ”Anden varmekilde”. Desuden angives temperaturdifferencen over veksleren ved henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand.

4.6.7 Solvarme

Stk. 1. Solvarmeanlægget skal registreres og beskrives entydigt med anvendelse, størrelse, placering, opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.		(4.6.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om solvarmeanlægget alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om det er et kombineret anlæg, der både kan producere varmt brugsvand og rumopvarmning afhængigt af ydelsen. Solvarmeanlæg, der anvendes til andre formål, og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand antages altid tilsluttet den først angivne varmtvandsbeholder, hvis der er flere varmtvandsbeholdere i bygningen.
Stk. 2. For hvert delafsnit med solfangerpaneler skal der registreres:		(4.6.7, stk. 2) Data for orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og for skygge til højre angives på samme måde som vinduer. Vinklerne bør angives med en præcision på + / - 5 grader. Som datakilder til arealberegning kan benyttes:
1)	Areal, hældning, orientering og skygger.
2)	Det samlede solfangerareal.
3)	Placering på bygning og i terræn.
4)	Orientering efter de otte kompasretninger angivet under vinduer.		•	Driftsvejledning fra leverandør.
5)	Hældning i forhold til vandret.		•	Datablad for solfanger.
6)	Skygger fra både højre og venstre.		•	Oplysning fra fabrikanten.
	•	Opmåling på stedet.
	•	Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet.
Stk. 3. Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet skal registreres.		(4.6.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
	•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Datablad for solfanger.
Stk. 4. Der skal angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient.		(4.6.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 K kan sjældent aflæses på stedet. Derfor kan som datakilde benyttes:
	•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Datablad for solfanger.
	•	Oplysninger fra fabrikanten.
	•	Standardværdier.
	•	Egen beregning.
Stk. 5. Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som f.eks. solvarmebeholder eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.		(4.6.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til, om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
	•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Datablad for solfanger.
	•	Egen opmåling på stedet.
Stk. 6. Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e), samt elforbrug til eventuel automatik (i standby-mode) skal registreres.		(4.6.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan benyttes:
	•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Datablad for solfanger.
	•	Aflæsning af mærkeplade.
Stk. 7. Solvarmebeholderens samlede volumen i liter skal registreres.		(4.6.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
	•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Datablad for solvarmebeholder.
	•	Aflæsning på mærkeplade.
		En eventuel akkumuleringstanks volumen tillægges solvarmebeholderens volumen.

4.6.9 Varmt og koldt vand

4.6.9.1 Koldt vand

Stk. 1. Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og der registreres ikke enkeltkomponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der skal ikke stilles forslag til koldtvandsbesparelser.

4.6.9.2 Varmt vand

Stk. 1. Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for:
•	At energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug.
•	At potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt.
Stk. 2. Anlæg til varmt brugsvand skal registreres entydigt. Registreringen skal omfatte:		(4.6.9.2, stk. 2) Varmetabet fra tilslutningsrør under 5 meter og placeret i opvarmede rum medtages i indberetningsprogrammet til energimærkning ved at der vælges et default værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
1)	Varmtvandsforbrug.
2)	Varmt brugsvandstemperatur.
3)	Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler.
4)	Varmetab fra tilslutningsrør skal altid medtages, se dog stk. 3 og 4.		•	4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16 W/m²K).
5)	Ladepumpekreds.		•	b-faktoren for tilslutningsrørene antages at være den samme, som for varmtvandsbeholderen (svarende til et opvarmet rum, b = 0).
6)	Cirkulationspumpe til varmt brugsvand.		Hvis tilslutningsrør ikke er placeret i opvarmede rum eller er over 5 meter kan default værdisættet ikke anvendes, og rørene registreres efter de faktiske forhold.
7)	Alle fordelings- og cirkulationsrør med cirkulation eller eltracing skal medtages, også dem i opvarmede rum inden for klimaskærmen.		(4.6.9.2, stk. 2, nr. 7) Varme brugsvandsrør uden cirkulation eller el-tracing skal ikke indregnes.


Stk. 3. Fælles rørstrækninger fra varmeforsyningen til varmtvandsbeholder og varmefordelingsanlægget medregnes altid som tilslutningsrør.		(4.6.9.2, stk. 3) Illustration af definitionen af tilslutningsrør mellem varmeforsyning og varmtvandsbeholderen.
Stk. 4. Tilslutningsrør, placeret i opvarmede rum og med en samlet længde under 5 meter svarende til at varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden, skal registreres ved at et standard værdisæt for varmetabet vælges. Den samlede længde er inkl. omregning af ækvivalent længde for ventiler, målere og andre komponenter.		(4.6.9.2, stk. 4) Varmetabet fra tilslutningsrør under 5 meter medtages i indberetningsprogrammet til energimærkning ved at der vælges et standard værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
	•	4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16 W/m²K).
	•	b-faktoren for tilslutningsrørene antages at være den samme, som for varmtvandsbeholderen (svarende til et opvarmet rum, b = 0).
	Hvor varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er sammenbygget, og der således ikke kan registreres synlige tilslutningsrør, medregnes disse ikke.
Stk. 5. For tilslutningsrør med en samlet ækvivalent længde over 5 meter foretages registreringen af varmetabet.
Stk. 6. For boliger anvendes et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. For boliger antages dog et årligt forbrug af varmt brugsvand på maksimalt 60 m3 pr. boligenhed.
Stk. 7. I andre bygninger end boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal.
Stk. 8. For specielle bygninger som f.eks. sportshaller, svømmehaller og skøjtehaller anvendes tabel 4.7.14.4 om standard vandforbrug.
Stk. 9. Varmt brugsvand skal antages opvarmet til mindst 55 °C ved enfamiliehuse. Hvis der anvendes andre temperaturer skal reglerne fra DS 439 overholdes.
Stk. 10. Ved flerfamilie- og erhvervsbygninger skal varmt brugsvand registreres som opvarmet til mindst 58 °C.
Stk. 11. Varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres ved angivelse af følgende data:		(4.6.9.2, stk. 11) Ved beskrivelse og beregning skelnes der mellem følgende 4 typer:
1)	Beholdervolumen i liter.		•	Præisolerede beholdere.
2)	Isoleringstype, tykkelse- og tilstand.		•	Traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere.
3)	Placering i bygningen.		•	Varmeveksler og beholder (system med ladekreds).
4)	Beholdertype.		•	Gennemstrømningsveksler (uden beholder).
5)	Ved flere beholdere angives, hvilket bygningsafsnit de hver især dækker.
Stk. 12. Beholdervolumens ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Når en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen.		(4.6.9.2, stk. 12) Hvis volumen fremgår af mærkeplade på beholderen skal denne værdi benyttes. I bygninger med flere varmtvandsbeholdere eller gennemstrømningsvandvarmere af samme type, kan den gennemsnitlige beholdervolumen benyttes for disse varmtvandsbeholdere eller gennemstrømningsvandvarmere af samme type.
Stk. 13. Det skal registreres om varmtvandsbeholder er el-opvarmet, og hvis den er det, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el, eller om der kun benyttes el i perioder.
Stk. 14. Til brug for anlægsbeskrivelsen skal det registreres, om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme- og/eller varmepumpesystem.		(4.6.9.2, stk. 14) Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådan system.
Stk. 15. Varmetab fra varmtvandsbeholdere. Beholderens isolering skal registreres og beskrives.		(4.6.9.2, stk. 15) Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne i kapitel 4.7.14.
Stk. 16. Varmetab fra tilslutningsrør over 5 meter. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter:		4.6.9.2, stk. 16) Rørlængderne kan opgøres samlet for frem- og returløb. I så fald benyttes middelværdien for frem- og returløbstemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne i kapitel 4.7. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering af tekniske installationer”. Tabellerne angiver også, hvordan komponenter kan omregnes til ”meter rør”, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor henviser til komponenternes overfladeareal og ikke til deres dimensioner i øvrigt.
1)	Rørlængde.
2)	Gennemsnitlig dimension.
3)	Antal ventiler, målere og andre komponenter, som giver øget varmetab.
4)	Gennemsnitlig isoleringsstand.
Stk. 17. Ladekredspumper og deres styring skal registreres.		(4.6.9.2, stk. 17) Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde.
Stk. 18. Ladekredspumpens nominelle effekt skal registres ifølge mærkepladen eller i databladet.		(4.6.9.2, stk. 18) Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe, eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt.
Stk. 19. Det skal registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning.
Stk. 20. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere skal registreres.		(4.6.9.2, stk. 20) Hvis ladeeffekten ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kW pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også antages at være lige så stor som kedeleffekten.
Stk. 21. Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand skal følgende data for pumpen registreres:		(4.6.9.2, stk. 21) Drifttid kan sættes til 1 = 100 %, for anlæg i konstant drift. For cirkulationspumper, som kun betjener en eller eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes antages reduceret driftstid, forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik. For tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper kan det i så fald antages, at de kun kører halvdelen af tiden. Der kan ikke beregnes varmetab i indberetningsprogrammerne fra varmtvandsrør, hvis der ikke er en cirkulationspumpe.
1)	Pumpens nominelle effekt.
2)	Styring.
3)	Placering.
4)	Fabrikat/type.

4.6.10 Belysning

Stk. 1. I erhvervsbygninger indgår elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i beregningen af energimærket, hvorfor dette skal registreres. Registreringen skal ske for hvert enkelt rum i erhvervsbygninger.		(4.6.10, stk. 1) Belysningen forudsættes baseret på DS/EN 12464-1, ”Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser”. Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til f.eks. forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstid for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, f.eks. afhængigt af arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling. Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet.
Stk. 2. I flerfamiliehuse skal belysning i fælleslokaler, trappeopgange og gangarealer m.v. registreres. Belysning i de enkelte boligenheder skal ikke registreres.
Stk. 3. Belysning skal ikke registreres i enfamiliehuse.
Stk. 4. Elforbrug til belysning opdeles i almenbelysning og særbelysning. For hver type skal følgende registreres:		(4.6.10, stk. 4) Der skelnes mellem to former for belysning:
1)	Forbrug i benyttelsestiden.		•	Almenbelysningen er den belysning, der giver den generelle belysning i lokalet. Det mest typiske er et symmetrisk net af lysrørsarmaturer monteret på loft eller nedhængt - eventuelt downlights, armaturer for lavvolthalogenlamper, damplamper eller kompaktlysrør.
2)	Forbrug uden for benyttelsestiden.
3)	Standby-forbrug.
			•	Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden særbelysning, spots m.v. Særbelysning består ofte af mindre armaturer med lyskilder som glødelamper, lavvolthalogenlamper, damplamper, kompaktlysstofrør og LED.
Stk. 5. Udvendig belysning skal registreres på samme måde som andet elforbrugende udstyr.		(4.6.10, stk. 5) Se kapitel 4.6.11.2.
Stk. 6. Ved udformning af forslag til energiforbedring kan alle former for belysning tages i betragtning, herunder belysning udendørs og i uopvarmede arealer.		(4.6.10, stk. 6) For flerfamiliehuse skal eventuelle forslag til energiforbedring ikke omfatte belysning i de enkelte boliger, men kun fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og kælderlys. Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles belysningsanlæg kan også omfatte parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i fælleslokaler og facadebelysning. I bygninger med blandet anvendelse omfatter energimærkningen kun belysning i de arealer, der ikke anvendes til bolig.
Stk. 7. Der skal foretages en entydig registrering af belysningen omfattende:		(4.6.10, stk. 7) Det er de aktuelle forhold, der registreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre, kan der benyttes standardværdier, som angivet i tabellen i kapitel 4.7.16. Både de enkelte komponenter, samspillet mellem dem og farvevalg i lokalet har betydning for anlæggets energieffektivitet.
1)	Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg.
2)	Zone.
3)	Areal.
4)	Almen belysning, installeret effekt i brugstiden (P-lys, alm).
5)	Almen belysning, minimumseffekt i brugstiden (P-lys, alm, min).
6)	Belysningsniveau, Elux.
7)	Dagslysfaktor, DF.
8)	Dagslysstyring, U, M, A, K.
9)	Benyttelsesfaktoren, F0.
10)	Særbelysning - arbejdslamper, effekt i brugstiden (P-lys, arb).
11)	Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-lys, sær).
12)	Almenbelysning, standby effekt udenfor brugstiden (P-lys, standby).
13)	Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden (P-lys, ej brugstid).
Stk. 8. Bygningen skal opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold.		(4.6.10, stk. 8) Opdelingen i belysningszoner vil afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder både af, om der er en relevant dagslysadgang midt eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I f.eks. kontorer med begrænset dagslysadgang vil det typisk være tilstrækkeligt med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet (f.eks. fra et atrium), vil tre zoner være relevant. Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt, hvis man før bygningsgennemgangen har rekvireret opdaterede etageplaner. Ensartede rum af samme kategori, og som er bestykket med samme anlægskonfiguration for belysning, kan beskrives som én fælles zone. I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i zoner med mindre andet taler for det. Således opnås der mulighed for at anvende en gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele zonen. Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden. Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de pågældende zoner kortlægges. En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om.
Stk. 9. Arealet af hver zone skal angives og opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer jf. kapitel 4.4.3.1. Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal.		(4.6.10, stk. 9) Som datakilde kan benyttes:
•	Opmåling på stedet for hver zone.
•	Opmåling på etageplaner for bygningen.
Stk. 10. For hver belysningszone skal belysningsanlægget registreres og dets funktion entydigt beskrives, således at ejer kan genkende installationen.
Stk. 11. Hvert enkelt belysningsanlæg/belysningszone skal navngives.		(4.6.10, stk. 11) Navngivningen holdes så vidt muligt i overensstemmelse med allerede eksisterende navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlægget.
Stk. 12. For almenbelysning skal installeret effekt i brugstiden (P-lys, alm) bestemmes.		(4.6.10, stk. 12) Almenbelysningen består typisk af et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt, som kan være bestykket med lysstofrør, kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper. Som datakilde kan benyttes:
		•	Vurdering af antal armaturer på stedet for hver zone.
		•	Direkte vurdering af (P-lys alm) i W/m² for hver zone.
		Ved vurdering af antal armaturer for hver zone beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr. armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte mærkeeffekt. Tillæg i forhold til lyskildens påtrykte mærkeeffekt for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra:
		•	Konventionelle forkoblinger til lysrør og kompaktrør: 25 %
		•	Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %
		•	Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %
		•	Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, 10-50 %
		•	(”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt).
		Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres på erfaringer/optællinger fra lignende belysningsanlæg i samme eller andre bygninger. Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter. Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale effekt, inklusive f.eks. transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 300 lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²) antages den installerede effekt forøget med 30 %. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effektbehov.
Stk. 13. Effekten (P-lys, alm, min), som almenbelysningsanlægget optager, når det er helt nedreguleret i brugstiden, skal registreres.		(4.6.10, stk. 13) Effekten er den samlede minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger, transformatorer, bevægelsesmeldere m.m. Følgende værdier kan antages:
		•	Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved afbryder på væg): 0.
		•	Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 % af (P-lys, alm).
Stk. 14. Det belysningsniveau, Elux som almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den registrerede værdi skal svare til middelværdien for hele zonen.		(4.6.10, stk. 14) Hvis vurderingen ikke er relevant i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der benyttes standardværdier. Som datakilde kan benyttes:
		•	Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).
		•	Beregning.
		•	DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.
		Standardværdier – ældre belysningsanlæg:
		•	Gange & trapper: 50 lux.
		•	Andre zoner: 200 lux.
Stk. 15. Dagslysfaktoren vurderes i de zoner, hvor almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold. Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner, hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring.		(4.6.10, stk. 15) Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen indendørs, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke hensyn til bevægelig solafskærmning. Som datakilde kan benyttes:
		•	Måling på stedet for hver zone med luxmeter.
		•	Vurdering og beregning.
		•	Der kan antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) overkant og ind i rummet i alle retninger fra vinduet.
		•	For ovenlysvinduer kan der antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned i rummet i alle retninger fra vinduet.
		•	Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1 %.
		•	Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af dagslys i bygninger".
Stk. 16. Dagslysstyring, U, M, A, K. Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:		(6.10, stk. 16) Eksempel på fremgangsmåde ved registrering: Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægelsesmelderstyring. Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et område dernæst dæmpes eller slukkes, er det tegn på dagslysstyring.
1)	U - Uden dagslysstyring.
2)	M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i zonen.
3)	A - Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen.
4)	K - Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen.
Den relevante kategori skal angives for hver zone.
Stk. 17. Driftstid (t,alm), lys & benyttelsesfaktor (F0). Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer pr. år skal vurderes og registreres. Herunder vurderes samtidighedsforhold og eventuelle bevægelsesmelderes indflydelse på driftstiden.		(4.6.10, stk. 17) Driftstiden kan også registreres ved benyttelsesfaktoren F o , som er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid. Som datakilde kan benyttes:
	•	Aktuel og dokumenteret driftstid.
Stk. 18. Arbejdspladsbelysning indgår i beregningen af bygningens energiforbrug. Effektbehovet skal bestemmes ved en af følgende to metoder:		(4.6.10, stk. 18) På mange arbejdspladser er almenbelysningen suppleret med særbelysning ved arbejdspladserne.
1)	P-lys, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle antal arbejdslamper og vurdere effekten pr. lampe i Watt.
2)	P-lys, arb kan antages som en standardværdi = 1,2 W/m2.
Stk. 19. Hvis zonen er forsynet med anden belysning, f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i montre og lignede, skal den installerede effekt i denne belysning opgøres.		(4.6.10, stk. 19) Anden særbelysning indgår ikke i bygningens energiforbrug, men effektbehovet indgår ved beregning af intern varmebelastning. Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer.
Stk. 20. Effektbehovet for standby skal opgøres for almenbelysning.		(4.6.10, stk. 20) Standby effekt til belysning uden for brugstiden er det effektforbrug, der er til eksempelvis:
		•	Bevægelsesmeldere.
		•	Relæer.
		•	Lyssensorer.
		•	Transformatorer – f.eks. i forbindelse med arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren.
		Effektbehovet kan bestemmes ved:
		•	Optælling af komponenter og aflæsning af mærkeeffekter på komponenter eller i datablade.
		•	Vurdering af antal komponenter og brug af standard effekt på 3 W pr. stk.
Stk. 21. Effektbehovet til belysning uden for brugstiden (P-lys)(typisk om natten) skal registreres.		(4.6.10, stk. 21) Behovet vurderes ved at optælle antallet af armaturer i drift uden for brugstid og fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne. Se i øvrigt kapitel 4.7.16.
Stk. 22. Erhvervsbygninger uden belysningsanlæg skal som minimum beregnes med et belysningsanlæg svarende til nedenstående anlæg.

4.6.11 Andet elforbrugende udstyr

4.6.11.1 Enfamiliehuse

Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i enfamiliehuse indgår ikke i beregningen af energimærket, og det skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.		(4.6.11.1, stk. 1) Bygningens elforbrug til andet end bygningsdrift, dvs. apparatur og udstyr, der alene betjener ejer, lejer eller brugerens interne formål skal således ikke registreres.
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr skal dog identificeres og registreres, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som sauna, swimmingpool eller lignende.		(4.6.11.1, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedring vedrørende dette forbrug. Der stilles dog ikke krav om, at energikonsulenten stiller forslag til registreret andet elforbrugende udstyr.

4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv

Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger indgår ikke i beregningen af energimærket og skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.		(4.6.11.2, stk. 1) Det drejer sig om bygningens elforbrug til andet end belysning, varmeinstallation, ventilation, køling, varmt vand, solvarme og varmepumper. Apparatur og udstyr, der alene betjener lejeres og brugeres interne formål, skal således ikke registreres.
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr skal dog identificeres og registreres, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug. Registreringen skal alene omfatte apparatur og udstyr, som indgår i bygningens drift og ikke forbrug til processer og lign.		(4.6.11.2, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedringer vedrørende dette forbrug. Registreringen omfatter eksempelvis (men er ikke begrænset til):
		•	Maskineri i fællesvaskerier, f.eks. vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger, strygeruller.
		•	Elevatorer.
		•	Springvand.
		•	Svømmebassiner.
		•	Saunaer.
		•	Varmeblæsere.
		•	Affugtere.
		•	Snesmeltningsanlæg.
		•	Terrassevarmere.
		•	Trykluftkompressorer.
		•	Salgsautomater.
		•	Dekorationsbelysning.
		•	Udvendig belysning (på facader og P-pladser m.v.).
		Hvis der ikke foreligger dokumentation for andet, kan det antages, at maskiner i fællesvaskerier benyttes 2 gange om ugen for hver lejlighed.
Stk. 3. Det registrerede apparatur og udstyr skal beskrives entydigt i energimærkningsrapporten.

4.6.12 Solceller

Stk. 1. Solcelleanlægget skal registreres éntydigt.		(4.6.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beregning og beskrivelse. I energimærkningen indgår alene den andel af solcellestrømmen som benyttes i bygningen. Oplagring på forsyningsselskabets net betragtes som indkøb af energienheder. Den del af solcellestrømmen, som indgår i beregning af bygningens energiforbrug, vil således være den installerede effekt udnyttelsesprocenten systemvirkningsgraden. Udnyttelsesprocenten beregnes automatisk i indberetningsprogrammerne.
Stk. 2. Registreringen af solceller skal omfatte følgende:		(4.6.12, stk. 2) Formålet med at registrere solceller er at beregne, hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, der dækkes af solcellerne. Panelareal målt i m 2 er det samlede areal inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket af solceller, f. eks. rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes panelarealet for hvert afsnit. Som datakilde kan benyttes:
1)	Anlægsbeskrivelse.
2)	Panelareal.
3)	Peak Power.
4)	Systemvirkningsgrad.
5)	Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger (alt svarende til, hvad der skal registreres for vinduer).		•	Driftsvejledning fra leverandør.
	•	Opmåling på stedet.
6)	Hvilken zone solcelleanlægget er tilknyttet.		•	Oplysninger fra fabrikanten.
		•	Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold.
		Peak Power, der måles i kW/m 2 , angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. Som datakilde kan benyttes:
		•	Driftsvejledning fra leverandør.
		•	Oplysninger fra fabrikanten solcelleanlæg.
		Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65-0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga. den teknologiske udvikling af invertere. Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Som datakilde kan benyttes:
		•	Driftsvejledning fra leverandør.
		•	Beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter.
		•	Standardværdi på 0,75.
		Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger angives som beskrevet for skygger i forbindelse med vinduer og døre mod det fri.
Stk. 3. Solcelleanlæg, der anvendes til andre formål og ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres.
Stk. 4. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a. orientering, hældning, horisont afskæring og skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver de aktuelle forhold.		(4.6.12, stk. 4) Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen. Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer. Hvis en bygning er opdelt i flere zoner, registreres hvilken zone anlægget er tilknyttet. Et solcelleanlæg kan alene komme den zone til gode, hvor det er tilsluttet.
Stk. 5. Anlæggets beskrivelse skal omfatte:		(4.6.12, stk.5) Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til fabrikanten. Solcelleanlægget kan fungere som stand-alone anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter. Ved beregning af energimærker og besparelsesforslag betragtes alle solcelleanlæg som nettilsluttet.
1)	Type solcelleanlæg.
2)	Hvad solcelleanlægget forsyner.
3)	Placering på bygning.
Stk. 6. Solcelleanlæggets placering skal angives ved:		(4.6.12, stk. 6) Vinklerne bør angives med en præcision på +/- 5 grader. Som datakilde kan benyttes:
1)	Orientering i forhold til de 8 kompasretninger som angivet under vinduer.	•	Driftsvejledning fra leverandør.
2)	Hældning i forhold til vandret (angives i grader).	•	Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solcelleafsnit.
3)	Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet).
4)	Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer).
Stk. 7. Ved beregning af rentabilitet for forslag om solcelleanlæg indgår den udnyttede solcellestrøm med en variabel pris pr. kWh. I beregningen skal en eventuel fast afgift indgå på samme måde, som den gør for fjernvarme. Den del af strømmen, som sælges til nettet, indregnes til den salgspris, som bygningsejeren får i henhold til sin afregning.

4.6.13 Vindmøller

Stk. 1. Vindmøller skal registreres éntydigt.		(4.6.13, stk. 1) Vindmøller registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beregning og beskrivelse.
Stk. 2. Vindmøller, der anvendes til andre formål og således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres.
Stk. 3. Når der ved eller på en bygning er etableret vindmølle(r) registreres følgende:		(4.6.13, stk. 3) Formålet med at registrere vindmøller er at beregne, hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift der dækkes af vindmøller. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen. Nominel vindhastighed (m/s) Den nominelle vindhastighed er vindhastigheden, hvor vindmøllen opnår den nominelle ydelse. Den nominelle vindhastighed for vindmøllen refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Vindhastigheden måles normalt i 10 meters højde. Hvis den nominelle ydelse er målt med 20 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 10 % for at omsætte den til 20 meters navhøjde. Hvis den nominelle ydelse tilsvarende er målt ved 50 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 25 %, og hvis den er målt ved 100 meter navhøjde, skal den tillægges 33 %. Startvindhastighed (m/s) Startvindhastigheden er vindhastigheden, hvor vindmøllen netop begynder at producere. Større møller vil ofte være bremset ved lave vindhastigheder, for at reducere støjgenerne. Startvindhastigheden refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Hvis startvindhastigheden er målt i en anden højde end navhøjden omsættes den til navhøjden som beskrevet for nominel vindhastighed. Møllehøjde, z (m) Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til møllens nav. For møller med lodret nav måles navhøjden til vægtet centrum af det bestrøgne areal. Omgivelseshøjde, d 0 (m) Omgivelseshøjden måles i forhold til den højeste lægiver i nærheden af møllen. Højden måles fra terræn ved møllen. Denne metode kan undervurdere møllens produktion, hvis der er væsentligt mere åbent i andre retninger med større betydning for møllens produktion. Som alternativ kan metoden, til at bestemme større vindmøllers produktion beskrevet i European Wind Atlas, benyttes til at bestemme en vægtet middel omgivelseshøjde, der giver samme samlet produktion for møllen, som beregning med de individuelle omgivelseshøjder i forskellig retning i forhold til møllen. Ruhed, z 0 (m) Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se tabel i håndbogens kapitel 4.7.15.
1)	Nominel ydelse.
2)	Nominel vindhastighed.
3)	Start vindhastighed.
4)	Møllehøjde.
5)	Omgivelseshøjde.
6)	Ruhed.
Stk. 4. Ved anlægsbeskrivelse skal registreringen omfatte, hvad vindmøllen forsyner.

Kode	Type
1-0-0-0	Bygningen
1-1-0-0	Tag og loft
1-1-1-0	Loftrum
1-1-2-0	Fladt tag
1-1-3-0	Udnyttet tagrum
1-2-0-0	Ydervægge
1-2-1-0	Hule ydervægge
1-2-2-0	Massive ydervægge
1-2-3-0	Lette ydervægge
1-2-1-1	Hule vægge mod uopvarmet rum
1-2-2-1	Massive vægge mod uopvarmet rum
1-2-3-1	Lette vægge mod uopvarmet rum
1-2-4-0	Kælder ydervægge
1-2-5-0	Linjetab ved væg mod væg og loft
1-3-0-0	Vinduer, ovenlys og døre
1-3-1-0	Facadevinduer
1-3-2-0	Ovenlys
1-3-3-0	Yderdøre
1-3-4-0	Linjetab ved vinduer/døre mod væg og ovenlys mod tag
1-4-0-0	Gulve
1-4-1-0	Terrændæk
1-4-2-0	Etageadskillelse
1-4-3-0	Krybekælder
1-4-4-0	Kældergulv
1-4-1-1	Terrændæk med gulvvarme
1-4-2-1	Etageadskillelse med gulvvarme
1-4-3-1	Krybekælder med gulvvarme
1-4-4-1	Kældergulv med gulvvarme
1-4-5-0	Linjetab ved fundament
1-5-0-0	Ventilation
1-5-1-0	Ventilation
1-5-2-0	Ventilationskanaler
1-5-3-0	Køling
1-6-0-0	Internt varmetilskud
1-6-1-0	Internt varmetilskud
2-0-0-0	Varmeanlæg
2-1-0-0	Varmeanlæg
2-1-1-0	Varmeanlæg
2-1-2-0	Kedler
2-1-3-0	Fjernvarme
2-1-4-0	Ovne
2-1-5-0	Varmepumper
2-1-6-0	Solvarme
2-2-0-0	Varmefordeling
2-2-1-0	Varmefordeling
2-2-2-0	Varmerør
2-2-3-0	Varmefordelingspumper
2-2-4-0	Automatik
3-0-0-0	Vand
3-1-0-0	Varmt brugsvand
3-1-1-0	Varmt brugsvand
3-1-2-0	Armaturer
3-1-3-0	Varmtvandsrør
3-1-4-0	Varmtvandspumper
3-1-5-0	Varmtvandsbeholder
4-0-0-0	El
4-1-0-0	El
4-1-1-0	Belysning
4-1-2-0	Apparater
4-1-3-0	Solceller
4-1-4-0	Vindmøller

Energibesparende tiltag	År
Efterisolering af bygningsdele	40
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer	30
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler	30
Varmeproducerende anlæg m.v., f.eks. kedler, veksler, varmepumper, solvarmeanlæg	20
Belysningsarmaturer	15
Automatik til varme og klimaanlæg	15
Fugetætningsarbejder	10

GUF kaldes også basisforbruget og består af følgende:
•	Varmtvandsforbrug.
•	Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand.
•	Varmetab fra rørinstallationer.
•	Komfortgulvvarme i badeværelser og lignende.
•	Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere.
•	Tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme.
•	Opvarmning af åben ekspansionsbeholder, f.eks. på loft.

Beskrivelse	ψ psi	Note
Betonvæg på betonfundamenter	0,80	Klinke-/trægulv
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament	0,70	Klinke-/trægulv
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament	0,24	Klinke-/trægulv
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament m. midterisolering	0,18	Klinke-/trægulv
BR08 vægisolering	0,15	Klinke-/trægulv
Højisoleret væg	0,12	Klinke-/trægulv
Kælderydervægsfundament i letbeton	0,30	Klinke-/trægulv

Beskrivelse	ψ psi	Note
Betongulv i niveau med betonfundament	0,43 / 0,32	Uisoleret / Isoleret 75 mm
Betongulv hævet mere end 20 cm over betonfundament	0,38 / 0,29	Uisoleret / Isoleret 75 mm
Betongulv hævet mere end 40 cm over betonfundament	0,35 / 0,26	Uisoleret / Isoleret 75 mm

Beskrivelse	ψ psi	Note
Betongulv i niveau med betonfundament	0,36 / 0,31	Uisoleret / Isoleret 75 mm
Betongulv hævet mere end 20 cm over betonfundament	0,19 / 0,16	Uisoleret / Isoleret 75 mm
Betongulv hævet mere end 40 cm over betonfundament	0,14 / 0,13	Uisoleret / Isoleret 75 mm

Eksisterende bygninger	Linjetab for ydervægs-fundament	Linjetab for skillevægsfundament	Linjetab i samling imellem ydervæg og kælderdæk
Bygning med terrændæk	Indregnes	Indregnes i terrændækkets U-værdi. For enfamiliehuse kan tabel 1 nedenfor anvendes.
Bygning med krybekælder			Indregnes ikke, da måltagning for konstruktionsdelene foretages til ydre- og underside1.
Bygning med u-opvarmet kælder			Indregnes ikke, da måltagning for konstruktionsdelene foretages til ydre- og underside1.
Bygning med opvarmet kælder	Indregnes	Indregnes i terrændækkets/kældergulvets U-værdi. For enfamiliehuse kan tabel 1 nedenfor anvendes.	Der indregnes ikke linjetab i samlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg, da arealet ud for samlingen medtages i ydervægsarealet1.
Bygning med u-opvarmet kælder og krybekælder		Indregnes i terrændækkets/kældergulvets U-værdi. For enfamiliehuse kan tabel 2 nedenfor anvendes.
Bygning med u-opvarmet kælder eller krybekælder og terrændæk i tilbygning	Indregnes kun på de fri sider	For enfamiliehuse kan tabel 3 nedenfor anvendes for linjetab i samlingen mellem kælderdæk og væggen.
Bygning med opvarmet kælder og krybekælder	Indregnes hele vejen omkring den opvarmede del	Indregnes ikke, da linjetabet for samlingsdetaljen normalt vil være mindre end bagatelgrænsen i DS 418.

Kuldebroisolering mellem for- og bagmur	Formur	Beton	Tegl	Tegl	Tegl
Bagmur	Beton	Beton	Tegl	Letbeton
Nej		0,25	0,13	0,11	0,09
Ja		0,04	0,04	0,04	0,04