I medfør af § 65 k i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som i det følgende benævnes AES.
Den af AES udarbejdede og offentliggjorte årsrapport skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsskadesikring og denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Et regnskab, som AES udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne bekendtgørelse. Hvis AES udarbejder et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne bekendtgørelse, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form og indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en årsrapport aflagt efter denne bekendtgørelse.
Resultatopgørelse og balance skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 1-2.
Stk. 2. Uafdækkede hensættelser, der omfatter
hensættelser for pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade (fordelingsskader anmeldt før 1. januar 1999) og
hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2008 eller senere
indregnes ikke i balancen, men præsenteres i et særskilt skema i tilknytning til balancen i overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 3. De i skemaerne i bilag 1, 2 og 3 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Der skal foretages en mere detaljeret underopdeling af de anførte romertalsposter, hvis beløbet i en sådan underpost er væsentligt, og når arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye romertalsposter, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.
Stk. 4. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.
Ved hver post i balance og resultatopgørelse samt i skema for uafdækkede hensættelser anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Tilpasning af sammenligningstal kan dog undlades, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed og foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne.
Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse samt i skemaet for uafdækkede hensættelser, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.
Under posten Bidragsindtægter opføres de bidrag, AES i regnskabsåret har indtjent. Bidragsindtægter opføres med fradrag af afgifter til offentlige myndigheder opkrævet sammen med bidragene.
Under posten Udbetalte erstatninger opføres beløb, der i regnskabsåret er udbetalt til sikrede. Beløbet skal indbefatte interne og eksterne udgifter til vurdering af den enkelte skade samt udgifter til begrænsning af de enkelte indtrufne skader.
Stk. 2. Under posten Ændring i sikringsmæssige hensættelser opføres forskellen mellem hensættelserne efter § 27 ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse samt den tilsvarende ændring i hensættelser for løbende ydelser.
Under posten Administrationsomkostninger opføres de omkostninger, som er forbundet med at administrere AES-ordningen, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, husleje, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivninger på aktiver.
Under posten Indtægter af investeringsaktiver opføres indtægter fra AES’ investeringsvirksomhed.
Stk. 2. Renteindtægter og udbytter m.v. opføres med renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer. Endvidere opføres udbytter af kapitalandele.
Stk. 3. Kursreguleringer opføres med den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen.
Stk. 4. Under Omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af virksomhedens investeringsaktiver.
Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes værdiregulering af uafdækkede hensættelser, jf. § 3, stk. 2, ikke i resultatopgørelsen.
Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og posten Overført til næste år, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Uafdækkede hensættelser, jf. § 3, stk. 2, indregnes ikke i balancen. Ved passiver forstås summen af Overført til næste år og indregnede forpligtelser.
Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde AES, og aktivets økonomiske værdi kan måles pålideligt.
Stk. 2. En forpligtelse, jf. § 27 skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå AES, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt, jf. dog § 3, stk. 2, vedrørende uafdækkede hensættelser.
Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser og uafdækkede hensættelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.
Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end danske kroner, omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen.
Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.
Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.
Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.
Stk. 5. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.
Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når AES bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.
Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.
Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan AES vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.
Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.
Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.
Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at AES i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.
Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører, dvs. når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.
Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.
Stk. 2. Finansielle forpligtelser samt udlån og tilgodehavender, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 19 og 20, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.
Finansielle instrumenter skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.
Stk. 2. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.
Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 2 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.
Ikke-afledte finansielle forpligtelser måles uanset § 18, stk. 1, efter første indregning til amortiseret kostpris.
Udlån og tilgodehavender kan uanset § 18, stk. 1, efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris forudsat, at der ikke er tale om
at måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,
at de pågældende forpligtelser indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i AES’ interne ledelsesrapportering, eller
at de pågældende forpligtelser indeholder et indbygget finansielt instrument, som
a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende forpligtelser og
b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.
Stk. 2. Udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, kan ikke efterfølgende måles til dagsværdi.
Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, skal udlån og tilgodehavender omfatte af stk. 1 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente. Hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende. Tilbageførsel skal indregnes i resultatopgørelsen.
Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.
Stk. 2. Når AES har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.
Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.
Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 22.
For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 21, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.
Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal
inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument, og
være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.
Materielle anlægsaktiver, som AES besidder til eget brug, og som forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.
Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.
Materielle anlægsaktiver skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.
Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.
Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.
Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.
Stk. 2. Udviklingsomkostninger afholdt af AES kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for,
at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,
at AES har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,
at AES evner at anvende det immaterielle aktiv,
at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og
at AES på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.
Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 24, stk. 2 og 3.
Hensættelser for AES' forpligtelser til at yde erstatninger opgøres i overensstemmelse med sikringsplanen, jf. § 63 a, stk. 3, nr. 2 litra a og b, i lov om arbejdsskadesikring.
Uafdækkede hensættelser, jf. § 3, stk. 2, opgøres i overensstemmelse med sikringsplanen, jf. § 63 a, stk. 3, nr. 2 litra c, i lov om arbejdsskadesikring.
Ud over de oplysninger, som kræves i denne bekendtgørelse, skal der gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.
Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter samt poster i skema for uafdækkede skader, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår ved de enkelte bestemmelser, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.
Stk. 2. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er angivet en henvisning til, at oplysningerne er givet i andre dele af årsrapporten, f.eks. ledelsesberetningen, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 66 i lov om arbejdsskadesikring.
Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og poster i skema for uafdækkede skader.
Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.
Stk. 3. For materielle anlægsaktiver skal for hver type oplyses
det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,
de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og
de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.
Stk. 4. For poster, der udspringer af sikringskontrakter, skal der gives oplysninger om
de målingsmetoder, der anvendes for de forskellige poster,
hvis diskontering anvendes, skal den anvendte metode oplyses,
de vigtigste forudsætninger og skøn, som er anvendt til målingen af posterne,
processen, som anvendes til at bestemme de forudsætninger, der har størst effekt på målingen af posterne,
signifikante korrelationer mellem forskellige forudsætninger,
beregningsmetoden, hvis beløbet i en post i årsrapporten er fremkommet ved en fordelingsberegning, og
hvordan beregningsmetoden i pkt. 6 er ændret i forhold til det foregående regnskabsår, hvis dette er tilfældet, og med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.
Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses
årsagen til ændringen,
den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og
den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.
Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.
Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 4, stk. 1, skal følgende oplyses
arten af tilpasningen,
beløbet for hver post, som er tilpasset, og
årsagen til tilpasningen.
Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 4, stk. 1, skal anføres og begrundes.
Ved fravigelser i henhold til § 65d, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 65b, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.
Der skal gives en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 4.
Stk. 2. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.
AES skal beskrive sine finansielle risici samt sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.
Stk. 2. AES skal beskrive sine sikringsrisici samt sine politikker og mål for styringen af sikringsrisici.
Hvis investeringspolitikken er fastlagt således, at sociale, miljømæssige eller etiske forhold tages i betragtning, skal dette beskrives.
Stk. 2. Hvis årsrapporten ikke indeholder en liste over samtlige virksomheder, hvori der besiddes kapitalandele, samt størrelsen af disse kapitalandele, skal det oplyses, hvorvidt offentligheden på forespørgsel eller på anden måde har adgang til at få disse oplysninger.
For hver af aktivposterne Immaterielle aktiver og Materielle aktiver skal oplyses:
Anskaffelses- eller kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning.
Nyanskaffelser, herunder forbedringer i årets løb.
Afgang i årets løb, angivet til anskaffelses- eller kostpriser.
Eventuelle overførsler i årets løb til andre poster.
Årets opskrivninger.
De samlede opskrivninger indtil balancetidspunktet.
Årets af- og nedskrivninger.
Korrektioner af tidligere års af- og nedskrivninger, herunder af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af driften.
De samlede af- og nedskrivninger indtil balancetidspunktet, herunder de, der er anført under nr. 7 og 8.
Balanceværdi ved årets udgang.
For hver underpost til Finansielle investeringsaktiver oplyses det afkast opgjort i pct. på årsbasis, som AES har indtjent i regnskabsåret.
For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.
Stk. 2. Hvis AES har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for AES skal opføres særskilt.
Stk. 3. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på AES's økonomiske ressourcer, skal AES for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. AES skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til AES's afdækkede og uafdækkede hensættelser.
Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.
Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af AES's direktion eller bestyrelse skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for personer, der står de i stk. 1 nævnte personer nær, jf. definitionen af nærtstående parter i § 24 c, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 63 i lov om arbejdsskadesikring.
Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.
Stk. 2. AES skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion i AES. Desuden skal AES angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Oplysningerne vedrørende ledelsesgruppen gives samlet for alle aktiviteter, der varetages af AES. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.
Der skal oplyses om karakteren, omfanget samt den anvendte prisfastsættelsesmetode i forbindelse med transaktioner og aftaler af større betydning mellem AES og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med denne, dvs. ordningens dattervirksomheder og associerede virksomheder.
Ændringen fra begyndelsen af regnskabsåret til udgangen af regnskabsåret i størrelsen af uafdækkede hensættelser skal forklares med beløbsangivelse, herunder med angivelse af de beløb, der er betalt i løbet af regnskabsåret, og som indgår i resultatopgørelsen.
Ledelsesberetningen skal
beskrive AES's hovedaktiviteter,
beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
redegøre for udviklingen i AES's aktiviteter og økonomiske forhold,
omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
beskrive AES's forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
beskrive AES's videnressourcer af særlig betydning for AES's virksomhed,
beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som AES kan påvirkes af og
beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for AES.
Ledelsesberetningen skal beskrive udviklingen i året sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i forhold hertil.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2008 og finder første gang anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2008.
Stk. 2. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 121 af 26. februar 2001 om årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ophæves.
/ Flemming Petersen
Bilag 1: Resultatopgørelsesskema
Bilag 2: Balanceskema
Bilag 3: Skema for uafdækkede skader
Bilag 4: Femårsoversigt over hoved- og nøgletal
Bilag 1
Resultatopgørelsesskema
1. Bidragsindtægter
2.1. Udbetalte erstatninger
2.2. Ændring i sikringsmæssige hensættelser
2. Erstatningsudgifter i alt
3. Administrationsomkostninger, i alt
I. Resultat af sikringsvirksomhed
4.1. Indtægter af investeringsaktiver
4.2. Omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed
II. Resultat af investeringsvirksomhed
III. ÅRETS RESULTAT
Bilag 2
AKTIVER
I.
IMMATERIELLE AKTIVER
II.
MATERIELLE AKTIVER
III.
INVESTERINGSAKTIVER I ALT
IV.
TILGODEHAVENDER I ALT
V.
ANDRE AKTIVER I ALT
VI.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
AKTIVER, I ALT
PASSIVER
I. OVERFØRT TIL NÆSTE ÅR
Erstatningshensættelser
Hensættelser for løbende ydelser
II. AFDÆKKEDE HENSÆTTELER I ALT
III. GÆLD I ALT
IV. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
PASSIVER, I ALT
Bilag 3
I.
UAFDÆKKEDE HENSÆTTELSER TIL FORDELINGSSKADER ANMELDT FØR 1/1 1999
Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.
Uafdækkede erstatningshensættelser
Uafdækkede hensættelser for løbende ydelser
II.
UAFDÆKKEDE HENSÆTTELSER I ALT FOR SKADER ANMELDT FRA OG MED 1/1 2008
UAFDÆKKEDE HENSÆTTELSER I ALT
Bilag 4
I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.
Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:
Bidragsindtægter
Erstatningsudgifter i alt
Administrationsomkostninger i alt
Resultat af investeringsvirksomhed
Årets resultat
Aktiver i alt
Afdækkede hensættelser i alt
Uafdækkede hensættelser i alt
Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:
Erstatningsprocent (forholdet mellem erstatningsudgifter i alt og bidragsindtægter).
Omkostningsprocent (forholdet mellem administrationsomkostninger i alt og bidragsindtægter)
