I medfør af § 19, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
Det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i samarbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne.
Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal i samarbejde med ledelsen
igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,
samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke,
sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen og
vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning.
Det pædagogiske læringscenter varetager følgende opgaver:
Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.
Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed på
a) aktuelle indsatsområder på skolen,
b) inddragelse af data og evalueringsresultater,
c) folkeskolens tværgående temaer og
d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkeskolens pædagogiske læringscentre ophæves.
Julie Elm Vig Albertsen
/ Christine Lindrum Iversen