I medfør af § 1, stk. 4, § 38 og § 38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, fastsættes efter bemyndigelse:
Formålet med forsøget er at afprøve, om der er grundlag for en erhvervsrettet uddannelse inden for iværksætteri på ungdomsuddannelsesniveau, og at afprøve en uddannelse, hvor eleven under uddannelsen beskæftiger sig med etablering, drift og udvikling af egen virksomhed.
Stk. 2. Formålet med uddannelsen til iværksætter er, at eleven opnår faglige og personlige kompetencer, der kvalificerer til opstart, drift og udvikling af egen virksomhed under skiftende samfunds- og markedsforhold samt beskæftigelse med innovation og udviklingsorienterede opgaver i offentlige og private virksomheder. Uddannelsen skal tillige give grundlag for videreuddannelse.
Uddannelsen varer 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen afsluttes på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender en institution for erhvervsrettet uddannelse som udbyder af uddannelsen.
Adgang til uddannelsen har primært ansøgere, som har bestået eux 1. del i en merkantil erhvervsuddannelse. Sekundært har følgende ansøgere adgang til uddannelsen:
Ansøgere, der har bestået en erhvervsuddannelse med teknisk eux-forløb eller hhx.
Ansøgere, som har bestået htx, stx eller hf og grundforløbet for studenter i en merkantil erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter det antal elever, der halvårligt kan optages til uddannelsen. Optagelse til uddannelsen sker til påbegyndelse i januar og august måned.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen optager de bedst egnede ansøgere til uddannelsen efter retningslinjer fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 13. Ansøgere, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt. optages dog forud for ansøgere, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt. Institutionen kan dog i uddannelsesordningen reservere et antal pladser til ansøgere, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.
Institutionen kan fritage en elev for dele af uddannelsen på grundlag af tidligere uddannelse eller beskæftigelse.
Stk. 2. Fritagelse for prøver kan ikke gives for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele, herunder afsluttende prøve, i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført.
Uddannelsen består af en praktisk del, der omhandler etablering, udvikling og drift af egen virksomhed, og en teoretisk del, der består af 14 ugers skoleundervisning i obligatoriske fag og en afsluttende prøve af 1 uges varighed. Uddannelsen tilrettelægges som heltidsuddannelse.
Institutionen tilrettelægger undervisningen i en fleksibel vekselvirkning mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen. Institutionen tilrettelægger den praktiske del af uddannelsen, så eleven kan gennemføre den i et kontormiljø.
Stk. 2. Eleverne har mødepligt til den teoretiske del. Institutionen fastsætter i studieordningen regler for elevernes deltagelse i den praktiske del af uddannelsen.
Den teoretiske del af uddannelsen består af følgende fag med følgende indhold og varighed:
Innovation og startup: Faget omfatter national og global viden og metoder om processer fra idégenerering, opstart af virksomhed til kommercialisering. Varighed: 2 uger.
Finansiering: Faget omfatter mikroøkonomisk teori og metode om startup-virksomheders finansieringsbehov og finansieringsmuligheder samt virksomheders lånefinansiering. Varighed: 1 uge.
Drift og økonomistyring: Faget omfatter viden og metoder om økonomistyringens centrale opgaver og styringsværktøjer herunder registrering, rapportering, planlægning og kontrol. Varighed: 3 uger.
Salg og marketing: Faget omfatter teori og metoder om afsætningsøkonomi, markedsføring og salg. Varighed: 3 uger.
Erhvervsjura: Faget omfatter teori og metoder om erhvervsjuridiske emner, herunder lovgivning, kontrakter, selskabsret og forsikringsretslige samt aftaleretslige principper. Varighed: 1,5 uger.
Skat og moms: Faget omfatter viden og teori om skatteret, moms og afgifter. Varighed: 1 uge.
Administration: Faget omfatter viden og metoder i planlægning, projektadministration, optimering af arbejdsprocesser, databaser samt service og kvalitet. Varighed: 1,5 uger.
Ledelse og organisation: Faget omfatter teori og metoder om kommunikation, organisationspsykologi, strategisk ledelse og projektledelse. Varighed: 1 uge.
Den praktiske del af uddannelsen består af etablering, drift og udvikling af egen virksomhed.
Stk. 2. Målet for den praktiske del af uddannelsen er, at eleven opnår praktiske kompetencer og færdigheder, der gør eleven i stand til at arbejde innovativt og selvstændigt med udviklingsorienterede opgaver i såvel egen virksomhed, som andre typer virksomheder. Målet er, at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne:
Udvikle og drive innovationsprocesser i praksis fra problemidentificering, over idégenerering til implementering af et bæredygtigt koncept eller proces i såvel nye som eksisterende virksomheder og organisationer,
vurdere og formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til interne og eksterne samarbejdspartnere,
udvikle bæredygtige og skalerbare forretningskoncepter i nye og eksisterende virksomheder,
handle entreprenant ved at kunne identificere, udvikle og eksekvere forretningsmuligheder i såvel nye som eksisterende virksomheder og organisationer,
selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og herunder styre og gennemføre en udviklings- og innovationsproces,
kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forbindelse med start af nye projekter, organisationer eller virksomheder,
kunne udvikle og vurdere forretningsmodeller med udgangspunkt i omverden og markedsvilkår,
kunne analysere mulighederne for forretningsudvikling ud fra en forståelse af egne, kunders samt øvrige interessenters professionelle, sociale, kulturelle og økonomiske interesser og i praksis planlægge og iværksætte konkrete forretningsudviklende initiativer,
kunne håndtere ledelsesopgaver i konkrete arbejdssituationer, herunder selvledelse, teamledelse, projektledelse og forandringsledelse i virksomheder og organisationer,
kunne udføre opgaver i forbindelse med egen eller andre virksomheders og organisationers regnskabs- og økonomifunktion,
kunne anvende it-værktøjer hensigtsmæssigt i løsningen af opgaver,
kunne udføre opgaver selvstændigt og ansvarligt og kunne samarbejde med andre og tage ansvar for virksomhedens administrative arbejdsprocesser,
kunne udføre arbejdsfunktioner inden for en virksomheds administrative og merkantile arbejdsområde, herunder fx service, administration, koordinering, sagsbehandling, økonomi og statistik,
Institutionen fastsætter den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen i uddannelsesordningen, jf. § 13.
Eleven afslutter hvert af de 8 fag, jf. § 7, med en prøve.
Stk. 2. I den 15. skoleuge aflægger eleven en afsluttende prøve på uddannelsen. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Det er en forudsætning for at aflægge den afsluttende prøve, at eleven har opnået mindst karakteren 02 i hvert af fagene, jf. stk. 1.
Stk. 3. Den skriftlige del af den afsluttende prøve er en caseopgave, som eleven udarbejder forud for den mundtlige del af prøven. Eleven skal arbejde selvstændigt og projektorienteret med en given problemformulering, der skal dokumentere elevens forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode fra de fag, der er nævnt i § 7.
Stk. 4. Ved den mundtlige del af den afsluttende prøve skal eleven fremlægge den skriftlige opgave. Den mundtlige prøve varer 30 minutter, inklusiv votering.
Stk. 5. Der gives én karakter for den samlede præstation af den skriftlige opgave og præstationen ved den mundtlige prøve. For at bestå skal eleven mindst have opnået karakteren 02.
Institutionen udsteder bevis for bestået uddannelse til iværksætter.
Stk. 2. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter afslutningen af uddannelsen.
For prøverne gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en uddannelsesordning, som er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Stk. 2. Uddannelsesordningen skal indeholde følgende:
Retningslinjer for optagelse til uddannelsen.
Plan for fordeling og tilrettelæggelse af den teoretiske og praktiske del af undervisningen.
Mål og indhold for hvert af uddannelsens fag.
Fag- og timefordeling i teoriundervisningen.
Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer.
Retningslinjer for prøvers afvikling.
Retningslinjer for behandling af klager, herunder klager over prøver.
Ordensregler, herunder bestemmelser om fravær, midlertidig bortvisning og udmelding af uddannelsen.
Stk. 3. Ændringer i uddannelsesordningen træder i kraft ved begyndelsen af en uddannelsestermin.
Institutionen giver eleven specialpædagogisk støtte efter samme regler som de regler herfor, der gælder for elever, der uddannes efter lov om erhvervsuddannelser.
Klage over uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til og behandles af institutionen.
Stk. 2. Klagen skal være indgivet til institutionen, jf. stk. 1, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Hvis en klage ikke tages til følge af institutionen, kan den indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, såfremt den vedrører retlige spørgsmål. Institutionen videresender klagen til styrelsen ledsaget af sine bemærkninger. Forinden underretter institutionen klageren om sin stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når eleven har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet, fremsender institutionen klagen til ministeriet vedlagt sagens akter.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er bemyndiget til at varetage ministerens opgaver vedrørende forsøget og uddannelsen og udøve ministerens beføjelser herom efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. Styrelsens afgørelser vedrørende forsøget og uddannelsen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og regler fastsat i medfør af loven, jf. stk. 1, kan ikke indbringes for ministeren.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 2. Uddannelse i henhold til bekendtgørelsen kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. januar 2022.
Birgitte Hansen
/ John T. Larsen
kunne definere målgrupper for produkter og koncepter samt udvælge og planlægge markedsføringsaktiviteter for afsætning og promovering af disse, herunder valg af afsætningskanaler og
kunne identificere, vurdere og håndtere juridiske, finansielle og økonomiske aspekter i relation til iværksætteri og innovation.