Ved kongelig resolution af 27. april 1887 blev der fastsat et splitflag for det skibsmateriel, der sorterer under statsbanernes bestyrelse, med et særmærke i øverste indre røde felt bestående af en krone og derunder bogstaverne DSB.
Hendes Majestæt Dronningen har den 17. maj 1999 godkendt et nyt flag for DSB i form af Dannebrog som splitflag med et særmærke i øverste indre røde felt, som viser en krone i hvidt over et hvidt vinget hjul, der er vendt således, at det på begge sider af flagdugen opfattes som værende i bevægelse mod stangen.
/Lise-Lotte Nilas