I medfør af § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, 3 og 4, §§ 32-33, § 34, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Fjerkrækolera: Fund af Pasteurella multocida hos fjerkræ i en besætning, hvor der optræder akut sygdom med en dødelighed i besætningen på mindst 20 % inden for en uge.
Fjerkræ: Høns, kalkuner, vagtler, fasaner, rødhøns, stenhøns, agerhøns, ænder og gæs, der opdrættes i fangenskab.
Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Definitionen omfatter også samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, slagterier, opskæringsvirksomheder, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, individprøvestationer, dyrehospitaler samt virksomheder omfattet af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.
Bruger: Enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.
Ejeren eller brugeren af en fjerkræbesætning, skal ved mistanke om, at dyr i besætningen er eller kan være smittet med fjerkrækolera, straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1, i lov om hold af dyr.
Stk. 2. Tilkaldelse efter stk. 1 skal ske, når der hos fjerkræet uden kendt årsag og indenfor et kort tidsrum ses væsentligt forøget dødelighed, eventuelt ledsaget af nedstemthed, manglende ædelyst og diarre, eller tåre- og næseflåd samt vejrtrækningsproblemer.
Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om fjerkrækolera, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af fjerkrækolera, skal dyrlægen snarest kontakte besætningen og eventuelt foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen.
Stk. 2. Kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen sørge for, at der indsendes materiale fra de mistænkte dyr til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.
Stk. 3. Når dyrlægen modtager meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra laboratorium, skal dyrlægen underrette ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for fjerkræbesætningen, om resultatet. Anses besætningen for at være smittet med fjerkrækolera, jf. § 5, kontaktes desuden Fødevarestyrelsen.
I forbindelse med risiko for smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende kan Fødevarestyrelsen påbyde ejeren eller brugeren af en besætning at lade fjerkræ fra hele eller dele af besætningen undersøge med henblik på forekomst af fjerkrækolera.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen fjerkræ, før resultatet af undersøgelsen foreligger.
En besætning anses for at være smittet med fjerkrækolera, hvis de § 3, stk. 2, nævnte laboratorier har påvist Pasteurella multocida, og der optræder akut sygdom med en dødelighed i besætningen på mindst 20 % inden for en uge.
Når der i en fjerkræbesætning er konstateret fjerkrækolera, pålægger Fødevarestyrelsen denne et offentligt tilsyn, der bl.a. kan omfatte:
Forbud mod at fjerne fjerkræ fra besætningen.
Forbud mod at tilføre besætningen fjerkræ, som er modtagelige for fjerkrækolera.
Påbud om, at lade besætningen eller dele af besætningen undersøge for fjerkrækolera.
Påbud om, at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af fjerkrækolera, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning, samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder.
Påbud om, at fjerkræ, der holdes udendørs, ikke kommer ud af de indhegninger, hvor det holdes.
Påbud om, at ejeren eller brugeren skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter Fødevarestyrelsens anvisning.
Stk. 2. Personer, der beskæftiger sig med det i stk. 1 nævnte fjerkræ må ikke have kontakt med andet fjerkræ, herunder færdes i fremmede fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.
Det offentlige tilsyn ophæves tidligst 60 dage efter, at de kliniske tegn på sygdom er ophørt.
Hvis en smittet eller mistænkt fjerkræbesætning aflives, må genindsættelse af fjerkræ, der er modtagelige for fjerkrækolera, tidligst ske 21 dage efter aflivningen og efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion.
Stk. 2. Er fuglene behandlet med antibiotika, må de tidligst slagtes efter ende tilbageholdelsestid. Fjerkræ af modtagelige arter må genindsættes tidligst 21 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion.
Ejeren eller brugeren af en smittet eller mistænkt fjerkræbesætning skal gøre alle personer, der kommer i kontakt med besætningen opmærksomme på, at besætningen er henholdsvis mistænkt for eller smittet med fjerkrækolera. Oplysningspligten gælder, indtil besætningen erklæres fri for fjerkrækolera, jf. § 7 eller 8, eller mistanken i øvrigt afkræftes.
Udgifterne ved undersøgelse af de prøver, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, betales af Fødevarestyrelsen. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.
Med bøde straffes den, der
overtræder §§ 2-3, § 6, stk. 2, eller §§ 8-9, eller
undlader at efterkomme forbud og påbud efter § 4 eller § 6, stk. 1.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 152 af 25. februar 2009 om fjerkrækolera (Pasteurella multocida).
Hanne Larsen
/ Marianne Marer