I medfør af § 1, stk. 3 og 4, § 2, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 13 i lov nr. 1450 af 10. december 2024 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed fastsættes:
Reglerne i kapitel 3 og 5 i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed finder også anvendelse på erhvervsvirksomhed ved handel med eller køb af følgende brugte genstande
cykler og cykeldele,
dele af motorkøretøjer,
guld- og sølvvarer, smykker, ure, møbler, musikinstrumenter, elektroniske apparater og tilbehør hertil, og
andre brugte genstande eller partier af brugte genstande til en købs- eller salgspris, som overstiger 5.000 kr.
Stk. 2. For virksomhed nævnt i stk. 1 gælder endvidere reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3.
En ansøgning om bevilling efter § 3, stk. 1, i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed skal indgives til politiet via en blanket og skal indeholde oplysninger om
forretningsadresse her i landet, herunder eventuelt CVR-nummer,
navn, adresse og CPR-nummer på personer, der ansøger om bevilling,
navn, adresse og CPR-nummer på medlemmer af direktion og bestyrelse for så vidt angår selskaber m.v.,
samtykke til at politiet under behandlingen af denne ansøgning indhenter oplysninger om eventuelle straffesager, og
samtykke til at politiet under behandlingen af denne ansøgning indhenter oplysninger fra skatteforvaltningen.
Stk. 2. En ansøgning om bevilling skal endvidere indeholde en erklæring om, at personer omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 3. I det omfang, det er nødvendigt for behandling af en ansøgning, kan politiet kræve yderligere oplysninger fra en ansøger ud over dem, der er angivet i stk. 1.
Stk. 4. Når politiet har modtaget en ansøgning om bevilling og alle nødvendige oplysninger, jf. stk. 1, sender politiet en kvittering til ansøgeren med oplysning om
sagsbehandlingsfristen, jf. § 3,
at ansøgeren ikke må drive virksomhed omfattet af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, inden denne har fået bevilling hertil af politiet, og
klagemuligheder.
Politiet skal på forhånd fastsætte og offentliggøre sin tidsfrist for behandling af ansøgninger om meddelelse af bevilling efter § 3, stk. 1, i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor politiet vurderer, at ansøgeren har afgivet de oplysninger, det påhviler denne at afgive, jf. § 2, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Fristen efter stk. 1 kan forlænges én gang, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb. Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist.
Stk. 3. En overskridelse af fristen efter stk. 1 eller den forlængede frist efter stk. 2 indebærer ikke, at ansøgeren kan anse bevillingen for meddelt.
Ved indgivelse af en ansøgning om bevilling efter § 3, stk. 1, i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed betales et gebyr på 300 kr. til politiet.
Stk. 2. Det i stk. 1 fastsatte gebyr kan reguleres med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Beløbet offentliggøres på politiets hjemmeside.
Bevillingshaveren kræver, at den, der vil indgå en aftale om salg af en genstand eller samling af genstande, legitimerer sig ved MitID eller gyldig billedlegitimation, jf. dog stk. 2. Bevillingshaveren skal opbevare dokumentation for den foreviste legitimation i fem år.
Stk. 2. Det i stk. 1 fastsatte krav finder alene anvendelse på salg af en genstand eller samling af genstande til en pris, der overstiger 2.000 kr.
Pantelåneren må ikke betinge sig eller oppebære højere rente af udlånte beløb end 1,5 pct. pr. påbegyndt måned og må ikke herudover pålægge pantsætteren omkostninger, jf. dog § 8.
Pantelåneren må ikke indgå en aftale, ifølge hvilken lånet skal betales tilbage inden 3 måneder.
Indfries et lån eller fornys et pant, efter at pantet er tilmeldt til en auktion, der er fastsat til afholdelse inden for de følgende 3 uger, kan pantelåneren beregne sig et vederlag for afholdte udgifter på 5 pct. af lånesummen med påløbne renter, dog højst 3.000 kr. for hvert pant.
Stk. 2. Har et pant været stillet til auktion, men er trukket tilbage på grund af manglende rimeligt bud, kan pantelåneren beregne sig vederlag efter stk. 1.
Pantelåneren kan søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion, hvis låntager er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Det forfaldne beløb skal udgøre
mindst en tiendedel af det samlede beløb, der skal betales,
hvis der i det forfaldne beløb indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb, der skal betales, eller
hele restfordringen.
Pantelåneren skal give auktionslederen de oplysninger, der er nødvendige for at føre auktionskataloget.
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal omfatte
identiteten på pantelåneren, og
pantets nummer, som det fremgår af pantelånerens regnskabsmateriale.
Pantelåneren skal inden 4 uger efter pantets realisation opgøre sit mellemværende med pantsætteren.
Stk. 2. Opgørelsen skal indeholde oplysninger, som gør det muligt for pantsætteren at kontrollere, at opgørelsen er foretaget korrekt.
Stk. 3. Hvis købesummen på auktionen overstiger pantelånerens tilgodehavende efter låneaftalen, betales det overskydende beløb til pantsætteren inden den i stk. 1 nævnte frist.
Stk. 4. Pantelåneren skal opbevare opgørelsen samt et eksemplar af auktionskataloget i 3 år efter pantets realisation.
Overtrædelse af §§ 5-7, § 10 og § 11, stk. 1, 3 og 4, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Morten Schaumburg-Müller
Officielle noter