I medfør af § 3, § 4, § 15 og § 19, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved mærkning af træemballage og træ bestemt til emballageformål, der opfylder behandlings- og mærkningsnormerne i den gældende internationale plantesundhedsstandard ISPM nr. 15 (FAO): »Regulation of wood packaging material in international trade« (herefter ISPM-15), som har til formål at beskytte mod spredningen af visse planteskadegørere i international samhandel.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Træemballage: Emballage (herunder afstivningsmateriale) fremstillet af træbaserede produkter, dog ikke træfiberplader, krydsfiner, finer, savsmuld, savspåner, træuld eller råtræ skåret til en tykkelse mindre end 6 mm.
Mærket træemballageenhed: En ISPM-15-mærket enhed, som er fremstillet af træ, og som overholder ISPM-15-behandlingskravene og enten
a) består af delkomponenter, der er varigt sammenføjede af en godkendt virksomhed (med søm, skruer, lim, falsning, stålbånd eller lignende),
b) består af færdigproducerede og mærkede enkeltdele, alle fremstillet af den samme godkendte virksomhed, og som når de samles af brugeren vil udgøre en sammenføjet træemballageenhed, eller
c) består af individuelt mærkede enkeltstykker af træ, f.eks. klodser til stuvning af gods eller afstivningsmateriale.
Mærkning: Proces hos en godkendt virksomhed, hvorved ISPM-15-mærket anbringes på en træemballageenhed.
Behandling: En behandling, som efter ISPM-15, bilag 1, er godkendt til træ, som benyttes til træemballage, der mærkes med ISPM-15-mærket, efter retningslinjerne i ISPM-15, bilag 2.
Reparation: Proces hos en godkendt virksomhed, hvorved der udskiftes op til en 1/3 af komponenterne i en mærket træemballageenhed.
Viderebygning: Proces hos en godkendt virksomhed, hvor en mærket træemballageenhed bliver viderebygget med nye behandlede trækomponenter, hvorved der fabrikeres en ny træemballageenhed.
Repareret træemballageenhed: En træemballageenhed, hvor op til 1/3 af dens komponenter er blevet udskiftet.
Genfremstilling: Proces hos en godkendt virksomhed, hvorved der udskiftes mere end 1/3 af komponenterne i en mærket træemballageenhed.
Genfremstillet træemballageenhed: En træemballageenhed, hvor flere end 1/3 af dens komponenter er blevet udskiftet.
Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.
Kvalitetsstyringshåndbog: En håndbog, som til enhver tid beskriver hvordan en godkendt virksomhed udfører de processer, som er nødvendige for at sikre at ISPM-15 standarden overholdes.
Virksomheder, som ønsker at anvende ISPM-15-mærket, og hvis aktiviteter er omfattet af Plantesundhedsforordningens artikel 96-98, skal registreres i medfør af artikel 65 i samme forordning, og godkendes af landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om godkendelse indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos Landbrugsstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Består en virksomhed af flere driftsmæssigt adskilte enheder, skal hver enhed registreres særskilt.
Stk. 4. Virksomheden skal meddele ændringer af betydning for godkendelsen til Landbrugsstyrelsen.
Stk. 5. Virksomheden skal i ansøgningen om godkendelse oplyse, hvilke af aktiviteterne anført i § 4, der skal udføres på virksomheden.
Stk. 6. En godkendt virksomhed kan ansøge om tilladelse til at udføre mærkningen af træemballageenheder på en anden adresse end virksomhedens produktionsadresse.
Kun virksomheder, der er godkendt efter § 3, stk. 1, må udføre følgende aktiviteter:
Behandle træ til brug for træemballageenheder omfattet af denne bekendtgørelse.
Anbringe mærket på træemballageenheder.
Anbringe mærket på dokumentation vedhæftet pakninger af behandlet træ eller træemballage, som skal mærkes på en anden godkendt virksomhed.
Genfremstille træemballage, der er og fortsat efter reparationen skal være mærket i overensstemmelse med Plantesundhedsforordningens artikel 96.
Reparere træemballage der er og fortsat skal være mærket i overensstemmelse med Plantesundhedsforordningens artikel 96.
Viderebearbejde, ved savning, høvling, kløvning m.v., behandlet træ fra en virksomhed, som er godkendt efter stk. 1, med henblik på mærkning på en anden virksomhed, som er godkendt efter stk. 1.
Viderebygge på mærkede træemballageenheder med nye behandlede trækomponenter og sammenføje mærkede træemballagedele.
Landbrugsstyrelsen kan godkende en virksomhed til at anvende ISPM-15-mærket, i overensstemmelse med Plantesundhedsforordningens artikel 98, stk. 1, når det er konstateret, at grundlaget for godkendelsen er opfyldt, jf. § 7.
Stk. 2. Godkendte virksomheders registreringsnummer hos Landbrugsstyrelsen skal anføres i mærket som anvist i ISPM-15, bilag 2, jf. Plantesundhedsforordningens artikel 96, stk. 1.
Landbrugsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside www.lbst.dk en oversigt over godkendte virksomheder.
En virksomhed skal forud for godkendelsen, udarbejde og indsende en kvalitetsstyringshåndbog til Landbrugsstyrelsen, der sikrer kravene i Plantesundhedsforordningens artikel 98 er overholdte, kvalitetsstyringshåndbogen skal indeholde:
Et beskrevet kvalitetsstyringssystem, til understøtning af at bestemmelserne i Plantesundhedsforordningen og i bilag 1 og 2 til ISPM-15 sikres overholdt, som følges og vedligeholdes løbende og som, i forhold til de relevante processer i den enkelte virksomhed, herunder i forhold til tilladte behandlinger i Danmark, indeholder de procedurer, der fremgår af bilag 1.
En godtgørelse af, at det træ, der anvendes til emballage er afbarket og overholder tolerancerne for barkrester som angivet i bilag 1 til ISPM-15, jf. Plantesundhedsforordningens artikel 96, stk. 1.
Dokumentation i henhold til bilag 3, for at anvendt træ, indkøbt fra en anden godkendt virksomhed, er blevet behandlet som specificeret i bilag 1 til ISPM-15, jf. Plantesundhedsforordningens artikel 98, stk. 2.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen foretager en vurdering af kvalitetsstyringshåndbogens tilstrækkelighed samt en gennemgang af virksomhedens udstyr og faciliteter samt processer, jf. kravene i bilag 1, forud for godkendelsen.
Landbrugsstyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en virksomhed godkendt efter § 3, hvis betingelserne i § 7 ikke er overholdt.
Mærket må kun anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i Plantesundhedsforordningens artikel 96 og udformes og påføres efter retningslinjerne i bilag 2 til ISPM-15.
Stk. 2. Mærkning må først udføres efter at behandlingen er sket og mærket påføres i henhold til bilag 2
hver nyfremstillet træemballageenhed, og
hver repareret, genfremstillet, viderebygget og sammenføjet træemballageenhed.
Stk. 3. Mærket eller en gengivelse heraf må også anvendes på dokumentationen i henhold til bilag 3.
Stk. 4. Ved reparation eller genfremstilling af mærket træemballage, der forbliver mærket og/eller mærkes på ny, skal kravene i bilag 2 overholdes.
Godkendte virksomheder skal opbevare dokumentation, herunder logfiler nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4 og 5, i 3 år.
Overtrædelse af §§ 4, 9 og 10, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I sager om overtrædelser omfattet af plantelovens § 24, stk. 1, nr. 3-5, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.
Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugsstyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.
Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.
Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 78 af 29. januar 2020 om godkendelse af virksomheder til mærkning af træemballage i henhold til den internationale standard ISPM-15 ophæves.
/ Kristine Riskær
Bilag 1
A. For godkendte virksomheder, der udfører behandling af træ eller træemballage i hht. bilag 1 til ISPM-15, på egne behandlingsfaciliteter: | |
1. | Beskrivelse af behandlingsfaciliteterne og hvordan de overholder kravene nævnt i bilag 1 til ISPM-15, herunder de enkelte behandlingslokalers maksimale kapacitet og virksomhedens samlede maksimale kapacitet (pr. døgn, måned og år) for behandlingen af træ. |
2. | Hvilken eller hvilke behandling(er) omfattet af bilag 1 til ISPM-15, og som er godkendt i Danmark, der anvendes til behandling af træ eller træemballage. |
3. | Hvordan hver type anvendt behandling udføres og hvordan kravene nævnt i bilag 1 til ISPM-15 overholdes. |
4. | Hvordan det sikres, at der føres logbog over at hvert behandlet træparti opnår den krævede temperatur i det krævede tidsrum i ethvert træstykkes hele tværsnit og omfang. |
5. | Hvordan det sikres, at der føres logbog over hændelser, hvor træpartier trods opvarmning ikke har undergået forskriftsmæssig varmebehandling. |
6. | Hvordan virksomhedens termometre og temperatur-sensorer til måling af træets temperatur og varmerummets lufttemperatur kalibreres mindst en gang årligt. |
7. | Hvordan virksomhedens referencetermometer mindst en gang årligt kalibreres af en virksomhed som er akkrediteret dertil af DANAK. |
8. | Hvordan behandlet træ pakkes, mærkes og identificeres i udgående handelsdokumenter, som beskrevet i bilag 3. |
B. For godkendte virksomheder der anvender træ eller træemballage, som er behandlet i hht. ISPM-15, bilag 1, på en anden godkendt virksomheds behandlingsfaciliteter: |
1. | Hvordan alle modtagne pakningsenheder af behandlet træ følges af dokumentation, som angivet i bilag 3, så træet kan spores tilbage til behandlingsfaciliteterne på en godkendt virksomhed i EU eller 3. land. |
C. For alle godkendte virksomheder: |
1. | Hvordan det sikres, at kun afbarket træ anvendes som råvare for mærket træemballage. |
2. | Hvordan evt. ubehandlet og behandlet træ på en sikker og utvetydig måde holdes klart adskilt overalt i virksomheden, under transport og på lagerhoteller. |
3. | Hvordan det sikres, at der udelukkende anvendes behandlet træ til mærkning, eller reparation eller genfremstilling af træemballageenheder, som mærkes efter nærværende bekendtgørelse. |
4. | Hvorledes den producerede træemballage mærkes som angivet i bilag 2 til ISPM-15, jf. plantesundhedsforordningens artikel 96, stk. 1. |
5. | Hvilke og hvor mange mærkningsværktøjer virksomheden anvender og hvordan disse opbevares. |
6. | Hvordan det sikres at den behandling, der er anvendt til den anvendte råvare af træ, er den der fremgår i mærket (HT, DH, MB, SF) på den færdige træemballageenhed. |
7. | Hvordan virksomheden mindst en gang i kvartalet kontrollerer og i skemaform dokumenterer, at de beskrevne processer overholdes. |
8. | Hvorledes medarbejdere, der varetager de aktiviteter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, instrueres tilstrækkeligt grundigt og hyppigt, og hvorledes instruktionen dokumenteres i skemaform. |
Bilag 2
Generelt | |
1. | Hvis der ved reparation eller genfremstilling af mærkede træemballageenheder, som defineret i § 2, nr. 5 og 7, anvendes træ, der ikke er behandlet som angivet i ISPM-15, bilag 1, skal alle mærker fjernes. |
2. | Til reparation og genfremstilling af træemballageenheder, der er mærket i overensstemmelse med bilag 2 til ISPM-15, jf. plantesundhedsforordningens artikel 96, stk. 1, må der anvendes stærkt forarbejdede træbaserede komponenter, som nævnt i § 2, nr. 1, som ikke kræver behandling og mærkning og træ, som er behandlet jf. bilag 1 til ISPM-15, på behandlingsfaciliteter på en godkendt virksomhed i et EU- eller tredjeland. Der må ikke anvendes komponenter af brugt mærket emballage medmindre komponenterne har været behandlet på ny umiddelbart inden anvendelse. |
3. | Ved reparation som defineret i § 2, nr. 5, skal hver ny indsat komponent mærkes med virksomhedens mærke, som angivet i bilag 2 til ISPM-15, medmindre der anvendes stærkt forarbejdede trækomponenter, som nævnt i § 2, nr. 1, eller alle mærker på den reparerede træemballageenhed fjernes permanent og den reparerede træemballageenhed behandles og mærkes på ny. |
4. | Ved genfremstilling som defineret i § 2, nr. 7, skal alle mærker på den genfremstillede træemballageenhed fjernes permanent og den genfremstillede træemballageenhed behandles og mærkes på ny efter bilag 1 og bilag 2 til ISPM-15, uanset om der ved genfremstillingen er benyttet stærkt forarbejdede trækomponenter, som nævnt i § 2, nr. 1. |
Bilag 3
Dokumentationen skal enten opfylde kravene beskrevet under I eller II: | ||
I. | ||
1) | Det skal fremgå af mindst et af de medfølgende handelsdokumenter, at det leverede parti har undergået en af behandlingerne specificeret i ISPM-15, bilag 1. | |
2) | Hver pakningsenhed skal være mærket med | |
a) | en læselig, uudviskelig mærkning, som indeholder landekode (ISO, to bogstaver), den godkendte virksomheds registreringsnummer, som tildelt af landets plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med ISPM-15, samt behandlingskode (HT, DH, MB, SF), og | |
b) | et læseligt, uudviskeligt og entydigt nummer, som refererer til samme nummer i det medfølgende handelsdokument. | |
II. | ||
Træet skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat eller et officielt dokument fra andre EU-medlemsstater, udstedt af landets plantesundhedsmyndighed, som specificerer hvilke dele af partiet, der har været underkastet en behandling som foreskrevet i bilag 1 til ISPM-15 og som angiver registreringsnummeret for den godkendte virksomhed, som har udført behandlingen, som tildelt af landets plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med ISPM-15, samt specificerer gennemgået behandling ved behandlingskode (HT, DH, MB, SF). |