Bekendtgørelse om garantibidrag og tarif i 2011 i Arbejdsmarkedets Tillægspension
I medfør af § 8 c, stk. 2 og 3, og § 9 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, fastsættes efter bemyndigelse og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension:
Efter fradrag af et beløb til finansiering af dødsfaldsydelser, jf. ATP-lovens § 16, opdeles bidraget i et garantibidrag og et bonusbidrag, jf. ATP-lovens § 8 c, stk. 3. I 2011 udgør garantibidraget 80 pct.
Stk. 2. I 2011 fratrækkes der 170 kr. til finansiering af dødsfaldsydelsen efter lovens § 14 b og 110 kr. til finansiering af dødsfaldsydelsen efter lovens § 14 e.
Fastsættelse af tariffen for bidrag vedrørende 2011 sker i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af maksimalt garantibidrag og tarif i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Ved fastsættelse af tariffen for 2011 er anvendt en markedsværdibaseret optjeningsrente. Den markedsværdibaserede optjeningsrente er fastlagt som en markedsrentekurve pr. 30. september 2010. Markedsrentekurven er bestemt som en nulkuponrentestruktur, der er estimeret på baggrund af deposit rentesatser for løbetiderne 1 og 2 uger, 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder samt danske swaprenter med løbetiderne 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 15, 20, 25 og 30 år. Estimationsmetoden anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 3. Den aktuarmæssige formel for fastsættelse af tariffen for 2011 fremgår af ATP’s pensions- og hensættelsesgrundlag, som er tilgængeligt på ATP’s hjemmeside.
Stk. 4. For hver 100 kr. i garantibidrag vedrørende 2011 optjener medlemmerne ved opnået pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, følgende årlige livsvarige pension:
Medlem født
Pensionsret v/ pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension
For medlemmer, hvor der sker indbetaling i 2011 efter opnået pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, vil der for hver 100 kr. i garantibidrag erhverves følgende årlige livsvarige pensionsret:
Medlemmer, der udskyder udbetalingen af pensionen til udover opnået pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, får forhøjet den årlige pension. For hver måned udbetalingen af pensionen udskydes i 2011, forhøjes den årlige pension til følgende beløb for hver 100 kr. i årlig pension:
Medlemmer, der udskyder udbetalingen af pensionen til udover alder 70, jf. ATP-lovens § 9 a, stk. 2, får forhøjet den årlige pension. For hver måned udbetalingen af pensionen udskydes i 2011, forhøjes den årlige pension til følgende beløb for hver 100 kr. i årlig pension: