I medfør af § 33, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
Bekendtgørelsen har til formål at sikre Haderslev Fjord som jagtfrit område af hensyn til såvel rastende vandfugle som områdets bynære beliggenhed.
Haderslev Fjord Vildtreservat omfatter, som angivet på kortbilaget, den del af Haderslev Fjord, der er beliggende mellem Hertug Hans Broen i Haderslev og en ret linje ca. 2,5 km øst herfor fra et punkt på fjordens sydside 120 m øst for Starup Kirkevej til et punkt på fjordens nordside, hvor vestskellet af matr. nr. 162 Åstrup Ejerlav, Åstrup rammer kysten.
Stk. 2. Det under stk. 1 nævnte område afgrænses mod land at højeste daglige vandstandslinje.
På det i § 2, stk. 1, nævnte område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.
Stk. 2. På det i § 2, stk. 1, nævnte område er færdsel med ladt skydevåben forbudt.
Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3.
Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatsbestemmelserne overholdes.
Overtrædelse af bestemmelsen i § 3 straffes med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 14021 af 20. september 1993 om Haderslev Fjord Vildtreservat ophæves.
/ Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kortbilag