I medfør af § 7, stk. 2, § 15 og § 26, stk. 3, i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastsætter de tilladelses- og rapporteringsprocedurer, der skal iagttages for grænseoverskridende overførsler af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, hvis forsendelsens aktivitet og aktivitetskoncentration er større end værdierne i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for:
overførsler af lukkede radioaktive kilder, der ikke længere skal anvendes i medfør af tilladelsen til anvendelse af den pågældende lukkede radioaktive kilde, til en leverandør eller producent af strålekilder eller til en anden virksomhed,
overførsel af radioaktivt materiale, der gennem oparbejdning er blevet genindvundet med henblik på genanvendelse, og
overførsel af affald, der udelukkende indeholder naturligt forekommende radioaktivt materiale, der ikke stammer fra en menneskelig aktivitet, der kan øge personers udsættelse for bestråling fra en strålekilde, og som håndteres som en planlagt bestrålingssituation.
Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder definitionerne i artikel 5 i Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (”direktivet”) anvendelse.
Sundhedsstyrelsen er dansk kompetent myndighed i direktivets forstand.
Tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel skal indhentes på forhånd i følgende tilfælde:
Af indehaveren af affaldet eller det brugte brændsel, når overførslen skal finde sted inden for den Europæiske Union, og Danmark er oprindelsesland.
Af modtageren af affaldet eller det brugte brændsel, når dette skal importeres ind i den Europæiske Union fra et tredjeland, og bestemmelseslandet er Danmark.
Af den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for håndteringen af affaldet eller det brugte brændsel i Danmark, når overførslen skal ske fra et tredjeland til et andet tredjeland, og Danmark er første transitmedlemsstat.
Af indehaveren, hvis affaldet eller det brugte brændsel skal eksporteres ud af den Europæiske Union, og Danmark er oprindelsesland.
Stk. 2. Direktivets artikel 6, stk. 2, artikel 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., artikel 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og artikel 15, stk. 1, 2. pkt., vedrørende ansøgningens omfang og dokumentation finder anvendelse.
Inden 15 dage efter modtagelsen i Danmark af en tilladt overførsel af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel skal modtageren bekræfte modtagelsen over for Sundhedsstyrelsen.
Inden 15 dage efter ankomsten af det radioaktive affald eller det brugte nukleare brændsel til bestemmelsesstedet i tredjelandet skal den ansvarlige person eller indehaveren, der har modtaget tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3 eller nr. 4, meddele ankomsten til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om det sidste toldsted i den Europæiske Union, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Stk. 3. Meddelelsen skal endvidere være bekræftet ved en erklæring eller attestering fra modtageren i tredjelandet, hvori det angives, at affaldet eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted samt oplysning om indførselstoldstedet i tredjelandet.
Sundhedsstyrelsen underretter og indhenter andre medlemsstaters og tredjelandes samtykke i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, og følger i øvrigt de procedurer, der er indeholdt i direktivets artikler 7-16.
Ansøgning om tilladelse i henhold til § 4 og bekræftelse på modtagelse af radioaktivt affald eller brugt nukleart brændsel i henhold til § 5 skal ske under brug af et standarddokument, jf. Kommissionens beslutning af 2008/312/Euratom af 5. marts 2008 om det i Rådets direktiv 2006/117/Euratom omhandlede standardledsagedokument til overvågning af og kontrol med radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel. Standarddokumentet kan findes på Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelses hjemmeside, jf. www**·**sis.dk.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan acceptere standarddokumenter på dansk og på engelsk.
Stk. 3. I tilfælde, hvor Danmark som bestemmelses- eller transitland skal give sin samtykke til en overførsel i medfør af direktivets artikel 7, stk. 1, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, skal indehaveren på Sundhedsstyrelsens anmodning til Sundhedsstyrelsen indgive en bekræftet oversættelse af standarddokumentet til dansk eller engelsk. I tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen behandler en ansøgning i medfør af § 4, og et andet land er bestemmelses- eller transitland, skal indehaveren på anmodning fra en kompetent myndighed i de pågældende lande indgive en bekræftet oversættelse af standarddokumentet til et sprog, der kan accepteres af landets kompetente myndighed.
Tilladelseshaveren skal sikre, at hver overførsel i henhold til tilladelsen ledsages af det udfyldte standarddokument.
Kan en overførsel ikke fuldføres, eller må den ikke fuldføres i medfør af Sundhedsstyrelsen eller en anden medlemsstats kompetente myndigheds beslutninger i henhold til direktivet, hæfter tilladelseshaveren for omkostningerne hermed.
Klager over afgørelser, der er truffet af Sundhedsstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse, kan kun indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. strålebeskyttelseslovens § 25.
Den, der overtræder §§ 4-6, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1175 af 5. december 2008 om international overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel ophæves.
/ Mette Øhlenschlæger
Officielle noter