I medfør af § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 288 af 29. marts 2017, og § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes efter bemyndigelse:
Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2018 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge fastsættes til 121 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 2. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2018 til finansiering af Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge fastsættes til 86 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 3. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2018 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes til 36 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 4. Bidragene efter stk. 1-3 opkræves og indbetales som et samlet beløb. Det samlede beløb udgør for 2018 på årsbasis 243 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Bidraget opkræves første gang på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden fra den 2. marts 2018 til og med den 1. juni 2018.
/ Kirsten Brix Pedersen