I medfør af § 55, stk. 4, og § 58, stk. 4, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1381 af 1. december 2017 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:
Offshoresikkerhedsrådet skal
medvirke ved udarbejdelse af regler i henhold til offshoresikkerhedsloven,
medvirke ved operatørernes og ejernes samarbejde med tilsynsmyndigheden om udarbejdelse og revision af standarder og retningslinjer for bedste praksis samt eventuelle andre vejledninger, jf. offshoresikkerhedslovens § 55, stk. 3,
følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter og
drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.
Stk. 2. Forinden der fastsættes regler i medfør af offshoresikkerhedsloven, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.
Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådets opgave efter stk. 1, nr. 2, udføres i overensstemmelse med bilag 1.
Offshoresikkerhedsrådet består af en formand og følgende andre medlemmer:
Seks medlemmer, som repræsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Et medlem, som repræsenterer Maskinmestrenes Forening og Dansk Formands Forening i forening.
Et medlem, som repræsenterer Søfartens Ledere.
Otte medlemmer, som repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Rederier i forening.
Et medlem, som repræsenterer Arbejdstilsynet.
Et medlem, som repræsenterer Søfartsstyrelsen.
Et medlem, som repræsenterer Miljøstyrelsen.
Et medlem, som repræsenterer Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
Stk. 2. Rådets formand og øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for en periode af fire år og kan genudpeges. Udpegning af ny formand eller nye medlemmer og stedfortrædere i løbet af en periode gælder kun for den resterende del af perioden.
Stk. 3. Formanden udpeges efter indstilling fra Arbejdstilsynet. Medlemmer, der udpeges som myndighedsrepræsentanter, og disses stedfortrædere indstilles af vedkommende myndighed. Medlemmer, der udpeges som repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, samt disses stedfortrædere indstilles af de organisationer, de skal repræsentere.
Stk. 4. En stedfortræder for formanden udpeges blandt rådets medlemmer efter indstilling fra Arbejdstilsynet. Stedfortræderen fungerer i formandens fravær og i tilfælde af, at der ikke er udpeget en formand.
Stk. 5. Et medlems stedfortræder kan deltage i rådets møder, men har kun stemmeret, når det pågældende medlem har forfald.
Offshoresikkerhedsrådet kan, i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt, nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg. Rådet fastsætter kommissorium for de arbejdsgrupper og udvalg, der nedsættes.
Stk. 2. Arbejdsgrupper og udvalg bør være repræsentativt sammensat. Rådet kan udpege medlemmer til disse arbejdsgrupper og udvalg også uden for rådets medlemskreds. Rådet kan om nødvendigt tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i en arbejdsgruppes eller et udvalgs arbejde.
Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådets formand udpeger formanden for den enkelte arbejdsgruppe eller det enkelte udvalg.
Stk. 4. Arbejdsgrupperne eller udvalgene afgiver indstilling til rådet i de forelagte sager. Offshoresikkerhedsrådets formand kan fastsætte frister herfor.
Tid og sted for Offshoresikkerhedsrådets møder fastsættes af formanden, der indkalder til møde mindst fire gange årligt. Formanden kan herudover indkalde til ekstraordinært møde. Rådet skal endvidere indkaldes til møde inden en måned efter, at anmodning herom er fremsat, når mindst tre af rådets medlemmer retter skriftlig henvendelse til formanden herom med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.
Stk. 2. Indkaldelse til møde skal ske skriftligt med mindst syv arbejdsdages varsel. I særlige tilfælde kan indkaldelsen dog ske med kortere varsel.
Stk. 3. Mødeindkaldelsen skal indeholde en dagsorden med angivelse af de sager, der kommer til behandling samt det materiale, der skønnes nødvendigt for behandlingen i rådet. Materiale kan om nødvendigt fremsendes med kortere varsel, hvis formanden skønner det rimeligt.
Formanden tilrettelægger Offshoresikkerhedsrådets arbejde og leder dets møder.
Stk. 2. Efter formandens bestemmelse kan medlemmerne under rådets møder lade sig bistå af særligt sagkyndige.
Stk. 3. Afstemninger kan anvendes i procedurespørgsmål. Rådet er beslutningsdygtigt, når formanden eller dennes stedfortræder og mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Hvert medlem har én stemme, og afgørelser træffes med simpelt flertal blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 4. Det skal tilstræbes, at rådets udtalelser, forinden fastsættelse af regler, jf. § 1, stk. 2, træffes i enighed. Ved uenighed skal de enkelte organisationers eller myndigheders synspunkter udtrykkeligt fremgå af udtalelsen.
Formanden påser, at Offshoresikkerhedsrådets forslag og udtalelser udfærdiges i overensstemmelse med medlemmernes tilkendegivelser på rådsmødet.
Stk. 2. Formanden påser, at der udarbejdes et kortfattet referat af rådets møder. Referaterne udsendes til rådets medlemmer.
Stk. 3. Arbejdstilsynet yder Offshoresikkerhedsrådet og de nedsatte arbejdsgrupper eller udvalg sekretariatsbistand.
Formanden påser, at Offshoresikkerhedsrådets forslag og udtalelser udfærdiges i overensstemmelse med medlemmernes tilkendegivelser på rådsmødet.
Stk. 2. Formanden påser, at der udarbejdes et kortfattet referat af rådets møder. Referaterne udsendes til rådets medlemmer.
Stk. 3. Arbejdstilsynet yder Offshoresikkerhedsrådet og de nedsatte arbejdsgrupper eller udvalg sekretariatsbistand.
Formanden kan bestemme, at en sag af særlig hastende karakter sendes til skriftlig behandling hos medlemmerne. Medlemmerne afgiver i så tilfælde indstilling skriftligt inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af formanden.
Stk. 2. Alle sager, der har været til skriftlig behandling, forelægges til orientering ved førstkommende ordinære møde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1205 af 23. oktober 2015 om forretningsorden for Offshoresikkerhedsrådet ophæves.
/ Torben Krarup
Bilag 1
De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne. Spørgsmålene skal omfatte:
a) forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde brønden under kontrol og brøndbarrierer samt overvågning af disses effektivitet,
b) forbedring af den primære indeslutning (kontrol),
c) forbedring af den sekundære indeslutning (kontrol), som begrænser eskaleringen af et begyndende større uheld, herunder brøndudblæsninger,
d) pålidelige beslutningsprocesser,
e) forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare,
f) kompetencen hos personer i nøglestillinger,
g) effektiv risikostyring,
h) vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer,
i) centrale ydeevneindikatorer og
j) effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og andre enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.
Officielle noter