I medfør af § 34 b, stk. 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelse af dyrlæger til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger i forbindelse med påbud efter § 3, i bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på personer, der har opnået autorisation som dyrlæge i medfør af § 3, stk. 1, i lov om dyrlæger samt personer fra 3. lande, som har opnået autorisation som dyrlæge i medfør af § 3, stk. 3, i lov om dyrlæger.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på enhver, der har adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark i medfør af bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark for EU- og EØS-statsborgere samt statsborgere i et land, som EU har indgået aftale med herom.
Den, der vil foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger, jf. § 1, skal være godkendt hertil.
Stk. 2. Godkendelse meddeles efter ansøgning af Fødevarestyrelsen. Godkendelse vedrører en bestemt fysisk person.
Godkendelse til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger meddeles personer, som
er autoriseret dyrlæge, jf. § 3 i lov om dyrlæger,
har sundhedsrådgivningsaftaler med mindst 20 svinebesætninger med mindst 300 søer, mindst 3.000 slagtesvin eller mindst 6.000 smågrise,
i de seneste tre år til stadighed har haft mindst 10 sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger med mindst 300 søer, mindst 3.000 slagtesvin eller mindst 6.000 smågrise, og
ikke inden for de seneste 2 år har vedtaget bøde eller er dømt for overtrædelse af regler vedrørende lægemidler til dyr.
En dyrlæge, der ønsker at blive godkendt til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger, jf. § 3, skal udfylde en ansøgningsblanket, som kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk), og indsende den til Fødevarestyrelsen.
Når Fødevarestyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, jf. § 4, sender Fødevarestyrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om
fristen for meddelelse af afgørelse, jf. stk. 2, og
klagemuligheder.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse senest 4 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. § 4.
Stk. 3. Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen, og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 2.
En godkendelse til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger skal fornyes efter 3 år.
Stk. 2. Såfremt der ikke er ansøgt om fornyelse af godkendelsen senest 3 år efter, at der er truffet afgørelse, bortfalder godkendelsen automatisk.
En godkendt dyrlæge, jf. § 3, skal oplyse den besætningsansvarlige, som har rekvireret en supplerende veterinærfaglig vurdering, om
kontaktoplysninger til Fødevarestyrelsen,
de brancheorganisationer, som dyrlægen er medlem af,
erhvervsmæssige titel og EU/EØS-landet, hvor tilladelsen til anvendelsen af titlen er givet, og
eventuelle erhvervsforsikringer, herunder kontaktoplysninger på forsikringsselskabet og oplysninger om forsikringens geografiske dækning.
Stk. 2. Hvis den besætningsansvarlige anmoder om det, skal den godkendte dyrlæge, jf. § 3, oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan den besætningsansvarlige får adgang til dem.
En godkendt dyrlæge, jf. § 3, skal uden ophold meddele Fødevarestyrelsen, hvis der er sket ændringer i forudsætningerne for godkendelsen.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid foretage kontrol af, om forudsætningerne for en godkendelse er til stede.
Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger, hvis betingelserne for godkendelsen, jf. § 3, ikke længere er til stede, eller hvis dyrlægen ikke meddeler oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om til brug for en vurdering af, om forudsætningerne for godkendelsen fortsat er til stede.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan endvidere tilbagekalde en godkendelse, jf. § 3, hvis der er gentagne eller alvorlige mangler i kvaliteten af dyrlægens supplerende veterinærfaglige vurderinger, eller hvis den godkendte dyrlæge ikke meddeler de oplysninger, som Fødevarestyrelsen har anmodet om, til brug for en vurdering heraf.
Med bøde straffes den, der
overtræder § 2, stk. 1,
foretager supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger uden at opfylde kravene i § 3, på tidspunktet for den supplerende veterinærfaglige vurdering, eller
ikke meddeler oplysninger som nævnt i § 7 og § 8, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1086 af 29. november 2011 om godkendelse af dyrlæger til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger ophæves.
Stk. 3. Godkendelser meddelt efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse bevarer deres gyldighed i indtil tre år fra godkendelsen at regne.
/ Kirsten Sejlstrup
Officielle noter