I medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov nr. 1488 af 23. december 2014, fastsættes efter bemyndigelse:
Der gives point for udlændingens uddannelsesniveau på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Der gives point for udlændingens højeste uddannelsesniveau.
Stk. 2. Der kan gives bonuspoint, hvis udlændingens uddannelsesretning er inden for et område, der er omfattet af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, gives, når udlændingens uddannelse knytter sig direkte til en stilling på positivlisten. Det er et krav for at opnå point efter 1. pkt., at udlændingen opfylder kravene, der er knyttet til at kunne bestride et job omfattet af positivlisten, herunder uddannelseskrav og eventuelle krav om autorisation.
Stk. 3. Der gives bonuspoint til en udlænding, der har afsluttet sin uddannelse på et anerkendt universitet efter den seneste THES-QS World Ranking.
Der gives point for udlændingens sprogfærdigheder på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. Der gives point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk, jf. stk. 2. Der gives endvidere point for sprogfærdigheder i enten engelsk eller tysk, jf. stk. 3.
Stk. 2. Point for sprogfærdigheder gives på grundlag af aflagte verificerbare sprogprøver i dansk, norsk og svensk, som ligger på A2-niveau eller derover, jf. Common European Framework of Reference (CEFR), og som figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bilag 2 optrykte sprogprøver.
Stk. 3. Point for sprogfærdigheder gives på grundlag af aflagte verificerbare sprogprøver i engelsk og tysk, som ligger på B2-niveau eller derover, jf. Common European Framework of Reference (CEFR), og som figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bilag 2 optrykte sprogprøver.
Stk. 4. Sprogprøver, der på ansøgningstidspunktet er ældre end 2 år, kan ikke indgå i vurderingen efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. Der gives højst 40 point for sprogfærdigheder.
Der gives point til udlændinge, der på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse har haft lovligt ophold og afsluttet en videregående uddannelse med eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz eller har haft lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz.
Stk. 2. Der gives bonuspoint for dansk som sprogfærdighed opnået på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse på baggrund af en af de i § 3, stk. 2 og 3, nævnte prøver.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 640 af 25. juni 2008 ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder for ansøgninger indgivet efter den 1. januar 2015. For ansøgninger indgivet før den 1. januar 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse.