I medfør af § 4, stk. 1, og § 68 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Som led i et forsøg med ekstra skoleuger kan udbydere af erhvervsuddannelser tilbyde elever og lærlinge, der er optaget på en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, og som af fagligt udvalg er udtaget til at deltage i EuroSkills og World Skills konkurrencer frem til og med EuroSkills i 2025 op til otte ekstra skoleuger på hovedforløbet til brug for træning til de angivne internationale skills konkurrencer.
Stk. 2. Formålet med forsøget er at forøge træningsindsatsen for de udtagne elever og lærlinge med henblik på at understøtte talentudvikling og rollemodeller på erhvervsuddannelserne, herunder de danske elevers muligheder for at vinde medaljer ved de angivne internationale skills konkurrencer.
Udbyderne tilrettelægger de ekstra skoleuger. Udbyderne kan samarbejde med andre udbydere af erhvervsuddannelser om tilrettelæggelsen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. oktober 2025.
Vicedirektør
/ Cammy Wong