I medfør af § 28, stk. 3 og 4, og § 29, stk. 1, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september 2015, fastsættes:
Parterne i straffesager kan forelægge konkrete veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse. Begæring herom skal fremsendes til politi eller anklagemyndighed, der herefter forelægger spørgsmål for rådet.
Stk. 2. Retten kan, jf. retsplejeloven, beslutte, at beviser skal føres, og kan i den forbindelse træffe de foranstaltninger, eller pålægge anklagemyndigheden at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre bevisførelsen, herunder at indhente en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan forelægge veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd samt indhente udtalelser, jf. § 3 i bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd.
Ved forelæggelse af spørgsmål skal der redegøres for sagens fakta, herunder den konkrete sag og de konkrete dyr, og det skal tydeligt fremgå, hvad der ønskes Det Veterinære Sundhedsråds vurdering af.
Stk. 2. Spørgsmålene må ikke lægge op til en bevismæssig vurdering eller stillingtagen til, om den sigtede kan anses for skyldig i bestemte lovovertrædelser.
Stk. 3. Rådet kan afvise en begæring om en udtalelse, hvis rådet finder, at det eller de stillede spørgsmål ikke er veterinærfaglige. Rådet kan dog, såfremt det er muligt, besvare det enkelte spørgsmål med en indledning om, at spørgsmålet alene vil blive besvaret veterinærfagligt.
Stk. 4. Samtlige akter i sagen skal fremsendes til rådet med henblik på at sikre, at alle elementer af betydning for den veterinærfaglige vurdering kan inddrages ved besvarelsen.
Stk. 5. Spørgetemaer sendt til rådet kan indeholde spørgsmål om, hvorvidt sagens fakta giver rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Såfremt Det Veterinære Sundhedsråd skønner, at det forelagte materiale ikke giver tilstrækkeligt grundlag for en udtalelse i sagen, kan den eller de involverede i sagen anmodes om supplerende oplysninger.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte supplerende oplysninger ikke kan fremskaffes, besvares de stillede spørgsmål på det foreliggende grundlag, såfremt dette er muligt.
Det Veterinære Sundhedsråd afgiver udtalelse på baggrund af det forelagte materiale. Udtalelserne skal være ledsaget af en veterinærfaglig begrundelse.
Stk. 2. Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for udtalelsen. I det omfang udtalelsen beror på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 3. Såfremt vurdering af forhold i sagens akter, der er af væsentlig betydning for udtalelsen, giver anledning til tvivl, skal der i begrundelsen redegøres herfor.
Stk. 4. Rådet kan ikke påtage sig at referere eller bekræfte, hvad der står i sagsakterne, der indgår i sagens behandling, herunder lærebogsstof, artikler og øvrig generel litteratur. Rådet kan ikke påtage sig at gøre rede for generel diagnosticering eller resumé af lidelser, medmindre rådet finder det hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til den konkrete sag.
Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser sendes til rekvirenten.
Stk. 2. Såfremt der er behov for uddybning af udtalelsen, kan der stilles supplerende spørgsmål til rådet.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 120 af 28. februar 2005 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen ophæves.
Stk. 3. Spørgsmål i civile retssager, der senest den 31. december 2015 er forelagt Det Veterinære Sundhedsråd i medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 120 af 28. februar 2005, færdigbehandles af rådet.
/ Charlotte Røgild Knudsen
