I medfør af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 3, § 15, stk. 2, § 20, stk. 1, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktion med henblik på markedsføring i Danmark og markedsføring inden for EU, samt på import og eksport, af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, i form af plantemateriale bestemt til udplantning samt plantedele, som godtgøres at være bestemt til andre formål end dem nævnt i § 8, stk. 1, hvis materialet i forbindelse med markedsføring tydeligt er mærket med »Ikke til skovbrugsformål«.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale, jf. nr. 3, af de i bilag 2 nævnte træarter.
Certificeret materiale: Forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt stamcertifikat, og hvor leverandører under produktion og markedsføring henviser til dette i mærkning og dokumentation.
Formeringsmateriale:
a) Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning.
b) Plantedele: Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, vævskultur eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning.
c) Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale, fra plantedele eller fra planter fra selvforyngelse.
a) Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø.
b) Bevoksning: En afgrænset population af træer med tilstrækkelig ensartet sammensætning.
c) Frøplantage: En plantage bestående af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder.
d) Familie-forældreplanter: Træer som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af én identificeret forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra én forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende).
e) Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, fx stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling.
f) Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemte forhold.
Autokton bevoksning eller frøkilde: En bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed.
Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion.
Leverandører, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, skal være registreret i Landbrugs- og Fiskerstyrelsen.
Stk. 2. Ejere af godkendt grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed.
Skifter en registreret leverandør ejer, eller ophører leverandørens registreringspligt efter § 3, stk. 1, skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen underrettes skriftligt herom.
Der må kun anvendes godkendt grundmateriale til produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter.
Stk. 2. Der må kun anvendes godkendt grundmateriale af en genetisk modificeret organisme, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed eller miljøet.
Grundmateriale af træarter nævnt i bilag 2 kan efter ansøgning godkendes til produktion af forstligt formeringsmateriale.
Grundmateriale skal godkendes i én af følgende kategorier:
»Udvalgt«.
»Kvalificeret«.
»Afprøvet«.
»Lokalitetsbestemt«.
Stk. 2. Grundmateriale kan godkendes til markedsføring i kategorierne nævnt i stk. 1 i overensstemmelse med bilag 4.
Stk. 3. Grundmateriale af kategorien »udvalgt« må kun markedsføres, hvis det er masseformeret fra frø.
Stk. 4. Grundmateriale, som helt eller delvist består af genetisk modificerede organismer, må ikke markedsføres, medmindre det er af kategorien »afprøvet«.
Grundmateriale kan godkendes med henblik på markedsføring til følgende formål:
Vedproduktion.
Værn- og læplantningsformål.
Juletræ- og klippegrøntproduktion.
Allé- og parkplantninger.
Biomasseproduktion.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun ske, hvis de relevante betingelser i bilag 3, afsnit 1, del B-F, er opfyldt.
Stk. 3. Ved godkendelse af grundmateriale til formålene nævnt i stk. 1, nr. 3-5, tager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation.
Ansøgning om godkendelse efter § 6 kan indgives af ejere af grundmateriale.
Stk. 2. Ansøgning indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af grundmateriale i kategorien »afprøvet« skal ledsages af dokumentation for og resultatet af afprøvningen.
Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis
avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget,
der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger,
en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages,
avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller
en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået.
Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, må ikke påbegyndes, før Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har modtaget en anmeldelse herom. Ansøgning indsendes elektronisk til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være modtaget i styrelsen senest 10 arbejdsdage, før indsamlingen agtes påbegyndt.
Stk. 3. Indsamling skal foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 5.
Stk. 4. Efter anmodning certificerer styrelsen det indsamlede materiale ved at udstede et officielt stamcertifikat for partiet. Anmodningen skal indsendes elektronisk til styrelsen og indeholde følgende oplysninger om det indsamlede materiale:
Mængde.
Art.
Det nationale referencenummer på den bevoksning, som materialet er indsamlet fra.
Stk. 5. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Import fra tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, er ikke tilladt, bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i § 13.
Frø, planter og plantemateriale af arter og kunstige hybrider deraf, opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, og officielt certificeret af disse landes myndigheder, må importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt«, »kvalificeret« eller »afprøvet«.
Stk. 2. Import i henhold til stk. 1 skal overholde de særlige krav i bilag 6.
Stk. 3. Import i henhold til stk. 1 skal anmeldes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 2 hele hverdage forud for importen. Ansøgning indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Import af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del B, der ønskes importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 2 hele hverdage forud for importen. Ansøgning indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Importeret materiale certificeres på baggrund af en kontrol af det importerede materiale og tilhørende dokumentation for oprindelse af materialet. Der udstedes et officielt stamcertifikat for partiet.
Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må først markedsføres, når det er certificeret.
Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der
er godkendt her i landet,
er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, eller
er importeret, jf. § 13.
Stk. 2. Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de relevante krav i bilag 7 er opfyldt.
Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i overensstemmelse med § 20.
Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes.
Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 8, afsnit 3, og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der udover de oplysninger, der fremgår af bilag 8, afsnit 2, også indeholder de i bilag 8, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset at oplysningerne nævnt i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, endnu ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere.
Stk. 3. For partier, som ved indsamlingen indeholder små mængder af frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, finder kravene i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, ikke anvendelse.
Registrerede leverandører skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Findes der både certificeret og ikke-certificeret formeringsmateriale fra samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele leverandørens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal senest den 10. i måneden to måneder efter salg af formeringsmateriale foretage indberetning af salget til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. dog stk. 3. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 9, om salg af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og af certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B.
Stk. 3. Salg af planter af forstligt formeringsmateriale, der alene omsættes i Danmark, skal ikke indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis for forstligt formeringsmateriale, hvis materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på
forsøg, videnskabelige formål, forædling eller genetisk bevarelse, eller
frømateriale, som klart godtgøres ikke at være bestemt til skovdriftsformål.
Salg af et parti, der ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, kan efter skriftlig ansøgning tillades, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse.
Stk. 3. Partier, der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1, skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 8 samt en oplysning om, at materialet opfylder mindre strenge krav.
Grundmateriale, som er godkendt efter § 6, offentliggøres på listen i bilag 10 (kåringslisten).
Med bøde straffes den, der
overtræder § 3, stk. 1, §§ 11 og 12, § 13, stk. 3, § 14 og §§ 16-21,
undlader at give oplysninger efter § 4, eller
overtræder vilkår fastsat efter § 23.
Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I sager om overtrædelser omfattet af § 24, stk. 1, nr. 3-5, i lov om planter og plantesundhed m.v., der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.
Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Stk. 2. Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.
Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.
Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1418 af 1. december 2023 om forstligt formeringsmateriale ophæves.
/ Kristine Riskær
Bilag 1
| Bilag 1: Bilagsfortegnelse | ||
|---|---|---|
| Bilag 2: Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen | ||
| A. | Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« | |
| B. | Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« | |
| Bilag 3: Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier) | ||
| 1. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« | |
| 2. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« | |
| 3. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« |
Oprindelse:
a) For en autokton bevoksning eller frøkilde: Det sted, hvor træerne vokser. Oprindelsen kan være ukendt.
b) For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde: Det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig blev indført. Oprindelsen kan være ukendt.
Proveniens (herkomst): Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser.
Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet.
Markedsføring: Fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til kontrakt om tjenesteydelse.
Produktion: Alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele.
Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører, importerer eller eksporterer, forstligt formeringsmateriale.
Kategorier af forstligt formeringmateriale:
a) Udvalgt: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 1.
b) Kvalificeret: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført.
c) Afprøvet: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 3.
d) Lokalitetsbestemt: Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 4.
| Bilag 4: Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres |
| Bilag 5: Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale |
| 1. | Afgrænsning af indsamlingsområde |
| 2. | Indsamling |
| 3. | Forarbejdning |
| Bilag 6: Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande |
| 1. | Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse |
| 2. | Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse |
| Bilag 7: Kvalitetskrav til formeringsmateriale |
| 1. | Krav som skal være opfyldt for partier af frugter og frø |
| 2. | Krav som skal være opfyldt for plantedele |
| 3. | Krav som skal være opfyldt for plantemateriale bestemt til udplantning |
| 4. | Krav til normer for beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger |
| 5. | Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark |
| Bilag 8: Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier |
| 1. | Almindelige bestemmelser |
| 2. | Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning |
| 3. | Markedsføring |
| Bilag 9: Indberetning af salg |
| Bilag 10: Kåringslisten |
Bilag 2
| A. Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« | ||
| Botanisk navn | Dansk navn | Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø |
| Abies alba Mill. | Almindelig ædelgran | 1.200 g |
| Abies cephalonica Loud | Græsk ædelgran | 1.800 g |
| Abies grandis Lind. | Kæmpegran, grandis | 500 g |
| Abies pinsapo Boiss | Spansk ædelgran | 1.600 g |
| Acer platanoides L. | Spidsløn | 3.500 g |
| Acer pseudoplatanus L. | Ahorn, ær | 3.000 g |
| Alnus glutinosa Gaertn. | Rødel | 40 g |
| Alnus incana Moench | Gråel, hvidel | 20 g |
| Betula pendula Roth | Vortebirk | 50 g |
| Betula pubescens Ehrh | Dunbirk | 50 g |
| Carpinus betulus L. | Avnbøg | 2.500 g |
| Castanea sativa Mill | Ægte kastanje | 45.000 g |
| Cedrus atlantica Carr | Atlasceder | 2.000 g |
| Cedrus libani A. Richard | Libanonceder | 2.000 g |
| Fagus sylvatica L. | Bøg | 6.000 g |
| Fraxinus angustifolia Vahl | Smalbladet ask | 2.000 g |
| Fraxinus excelsior L. | Ask | 2.000 g |
| Larix decidua Mill. | Europæisk lærk | 170 g |
| Larix kaempferi Carr. | Japansk lærk | 100 g |
| Larix sibirica Ledeb | Sibirisk lærk | 100 g |
| Larix x eurolepis Henry | Hybridlærk | 160 g |
| Picea abies Karst. | Rødgran | 200 g |
| Picea sitchensis Carr. | Sitkagran | 60 g |
| Pinus brutia Ten. | Calabrisk fyr | 500 g |
| Pinus canariensis C. Schmidt | Kanarisk fyr | 300 g |
| Pinus cembra L | Cembrafyr | 7.000 g |
| Pinus contorta Loud. | Contortafyr, klitfyr | 90 g |
| Pinus halepensis Mill | Aleppofyr | 500 g |
| Pinus leucodermis Antoine | Panserfyr | 600 g |
| Pinus nigra Arnold | Østrigsk fyr | 500 g |
| Pinus pinaster Ait. | Strandfyr | 1.200 g |
| Pinus pinea L | Pinje | 10.000 g |
| Pinus radiata D. Don | Monterayfyr | 850 g |
| Pinus sylvestris L. | Skovfyr | 200 g |
| Populus spp. og kunstige hybrider mellem disse arter | Poppelarter | 20 g |
| Prunus avium L. | Fuglekirsebær | 4.500 g |
| Pseudotsuga menziesii Franco | Douglasgran | 300 g |
| Quercus cerris L. | Frynseeg | 40.000 g |
| Quercus ilex L | Steneg | 40.000 g |
| Quercus petraea Liebl. | Vinter-eg | 40.000 g |
| Quercus pubescens Willd | Duneg | 40.000 g |
| Quercus robur L. | Almindelig eg, stilkeg | 40.000 g |
| Qercus rubra L. | Rød-eg | 40.000 g |
| Quercus suber L. | Korkeg | 40.000 g |
| Robina pseudoacaicia L. | Robinie | 500 g |
| Tilia cordata Mill. | Småbladet lind, skovlind | 900 g |
| Tilia platyphyllos Scop. | Storbladet lind | 2.500 g |
| B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« | ||
| Botanisk navn | Dansk navn | Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø |
| Abies nordmanniana (Stev.) Spach | Nordmannsgran | 3.000 |
| Abies procera Rehd. | Nobilis, sølvgran | 2.000 |
| Acer velutinum Boiss | Iransk løn | 2.300 g |
| Alnus subcordata C. A. Mey. | Iransk El | 40 g |
| Chamaecyparis lawsoniana (Murr. ) Parl. | Ædelcypres | 20 g |
| Fagus orientalis Lipsky | Orientalsk bøg | 5.500 g |
| Juglans regia L. | Almindelig valnød | 210.000 g |
| Picea omorika (Pancic) Purkyne | Serbisk gran, omorika-gran | 20g |
| Pinus peuce Griseb. | Silke-fyr | 100 g |
| Quercus castaneifolia Pant. | Kastanjebladet eg | 80.000 g |
| Thuja plicata D. Don | Kæmpe-thuja | 20 g |
| Torminaria torminalis Dippen | Tarmvidrøn | 550 g |
| Tsuga heterophylla (Raf.) Sarg. | Tsuga, skarntydegran | 20 g |
| Ulmus laevis Pall. | Skærmelm | 85 g |
Bilag 3
| 1. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« | |
|---|---|---|
| Grundmaterialet skal komme fra en bevoksning og skal vurderes i henseende til det eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt til, og der lægges passende vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det konkrete formål. | ||
| A. Generelle krav: | ||
| 1. Oprindelse: | ||
| Det skal enten ved historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om bevoksningen er autokton/hjemmehørende, ikke autokton/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. For ikke autokton/ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den kendes. | ||
| 2. Isolering: | ||
| Bevoksninger skal være beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan hybridisere med den pågældende art. Især må man være opmærksom på dette krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. | ||
| 3. Populationens effektive størrelse: | ||
| Bevoksninger skal bestå af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning. For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på et givet areal. | ||
| 4. Alder og udvikling: | ||
| Bevoksningerne skal bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne udvælgelseskriterier klart kan bedømmes. | ||
| 5. Ensartethed: | ||
| Bevoksningerne skal udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til morfologiske kendetegn. Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes. | ||
| 6. Tilpassethed: | ||
| Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig. | ||
| 7. Sundhed og modstandsdygtighed: | ||
| Træerne i bevoksningen skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader. | ||
| B. Særlige krav til vedproduktion: | ||
| Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til vedproduktion opfylde nedenstående særlige krav. | ||
| 1. Vedproduktion: | ||
| Vedproduktionen skal normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser. | ||
| 2. Veddets kvalitet: | ||
| Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium. | ||
| 3. Form eller vækstmønster: | ||
| Træer i bevoksninger skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god naturlig oprensning. Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse og snoet vækst være lav. | ||
| C. Særlige krav til værn- og læplantningsformål: | ||
| Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til værn- og læplantningsformål opfylde nedenstående særlige krav. | ||
| Træerne i bevoksningen eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed og stabilitet. | ||
| 1. Egenskaber: | ||
| Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres. Løvet skal være vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt. | ||
| 2. Klimatolerance: | ||
| Bevoksningerne skal udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold. Klimatolerancen skal angives i relation til tre typer vækstforhold: | ||
| a) | Vest- og Nordjylland. | |
| b) | Kystnære danske lokaliteter. | |
| c) | Danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland. | |
| D. Særlige krav til juletræer og klippegrønt | ||
| Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til produktion af juletræer og klippegrønt opfylde nedenstående særlige krav. | ||
| Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. | ||
| 1. Egenskaber: | ||
| Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde og kronebygning. Træerne skal udvise en til formålet passende vækstkraft. | ||
| 2. Særlige bestemmelser: | ||
| Bevoksninger må ikke indeholde hybrider i væsentligt omfang. For udvalg til juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål negativ selektion. | ||
| E. Særlige krav til allé- og parkplantninger | ||
| Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til allé- og parkplantning opfylde nedenstående særlige krav. | ||
| Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. | ||
| 1. Egenskaber: | ||
| Træerne skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær anvendelse. Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i ”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål. Derfor stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning), herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve. Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation. | ||
| 2. Særlige betingelser: | ||
| Da formeringsmaterialet kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber. Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og stabilitet. | ||
| F. Særlige krav til biomasseproduktion | ||
| Udover de under A nævnte generelle krav, skal grundmateriale kåret til biomasseproduktion opfylde nedenstående særlige krav. | ||
| Grundmateriale til dette formål kan have en snæver genetisk variation. | ||
| 1. Egenskaber: | ||
| Biomasse- og tørstofproduktionen skal være signifikant overgennemsnitlig og skal på individniveau i frøanlægget være vurderet ud fra resultater fra sammenlignende forsøg i Danmark. Der stilles herudover ikke øvrige krav til vedkvalitet, stammeform eller vækstmønster (træers forgreningsmønster, grenes finkvistethed, grenvinkler, oprensning af stammen, tvegedannelse og snoet vækst). | ||
| 2. Særlige betingelser: | ||
| I tilfælde hvor formeringsmaterialet udelukkende tænkes anvendt til biomasseproduktion, er det muligt at anvende et materiale med en meget snæver genetisk variation på fx en klon. | ||
| 3. Sundhed og modstandsdygtighed: | ||
| Træerne og dets afkom/formeringsmateriale skal være sundt. | ||
| 2. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« | |
| 2.1 | Frøplantager | |
| a) | Frøplantagers type, formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og beliggenhed, såvel som eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | |
| b) | De indgående kloner eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under afsnit 1, del A, nr. 3, 4, 6, og 7, og del B, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under afsnit 1, del C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. | |
| c) | De indgående kloner eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og udarbejdet således, at hver indgående komponent kan identificeres. | |
| d) | Udtyndingen i frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | |
| e) | Frøplantager skal drives og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål. For frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. | |
| 2.2 | Forældreplanter til familie(r) | |
| a) | Forældreplanterne skal udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under afsnit 1, del A, nr. 3, 4, 6 og 7, og del B, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til kravene, nævnt under afsnit 1, del C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. | |
| b) | Formål, krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og beliggenhed, samt eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | |
| c) | Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | |
| d) | For forældreplanter bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. | |
| 2.3 | Kloner | |
| a) | Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | |
| b) | Værdifuldheden af de enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg. | |
| c) | Orteter, anvendt til produktion af kloner, skal være udvalgt for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under afsnit1, del A, nr. 3, 4, 6 og 7, og del B, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under afsnit 1, del C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. | |
| d) | Godkendelsen begrænses til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. | |
| 2.4 | Klonblandinger | |
| a) | Klonblandinger skal opfylde kravene anført i nr. 2.3, litra a-c. | |
| b) | Identitet, antal og andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode og grundstamme, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hver blanding skal indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet. | |
| c) | Godkendelsen begrænses til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. | |
| 3. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« | |
| 3.1 | Krav til alle afprøvninger | |
| A. Almindelige forhold: | ||
| Grundmaterialet skal opfylde kravene i nr. 1 eller 2 ovenfor. Afprøvning, som iværksættes med henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges, udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med internationalt anerkendte procedurer. Ved sammenlignende afprøvninger skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst flere godkendte på forhånd valgte standarder. | ||
| B. Egenskaber, som skal undersøges: | ||
| 1. | Afprøvningerne skal være udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere beskrevne egenskaber, som skal være angivet for det enkelte grundmateriale. | |
| 2. | Der skal lægges vægt på tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning. Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på det påtænkte konkrete formål, på baggrund af de økologiske betingelser i det område, hvor afprøvningen gennemføres. | |
| C. Dokumentation: | ||
| Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed, klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal forelægges for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Materialets alder og resultaterne på bedømmelsestidspunktet skal registreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | ||
| D. Tilrettelæggelse af afprøvningerne: | ||
| 1. | Hver afprøvning af formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde, i det omfang plantematerialets type gør det muligt. | |
| 2. | Til hver afprøvning skal anvendes et validt statistisk design, med et tilstrækkeligt antal træer til at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan bedømmes. | |
| E. Analyse og validitet af resultaterne: | ||
| 1. | De fremkomne forsøgsdata skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber. | |
| 2. | De anvendte prøvningsmetoder og detaljeret beskrivelse af de opnåede resultater skal gøres frit tilgængelige. | |
| 3. | Desuden angives det område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted, i det land hvor afprøvningen blev udført, samt egenskaber som eventuelt kan begrænse prøvens anvendelighed. | |
| 4. | Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste | |
| - | svarer til grundmaterialet, eller | |
| - | har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere, | |
| skal sådant formeringsmateriale udelukkes. | ||
| 3.2 | Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter | |
| A. Komponenterne: | ||
| Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk: | ||
| - | Frøplantager. | |
| - | Forældreplanter til familie(r). | |
| - | Kloner og klonblandinger. | |
| B. Dokumentation: | ||
| Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation: | ||
| 1. | Identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter. | |
| 2. | Det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven. | |
| C. Prøvningsprocedurer: | ||
| Følgende betingelser skal være opfyldt: | ||
| 1. | Den genetiske værdi af hver komponent skal vurderes på mindst én lokalitet, som skal være i omgivelser, som er relevante for den foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet. | |
| 2. | Den skønnede værdi af det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster. | |
| Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. | ||
| D. Fortolkning: | ||
| 1. | Formeringsmaterialets skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til en egenskab eller et sæt egenskaber. | |
| 2. | Det angives, om den skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen vigtig egenskab er ringere end referencebestandens. | |
| 3.3 | Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale | |
| A. Udtagning af prøver af formeringsmaterialet: | ||
| 1. | Prøven af formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning skal være reelt repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det grundmateriale, der skal godkendes. | |
| 2. | Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være: | |
| - | Høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion; kunstig bestøvning kan anvendes. | |
| - | Høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative. | |
| B. Standarder: | ||
| 1. | Ydeevnen af de standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor afprøvningen skal udføres. I princippet repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de økologiske forhold, som materialet agtes certificeret under. Standarderne bør i videst muligt omfang hidrøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter kriterierne i afsnit 1, eller fra grundmateriale som er officielt godkendt til produktion af afprøvet materiale. | |
| 2. | Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne. | |
| 3. | Når det er muligt, bør der altid anvendes flere forskellige standarder. Når det er nødvendigt og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det afprøvede materiale eller af et gennemsnit af de komponenter, der indgår i afprøvningen. | |
| 4. | I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt. | |
| C. Fortolkning: | ||
| 1. | Det skal godtgøres, at der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med hensyn til mindst én vigtig egenskab. | |
| 2. | Hvis resultaterne med hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres og virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber. | |
| 3.4 | Betinget godkendelse | |
| På grundlag af en foreløbig vurdering af nye forsøg, kan der gives betinget godkendelse. Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal efterprøves med et interval af højst 10 år. | ||
| 3.5 | Tidlige afprøvninger | |
| Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på skovniveau. Andre egenskaber, som der skal prøves for, skal opfylde bestemmelserne i afsnit 3.3. | ||
| 4. | Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »lokalitetsbestemt« | |
| 1) | Grundmaterialet skal være en frøkilde eller bevoksning beliggende inden for én enkelt proveniensregion. Det er op til medlemsstaterne i hver enkelt tilfælde at skønne, om en officiel inspektion er nødvendig, dog skal officiel inspektion finde sted, når materialet er bestemt til et konkret skovbrugsformål. | |
| 2) | Frøkilden skal opfylde de kriterier, som er fastlagt af medlemsstaten. | |
| 3) | Proveniensregionen samt beliggenhed og højde eller højdeinterval for de(t) sted(er), hvor formeringsmaterialet indsamles, skal angives. | |
| Det skal angives, om grundmaterialet er | ||
| a) autoktont eller ikke autoktont, eller af ukendt oprindelse, eller | ||
| b) oprindeligt hjemmehørende eller ikke hjemmehørende, eller af ukendt oprindelse. | ||
| For ikke autoktont eller ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den kendes. |
Bilag 4
| Type grundmateriale | Kategori forstligt formeringsmateriale | |||
|---|---|---|---|---|
| Lokalitetsbestemt | Udvalgt | Kvalificeret | Afprøvet | |
| Frøkilde | X | |||
| Bevoksning | X | X | X | |
| Frøplantage | X | X | ||
| Familie-forældreplante | X | X | ||
| Klon | X | X | ||
| Klonblanding | X | X |
Bilag 5
| 1. Afgrænsning af indsamlingsområde | |
| Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at | |
| 1) | området er tydeligt afgrænset/afmærket, og |
| 2) | indsamling kun sker i dette område. |
| 2. Indsamling | |
| Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at | |
| 1) | indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage, |
| 2) | der i formeringsmaterialet er en passende repræsentation fra grundmaterialet. Ved indsamling i bevoksninger kåret i kategorien »udvalgt« til formålene vedproduktion eller værn- og læplantningsformål, skal der samles mindst 50 individer i den godkendte bevoksning, og |
| 3) | der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale. |
| 3. Forarbejdning | |
| Det skal sikres, at | |
| 1) | partier holdes forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres grundigt efter behandling af hvert parti, og |
| 2) | der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier. |
Bilag 6
| | | | | | -- | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | A. | Særlige krav ved import af frø produceret i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA | | | | | | | | | 1. | Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. En officiel OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. | | | | | | | | | 2. | OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker: | | | | | a) | Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, der markedsføres som et parti frø. | | | | b) | Spireprocenten for rene frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere angivet metode. | | | | c) | Vægten af 1.000 rene frø. | | | | d) | Antal spiredygtige frø pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige frø pr. kg. | | | | | | | | 3. | Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet. | | | | | | | | | 4. | For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt. Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt. | | | | | | | | | 5. | Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø. | | | | | | | | | 6. | Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %. | | | | | | | | | 7. | Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt | | | | | a) | frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse, | | | | b) | det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovbrugsformål. | | | | | | | | B. | Særlige krav ved import af plantemateriale bestemt til udplantning produceret i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA | | | | | | | | | 1. | Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos myndighederne i de pågældende lande, eller er under disse myndigheders officielle tilsyn. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. | | | | | | | | | 2. | Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag 7, afsnit 3. | | | | | | | | | C. | Yderligere betingelser for frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorien »kvalificeret« og »afprøvet« produceret i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA | | | | | | | | | | Hvad angår frø eller plantemateriale bestemt til udplantning af kategorien »kvalificeret« og afprøvet« skal det fremgå af OECD-mærkesedlen og leverandørens mærkeseddel eller dokument, om der er anvendt genetisk modifikation ved produktionen af grundmaterialet. | | |
Bilag 7
| Formeringsmateriale fra træarter og kunstige hybrider nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, skal opfylde nedenstående kvalitetskrav. | ||
| 1. Krav, som skal være opfyldt for partier af frugter og frø | ||
| a) | Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99 %. | |
| b) | Uanset litra a, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99 %. | |
| 2. Krav, som skal være opfyldt for plantedele | ||
| Plantedele skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og passende størrelse i betragtning. | ||
| 3. Krav, som skal være opfyldt af plantemateriale bestemt til udplantning | ||
| Plantemateriale skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed, levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning. | ||
| 4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger | ||
| Udover kravene i nr. 2 gælder følgende krav vedr. Populus spp. | ||
| A. Stængelstiklinger: | ||
| Stængelstiklinger af Populus spp. anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: | ||
| a) | Deres ved er over to år gammelt. | |
| b) | De har mindre end to veldannede knopper. | |
| c) | De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. | |
| d) | De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. | |
| Stiklingerne skal være | ||
| - | mindst 20 cm lange og | |
| - | have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2). | |
| B. Sættestænger: | ||
| Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: | ||
| a) | Deres ved er over tre år gammelt. | |
| b) | De har mindre end fem veldannede knopper. | |
| c) | De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. | |
| d) | De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. | |
| e) | De har skader bortset fra snit fra beskæring. | |
| f) | De er flerstammede. | |
| g) | Stammen er stærkt krummet. | |
| Størrelsesklasser for sættestænger: | ||
| Klasse | Mindstediameter ved midthøjde (mm) | Mindstehøjde (m) |
| N 1 | 6 | 1,50 |
| N 2 | 15 | 3,00 |
| 5. Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark | ||
| Danske partier af frø af hybridlærk må ikke markedsføres i Danmark, medmindre partiet har en hybridprocent på minimum 60. Der skal foreligge resultat af en analyse af hybridprocenten i alle markedsførte frøpartier. Analysen skal være foretaget på frø (testprøven) som er repræsentativ for høståret. Dette sikres ved at udtage testprøven repræsentativt fra hele frøpartiet fra et givent høstår, eller ved at analysere en testprøve af frø fra en prøvehøst. En prøvehøst skal være repræsentativ for hele høsten, foretaget ved indsamling af kogler fra mindst 10 frøtræer (rameter) fordelt over frøplantagen. | ||
| Hybridprocenten bestemmes på testprøven med en DNA-baseret eller tilsvarende metode, som kan afgøre om hvert testet frø er hybrid. Analysen skal foretages på mindst 90 frø. Hvis analysen foretages på spirede frø, skal disse være repræsentative for spiredygtigt frø i testprøven. Især skal det undgås at de spirede frø kun repræsenterer de frø, der spirer hurtigst. Derfor skal andelen af testede frø svare til (eller være højere end) spireprocenten i hele testpartiet. | ||
| Virksomheder, som indsamler og har ansvar for markedsføring af hybridlærken skal have en skriftlig procedure for test af hybridprocent. |
Bilag 8
| 1. Almindelige bestemmelser | ||
| Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes. | ||
| Er partiet emballeret, kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen. Er partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvad det omfatter. | ||
| Farve på mærkesedler: | ||
| Følgende farver på mærkesedler skal anvendes: | ||
| Gul: | »Lokalitetsbestemt formeringsmateriale« | |
| Grøn: | »Udvalgt formeringsmateriale« | |
| Lyserød: | »Kvalificeret formeringsmateriale« | |
| Blå: | »Afprøvet formeringsmateriale« | |
| Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført. | ||
| 2. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning | ||
| Formeringsmateriale skal under indsamling løbende emballeres og mærkes. Mærkesedlen skal ledsage partiet under forarbejdningen. Hver pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel, der indeholder nedenstående oplysninger: | ||
| 1) | Stamcertifikat-nummer | |
| 2) | Botanisk navn | |
| 3) | Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, »afprøvet« eller »lokalitetsbestemt« | |
| 4) | Formål: vedproduktion, værn- og læplantningsformål, juletræ- og klippegrøntproduktion, allé- og parkplantninger, eller biomasseproduktion. | |
| 5) | Typen af grundmaterialet: »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale« | |
| 6) | Kåringsnummer | |
| 7) | For formeringsmateriale af kategorien »lokalitetsbestemt« og »udvalgt«, eller hvis relevant, andet formeringsmateriale: Proveniensregion | |
| 8) | Eventuel angivelse af, om materialet er autoktont eller hjemmehørende, ikke autoktont eller ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. | |
| 9) | For frø: Modningsår | |
| 10) | For planter: Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning og består af frøbedsplanter eller stiklinger, hvad enten det er rodskårne eller omskolede planter eller containerplanter | |
| 11) | »Genetisk modificeret« hvis materialet hidrører fra grundmateriale, der består af en genetisk modificeret organisme | |
| 3. Markedsføring | ||
| Ved markedsføring skal formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, udover de ovenfor under afsnit 2 nævnte oplysninger, ledsages af en mærkeseddel eller anden dokumentation fra leverandøren (leverandørdokument) med følgende yderligere oplysninger: | ||
| 1) | Leverandørens navn og adresse | |
| 2) | Mængde leveret | |
| 3) | For formeringsmateriale, som er af kategorien »afprøvet«, kan der tilføjes »midlertidigt godkendt«, hvis Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har givet tilladelse hertil | |
| 4) | For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering | |
| 5) | For frø: Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder: | |
| a) | Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, som markedsføres som et parti frø | |
| b) | Spireprocent af rent frø (eller evt. levedygtighedsprocent efter anden angiven metode) | |
| c) | Vægten af 1000 rene frø | |
| d) | Antal spiredygtige frø pr. kg (eller evt. antal levedygtige frø pr. kg) | |
| Udover de ovenfor anførte oplysninger kan der for plantedele af Populus spp., der opfylder de i bilag 7, afsnit 4, nævnte kvalitetskrav, anføres klassebetegnelse på mærkeseddel eller leverandørdokument. | ||
| Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst. | ||
| Udover de ovenfor anførte oplysninger skal danske partier med frø af Larix x eurolepis (hybridlærk) mærkes med oplysning om konstateret hybridprocent, jf. bilag 7, afsnit 5. | ||
Bilag 9
| Indberetning af salg til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. § 21, stk. 2, skal indeholde følgende oplysninger: | |
| 1) | Botanisk navn |
| 2) | Stamcertifikat-nummer |
| 3) | Kategori |
| 4) | »Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale« |
| 5) | For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering |
| 6) | Kåringsnummer |
| 7) | For frø: Modningsår |
| 8) | Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning |
| 9) | Leverandørens navn og adresse |
| 10) | Mængde leveret |
| 11) | Modtagerens navn og adresse |
| 12) | Modtagerens CVR-nr. |
| 13) | Faktura nummer |
| 14) | Faktura dato |
| 15) | Genetisk modificeret |
Bilag 10
| Kåringslisten indeholder de nedenfor anførte oplysninger om hver kårede bevoksning i Danmark: | |
| 1) | Træarter og kunstige hybrider heraf. |
| 2) | Kategori: 1) Lokalitetsbestemt, 2) Udvalgt, 3) Kvalificeret, 4) Afprøvet ("genetisk vurderet", "sammenlignende afprøvet", "foreløbigt afprøvet" anføres under nr. 14). |
| 3) | Proveniensregion og/eller reference i nationalt register over grundmateriale: For frøkilder og bevoksninger: Kode for proveniensregion og/eller reference i det nationale register. For kvalificerede og afprøvede indføringer: Kun reference i det nationale register. |
| 4) | Lokalitetsnavn eller godkendt navn: Lokalitetsnavn for frøplantage, bevoksning, familie-forældreplante eller, hvor dette ikke er relevant, fx for en klon eller en klonblanding, det godkendte navn. |
| 5) | Breddegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval. Når der fremgår koordinater svarende til ét punkt, angiver dette punkt arealets sydvestligste punkt. |
| 6) | Længdegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval. Når der fremgår koordinater svarende til ét punkt, angiver dette punkt arealets sydvestligste punkt. |
| 7) | Højde: Meter over havet. Nøjagtigt eller et interval. |
| 8) | Type af grundmateriale: 1) Frøkilde, 2) Bevoksning, 3) Frøplantage, 4) Familie-forældreplante, 5) Klon, 6) Klonblanding. |
| 9) | Areal: Ha. For blandede bevoksninger angives det faktiske areal for de pågældende arter. Hvor dette ikke er relevant, anføres antallet af træer efterfulgt af T. |
| 10) | Oprindelse: 1) Autoktont, 2) Ikke autoktont, 3) Hjemmehørende , 4) Ikke hjemmehørende, 5) Ukendt. |
| 11) | Oprindelse for ikke autoktont og ikke hjemmehørende materiale: Grundmaterialets oprindelse anføres, hvis det identificeres som ikke autoktont eller ikke hjemmehørende under nr. 10. |
| 12) | Formål: 1) Multifunktionelt skovbrug, 2) Andre specifikke formål (anføres under nr. 13). |
| 13) | Andre oplysninger. |
| Træarter og kunstige hybrider heraf | Kategori | Proveniensregion og/eller reference i nationalt register over grundmateriale | Lokalitetsnavn eller godkendt navn | Breddegrad (N) | Længdegrad (Ø) | Højde moh | Type grundmateriale | Areal HA | Oprindelse | Oprindelse for ikke autoktont og ikke hjemmehørende materiale | Formål | Bemærkninger | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Skovdistrikt | Plantage | Afdeling | ||||||||||||
| Abies normaniana | 4 | FP. 1000 | Havefolden / Levinsen | Lundbygaard I | 111a | 55°13' | 11°90' | 47,7 | 3 | 2.2 | 2 | F. 526 Tversted og F. 527 Tversted | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) |
| Abies normaniana | 4 | FP. 1001 | Mollylund / Levinsen | Lundbygaard II | 106a | 55°13' | 11°90' | 41,2 | 3 | 2.0 | 2 | F. 526 Tversted og F. 527 Tversted | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) |
| Abies normaniana | 4 | FP. 1002 | Dramstrup/Levinsen | Maglesø Pltg. | Afd. 7b | 55°65’ | 11°58’ | 47,7 | 2 | 6,3 | 4 | Naturbevoksning | 2 | Grøntproduktion |
| Abies normaniana | 4 | FP. 1003 | Blærevej/Levinsen | Blærevej 45, 9600 Års | 56°83’ | 9°523’ | 50 | 3 | 5,5 | Klonfrøplantagebaseret på 10 nøje udvalgte kloner fra Tverstedpuljen | 2 | Grøntproduktion | ||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 1004 | Morten Thorøe | Bakstolvej 4, 6630 Rødding | 55.38598 | 9.142728 | 57 | 3 | 2,6 | 4 | Klonfrøplantage baseret på 15 kloner fra Ambrolauripuljen. Klonerne er valgt fra FP. 266 | 2 | Grøntproduktion | |
| Abies nordmanniana subsp. equitrojani | 4 | FP. 1005 | Langebakke/Levinsen | Ydermarken | 56°07’ | 9°72’ | 62 | 1 | 4,2 | 2 | 2 | Grøntproduktion | ||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 1101 | Skovbjerggaard | Smørhaverne | 1a | 55°20' | 10°02' | 14 | 3 | 1,00 | 2 | 2 | Grøntproduktion | |
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 201 | NST, Nordsjælland | Fårefolden | 728b | 55°58' | 12°31' | 25 | 3 | 0.90 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 203 | NST, Nordsjælland, DSB | Banen København-Holbæk-Kalundborg | DSB 13 | 55°43' | 11°41' | 30 | 3 | 0.90 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 205 | NST, Nordsjælland, DSB | Banen Holbæk-Kalundborg | 55°43' | 11°31' | 40 | 3 | 0.40 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 3 | FP. 210 | Sorø Akademi | Sønderskoven | 762 | 55°56' | 11°34' | 40 | 3 | 1.90 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix x eurolepi | 4 | FP. 211 | Sorø Akademi | Sorø, Sønderskoven | 762 | 55°26' | 11°34' | 40 | 3 | 2.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Pinus sylvestris | 3 | FP. 227 | NST, Nordsjælland | Gurre Vang | 487 f | 56°01' | 12°30' | 25 | 3 | 1.80 | 2 | Ballochbule, Skotland | 1 | Vedproduktion |
| Pseudotsuga menziesii | 4 | FP. 228 | NST, Nordsjælland | Gurre Vang | 4487c | 40 | 3 | 3,0 | 5 | F. 280 Hvidkilde | 1 | Vedproduktion | ||
| Larix x eurolepis | 3 | FP. 237 | NST, Trekantsområdet | Grund skov | 260 | 55°41' | 94°45' | 3 | 2.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||
| Picea abies | 4 | FP. 240 | Stiftelsen Hofmansgave | Hofmansgave, Timeglasmarken | 55°32' | 10°29' | 0-10 | 3 | 6.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||
| Picea abies | 4 | FP. 241 | NST, Nordsjælland | Snevret skov | 254a | 56°03' | 12°21' | 10 | 3 | 6.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Abies alba | 3 | FP. 242 | NST, Kronjylland | Bækkelund | 1112 a | 3 | 5,0 | 2 | Calabrien, Italien | 1 | Vedproduktion | |||
| Picea sitchensis | 4 | FP. 243 | NST, Fyn | Sdr. Skovgård | 134 a | 55°14' | 10°10' | 40 | 3 | 5.00 | 2 | Kloner fra F. 379, oprindelse formentlig Washington | 1 | Vedproduktion |
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 246 | NST, Fyn | Sønderskovgård | 131a | 0-100 | 3 | 5.0 | 2 | Kloner fra F. 808 Vestermark og F. 824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Gerogien | 1 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||
| Picea abies | 3 | FP. 248 | NST, Fyn | Sønder Skovgård | 132a | 3 | 6.0 | 2 | Jyske plantager | 1 | Vedproduktion | |||
| Picea sitchensis | 4 | FP. 250 | NST, Midtsjælland | Mosemark skov | 390 e | 3 | 3,0 | 2 | F. 299, Rye Nørskov | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 251 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov (Tuse Næs) | - | 0-100 | 3 | 3.5 | 4 | 67 plustræer fra F. 526 Tversted, F. 527 Lilleheden, 2.gen. af F. 525 Uggerby | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||
| Abies procera | 3 | FP. 252 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov | 3 | 2.0 | 2 | FP. 623 C. E. Flensborg + PS serien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 254 | NST, Trekantsområdet | Vargårdslund | 837b | 55°38’ | 9°61’ | 3 | 2,0 | 2 | F. 690 Saltbjerg | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |
| Picea sitchensis | 4 | FP. 256 | NST, Søhøjlandet | Bærmoseskov | 425c | 3 | 4,2 | 2 | F. 405 Rønhede | 1 | Vedproduktion | |||
| Pinus sylvestris | 3 | FP. 257 | NST, Vadehavet | Toftlund Skov | 602 b | 0-100 | 3 | 2.20 | 2 | Mostar, Norge | 1 | Vedproduktion | ||
| Pinus sylvestris | 3 | FP. 258 | NST, Nordsjælland | Lystrup Skov | 2034a | 3 | 2,0 | 2 | Longakär, Sverige | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 259 | NST, Søhøjlandet | Nordskoven | 77 | 0-100 | 3 | 3.2 | 4 | F. 526 Tversted og F. 527 Tversted | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||
| Abies procera | 3 | FP. 261 | NST, Himmerland | Rold skov | 4076b, 4077a,b,g | 3 | 4,0 | 2 | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||||
| Pseudotsuga menziesii | 4 | FP. 262 | NST, Fyn | Sønder Skovgård | 132b | 3 | 2.0 | 2 | Afkom af plustræer fra FP. 228 Gurre Vang, FP. 229 Gurre Vang, FP. 210 Sorø og en række kårede bevoksninger. Seedling S. | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 265 | NST, Trekantsområdet | Ussinggård Sønderskov | 221d, 222b | 55°82’ | 9°71’ | 0-100 | 3 | 1.3 | 2 | 2. generation F. 20 Boller | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) |
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 266 | NST, Trekantsområdet | Skibelund | 901b | 55°43’ | 9°64’ | 0-100 | 3 | 3.5 | 2 | Kloner fra F. 808 Vestermark og F. 824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) |
| Abies nordmanniana subsp. equitrojani | 4 | FP. 267 | NST, Midtsjælland | Kongsøre | 2262, litra b øst, litra c | 55°81’ | 11°70’ | 3 | 2.0 | 2 | 80 kloner fra Bolu-Kökes (A. bornmuelleriana) | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |
| Picea abies | 3 | FP. 269 | NST, Søhøjlandet | Himmerig Skov | 852h | 67,5 | 3 | 1,9 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies alba | 3 | FP. 270 | NST, Himmerland | Nørager Skov | 581c | 42,5 | 3 | 2,1 | 2 | Lapos, Rumænien. 12 Kloner stammer fra FP621, 38 kloner stammer fra NST Thy, Vilsbøl afd. 710b | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies procera | 3 | FP. 271 | NST, Sønderjylland | Rode Skov | 364 | 0-100 | 3 | 3.5 | 2 | 18 kloner fra Pyntegrøntsektionens serie og 18 kloner fra C. E. Flensborg Plantage (FP. 623) | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 272 | NST, Himmerland | Skelhusmarken, Hesselholt | 253 | 3 | 9.7 | 2 | 25 kloner fra Tversted og 75 kloner fra F. 20 Boller. Alle kloner formodes at være Borshomi-oprindelse. | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 273 | NST, Vadehavet | Stursbøl Pltg. | 1798e, 1799a, 1800a, 1801b | 55°3243’ | 9°2093’ | 52 | 2 | 4,4 | 2 | 2 | Grøntproduktion | |
| Tilia cordata | 3 | FP. 275 | NST, Storstrøm | Udby skov | 552c | 3 | 1.0 | 2 | Materiale fra Jylland - 12 lokaliteter | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Tilia cordata | 3 | FP. 276 | NST, Storstrøm | Udby skov, Møn | 558b | 3 | 1.0 | 2 | Udvalgt på Sjælland/Øerne | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Pseudotsuga menziesii | 4 | FP. 277 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov | - | 0-100 | 3 | 2.1 | 2 | F. 618 Langesø, FP. 228 Kronborg, FP. 299 Kronborg, FP. 210 Sorø. Seedling - Seed Orchard. Paralleludgave af FP. 262 Sønderskovgård SNS Fyn | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 4 | FP. 278 | NST, Trekantsområdet | Sebberup Skov | 453a | 70 | 3 | 0,5 | 2 | SSO med afkom af 48 plustræer af Darrington oprindelse | 1 | Vedproduktion | ||
| Betula pendula | 3 | FP. 279 | NST, Midtsjælland | Mosemark skov | - | 3 | 1.0 | 2 | Sydsvensk, lettisk/litauisk | 1 | Vedproduktion | |||
| Picea sitchensis | 4 | FP. 284 | NST, Midtsjælland | Høng Skov | 988c | 10 | 3 | 3,3 | 5 | Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Larix kaempferi | 3 | FP. 285 | NST, Midtsjælland | Tisvilde Hegn | 2153d, 2155d | 56°03' | 12°04' | 30 | 3 | 2.10 | 3 | 1 | Vedproduktion | |
| Quercus petraea | 3 | FP. 286 | NST, Kronjylland | Randers Nordre Fælled | 180a | 68 | 3 | 5,0 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Quercus robur | 3 | FP. 287 | NST, Søhøjlandet | True Skov | 902a | 10°. 4' | 56°11' | 67 | 3 | 4,5 | 2 | Petersgård Viemose, Vintersbølle Skov, Stenderup Nørreskov, Bregentved Grevindeskov, Tureby Dyrehave, Østerskov, Torp, Boholte, Børsted, Kværede | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 3 | FP. 288 | NST, Sønderjylland | Vejbæk Skov | 1614a | 25 | 3 | 3,5 | 3 | Danmark | 1+2 | Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål | ||
| Fraxinus excelsior | 3 | FP. 291* | NST, Kronjylland | Randers Nordskov | 182 | 56°499113 | 10°036804 | 51 | 3 | 1,2 | 3 | Danmark | 1+2 | Læplantnings- og værneformål |
| Betula pubescens | 3 | FP. 294 | NST, Søhøjlandet | Bærmose- Himmerige Skoven | 851h | 68 | 3 | 0,9 | 5 | Danmark | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||
| Betula pubescens | 3 | FP. 295 | NST, Himmerland | Drastrup Skov | 561b | 44 | 3 | 0,52 | 5 | Danmark | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||
| Betula pendula | 3 | FP. 296 | NST, Søhøjlandet | Anebjerg Skov | 988j | 56°22' | 9°60' | 104 | 3 | 0,9 | 1 | Danmark | 1 | Vedproduktion |
| Betula pendula | 3 | FP. 305 | NST, Søhøjlandet | Anebjerg Skov | 971b | 56°31110 | 9°581854 | 80 | 1 | 0,5 | 3 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |
| Prunus avium | 3 | FP. 414 | NST, Midtsjælland | Himmelev Skov | 953a | 55°39' | 12°. 6' | 51 | 3 | 1,0 | 2 | SSO med afkom af 84 svenske plustræer | 1 | Vedproduktion |
| Prunus avium | 3 | FP. 421 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov | 390 m | 55°766848’ | 11°714266’ | 25 | 3 | 1,2 | 1 | 1+2 | Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål | |
| Prunus avium | 2 | FP. 432 | NST, Søhøjlandet | Anebjerg Skov | 988h | 56°036800 | 9°995412 | 103 | 2 | 0,6 | 3 | 1+2 | Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål | |
| Larix kaempferi | 4 | FP. 601 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 19 k | 56°38' | 92°24' | 40 | 3 | 2.20 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Picea sitchensis | 3 | FP. 608 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 68 | 56°38' | 92°24' | 40 | 3 | 2.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix kaempferi | 4 | FP. 615 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 137 b | 56°38' | 92°24' | 40 | 3 | 2.60 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 618 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 30 | 56°38' | 92°24' | 40 | 3 | 0.84 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Abies procera | 4 | FP. 623 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 132 | 56°38' | 92°24' | 40 | 3 | 2.40 | 5 | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |
| Picea sitchensis | 4 | FP. 625 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 103 | 56°38' | 92°25' | 35 | 3 | 5.41 | 5 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix x eurolepis | 3 | FP. 626 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 98 | 0-100 | 3 | 1.38 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Picea abies | 3 | FP. 631 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg pltg. | 116c | 3 | 2.5 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Picea abies | 3 | FP. 635 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg pltg. | 118 | 3 | 5.0 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Larix x eurolepis | 3 | FP. 636 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust | 731a | 0-100 | 3 | 3.44 | 2 | E. Lærk: (Pl. V981-V984). J. lærk klon V47 | 1 | Vedproduktion | ||
| Larix x eurolepis | 3 | FP. 638 | HedeDanmark | Mourier Petersens pltg. | 6a | 3 | 3.0 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Tilia platyphyllos | 3 | FP. 643 | HedeDanmark | Truust | 401 | 3 | 0.70 | 2 | Udvalgte plustræer i Danmark | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Betula pendula | 4 | FP. 644 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust, Skovfrøcentralen | mark 735c+g | 56°282826’ | 9°682621’ | 0-100 | 3 | 0.41 | 3 | 2 | Alléer og parkanlæg | |
| Betula pubescens | 3 | FP. 645 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust | 720a | 0-100 | 3 | 0.35 | 5 | 2 | Alléer og parkanlæg | |||
| Quercus petraea | 3 | FP. 647 | HedeDanmarki Skovfrø | C E Flensborg | 108c | 56°63' | 9. °40' | 37 | 3 | 2,40 | 5 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |
| Prunus avium | 3 | FP. 648 | Ravnholt Skovbrug | Bjørnemosen | 7 | 3 | 1.5 | 2 | Udvalgt i proveniensafkomstforsøg (dansk oprindelse i Årslev) | 1 | Vedproduktion | |||
| Acer platanoides | 3 | FP. 650 | HedeDanmark | Laugesen pltg. | 1g | 3 | 0.60 | 3 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Larix x eurolepis | 3 | FP. 651 | HedeDanmark | Laugesen pltg. | 2c | 3 | 1.64 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Picea sitchensis | 4 | FP. 652 | HD Seed | C. E. Flensborg | 19a, 20h | 56°61’ | 9°41’ | 42 | 2 | 3,5 | 2 | 1 | Vedproduktion | |
| Picea sitchensis | 3 | FP. 654 | HedeDanmark | C E Flensborg | 45d,e | 56°62' | 9. °40' | 40 | 3 | 2,33 | 2 | 1 | Vedproduktion | |
| Betula pendula | 3 | FP. 655 | HedeDanmark | Tophøj | 3 | 3 | 0.96 | 5 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Picea abies | 3 | FP. 656 | HedeDanmark Skovfrø | Tophøj | 22 | 56°52' | 9. °48' | 62 | 3 | 2,13 | 5 | 2 | Grøntproduktion | |
| Alnus glutinosa | 3 | FP. 657 | HedeDanmark | Tophøj | 5 | 3 | 0.75 | 5 | 1 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Pseudotsuga menziesii | 4 | FP. 659 | HD Seed | Tophøj | 12 | 56°171062 | 9°480911 | 65 | 3 | 3,02 | 2 | 1 | Vedproduktion | |
| Larix decidua | 3 | FP. 661 | HedeDanmark | Tophøj | 4 | 56°22' | 9,°48' | 62 | 3 | 3,19 | 2 | Sycow, Polen | 1 | Vedproduktion |
| Prunus avium | 3 | FP. 662 | HedeDanmark | Tophøj pltg. | 8a | 2 | 1.41 | 2 | Afkom fra plustræer i F. 791 Truust. Oprindelse Forstamt Lensahn | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 670 | HD Seed | Kalby Plantage | 12+13 | 55°171062’ | 8°777557’ | 28 | 3 | 5,44 | 2 | Afkom fra Tversted puljsen | 2 | Grøntproduktion |
| Picea sitchensis | 4 | FP. 671 | HD Seed | C. E. Flensborg | 127b | 56°23411 | 9°390251 | 42 | 3 | 2,46 | 2 | De 20 kloner der indgår i SGR C. E. Flensborg FP. 671 er udvalgt i SGR Bærmoseskov FP. 256. | 1 | Vedproduktion |
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 673 | Christian Als | Str. Lyngdal | 2s | 3 | 0.91 | 2 | Europæisk lærk: 4 farkloner. Japansk lærk: 1 moderklon | 1 | Vedproduktion | |||
| Larix x eurolepis | 4 | FP. 675 | HD Seed | Karensminde | 1a | 56°530960’ | 9°486148’ | 58 | 5 | 1,9 | 2 | FP. 675 Karensminde er identisk/kopi af med HLÆ FP. 203 Holbæk. | 1 | Vedproduktion |
| Abies nordmanniana | 4 | FP. 690 | HD Seed | Kalby Plantage | 16+17 | 55°17410 | 8°772892 | 28 | 5 | 7,96 | 4 | Afkom fra Tversted puljen | 2 | Grøntproduktion |
| Betula pendula | 3 | FP. 788 | Knuthenborg/ Levinsen & Abies | Knuthenborg, Strandtofte | 701c | 0-100 | 3 | 1.1 | 5 | 2 | Alléer og parkanlæg | |||
| Quercus robur | 3 | FP. 801 | Bregentved | Grevindeskoven Poggensten | 1442 | 55°37' | 12°04' | 40 | 2 | 7,20 | 2 | Danmark | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 3 | FP. 802 | Bregentved | Grevindeskoven Ulstruplund | 1451 | 55°38' | 12°05' | 40 | 2 | 2,32 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 2 | F. 129 a | Lundsgård | Storskoven | div. afd. | 0-100 | 2 | 3.70 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Thuja plicata | 2 | F. 146 | Knuthenborg | Parken | Svanesøen | 0-100 | 2 | 0.40 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 4 | F. 148 | NST, Midtsjælland | Taastrup | 1268a | 0-100 | 2 | 3.30 | 2 | Næppe Danmark eller Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus petraea | 2 | F. 212 | Løvenholm | Højholt | 40-46 | 0-100 | 2 | 1.0 | 2 | Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Pinus nigra | 2 | F. 245 | Rugaard | Strandplantagen | 104b,105c,d | 0-100 | 2 | 2.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Pinus nigra | 2 | F. 246 | NST, Midtsjælland | Sonnerup | 17b, 12a,j, 6a, 13d | 0-100 | 2 | 7.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Larix decidua | 2 | F. 272 | Vallø Stifts Skovbrug | Skovhusvænge | 52c | 0-100 | 2 | 0.60 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 277 | Steensgård | Stubbedam | 39b 40a,f 42a | 0-100 | 2 | 2.8 4.1 6.3 | 2 | Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 4 | F. 286 | NST, Trekantsområdet | Midtskov | 5770a 5771a 5772a, 5772b | 0-100 | 2 | 5.9 10.9 6.5 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Thuja plicata | 2 | F. 290 | Frijsenborg | Borridsø | 1010b | 0-100 | 2 | 0.40 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 336 | Rathlousdal | Tornsbjerg | 637a | 0-100 | 2 | 1.00 | 2 | Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 338 | NST, Trekantsområdet | Boller Nederskov | 3 | 0-100 | 2 | 3.20 | 2 | 2. generation i Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus rubra | 2 | F. 359 | NST, Nordsjælland | Sonnerup | 2371b | 0-100 | 2 | 0.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 4 | F. 369 * | Pederstrup | Bøgeskoven | 55 | 0-100 | 2 | 3.30 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 370 c | Fanefjord | Fanefjord | IIc | 0-100 | 2 | 2.70 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Larix decidua | 2 | F. 374 | NST, Hovedstaden | Ravnsholt | 1119c (østdel) | 0-100 | 2 | 1.80 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fraxinus excelsior | 2 | F. 375 | Ravnholt Skovbrug | Kohaven | VIII,35 | 0-100 | 2 | 2.80 | 2 | Pederstrup skovdistrikt, DK | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 382 | Margaard | Storskov; Tværskov | 7k,8k+I 9f+g | 0-100 | 2 | 3.50 | 2 | 2.-3. generation i Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Chamaecyparis lawsoniana | 2 | F. 394 | Corselitze | Hovedskov | VII, 7f | 0-100 | 2 | 0.90 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Larix kaempferi | 2 | F. 40 a | Sostrup | Overskov | 25 | 0-100 | 2 | 3.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Larix kaempferi | 2 | F. 40 c | Sostrup | Overskov | 12 | 0-100 | 2 | 0.70 | 2 | F. 40a, Sostrup | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies procera | 4 | F. 404 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 6a 10c 16c 40c 41n 84c 87m | 0-100 | 2 | 0.60 0.20 0.30 3.00 0.80 0.40 | 2 | F. 240a, Frijsenborg F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a | 2 | Juletræer og pyntegrønt | ||
| Larix kaempferi | 2 | F. 410 | NST, Sønderjylland | Frøslev | 3573a | 0-100 | 2 | 2.10 | 2 | F. 40d, Sostrup | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 413 | NST, Sønderjylland | Gråsten | 3001-3202 skovp.ex. Buskmose | 0-100 | 2 | 273.50 | 2 | Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Pinus nigra | 2 | F. 418 | Rugaard | Strandplantagen | 108b,e | 0-100 | 2 | 3.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 419 | Holstenshuus | Pipstorn; Enemærket | 29c 33h | 0-100 | 2 | 2,95 ha | 2 | Danmark Danmark | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||
| Chamaecyparis lawsoniana | 2 | F. 420 | Langesø | Katshegne | 25f | 0-100 | 2 | 2.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 421 | Langesø | Blæsbjerg | 90c | 0-100 | 2 | 1.10 | 2 | F. 58, Langesø | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 424 | Langesø | Blæsbjerg | 100e | 0-100 | 2 | 3.80 | 2 | F. 58, Langesø | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 425 | Tølløse skov | Dyrehaven | 3d (syd for spor), 3e, 6,7a,12a | 0-100 | 2 | 16.10 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Chamaecyparis lawsoniana | 2 | F. 426 | NST, Trekantsområdet | Boller Nederskov | 17d | 0-100 | 2 | 0.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Picea sitchensis | 2 | F. 446 | Frijsenborg | Gl. Dyrehave | 2408a 2408b | 0-100 | 2 | 1.00 | 2 | F. 235a Røgen skov afd. 11 Frijsenborg | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 484 | Stensballegård | Stensballe skov | 11b,23a | 0-100 | 2 | 4.00 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 497 | NST, Nordsjælland | Harager Hegn | 192d, 198b | 0-100 | 2 | 3.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 498 | Petersgård | Viemose | 124b, 124c | 0-100 | 2 | 4.20 | 2 | Holland, Tjekkoslovakiet | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 499 | Petersgård | Viemose | 28a | 0-100 | 2 | 1.70 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 499 | Petersgård | Viemose | 28a | 0-100 | 2 | 1.70 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 503 | Bregentved | Sofiendal Hestehave | 1243 | 0-100 | 2 | 6.20 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 504 | Bregentved | Sonnerup Byskov | 1461 | 0-100 | 2 | 2.10 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 505 | Bregentved | Østerskov | 1627 | 0-100 | 2 | 7.30 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 506 | Bregentved | Ganneskov | 1838 | 55°29' | 12°15' | 0-100 | 2 | 8.50 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 2 | F. 507 | Bregentved | Ganneskov | 1835 | 55°29' | 12°15' | 0-100 | 2 | 10.60 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion |
| Fagus sylvatica | 2 | F. 509 | Bregentved | Grevindeskoven | 1401a | 0-100 | 2 | 4.00 | 2 | Tjekkoslovakiet | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 511 | Bregentved | Kæderup Tykke | 1580e | 0-100 | 2 | 1.20 | 2 | Bregentved,¬ Nyskov afd. 22 | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 512 | Gjorslev | Magleby Skov | 71a | 0-100 | 2 | 3.40 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Picea abies | 2 | F. 523 | NST, Himmerland | Vedsted | 21a | 0-100 | 2 | 4.10 | 2 | Buderupholm | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 526 | NST, Vendsyssel | Tversted klitpltg. | 599d | 0-100 | 2 | 0.70 | 5 | 2 | Juletræer og pyntegrønt | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 527 | NST, Vendsyssel | Tversted klitpltg. | 623c | 0-100 | 2 | 1.90 | 5 | 2 | Juletræer og pyntegrønt | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 529 | Bregentved | Haslev Orned | 1049a | 55°34' | 11°96' | 0-100 | 2 | 3.40 | 2 | Tjekkoslovakiet | 1 | Vedproduktion |
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 530 | Bregentved | Dyrehaven | 1193a | 0-100 | 2 | 0.70 | 2 | Nyskov afd. 22¬ Bregentved | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 531 | Bregentved | Boholte | 1310a | 55°37' | 12°02' | 0-100 | 2 | 1.60 | 2 | Nyskov afd. 22¬ Bregentved | 1 | Vedproduktion |
| Abies procera | 2 | F. 545 | Bidstrup; (Jylland) | Volstrup | 182a | 0-100 | 2 | 1.60 | 5 | 2 | Juletræer og pyntegrønt | |||
| Quercus robur | 2 | F. 546 | Erholm | Søndergårde | 410a | 0-100 | 2 | 1.60 | 2 | Næppe Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 552 | Øllingsøe | Løjet | 46a | 0-100 | 2 | 2.60 | 2 | Næppe Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 553 | Øllingsøe | Løjet | 47a | 0-100 | 2 | 3.50 | 2 | Næppe Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Picea sitchensis | 2 | F. 556 | Frijsenborg | Fajstrup | 3708h | 0-100 | 2 | 0.70 | 2 | F. 25e, Meilgård | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 566 | Selsø-Lindholm | Overdrevskov | 27b | 0-100 | 2 | 2.50 | 3 | 1 | Vedproduktion | |||
| Carpinus betulus | 2 | F. 567 | Bregentved | Kæderup Tykke | 1585a | 0-100 | 2 | 3.10 | 3 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 569 | Frijsenborg | Tinning | 3207a | 0-100 | 2 | 4.90 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 570 | Frijsenborg | Houlbjerg | 1332e 1350a | 0-100 | 2 | 5.40 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 574 | NST, Sønderjylland | Drenderup | 890a | 0-100 | 2 | 6.40 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 577 | NST, Trekantsområdet | Stenderup; Sønderskov | 4816,4820c 816b | 0-100 | 2 | 11.10 | 2 | Næppe Danmark formodentlig Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 578 | NST, Trekantsområdet | Stenderup; Nørreskov | 722a | 0-100 | 2 | 3.10 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 579 | NST, Trekantsområdet | Stenderup; Nørreskov | 733a, 734a | 0-100 | 2 | 10.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 580 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 130a | 0-100 | 2 | 0.70 | 2 | F. 41b, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 581 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 24g | 0-100 | 2 | 1.10 | 2 | F. 41a og F. 41b, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 582 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 60c,g | 0-100 | 2 | 1.20 | 2 | F. 41a og F. 41b, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Tsuga heterophylla | 2 | F. 583 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 22c | 0-100 | 2 | 0.60 | 2 | F. 42, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Tsuga heterophylla | 2 | F. 584 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 81f | 0-100 | 2 | 0.50 | 2 | F. 42, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Tsuga heterophylla | 2 | F. 585 | Linå Vesterskov | Linå Vesterskov | 101f | 0-100 | 2 | 0.50 | 2 | F. 42, Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Pinus sylvestris | 2 | F. 586 | NST, Trekantsområdet | Hastrup | 764b 764f | 0-100 | 2 | 2.50 | 2 | Sæverås, Norge | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 590 | Barritskov | Sønderskov | 3f | 0-100 | 2 | 2.0 | 2 | Ikke Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 591 | Barritskov | Barrittykke | 43a | 0-100 | 2 | 4.1 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 594 | Løvenholm | Højholt | 51-i-2 | 0-100 | 2 | 1.20 | 2 | Udvalgte træer i Linå Vesterskov | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 4 | F. 596 | NST, Nordsjælland; DTU Lyngby | Avenuen | 0-100 | 2 | 5.20 | 2 | Sihlwald, Schweiz | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 599 | Holsteinborg | Ludvigskoven | VII, 15a | 0-100 | 2 | 2.30 | 2 | Tjekkoslovakiet | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 600 | Orenæs | Nr. Alslev | 219a | 0-100 | 2 | 2.40 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 601 | Sorø Akademi | Grydebjerg | 501,512 | 0-100 | 2 | 16.40 | 2 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 611 | Sorø Akademi | Alsted | 902c | 0-100 | 2 | 5.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Tilia cordata | 2 | F. 613 | NST, Trekantsområdet | Stenderup; Sønderskov | 809c | 0-100 | 2 | 1.90 | 2 | Vindeholme (ca. 10% Draved) | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 617 | Langesø | Sjormarken | 47 | 0-100 | 2 | 3.00 | 2 | F. 58 og F. 321, Langesø | 1 | Vedproduktion | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 618 | Langesø | Ruehed | 37 | 0-100 | 2 | 2.70 | 2 | F. 58, Langesø | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies procera | 4 | F. 621 | Løvenholm | Højholt | 10-p-1 | 0-100 | 2 | 0.5 | 2 | Hagsholm afd. 16, Frijsenborg | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 625 | Bregentved | Grevindeskoven | 1414a | 0-100 | 2 | 2.30 | 2 | Holsten | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 627 | Bregentved | Haslev Orned | 1067a | 55°34' | 11°96' | 0-100 | 2 | 4.50 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion |
| Thuja plicata | 2 | F. 63 a | Langesø | Katshegne | 29f, 1 | 0-100 | 2 | 1.10 | 3 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 637 | Knuthenlund | Ugleholt | 16g | 0-100 | 2 | 2.30 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 646 | Knuthenborg | Havløkkerne | 92 c,d | 0-100 | 2 | 5.30 | 2 | Næppe Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 647 | Knuthenborg | Merritskov | 27 a | 0-100 | 2 | 1.50 | 2 | Næppe Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 648 | Bregentved | Bregnemade | 1104f | 0-100 | 2 | 1.00 | 2 | Gjorslev og Nyskov afd. 22, Bregentved | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 649 | Bregentved | Torp | 1278a | 0-100 | 2 | 2.60 | 2 | Bregentved, Danmark | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 653 | Bregentved | Ganneskov | 1848a | 55°29' | 12°15' | 0-100 | 2 | 9.70 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 2 | F. 655 | Bregentved | Boelskov | 1933 a,b,c | 0-100 | 2 | 6.20 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 664 | Aalholm | Storskov | 279 a | 0-100 | 2 | 6.30 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 665 | Berritzgaard | Hildesvig | 217a | 0-100 | 2 | 2.40 | 2 | Ambrolauri Georgien | 2 | Juletræer og pyntegrønt | ||
| Quercus robur | 2 | F. 666 | Aalholm | Hildesvig | 204 a | 0-100 | 2 | 4.30 | 3 | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 668 | Langesø | Mørkemose; Blæsbjerg | 88 92 | 0-100 | 2 | 0.50 | 2 | Langesø F. 59 | 2 | Juletræer og pyntegrønt | ||
| Quercus rubra | 2 | F. 671 | Langesø | Dyrehaven | 73 | 0-100 | 2 | 2.10 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus rubra | 2 | F. 678 | Bregentved | Bregentved Dyrehave | 1204 d | 0-100 | 2 | 1.00 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 679 | Gjorslev | Magleby | 93a,94a, 94c | 0-100 | 2 | 6.50 | 2 | Gjorslev | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 680 | Gjorslev | Magleby | 80 b | 0-100 | 2 | 1.30 | 2 | Tjekkoslovakiet | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies procera | 2 | F. 681 | Mølleskov | Mølleskoven | 1p,2e,g,3g, 31d,e,f,m, 4k,n,5b,p,q,s,7b,g,h,9o,11b,c,12b,f,14f | 0-100 | 2 | 7.80 | 2 | Mølleskoven | 2 | Juletræer og pyntegrønt | ||
| Quercus robur | 2 | F. 682 | Rugaard | Sønderskov | 616 b | 0-100 | 2 | 3.20 | 5 | Næppe dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 686 | Palsgaard gods A/S | Lottrup | 2 | 0-100 | 2 | 6.40 | 2 | Sået med hollandske agern | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 692 | NST, Trekantsområdet | Stenderup Midtskov | 5769a,5783a,5784a,5785a,5786a,5787b, 5789a,5791b,5796a,5798a, 5765c | 0-100 | 2 | 46.90 | 2 | Stenderup | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 693 | NST, Midtsjælland | Tåstrup | 1269 b | 0-100 | 2 | 1.10 | 2 | F. 148 Tåstrup skov afd. 268 | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus petraea | 2 | F. 694 | Salten Langsø | Skærbæk | 3d, nord og vest for ltr. e | 0-100 | 2 | 1.80 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 2 | F. 695 | Løndal Skovbrug I/S | Ulstrup | 46 E | 0-100 | 2 | 2.00 | 2 | Lokal | 1 | Vedproduktion | ||
| Tilia cordata | 2 | F. 699 | Christianssæde | Christianssæde | 283 d | 0-100 | 2 | 1.20 | 2 | Vindeholme | 1 | Vedproduktion | ||
| Tilia cordata | 2 | F. 700 | Christianssæde | Christianssæde | 124 c | 0-100 | 2 | 0.60 | 2 | Vindeholme | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 701 | Corselitze | Corselitze | 305 A | 0-100 | 2 | 5.00 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 702 | Corselitze | Corselitze | 817 D | 0-100 | 2 | 3.40 | 2 | Holland | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 703 | NST, Himmerland | Ritmesterskov | 155a | 0-100 | 2 | 3.20 | 2 | Formentlig Karpaterne | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 704 | NST, Fyn | Vestre Stigtehave | 705 a | 0-100 | 2 | 3.10 | 2 | Formentlig Langeland | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus petraea | 2 | F. 706 | Ormstrup & Borreskov | Borreskov | 41 a | 0-100 | 2 | 2.80 | 5 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 718 | NST, Trekantsområdet | Rold Skov | 4079a | 0-100 | 2 | 2.50 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Thuja plicata | 2 | F. 725 | Sorø Akademi | Stenlille Nordskov | 323b | 0-100 | 2 | 1.00 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 726 | Bramsløkke | Vesterkobbel | 11 | 0-100 | 2 | 1.35 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 727 | Knuthenborg | Indtægten | 122a | 0-100 | 2 | 2.61 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 728 | Munkebjerg | Ørre Skov | 21d 23a | 0-100 | 2 | 0.26 1.69 | 2 | Brahetrolleborg | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 731 | Ravnholt Skovbrug | Kohaven; Eliselund | 25 1a | 0-100 | 2 | 3.61 | 2 | Belgien | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 733 | Ravnholt Skovbrug | Lykkesholm, Nymølle | 12l og 12m vestlige del, vest for litra I | 0-100 | 2 | 0.90 | 2 | Ravnholt | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus petraea | 2 | F. 735 | NST, Søhøjlandet | Nordskoven | 134 a | 0-100 | 2 | 3.80 | 2 | Lokal | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 739 | Knuthenborg | Merrit | 38a | 0-100 | 2 | 6.34 | 2 | Knuthenborg, dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 741 | Knuthenborg | Knuthenborg Park | 0-100 | 2 | 25.0 | 2 | Dansk formodentlig Knuthenborg | 2 | Læplantnings- og værneformål Solitærtræer | |||
| Quercus robur | 2 | F. 742 | Brahetrolleborg | Frydenborg | 369,373 | 0-100 | 2 | 10.10 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 743 | Brahetrolleborg | Galteløkke | 275 | 0-100 | 2 | 3.15 | 5 | Ukendt, formentlig udenlandsk | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 745 | Lundsgård | Storskoven | III 4 | 0-100 | 2 | 4.15 | 2 | F. 269 Gjorslev | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 746 | Lundsgård | Storskoven | III 25-26 | 0-100 | 2 | 4.60 | 5 | Ukendt, formentlig Hollandsk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus rubra | 2 | F. 747 | Herlufsholm | Kalbyris | 4j | 0-100 | 2 | 1.30 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 748 | Herlufsholm | Kalbyris | 1a, 4f | 0-100 | 2 | 3.30 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 749 | Herlufsholm | Friheden | 225d | 0-100 | 2 | 3.09 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 750(a) | HedeDanmark A/S Skovfrø | Stenholt Skov | Camping- pladsen | 0-100 | 2 | 1.33 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 750(b) | HedeDanmark A/S Skovfrø | Stenholt Skov | 3a og 10 | 0-100 | 2 | 17.0 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 750(c) | HedeDanmark A/S Skovfrø | Stenholt Skov | Matr. nr. 16 | 2 | 10.0 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Quercus petraea | 4 | F. 754 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Hørbylunde; Den Jessen- Bushske Plantage | 5b,6k,8d,10c,11g,19b, 22a, 23c, 33a, 34a | 0-100 | 2 | 25.00-30.00 | 2 | Naturbevoksning | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||
| Quercus petraea | 4 | F. 755(a) | HedeDanmark A/S Skovfrø | Linnebjerg Bakkeø | St. Linnebjerg Matr. nr. 1a Tulstrup by | 1 | 20,0 | 1 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||||
| Quercus petraea | 4 | F. 755(b) | HedeDanmark A/S Skovfrø | Linnebjerg Bakkeø | Vester Linnebjerg | 1 | 25,0 | 1 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||||
| Quercus robur | 2 | F. 759 | A/S Plantningsselskabet Sønderjylland | Fårhus plantage | 15 | 2 | 4.00 | 2 | Naturligt egekrat | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Quercus robur | 2 | F. 761 | Gunderslevholm | Castrup Overdrev | 231 b1 | 2 | 5.50 | 2 | Dansk | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 762 | Gunderslevholm | Castrup Overdrev | 226 a1 | 0-100 | 2 | 4.23 | 2 | Dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 763 | Gunderslevholm | Tvedevænget | 139 a3 | 0-100 | 2 | 4.14 | 2 | Dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 765 | Løvenborg | Østrup skov | 132b og,133a | 0-100 | 2 | 3.00 | 2 | Hollandsk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 766 | Løvenborg | Nyrup og Fledskov | 184a | 0-100 | 2 | 2.20 | 2 | Ukendt, men næppe dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Abies grandis | 2 | F. 768 | HedeDanmark A/S Skovfrø | C. E. Flensborg | 45a,b,c+46a | 0-100 | 2 | 5.44 | 2 | Courtenay Vancouver Island, BC | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus petraea | 2 | F. 771 | Nørlund | Nørlund | 37g | 2 | 1.70 | 2 | Agder, Norge | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 2 | F. 773 | Nørlund | Nørlund | 50a og 210a | 2 | 2.03 | 2 | Agder, Norge | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 776 | Knuthenborg | Skifterne | 380e | 0-100 | 2 | 1.92 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 777 | Knuthenborg | Indtægten | 131a | 2 | 1.59 | 2 | Formentlig hollandsk. | 1 | Vedproduktion | |||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 778 | Orenæs | Resle | 422f | 0-100 | 2 | 0.60 | 2 | Nr. Alslev skov afd. 206, lokal dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 780 | Ravnholt Skovbrug | Sønderskov | 27a | 0-100 | 2 | 5.00 | 2 | Dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 782 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Tvilum Skovgård | 726b og c | 2 | 1.28 | 2 | F. 667, Sønder Skovgaard | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål; Egnet til ammetræer | |||
| Larix kaempferi | 2 | F. 783 | Mellemskov Sostrup | Overskoven | 81a,88b,101a,101b | 2 | 7.34 | 2 | F. 40a. Sostrup afd. 25 | 1 | Vedproduktion | |||
| Carpinus betulus | 2 | F. 787 | Knuthenborg | Knuthenborg | Parken | 0-100 | 2 | ca. 4 ha med¬ spredte træer | 5 | 1+2 | Alléer og parkanlæg; Læplantnings- og værneformål | |||
| Tilia pkatyphyllos | F. 790** | Petergård | Viemose Skov | 124c | 0-100 | 2 | 0,13 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Prunus avium | 2 | F. 791 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust | 723a | 2 | 0.81 | 2 | Tyskland, Lehnsahn | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 4 | F. 792 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust | 977b | 2 | 1.91 | 2 | F. 148, Tåstrup | 1 | Vedproduktion | |||
| Betula pubescens | 2 | F. 793 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Truust | 736a | 2 | 0.19 | 2 | Ukendt, formodentlig dansk. | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Acer platanoides | 2 | F. 794 | Bregentved | Grevindeskoven | 1353b | 0-100 | 2 | 0.68 | 2 | 1 | Vedproduktion | |||
| Prunus avium | 2 | F. 795 | Bodilsker Plantage | Bodilsker Plantage | matr. 124,208,240ay,240x | 0-100 | 2 | 7.6 | 5 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 798 | Løndal Skovbrug I/S | Løndal Næs | 7a og b | 2 | 5.0 | 2 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Quercus petraea | 2 | F. 799 | Banedanmark | Tange | 8 og 9 | 2 | 2.3 | 2 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Prunus avium | 2 | F. 800 | Dyrelund | Plantagen | 2 | 0,45 | 2 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||||
| Quercus robur | 4 | F. 802 | NST, Midtsjælland | Tuse Næs | 392a | 2 | 8.00 | 2 | F. 148 Tåstrup skov afd. 268 | 1 | Vedproduktion | |||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 803 | NST, Søhøjlandet | True skov | 929 c | 2 | 2.0 | 2 | Enghave skov afd. 350c. | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 804 | NST, Hovedstaden | Vestskoven | 743 e | 2 | 1,5 | 2 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Picea omorika | 2 | F. 805 | NST, Hovedstaden | Vestskoven | 666d | 2 | 2.0 | 2 | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | ||||
| Pinus sylvestris | 2 | F. 806 | NST, Søhøjlandet | Guldforhoved | 292b | 2 | 2,0 | 2 | F. 586 Hastrup med oprindelse Sæverås, Norge | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 4 | F. 807 | NST, Sønderjylland | Gammelmosen | 641a, 642a | 2 | 10,0 | 2 | F. 148 Taastrup | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 808 | NST, Sønderjylland | Vestermark, Hjælm Skov | 2289b, 2291c, 2296b, 2297a | 2 | 5,1 | 2 | Ambrolauri, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Fagus sylvatica | 4 | F. 809 | NST, Vadehavet | Lovrup Skov | 247 c | 2 | 1,0 | 2 | Sihlwald, Schweiz | 1 | Vedproduktion | |||
| Larix decidua | 2 | F. 81 | NST, Hovedstaden | Jægersborg Hegn | 23 16 | 0-100 | 2 | 1.50¬ 3.00 | 2 | F. 23, Boller F. 23, Boller | 1 | Vedproduktion | ||
| Prunus avium | 2 | F. 810 | Knuthenborg | Binderiplantagen | 634c | 2 | 2.0 | 2 | F. 670, Langesø | 1 | Vedproduktion | |||
| Prunus avium | 2 | F. 811 | NST, Søhøjlandet | True Skov | 938f | 2 | 0.8 | 2 | F. 670, Langesø (oprindelse Bornholm) | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 812 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Valskov pltg. | 11c | 2 | 1.11 | 2 | Afkom af Langesø F. 58 | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies grandis | 2 | F. 813 | HedeDanmark A/S Skovfrø | Valskov pltg. | 31a + 32a + 32a | 2 | 8.94 | 2 | Courtenay/Melville, Vancouver Isl. Canada | 1 | Vedproduktion | |||
| Betula pendula | 2 | F. 814 | NST, Kronjylland | Randers Nørreskov | 112c | 2 | 1.0 | 2 | Afkom af 40 plustræer fra F. 801, Jægerspris, der formodentlig er dansk | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 815 | NST, Kronjylland | Hald Ege | 1131-1137, 1146, 1149-1150, 1163, 1176 | 2 | 176.0 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | ||||
| Quercus robur | 4 | F. 816 | Valdemarskilde | Valdemarskilde | 1015 samt 1018-1022 | 2 | 0.7 | 2 | F. 148 Bistrup, der næppe er dansk eller hollandsk | 1 | Vedproduktion | |||
| Betula pendula | 2 | F. 817 | NST, Midtsjælland | Høng Skov | 4j | 0-100 | 2 | 0.4 | 2 | Afkom af 40 plustræer fra F. 801, Jægerspris, der formodentlig er dansk | 1 | Vedproduktion | ||
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 818 | Damsbo skov | Damsbo skov | - | 2 | 36.5 | 2 | Lokal | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 4 | F. 819 | NST, Fyn | Vigelsø | Litra c,e,f,h,k,l | 2 | 11.0 | 2 | Afkom af F. 286, Stenderup Midtskov,SNS Trekantsområdet | 1 | Vedproduktion | |||
| Pinus nigra | 2 | F. 820 | Grandhuus og Randers Flade Skov | Grandhuus og Randers Flade Skov | Djursland pltg. afd. 36a + 36ax | 2 | 2.7 | 5 | 1+2 | Vedproduktion ¬ Læplantnings- og værneformål | ||||
| Chamaecyparis lawsoniana | 2 | F. 823 | Hjedsbæk pltg. | Hjedsbæk pltg. | 22c | 2 | 0.35 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 824 | NST, Himmerland | Mørkeskov | 309b og 309d | 2 | 3.5 | 2 | Ambrolauri, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Quercus robur | 2 | F. 825 | Christianssæde | Christianssæde | 175d | 2 | 5.27 | 2 | Formodentlige oprindelse F. 369 Pederstrup | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 2 | F. 826 | Løvenholm | Storskoven | 769 a | 2 | 4.05 | 2 | F. 212 Løvenholm | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Tilia cordata | 2 | F. 827 | Rudbjerggård | Vindeholme | 108b, 109b, 112a, 113a, 138a, 138c, 139a, 139b, 140a, 140e, 140g, 141a | 2 | ca. 25.0 | 2 | Dansk | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies grandis | 2 | F. 828 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov | Tuse Næs | 2 | 2.0 | 4 | Hornet pltg., afd. 468b | 1 | Vedproduktion | |||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 829 | Skjoldenæsholm | Højbjerg skov | 291 b | 2 | 3.99 | 2 | Klibbal Ignaberga S01/067, Sverige | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 830 | NST, Storstrøm | Ovstrup Skov | 12 | 2 | 4.9 | 2 | Ambrolauri, Tlugi, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Tilia platyphyllos | 2 | F. 832 | Aage Jensen Fonden | Rågø | 1a | 0-100 | 2 | 0.5 | 2 | 2 | Læplantnings- og værneformål. Vækstregion: b) Kystnære danske lokaliteter | |||
| Abies grandis | 2 | F. 833 | NST, Trekantsområdet | Stenderup Nørreskov | 5761 b | 2 | 2.43 | 2 | Canada, Vancouver Island | 1 | Vedproduktion | |||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 834 | Dyrelund | Dyrelund | 12 | 2 | 0.6 | 2 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||||
| Abies procera | 2 | F. 835 | Næsbyholm Gods | Næsbyholm Storskov | 94 | 2 | 5,02 | 2 | Østre Palsgaard | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Carpinus betulus | 2 | F. 838 | NST, Trekantsområdet | Stenderup Sønderskov | 4809 d | 2 | 1.0 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Larix x eurolepis | 2 | F. 839 | NST, Midtsjælland | Mosemark skov | 390 f | 2 | 2.8 | 2 | F. 374 Ravnsholt | 1 | Vedproduktion | |||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 840 | NST, Midtsjælland | Mosemark skov | 391 j | 2 | 0.82 | 2 | F. 2 Gråsten | 1 | Vedproduktion | |||
| Fagus sylvatica | 4 | F. 841 | HedeDanmark | Laugesen pltg. | 998a | 2 | 1.0 | 2 | Sihlwald, Schweiz | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies procera | 2 | F. 842 | NST, Himmerland | Vedsted | 325 | 2 | 1.1 | 2 | F. 240a Frijsenborg - provebniens F. 402 Overgård afd. 6 | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 843 | Knuthenborg/ Levinsen & Abies | Knuthenborg, Strandtofte | 704j | 2 | 1.21 | 2 | Borjomi-Akaldaba afd. 16, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) | |||
| Abies nordmanniana | 2 | F. 844 | Knuthenborg/ Levinsen & Abies | Knuthenborg, Strandtofte | 701d | 2 | 2.07 | 2 | Ambrolauri-Tlugi afd. 10, Georgien | 2 | Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt | |||
| Larix x eurolepis | 2 | F. 845 | NST, Fyn | Sønderskovgård | 134b | 2 | 6.0 | 2 | Sydlig del: 1 japansk mor-klon, 2 europæiske far-kloner. Nordlig nyere del er frøafkom af F. 374 Ravnsholt | 1 | Vedproduktion | |||
| Pinus nigra | 2 | F. 846 | NST, Vadehavet | Stnsbæk pltg. | 276b | 2 | 2.0 | 2 | F. 246 Sonnerup | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 847 | Møllerup Gods | Møllerup skov | 13 y | 2 | 0.49 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Fagus sylvatica | 2 | F. 849 | Meilgaard Gods | Nederskov | 26, 29, 31, 37, 38 | 2 | 22.0 | 5 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||||
| Pinus contorta | 2 | F. 850 | HedeDanmark | C. E. Flensborg | 53 a | 2 | 1.5 | 2 | Formentlig afkom af C. E. Flensborg afd. 50b, som er afkom af Wedelsborg, Ørslev afd. 21-22 | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies grandis | 2 | F. 852 | Skjoldenæsholm | Højbjerg Skov | 1315a | 2 | 0.45 | 2 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Thuja plicata | 2 | F. 853 | Svenstrup | Vesterskoven | 92b | 2 | 0.32 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Picea omorika | 2 | F. 854 | HedeDanmark | Valskov pltg. | 42a | 2 | 1.09 | 2 | Hamburg, Ohlsdorf, Friedhof (D). Oprindelse Serbien | 1 | Vedproduktion | |||
| Abies grandis | 2 | F. 855 | Lindenborg | Lindenborg | 202 e, 204 e, 209 c | 2 | 3.42 | 2 | Poulsbo, Washington | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus petraea | 4 | F. 856 | HedeDanmark | Laugesen pltg. | 998b | 2 | 1.05 | 2 | F. 750 Stenholt | 2 | Læplantnings- og værneformål | |||
| Abies procera | 4 | F. 857 | HedeDanmark | C. E. Flensborg | 19b | 3 | 1,93 | 2 | Afkom fra FP. 623 | 2 | Grøntproduktion | |||
| Quercus rubra | 2 | F. 858 | Svenstrup | Gammerød | 386a | 2 | 4.26 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Castanea sativa | 2 | F. 859 | Skjoldenæsholm | Ryttermosen | 1273e | 2 | 0.18 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Tsuga heterophylla | 2 | F. 860 | Vesterskoven | Vesterskoven | 76f | 2 | 0.25 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||||
| Quercus rubra | 2 | F. 861 | HedeDanmark | C. E. Flensborg | 17b, 20b, 21b | 2 | 1,53 | 2 | 2 nederlandske provinienser: Loenen og Delden. 5 danske provinienser: Silkeborg 1956 Knuthenborg 1956 Mariebjerg Kirkegård 1956 Hindsgavl 1956 Houlbjerg afd. 33 Frijsenborg 1956 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Picea omorika | 2 | F. 862 | Rye Nørskov | Rye Nørskov | 312c | 0-100 | 2 | 1,60 | 5 | 1 | Vedproduktion | |||
| Quercus robur | 2 | F. 863 | NST, Midtsjælland | Høng Skov | 984a, 985b, 988a | 0-100 | 2 | 7,1 | 2 | F. 148 Taastrup & F. 693 Taastrup | 1 | Vedproduktion | ||
| Chamaecyparis lawsoniana | 2 | F. 864 | HedeDanmark | Den Jenssens - Buchske Plantage | 7i | 56°12' | 9. °. 4' | 121 | 2 | 0,28 | 2 | Sandsynligvis afkom Langesø F64 | 1+2 | Vedproduktion Grøntproduktion |
| Picea sitchensis | 2 | F. 865 | HedeDanmark | Den Jenssens - Buchske Plantage | 28 | 56°12' | 9. °39' | 121 | 2 | 2,64 | 2 | Afkom fra Queen Charlotte isl. | 1 | Vedproduktion |
| Fagus sylvatica | 2 | F. 866 | Bidstrup Gods | Volstrup | 185c, 186a | 0-100 | 2 | 3,22 | 5 | 1 | ||||
| Thuja plicata | 2 | F. 867 | Bregentved | Østerskov | 1613b | 55°20' | 12°07' | 22 | 2 | 0,65 | 2 | Washington | 1 | Vedproduktion |
| Castanea sativa | 2 | F. 868 | Tranekær Gods | Tvedeskov | 123c og 123d | 54°98901 | 10°87016 | 2 | 0,48 | 5 | 1 | Vedproduktion | ||
| Quercus robur | 2 | F. 869 | Levinsen & Abies A/S | Wedellsborg Kongeskov | 8606b | 55°36972’ | 9°805273’ | 2 | 1,75 | 5 | Tidligere kåret med nummer 51A | 1 | Vedproduktion | |
| Quercus robur | 2 | F. 870 | Levinsen & Abies A/S | Wedellsborg Kongeskov | 8603c | 55°37’ | 9°79’ | 2 | 2,3 | 2 | Ukendt; formentlig udenlands | 1 | Vedproduktion | |
| Acer pseudoplatanus | 2 | F. 871 | HD Seed | Havreballe | 1b | 55°99’ | 9°87’ | 2 | 1,5 | 5 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||
| Pseudotsuga menziesii | 2 | F. 872 | HD Seed | Rosenholm | 10a, 10f, 11r, 20g | 56°33882’ | 10°31030’ | 2 | 3,65 | 5 | Ukendt, formentlig; Hollandsk | 1 | Vedproduktion | |
| Pinus nigra | 2 | F. 873 | HD Seed | Vistoft Pltg. | 4d, h, k, p | 56°20' | 10°51' | 2 | 8,98 | 2 | Formodes at være afkom Emmesbo F415, Rugård F245 eller Odserred F246 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |
| Quercus rubra | 2 | F. 874 | Frederiksdal Skovdistrikt | Spurveskjul | 4b | 55°8175' | 12°452595' | 45 | 2 | 3,1 | 2 | Ukendt | 1 | Vedproduktion |
| Tilia cordata | 2 | F. 875 | NST, Midtsjælland | Mosemark Skov | 390 p | 55°765802 | 11°710294 | 26 | 3 | 1,0 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |
| Quercus castaneifolia | 2 | F. 876 | Mindeslund | Asnæs Vesterskov | 121a | 15 | 2 | 0,75 | 2 | 1 | Vedproduktion | |||
| Pseudotsuga Menziesii | 2 | F. 877 | Munkebjerg Skov | Munkebjerg Skov | 9a | 55°121699 | 10°2889 | 2 | 0,57 | 2 | Laangesø F. 64 og F. 58 | 1 | Vedproduktion | |
| Pseudotsuga Menziesii | 2 | F. 878 | Fromssier Plantage | Fromssier Plantage | 1k+a, 2a+i+j+q, 3e og 4g | 55°648682’ | 9°031641’ | 60-67 | 2 | 16 | 2 | Lavacantiere FP. 232 | 1 | Vedproduktion |
| Tsuga heterophylla | 2 | F. 879 | HD Seed | Hovborg Plantage | 13 | 55°618061 | 8°983698 | 52 | 2 | 1,98 | 4 | Sandsynligvis Forks, BC. Canada | 1 | Vedproduktion |
| Betula pubescens | 2 | F. 880 | HD Seed | Truust | 409 | 56°278678 | 9°684565 | 62 | 2 | 0,33 | 2 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |
| Pinus sylvestris | 2 | F. 881 | HD Seed | Hammer Bakker Skov | 38a | 57°126279 | 10°010422 | 54 | 2 | 3,39 | 1 | 1 | Vedproduktion | |
| Carpinus betulus | 2 | F. 882 | Hoppegårdskov | Hoppegårdskov | 1A | 55°129631 | 15°062814 | 20 | 2 | 3,34 | 1 | 2 | Læplantnings- og værneformål | |
| Castanea sativa | 2 | F. 883 | Løvenborg Gods | Baronens Vænge | 191b | 55°60213 | 11°67623 | 2 | 0,41 | 3 | 1 | Vedproduktion | ||
| Alnus glutinosa | 2 | F. 884 | Vallø Stift Skovbrug | Vallø Dyrehaven | 528, e | 55°2423 | 12°0201 | 16 | 2 | 0,93 | 2 | 1 | Vedproduktion | |
| Castanea sativa | F. 885 | Langesø | Blæsbjerg Skov | 96e | 55°2507 | 10°1223 | 43 | 2 | 1,6 | 4 | Langesø | 1 | Vedproduktion | |
| Abies grandis | 4 | F. 886 | NST, Trekantsomådet | Sebberup Skov | 453e | 55°789828 | 9°719249 | 70 | 2 | 1,2 | 4 | F. 730 Langesø, Sjormarken afd. 50 (afk. F. 61 Langesø) | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 2 | F. 887** | Vallø Stift Skovbrug | Vallø Nørreskov | 77, litra b | 55°2634 | 12°0245 | 54 | 2 | 5,02 | 2 | F. 286 | 1 | Vedproduktion |
| Quercus robur | 2 | F. 888 | Vallø Stift Skovbrug | Vallø Krageskoven | 23, litra e | 55°2715 | 12°0834 | 18-28 | 2 | 2,08 | 2 | F. 286 | 1 | Vedproduktion |
| Pinus nigra | 2 | F. 890 | NST, Vadehavet | Stensbæk Plantage | 276b | 55°285214 | 8°912110 | 16 | 2 | 2,0 | 4 | F. 246 Sonnerup | 1 | Læplantnings- og værneformål |
| Quercus petraea | 2 | F. 891 | NST Søjøjlandet | True Skov | 924d | 56°173356 | 10°075834 | 68 | 2 | 1,6 | 4 | Afkom C. E. Flensborg FP. 623 | 1+2 | Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål |
| Castanea sativa | 2 | F. 892** | HD Seed | Store Lyngdal Plantage | 2p | 56°196522 | 9°759745 | 113 | 2 | 0,45 | 4 | Forskellige bevoksninger på Fyn og Langeland | 1 | Vedproduktion |
| Pinus peuce | 2 | F. 893 | HD Seed | Hovborg Plantage | 725a | 56°272413 | 9°684257 | 52 | 2 | 0,7 | 4 | Makedonien, Bitola Pelister 1410 m.o.h. | 1 | Grøntproduktion |
| Abies nordmanniana equi-trojan | 2 | F. 894* | Hjorthede Planteskle | Hjorthede Planteskole | 56°251970 | 9°423077 | 72 | 2 | 0,2 | 2 | Hjorthede | 1 | Grøntproduktion | |
| Tilia platyphyllos | 2 | F. 895 | HD Seed | Karensminde | 1b | 5°6531471 | 9°481509 | 58 | 2 | 0,52 | 3 | 1 | Læplantnings- og værneformål | |
| Abies procera | 4 | F. 896 | HD Seed | C. E. Flensaborg Plantage | 95a+d,106a | 56°632109 | 9°400140 | 42 | 2 | 5,92 | 4 | Afkom C. e. Flensborg FP. 623 | 1 | Grøntproduktion |
| Carpinus betulus | 2 | F. 897 | Hoppegårdskov | Hoppegårdskov | 1a | 55°129631 | 15°062814 | 20 | 2 | 1,70 | 3 | 1 | Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål | |
| Pinus nigra | 2 | F. 898 | HD Seed | Grenå Plantage | 25c+d | 5°6391944 | 10°904066 | 15 | 2 | 2,29 | 5 | Ukendt | 1 | Vedproduktion |
| Populus maximowiczii x trichocar | 4 | K. 5 | Aarestrup planteskole | Aarestrup Planteskove | Mark 61 ø | 56.31713 | 9.251631 | 5 | 0,55 | 2 | Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |
| Populus maximowiczii x trichocar | 4 | K. 6 | Højmoses planteskole | Højmoses planteskole | Mark 11, bed 25-31 | 5 | 0.6 | 2 | Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Populus maximowiczii x trichocar | 4 | K. 7 | Johansens planteskole, Børkop | Johansens planteskole | afd. 38 | 5 | 0.6 ha + 1560 m hegn | Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | ||||
| Populus maximowiczii x trichocar | 4 | K. 8 | HedeDanmark | Laugesen Plantage | 1j | 0 | 5 | 0,47 | 2 | 1+2 | Vedproduktion Læplantnings- og værneformål | |||
| Supplerende oplysninger |
*Udløber den 31-12-2029
**Udløber den 31-12-2034
Officielle noter
