I medfør af § 59, stk. 4, i merværdiafgiftsloven (momsloven) og § 13 a i lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar 1992, fastsættes:
Pålæg om indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer efter reglerne i ovennævnte love gives af told- og skatteregionen. Reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse.
_Stk. 2. Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§ 2, 3 og 5. _
Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse (den indeholdelsespligtige), skal indbetale indeholdte beløb til told- og skatteregionen. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.
_Stk. 2. Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give told- og skatteregionen skriftlig meddelelse om den pågældende skyldners SE-nummer eller andet identifikationsnummer, navn og adresse samt om størrelsen af det for ham indeholdte beløb. _
_Stk. 3. Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give skyldneren meddelelse om størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet, samt om det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og SE-nummer samt skyldnerens navn og SE-nummer eller andet identifikationsnummer, som den indeholdelsespligtige har benyttet for den pågældende. I mangel af SE-nummer eller andet identifikationsnummer anføres skyldnerens fødselsdato. _
Den indeholdelsespligtige skal inden fem dage efter modtagelsen af pålæg give told- og skatteregionen skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er beskæftiget hos den pågældende. Det samme gælder, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.
_Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give told- og skatteregionen alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelser skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. _
Skyldneren skal give told- og skatteregionen alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen.
Reglerne i kildeskattelovens § 73, stk. 7, jf. § 46, stk. 3, om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffes der efter disse regler beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.
_Stk. 2. Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav efter denne bekendtgørelse. _
_Stk. 3. Har en anden myndighed truffet beslutning om indeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, såfremt beslutningen herom er truffet før en beslutning om et pålæg efter denne bekendtgørelse. _
Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2-4 straffes med bøde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 139 af 26. februar 1992 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige told-, afgifts- og rentebeløb.
Skatteministeriet, den 16. juni 1994
Ole Stavad
/ K. Aasberg Karlsen
Officielle noter
Ingen