BEK nr 14 af 08/01/2026
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 31
Regnskabsaflæggelse i kommunerne og revision af kommunernes regnskaber for udgifter omfattet af refusion eller medfinansiering efter denne bekendtgørelse sker efter reglerne herom i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-og Boligministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder. Revisionen påser tillige, at kommunen
-
har korrigeret data i de systemer, hvis data ligger til grund for opgørelsen af finansieringsbeløbet, jf. § 5, stk. 2,
-
har gjort Ydelsesrefusion opmærksom på fejl i data, jf. § 5, stk. 4,
-
har indberettet oplysninger om udgifter, som ikke er refusionsberettiget, jf. § 13,
-
har registreret tilbagebetaling eller efterbetaling i de systemer, hvis data ligger til grund for opgørelsen af finansieringsbeløb, jf. § 16, § 17 og § 18, og
-
har registreret finansieringsbeløb efter retningslinjerne i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.