I medfør af § 1 a, § 52, § 70, § 70 a, § 70 b, § 70c, § 149, stk. 10, og § 153 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007, og efter bemyndigelse fra transportministeren samt efter forhandling med justitsministeren, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, fastsættes:
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Et luftfartselskab, hvis hovedforretningssted er beliggende i Danmark, og som opererer i henhold til en dansk driftstilladelse.
Den del af flyvepladsens område, som ved hegnsføring, skiltning m.v. er afgrænset til afvikling af trafik med luftfartøjer, passager- og godsekspedition og aktiviteter i forbindelse hermed.
En fragtoverdrager eller et fragthandlingsselskab, der har udarbejdet procedure for modtagelse, kontrol, opbevaring, transport og lastning af gods, og som på grundlag heraf har fået udstedt en sikkerhedsgodkendelse af Statens Luftfartsvæsen.
Forholdsregler, der skal forebygge, at våben, genstande eller stoffer, der må formodes at kunne anvendes ved en ulovlig handling mod den civile luftfart, indføres eller medbringes på flyvepladser eller i luftfartøjer.
En standplads eller et område til parkering af luftfartøjer, som vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling, eller som af andre årsager isoleres fra de normale aktiviteter på flyvepladsen.
Bekendtgørelsen gælder for flyvepladser og civile områder på militære flyvestationer, som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport samt for luftfartsanlæg, der er beliggende uden for en flyveplads.
Stk. 2. Bestemmelserne om luftfartsselskaber gælder for foretagender, der udfører erhvervsmæssig lufttransport til/fra eller internt i Danmark.
Den, der har tilladelse til at indrette og drive en flyveplads eller et civilt område på en militær flyvestation, i det følgende kaldet koncessionshaveren, skal udarbejde en sikkerhedsplan, jf. bestemmelserne i kapitel 4, og gennemføre foranstaltninger til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed i overensstemmelse med bestemmelserne i den godkendte sikkerhedsplan og bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Koncessionshaveren skal udpege en sikkerhedschef, der har det daglige tilsyn med flyvepladsens forebyggende sikkerhedsforanstaltninger (security), og som i den forbindelse er politiets og Statens Luftfartsvæsens kontaktperson på flyvepladsen. Sikkerhedschefen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 3. Koncessionshaveren skal etablere et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at bekendtgørelsens og sikkerhedsplanens bestemmelser og de funktioner, der knytter sig hertil, er integreret i flyvepladsens organisation.
Danske luftfartsselskaber skal udarbejde en sikkerhedsplan, jf. bestemmelserne i kapitel 5, og gennemføre foranstaltninger til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed i overensstemmelse med bestemmelserne i den godkendte sikkerhedsplan og bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Luftfartsselskabet skal udpege en sikkerhedschef, der har det daglige tilsyn med luftfartsselskabets forebyggende sikkerhedsforanstaltninger (security), og som i den forbindelse er politiets og Statens Luftfartsvæsens kontaktperson i selskabet. Sikkerhedschefen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 3. Luftfartsselskabet skal etablere et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at bekendtgørelsens og sikkerhedsplanens bestemmelser og de funktioner, der knytter sig hertil, er integreret i selskabets organisation.
Stk. 4. Luftfartsselskabet skal sikre, at modtagelsen og behandlingen af gods og forsyninger, der af fragtoverdragere, cateringleverandører, rengøringsselskaber eller andre indleveres til luftfartsselskabet med henblik på hel eller delvis anvendelse i eller transport med luftfartøjer, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6.
Stk. 5. Hvor handlingen af passagerer, bagage, fragt eller post mv. udføres af et handlingsselskab eller af et andet af luftfartsselskabet autoriseret selskab på vegne af luftfartsselskabet, er det luftfartsselskabets ansvar, at luftfartsselskabets godkendte sikkerhedsplan eller det nationale sikkerhedsprogram, jf. § 8, overholdes i forbindelse med handlingsselskabets virksomhed.
Sikkerhedsplanerne for flyvepladser og luftfartsselskaber berører ikke politiets overordnede og selvstændige ansvar for opretholdelse af sikkerhed, ro og orden og udarbejdelse af de fornødne planer i forbindelse hermed.
Indholdet af sikkerhedsplaner og sikkerhedsgodkendelser er klassificeret materiale og skal behandles i overensstemmelse med de regler, der er angivet herfor i sikkerhedsplanerne og sikkerhedsgodkendelserne. Oplysninger om indholdet må ikke videregives til uvedkommende.
Statens Luftfartsvæsen kan pålægge den, der driver et luftfartsanlæg, der er beliggende uden for en flyveplads, at udarbejde en sikkerhedsplan for anlægget samt pålægge den, der driver anlægget, at lade det indhegne og at udføre adgangskontrol, overvågning og patruljering. Statens Luftfartsvæsen kan herunder kræve, at nærmere bestemte vilkår skal opfyldes med hensyn til udformning af hegnet. Sikkerhedsplanen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Statens Luftfartsvæsen udarbejder efter forhandling med politiet et nationalt sikkerhedsprogram. På grundlag af det nationale sikkerhedsprogram skal koncessionshaveren i samarbejde med den lokale politimyndighed udarbejde en sikkerhedsplan. Ændringer til det nationale sikkerhedsprogram skal indarbejdes i flyvepladsens sikkerhedsplan.
Stk. 2. Sikkerhedsplanen skal indeholde bestemmelser om følgende:
Almindelige forhold, bl.a. organisation, kvalitetsstyring, forholdet til myndigheder, sikkerhedsudstyr, tavshedspligt, information, rapportering og andre planer og instrukser.
Flyvepladsens sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. sikkerhedscentral, adgangskontrol, overvågning af flyvepladsens afgrænsning, luftfartsanlæg, bygninger og lokaler på flyvepladsens afspærrede område, almen flyvning og foranstaltninger i offentligt tilgængelige områder på flyvepladsen og luftfartsanlæg uden for flyvepladsen.
Eftersyn af lokalt afgående passagerer og af transit- og transferpassagerer.
Adskillelse af passagerer, der har været gennem eftersyn, fra personer, der ikke har været gennem sikkerhedskontrol.
Eftersyn af håndbagage.
Eftersyn af indskrevet bagage.
Procedurer for våben, ammunition mv., der lovligt må medtages på flyvepladsens afspærrede område og i luftfartøjer.
Sikkerhedskontrol af luftfragt, post, catering, varer og forsyninger, der skal ind på lufthavnens afspærrede område.
Behandling og opbevaring af uidentificeret bagage og andre suspekte genstande.
Iværksættelse af supplerende og ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger.
Forholdsregler ved ulovlige handlinger.
Uddannelsesplaner.
Afprøvning af sikkerhedsplanen.
Stk. 3. Sikkerhedsplanen og ændringer til denne skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen til godkendelse.
Statens Luftfartsvæsen udarbejder efter forhandling med politiet et nationalt sikkerhedsprogram. På grundlag af det nationale sikkerhedsprogram skal danske luftfartsselskaber udarbejde en sikkerhedsplan. Ændringer til det nationale sikkerhedsprogram skal indarbejdes i luftfartsselskabets sikkerhedsplan.
Stk. 2. Luftfartsselskabets sikkerhedsplan skal indeholde bestemmelser om følgende:
Almindelige forhold. bl.a. organisation, kvalitetsstyring, forholdet til myndigheder, sikkerhedsudstyr, tavshedspligt, information, rapportering og andre planer og instrukser.
Sikkerhedskontrol af passagerer og overvågning af passagerer, der bevæger sig til og fra luftfartøjer.
Sikkerhedskontrol af håndbagage.
Sikkerhedskontrol af indskrevet bagage.
Modtagelse, behandling og sikkerhedskontrol af luftfragt, post, catering, varer og forsyninger.
Overvågning af kontorer, pladser og andre faciliteter på flyvepladsen, som er udlejet til eller ejes af luftfartsselskabet.
Sikkerhedskontrol af luftfartøjer før start.
Flytning af truede luftfartøjer til sikkerhedsstandpladser og assistance til politiet og koncessionshaveren ved flytning og undersøgelse af luftfartøjer.
Overvågning og kontrol af egne parkerede luftfartøjer.
Befordring af udviste, afviste og fængslede personer.
Forholdsregler ved ulovlige handlinger mod selskabets luftfartøjer og mod kontorer mv. på flyvepladsen.
Procedurer for våben, ammunition mv., der lovligt må medtages i selskabets luftfartøjer, herunder underretning af luftfartøjschefen om bevæbnede vagter og disses placering samt underretning af koncessionshaver på afgangs- og ankomstflyvepladsen.
Procedurer for indcheckning af passagerer og bagage uden for normale indcheckningspulte på flyvepladsen.
Uddannelsesplaner.
Afprøvning af sikkerhedsplanen.
Stk. 3. Sikkerhedsplanen og ændringer til denne skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen til godkendelse.
Luftfartsselskaber, hvis forretningshovedsæde ikke er beliggende i Danmark, og som ikke opererer i henhold til en dansk licens, men som flyver til/fra eller internt i Danmark skal have en sikkerhedsplan, der er godkendt af myndighederne i den stat, hvor selskabets forretningshovedsæde er beliggende, og som er i overensstemmelse med bestemmelserne i Annex 17 til Chicago-konventionen om civil luftfart. Sikkerhedsplanen skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen, inden flyvning til Danmark påbegyndes.
Stk. 2. Statens Luftfartsvæsen kan kræve dokumentation for den godkendelse, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Luftfartsselskabet skal udpege en sikkerhedschef. Sikkerhedschefer, der ikke er ansat i luftfartsselskabet, skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal luftfartsselskabet ved flyvninger fra eller internt i Danmark følge bestemmelserne i det nationale sikkerhedsprogram. Ved flyvninger til Danmark skal luftfartsselskabet følge de bestemmelser i det nationale sikkerhedsprogram, der er fastsat i henhold til § 9, stk. 2, nr. 12.
Luftfartsselskabet skal sikre, at koncessionshaver på en dansk ankomstlufthavn underrettes, hvis flyvningen finder sted fra flyvepladser, hvor der ikke foretages eftersyn af passagerer og bagage, eller hvor bestemmelserne i Annex 17 til Chicago-konventionen i øvrigt ikke er opfyldt.
Statens Luftfartsvæsen kan udstede en sikkerhedsgodkendelse til fragtoverdragere, cateringleverandører, rengøringsselskaber eller andre, der modtager, behandler eller transporterer gods eller forsyninger mv. med henblik på hel eller delvis anvendelse i eller transport med luftfartøjer.
Stk. 2. Selskabet skal udpege en sikkerhedsansvarlig, der har det daglige tilsyn med selskabets forebyggende sikkerhedsforanstaltninger (security), og som i den forbindelse er politiets og Statens Luftfartsvæsens kontaktperson i selskabet. Den sikkerhedsansvarlige skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 3. For at kunne få udstedt en sikkerhedsgodkendelse skal ansøgeren have implementeret procedurer for modtagelse, kontrol, opbevaring, transport og lastning af gods eller forsyninger mv., som kan godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 4. Statens Luftfartsvæsen udarbejder, ajourfører og offentliggør fortegnelser over fragtoverdragere, cateringleverandører, rengøringsselskaber og andre, der har opnået sikkerhedsgodkendelse fra Statens Luftfartsvæsen.
Koncessionshaveren skal etablere en flyvepladssikkerhedskomité.
Stk. 2. Sikkerhedskomiteen skal rådgive koncessionshaveren i sikkerhedsspørgsmål (security), bl.a.
koordination af de berørte luftfartsselskabers sikkerhedsplaner og politimyndighedernes lokale forskrifter med henblik på effektivt samarbejde,
vurdering af behovet for teknisk ekspertise og udrustning,
det berørte personales uddannelse og træning samt
afprøvning af flyvepladsens sikkerhedsplan.
Sikkerhedskomiteen består af repræsentanter for koncessionshaveren, politiet og luftfartsselskaber samt, når der efter koncessionshaverens opfattelse er behov derfor, tillige af andre, f.eks. repræsentanter fra toldmyndighederne og forsvaret.
Stk. 2. Flyvepladschefen er formand for komiteen.
Stk. 3. Komiteen træder sammen mindst én gang årligt, samt når omstændighederne taler herfor, eller når Statens Luftfartsvæsen anmoder herom. Statens Luftfartsvæsen har ret til at deltage i flyvepladssikkerhedskomiteens møder. Referat af komiteens møder sendes til Statens Luftfartsvæsen.
Projekter til nye bygninger, tilbygninger, ændringer mv., der har betydning for afgrænsningen af flyvepladsens afspærrede område, security-beskyttede områder eller kritiske områder heraf, skal særskilt forelægges Statens Luftfartsvæsen med henblik på en sikkerhedsmæssig godkendelse. Det samme gælder for projekter, som indebærer ændringer i anvendelse af flyvepladsens arealer, der støder op til det afspærrede område.
Flyvepladsen skal være indhegnet og afgrænset således, at der kan føres kontrol med adgangen til denne. Statens Luftfartsvæsen kan kræve flyvepladsen indhegnet og kan kræve, at nærmere bestemte vilkår skal opfyldes med hensyn til udformningen af hegnet.
I bygninger, der er et led i afgrænsningen mellem offentlige områder og flyvepladsens afspærrede område, skal vinduer, døre og porte kunne låses. Porte og lignende i indhegningen omkring en flyveplads skal ligeledes kunne låses. Når vinduer, døre og porte ikke er låst, skal de overvåges. Statens Luftfartsvæsen kan fastsætte nærmere bestemte vilkår for sikring af afgrænsning mellem offentlige områder og flyvepladsens afspærrede område.
For flyvepladser gælder de bestemmelser for adgang, ophold og færdsel på flyvepladsen, der er fastsat i flyvepladsreglementet suppleret med bestemmelserne i flyvepladsens sikkerhedsplan.
For militære flyvestationer gælder de adgangsbestemmelser, der for så vidt angår det civile område, er fastsat for den pågældende flyvestation suppleret med de bestemmelser, der er fastsat i flyvepladsens sikkerhedsplan for den civile del af flyvestationen.
Våben, genstande og stoffer, der er klassificeret som forbudte genstande i detnationale sikkerhedsprogram, må ikke indføres på flyvepladsens afspærrede område, sikkerhedsbeskyttede områder eller i luftfartøjer, medmindre andet fremgår af sikkerhedsprogrammet.
Koncessionshaveren skal foretage eftersyn af passagerer, håndbagage og indskrevet bagage, og luftfartsselskabet skal foretage eftersyn af gods og forsyninger for at sikre, at bestemmelserne i § 20 overholdes. Koncessionshaver har ansvaret for eftersyn af personale. Omfanget af eftersynet er fastlagt i det nationale sikkerhedsprogram.
Stk. 2. Når et luftfartsselskab eller dets handlingsselskab modtager gods, der på sin vej fra den oprindelige afsender udelukkende har været håndteret efter reglerne fastsat i det nationale sikkerhedsprogram af fragtoverdragere og andre, der af Statens Luftfartsvæsen har fået udstedt en sikkerhedsgodkendelse, kan luftfartsselskabet/fragthandlingsselskabet begrænse eftersynet til et omfang, der er fastsat i det nationale sikkerhedsprogram.
Eftersyn i henhold til § 21 må kun foretages af personer, der er godkendt af politiet, og som har gennemført en uddannelse, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
Stk. 2. Hvis luftfartsselskabet lader eftersynet af gods eller forsyninger udføre af andre private selskaber end af et fragthandlingsselskab eller af flyvepladsen, skal det private selskab have særskilt godkendelse af Statens Luftfartsvæsen.
Politiet kan, når det findes sikkerhedsmæssigt påkrævet, bestemme, at det eftersyn, der er omhandlet i § 21, skal intensiveres og suppleres med yderligere sikkerhedsforanstaltninger.
I forbindelse med beslaglæggelse af skydevåben, eksplosiver eller lignende, som i henhold til våben- og eksplosivlovens bestemmelser enten er forbudt eller kræver særlig hjemmel, tilkaldes politiet i tvivlstilfælde med henblik på kontrol af ejerens lovlige besiddelse af genstanden.
Hvis det findes påkrævet, kan enhver genstand afvises, hvis den skønnes at kunne anvendes som våben eller i øvrigt skønnes farlig.
Indberetninger om kapring af luftfartøj, sabotagehandling mod luftfartøj, lufthavns- eller luftfartsanlæg samt forsøg på eller trussel herom skal snarest muligt indsendes af koncessionshaveren eller luftfartsselskabet til Statens Luftfartsvæsen.
Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i sikkerhedsplaner og sikkerhedsgodkendelser og bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.
Godkendelsen af en sikkerhedsplan, jf. kapitel 4 og 5, eller sikkerhedsgodkendelsen, jf. kapitel 6, bortfalder, hvis forudsætningerne for godkendelsen ikke længere er til stede.
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det er i overensstemmelse med gældende EF-forordninger og i øvrigt skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, § 4, § 6, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1 og stk. 3, § 10, stk. 1, 3 og 4, § 11, § 13, kapitel 8, § 20, § 21, § 22 og § 26 straffes med bøde.
Stk. 2. Overtrædelse eller tilsidesættelse af vilkår eller påbud, der er fastsat efter § 7 og §§ 16-17, straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 7, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
For overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 133 af 23. februar 1994 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security).
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland og Færøerne.
/ Niels Remmer
