Search for a command to run...
BEK nr 1009 af 02/07/2025
Erhvervsministeriet
Foruden efter §§ 223 og 224 i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet helt eller delvist inddrage virksomhedens tilladelse til at udøve virksomhed gennem en filial her i landet, hvis en af følgende indtræder:
Betingelserne for at få tilladelse, jf. § 4, ikke længere er opfyldt.
Filialen groft tilsidesætter forpligtelser i henhold til § 5 eller § 10, § 11 og § 12.
Filialen groft tilsidesætter forpligtelser i henhold til lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Virksomheden eller dens koncern ikke opfylder de tilsynskrav, der gælder i hjemlandet, eller det er sandsynligt, at virksomheden eller dens koncern vil overtræde disse krav inden for de næste 12 måneder. Filialen skal straks underrette Finanstilsynet, hvis forholdene i 1. pkt. indtræffer.
Filialen ikke længere opfylder eventuelle supplerende betingelser eller krav, hvis opfyldelse var en forudsætning for meddelelse af tilladelsen.
Filialen ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer og særligt ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som dens indskydere har betroet den.
Stk. 2. Inddrages virksomhedens tilladelse til at udøve virksomhed i hjemlandet, skal filialbestyrerne straks meddele dette til Finanstilsynet, der herefter inddrager filialens tilladelse.