I medfør af § 11 a, § 28 a, § 39, stk. 2, § 43 og § 65 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 720 af 8. juni 2018, fastsættes:
Hvis Miljøstyrelsen giver tilladelse efter skovlovens § 6, stk. 1, til ophævelse af fredskovspligt, eller dispensation fra skovlovens § 11, stk. 1, til byggeri, anlæg, terrænændringer eller anbringelse af affald på et fredskovspligtigt areal, jf. skovlovens § 38, fastsætter styrelsen vilkår om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov).
Der fastsættes ikke vilkår om erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovspligten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten vedrører, er 0,5 ha eller mindre. I bynære områder og for strækningsanlæg fastsættes dog ikke vilkår om erstatningsskov, hvis arealet er 0,1 ha eller mindre.
Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor det findes åbenlyst urimeligt at stille krav om erstatningsskov, fastsættes ikke vilkår om erstatningsskov.
Erstatningsskoven beregnes på grundlag af det areal, hvor fredskovspligten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten vedrører (beregningsgrundlaget).
Stk. 2. Hvis ophævelsen af fredskovspligten eller udnyttelsen af dispensationen skønnes at medføre skader på eller fare for skader på de tilgrænsende bevoksninger, kan beregningsgrundlaget øges med disse arealer.
Størrelsen af erstatningsskoven beregnes som:
110 % af beregningsgrundlaget for arealer uden skovbevoksning eller uden særligt skovlovsmæssigt potentiale.
150 % af beregningsgrundlaget for arealer i omdrift med almindelig skovbevoksning.
200 % af beregningsgrundlaget for bynær skov og arealer med særlig høj skovlovsmæssig værdi, rekreativt eller biologisk, herunder skovbryn.
Stk. 2. Størrelsen af erstatningsskoven for strækningsanlæg beregnes som udgangspunkt som 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten vedrører.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan der anvendes lavere procentsatser end nævnt i stk. 1.
Ved dispensation fra fredskovspligten til at rydde skov på arealer, som retableres med skov, kan de retablerede arealer indgå i erstatningsarealet. Dette gælder dog kun, hvis der sker en etapevis rydning og retablering af et større areal, og hvis den skov der retableres kan blive fredskovspligtig efter skovloven.
Erstatningsskovsarealet skal kunne blive fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, og skal inden for en rimelig tid kunne bringes til at opfylde skovlovens krav til anvendelse af fredskovspligtige arealer, jf. skovlovens §§ 8-10.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan stille vilkår om erstatningsskovens placering og etablering, herunder om at:
Erstatningsskoven placeres i nærheden af det areal, den skal erstatte.
Erstatningsskoven placeres bynært, når den skal erstatte et bynært areal.
Etableringen af erstatningsskoven sker med særlige naturtyper eller træarter, hvis den skal erstatte sådanne naturtyper eller træarter.
Stk. 3. Ansøger skal udarbejde en tilplantningsplan for erstatningsskovsarealet, herunder en tidsfrist for etableringen, som Miljøstyrelsen kan godkende.
Administration af skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, om fastsættelse af vilkår om erstatningsskov skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet), som beskrevet i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Ved etablering af en puljeskov tillader Miljøstyrelsen, at et nærmere bestemt areal bliver fredskovspligtigt og herefter inden for en nærmere afgrænset periode kan anvendes til at opfylde fremtidige vilkår om erstatningsskov, uanset at puljeskoven er fredskovspligtig på det tidspunkt, hvor kravet om erstatningsskov skal opfyldes.
Stk. 2. I en puljeskov kan indgå både skovbevoksede arealer og arealer, som etableres gradvist som skov, indtil hele arealet opfylder skovlovens krav til anvendelse af fredskovspligtige arealer, jf. skovlovens §§ 8-10.
Stk. 3. En puljeskov kan anvendes til at opfylde vilkår om erstatningsskov, der stilles både til ejeren af puljeskoven og til andre, som har aftalt med ejeren, at vilkåret om erstatningsskov kan opfyldes på det pågældende puljeareal, jf. § 9.
Miljøstyrelsen kan tillade, at en anlægsmyndighed eller en skovejer, som skal opfylde vilkår om etablering af erstatningsskov, betaler for skovetablering på et offentligt ejet areal eller et privat ejet areal, som vedkommende ikke selv ejer, og som samtidig bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4.
Stk. 2. En puljeskov, som nævnt i § 8, kan også finde anvendelse i denne forbindelse.
Stk. 3. For arealer, omfattet af stk. 1, tages der ved beregning af størrelsen af det beløb, der skal betales for etablering af erstatningsskov på offentlige arealer, udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved etablering af erstatningsskoven, herunder omkostninger til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv. For arealer, omfattet af stk. 2, tages der ved beregning af størrelsen af det beløb, der skal betales for etablering af erstatningsskov på offentlige arealer, udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved etablering af den konkrete puljeskov, herunder omkostninger til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv.
Den, der skal etablere erstatningsskov, skal overfor Miljøstyrelsen stille sikkerhed i form af en bankgaranti eller lignende for etablering af erstatningsskoven inden for en nærmere angiven frist. Sikkerhedens størrelse skal kunne dække omkostningerne til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv.
Stk. 2. Der kræves ikke sikkerhedsstillelse for offentlige myndigheders forpligtelser til at etablere erstatningsskov, eller i tilfælde hvor erstatningsskovsarealerne i forvejen er skovbevoksede.
Sikkerhedsstillelsen frigives, når Miljøstyrelsen har godkendt, at den etablerede erstatningsskov opfylder de vilkår, der er stillet i forbindelse med tilladelsen. Frigivelsen kan ske etapevis i takt med, at de fastsatte vilkår opfyldes. Sikkerhedsstillelsen vil blive frigivet til den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor betingelserne for frigivelsen er opfyldt.
Stk. 2. Hvis etableringen af erstatningsskoven ikke er sket inden for den fastsatte frist, frigives sikkerheden til Miljøstyrelsen, som derefter etablerer erstatningsskoven i henhold til de vilkår, der er fastsat for etableringen. Eventuelle overskydende beløb udbetales til ejeren af ejendommen.
Bestemmelserne i skovlovens § 8 og § 11, stk. 1, gælder ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v. med vilkår om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov), jf. skovlovens § 39 a.
Bestemmelserne i §§ 26-28 i lov om skove gælder ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v.
Den, der tilsidesætter et vilkår om etablering af erstatningsskov, straffes med bøde.
Stk. 2. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 853 af 27. juni 2016 om erstatningsskov ophæves.
/ Isabelle Navarro Vinten
