I medfør af § 29, stk. 2, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse fastsættes følgende regler for færdsel mv. på Hald Sø:
Formål
Disse regler har til formål:
Færdsel mv.
Sejlads, herunder surfing, er forbudt uden særlig aftale med Fussingø Statsskovdistrikt.
_Stk. 2. Badning er tilladt. Der er udlagt badepladser ved Skytteholm og i søens sydøstlige ende. _
_Stk. 3. Skøjteløb og anden færdsel på is er tilladt, medmindre andet fremgår af opslag. _
_Stk. 4. Badning og færdsel på isen sker på eget ansvar. _
Fiskeri
Fiskeri i Hald Sø er kun tilladt fra båd og med gyldigt fiskekort, der udstedes af statsskovdistriktet. Fiskeri med skrabende redskaber er forbudt.
_Stk. 2. Børn i alderen til og med 15 år kan dog fiske uden fiskekort fra bredden ud for parken ved Hald Hovedgård samt på en strækning på ca. 300 m ud for det nedlagte dambrug neden for festpladsen i Dollerup. _
Reklamer
Reklame på broer, både, sejl, søflade mv. er forbudt.
Tilsyn
Fussingø Statsskovdistrikt fører tilsyn med denne bekendtgørelses overholdelse.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 3, § 3, stk. 1, og § 4 straffes med bøde, jf. lov nr. 9 af 3. januar 1992 § 89, stk. 1, nr. 6, stk. 3 og 4. Straffen kan dog stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis betingelserne herfor i lovens § 89, stk. 2, er opfyldt.
Foranstående bestemmelser træder i kraft den 1. marts 1994. Samtidig ophæves reglement for færdsel og fiskeri i Hald Sø af april 1980.
Miljøministeriet, den 28. januar 1994
Svend Auken
/ Ole Christiansen
Officielle noter
Ingen