I medfør af § 8, stk. 3, 4, 5, 6 og 8 og § 9 i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2022, fastsættes:
Bekendtgørelsen fastsætter regler om forhøjelse af forskud på erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, jf. regler fastsat efter § 8, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2022 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 2. Bekendtgørelsen supplerer bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
a) Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, der har været i drift frem til den 4. november 2020, og som havde egenproduktion af mink i Danmark i 2020.
b) Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, som er ophørt i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020, og som havde egenproduktion af mink i Danmark i 2020.
Fødevarestyrelsen tildeler og udbetaler efter ansøgning forskud på erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink til minkvirksomheder, som havde egenproduktion af mink i 2020, og som har ansøgt om erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift efter § 10 i bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. For minkvirksomheder med pelsindeks 83,000 eller derover udgør forskuddet 65 kr. pr. det af Fødevarestyrelsen opgjorte antal hvalpe inkl. hanner i forbindelse med nedslagningen af mink som følge af COVID-19 pr. år i en 9-årig periode. Hvis minkvirksomhedens pelsindeks er under 100,000, reduceres forskuddet pr. hvalp med 3,3275 kr. pr. indekspoint under 100,000. Hvis minkvirksomhedens pelsindeks er over 100,000, øges forskuddet pr. hvalp med 3,3275 kr. pr. indekspoint over 100,000, dog maksimalt til pelsindeks 105,000 svarende til 81,6375 kr. pr. hvalp.
Stk. 3. Minkvirksomheder, der ikke har et pelsindeks eller har et pelsindeks under 83,000 kan i stedet for forskud efter stk. 2 ansøge om at modtage et forskud på 6,725 kr. pr. det af Fødevarestyrelsen opgjorte antal hvalpe inkl. hanner i forbindelse med nedslagningen af mink som følge af COVID-19 pr. år i en 5-årig periode.
Stk. 4. Det er en betingelse for modtagelse af forskud efter stk. 2 og 3, at minkvirksomheder med et pelsindeks under 89,000 afgiver eller tidligere over for Fødevarestyrelsen har afgivet en erklæring på tro og love om, at minkvirksomheden ikke har haft højere driftsomkostninger i 2019 end 245 kr. pr. mink.
Stk. 5. Forskuddet efter stk. 2 tilbagediskonteres for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct. Forskuddet efter stk. 3 tilbagediskonteres for en 4,5-årig periode ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct.
Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om at tildele og udbetale et lavere beløb end det, der følger af stk. 2 og 3 eller intet beløb, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at minkvirksomhedens endelige erstatning som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink vil være mindre end forskuddet opgjort efter stk. 2 og 3, eller at det er usikkert, om der består et krav på erstatning og kompensation.
Tildeling og udbetaling af forskud efter § 3 forudsætter, at minkvirksomheden har opnået samtykke til udbetaling af forskuddet fra alle rettighedshavere med tinglyste rettigheder i minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt i den minkspecifikke del af virksomheden samt eventuel til virksomheden tilknyttet ledig kapacitet og minkspecifik accessorisk virksomhed, jf. § 9, stk. 4.
Stk. 2. Tildeling og udbetaling af forskud efter § 3 forudsætter, at minkvirksomheden indsender en erklæring med høj grad af sikkerhed, udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor om, at alle rettighedshavere med tinglyste rettigheder i minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt i den minkspecifikke del af virksomheden samt eventuel til virksomheden tilknyttet ledig kapacitet og minkspecifik accessorisk virksomhed, har givet samtykke, jf. § 9, stk. 4.
Tildeling og udbetaling af forskud efter § 3 forudsætter, at minkvirksomheden afgiver eller tidligere over for Fødevarestyrelsen har afgivet en erklæring på tro- og love om, at minkproduktionen på tidspunktet for nedslagningen af mink som følge af COVID-19 i 2020 var i overensstemmelse med meddelte godkendelser og tilladelser efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
I det omfang tildeling af forskud på erstatning og kompensation efter § 3 udgør statsstøtte omfattet af EU-statsstøttereglerne, er det en forudsætning for tildelingen, at minkvirksomheden har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, eller har deponeret et sådant påbudt tilbagebetalingsbeløb med renter.
Tildeling og udbetaling af forskud efter § 3 sker med vilkår om, at staten erhverver ret over de aktiver, der bliver ydet erstatning eller kompensation for, efter § 8 a i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, medmindre andet følger af regler fastsat efter § 8 a, stk. 4, 2. pkt.
Minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 kan ansøge om at modtage forskud efter § 3 ved at indgive en ansøgning herom til Fødevarestyrelsen.
Stk. 2. En ansøgning om forskud efter § 3 bortfalder, såfremt minkvirksomheden har modtaget en afgørelse eller accepteret et forslag til afgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation efter bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.
En ansøgning om forskud på erstatning og kompensation efter § 3 skal indeholde erklæring på tro og love om eventuelle tilbagebetalingspåbud efter § 6.
Stk. 2. En ansøgning om forskud på erstatning og kompensation efter § 3 skal indeholde erklæring på tro og love om tilladelser efter § 5, medmindre en tilsvarende erklæring tidligere er afgivet over for Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. En ansøgning om forskud på erstatning og kompensation efter § 3 skal indeholde erklæring på tro og love efter § 3, stk. 4, medmindre en tilsvarende erklæring tidligere er afgivet over for Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. Til brug for behandlingen af sager om forskud på erstatning og kompensation efter § 3 skal ansøgeren indsende samtykkeerklæringen ”Minkvirksomhedens samtykkeerklæring” efter § 4 til Fødevarestyrelsen sammen med en erklæring med høj grad af sikkerhed udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor om, at alle rettighedshavere med tinglyste rettigheder i minkvirksomhedens aktiver, som har været anvendt i den minkspecifikke del af virksomheden samt eventuel til virksomheden tilknyttet ledig kapacitet og minkspecifik accessorisk virksomhed, har meddelt samtykke.
Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, modregnes ikke i udbetalinger efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Forskud på erstatning og kompensation efter § 3 i bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen fradrages ved fastsættelse af forskud efter § 3 i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales erstatning eller kompensation efter denne bekendtgørelse, såfremt virksomheden i øvrigt har modtaget fuld erstatning eller kompensation herfor.
Uretmæssigt modtagne beløb efter denne bekendtgørelse, herunder beløb modtaget i strid med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal tilbagebetales af virksomheden til Fødevarestyrelsen.
Stk. 2. Hvis forskud på erstatning efter § 3 overstiger minkvirksomhedens samlede krav på erstatning og kompensation som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2022 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, skal det for meget udbetalte forskud på erstatning og kompensation tilbagebetales af minkvirksomheden til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, tillægges rente beregnet fra udbetalingstidspunktet. Renten fastsættes efter den metode for rentefastsættelse, der følger af kapitel V i Kommissionens forordning nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med senere ændringer.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2023.
/ Signe Skibstrup Blach