I medfør af § 72 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, fastsættes:
Udtagelse af personer til grundlisten sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 6 og 7, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse, og efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Medlemmer i og formand for et grundlisteudvalg, jf. retsplejelovens § 72, udpeges efter reglerne om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.
Til grundlisten udtages 1 person for hvert fulde antal af 300 indbyggere. Antallet af indbyggere opgøres efter det tabelværk om befolkningen i kommunerne, som Danmarks Statistik senest har offentliggjort forud for udtagelsen.
_Stk. 2. I København udtages 1.800 personer til grundlisten. _
Personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Der skal tilstræbes en ligelig repræsentation af de forskellige aldersklasser og af mænd og kvinder.
_Stk. 2. Et medlem af grundlisteudvalget kan kræve, at udtagelsen foretages efter reglerne om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse. _
De personer, der er udtaget af grundlisteudvalget, opføres af folkeregistret på en liste, der udfærdiges i 2 eksemplarer. Listen skal indeholde oplysning om fulde navn, personnummer og postadresse, herunder postnummer.
_Stk. 2. Det ene eksemplar af listen underskrives af samtlige medlemmer af grundlisteudvalget. _
_Stk. 3. De 2 eksemplarer af listen sendes til præsidenten for vedkommende landsret inden 1. april. _
Udtagelsen finder sted hvert 4. år senest i begyndelsen af marts, første gang i 1991 for perioden 1. januar 1992 til 31. december 1995.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
_Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 42 af 13. februar 1979 om udtagelse til nævninge- og domsmandsgrundlisten og cirkulære nr. 46 af 10. marts 1980 om grundlister og nævninge- og domsmandslister ophæves. _
Justitsministeriet, den 5. december 1990
Hans Engell
/ Kaspar Linkis
Officielle noter
Ingen