I medfør af § 6, stk. 4, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, og efter forhandling med forsvarsministeren fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er afsat til eksklusiv militær anvendelse.
Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er anført som eksklusivt militære i bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan), skal ske inden for rammerne af frekvensplanen.
Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser skal ske, så anvendelsen ikke forstyrrer andre brugere af radiofrekvenser uden for de i § 2 nævnte radiofrekvenser.
Stk. 2. Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser skal ske i overensstemmelse med nationale og internationale forpligtelser på frekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.
Forsvaret skal indberette ønsker til ændret anvendelse af radiofrekvenser som nævnt i § 2 og ophør af anvendelse af radiofrekvenser til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 874 af 4. oktober 2001 om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser ophæves.
/ Søren Beltofte