I medfør af § 28 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning bestemmer statsministeriet efter indstilling af naturfredningsrådet, at den gamle bøgebevoksning i afdeling 361 og 366 (»Knagerne«) af Silkeborg Vesterskov under Silkeborg statsskovdistrikt fremtidig skal være uden for forstmæssig drift, således at hugst og kultur skal godkendes af naturfredningsrådet. Statsskovvæsenet kan dog fjerne syge træer og vindfælder samt ganske undtagelsesvis enkelte træer, hvis fjernelse er strengt nødvendig af hensyn til vejanlæg, grøftegravning og andre tekniske grunde. Meddelelse herom vil være at tilsende naturfredningsrådet, så vidt muligt forinden hugsten finder sted.
Overtrædelse af nærværende bekendtgørelse straffes i overensstemmelse med § 34 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 med bøder.
Samtidig ophæves den ved justitsministeriets bekendtgørelse af 16. marts 1921 fastsatte fredning af afdeling 376.
Statsministeriet, den 18. juli 1952.
Ole Bjørn Kraft.
/N. Elkær-Hansen
Officielle noter
Ingen