I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelse:
Erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
Audiologiske patientundersøgelser og rehabilitering eller neurofysiologiske patientundersøgelser.
Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af varierede arbejdsfunktioner inden for specialet.
Anvendelse af apparatur, som er tilknyttet forskellige audiologiske eller neurofysiologiske undersøgelser.
Vurdering og forberedende arbejde til diagnosticering inden for specialet.
Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det speciale, jf. stk. 3, som eleven har valgt.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
Audiologiassistent.
Neurofysiologiassistent.
Uddannelsen varer 3 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 skoleuger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb 2 år for specialerne. Heraf udgør skoleundervisningen 25 skoleuger fordelt på mindst tre skoleperioder.
Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb 1 år og 11 måneder for specialerne. Heraf udgør skoleundervisningen 22 skoleuger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst tre skoleperioder for forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).
For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
Eleven kan redegøre for de mest almindelige former for hørenedsættelse og medvirke ved de mest almindelige audiologiske undersøgelser.
Eleven kan redegøre for de mest almindelige former for neurofysiologiske lidelser og medvirke ved de mest almindelige neurofysiologiske undersøgelser.
Eleven kan anvende audiologiske og neurofysiologiske begreber ved beskrivelse af borgerens eller patientens almindelige sygdomsforløb.
Eleven kan redegøre for kroppens opbygning, organsystemer og basale funktioner samt beskrive de typiske velfærdssygdomme og kroniske lidelser.
Eleven kan medvirke ved anvendelse af den mest almindelige uddannelsesrelevante teknik, undersøgelsesudstyr og hjælpemidler under hensyntagen til sikkerheden, herunder afbrydelse af smitteveje og overholdelse af hygiejniske retningslinjer.
Eleven kan opsøge information og procedurebeskrivelser i mest almindelige opslagsværker og søgesystemer.
Eleven kan redegøre for patientens almindelige forekommende forløb i sundhedssystemet og faggruppens rolle heri.
Eleven kan indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og gengive, hvordan faggruppen samarbejder med andre professioner om løsning af enkle undersøgelsesopgaver.
Eleven kan redegøre for basale principper for sundhedsfaglig dokumentation af egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i digitale dokumentationssystemer, med fokus på principper for kvalitetssikring, akkreditering.
Eleven kan gennemføre enkle kommunikationsopgaver målrettet patienter, kollegaer og pårørende.
Eleven kan medvirke til at forebygge konflikter og møde klienter, patienter, pårørende og kollegaer med empati og respekt.
Eleven kan deltage i vejledning af borgeren eller patienten i forbindelse med forberedelse og opfølgning på enkle neurofysiologiske og audiologiske undersøgelser under hensyntagen til etiske dilemmaer.
Eleven kan redegøre for basale retningslinjer for personligt ansvar ved at arbejde i sundhedsvæsenet med fokus på patientrettigheder og tavshedspligt.
Hovedforløbet har følgende kompetencemål:
Eleven kan selvstændigt foretage patientundersøgelser.
Eleven kan planlægge, tilrettelægge og udføre varierende arbejdsfunktioner inden for jobområderne.
Eleven kan anvende medicinske, anatomiske og tekniske gloser samt andre fagudtryk på engelsk i arbejdssituationen.
Eleven kan planlægge og fortolke undersøgelses- og behandlingsforløb samt vurdere kvaliteten af eget arbejde.
Eleven kan anvende specialerelevante it-systemer og værktøjer til løsning af specialerelevante arbejdsopgaver.
Eleven kan anvende relevant apparatur knyttet til de forskellige audiologiske eller neurofysiologiske undersøgelser samt vurdere og give en foreløbig tolkning af undersøgelsesresultatet.
Eleven kan anvende fysiske teorier, principper og metoder, der danner grundlag for specialets teknik.
Eleven kan selvstændigt varetage administrative funktioner, herunder dokumentation i relevante journalsystemer.
Eleven kan udføre arbejdsfunktionerne under hensyntagen til de inden for området gældende etiske aspekter.
Eleven kan inddrage den relevante lovgivning i arbejdet.
Eleven kan udføre de særlige funktioner, som karakteriserer specialet med effektivitet, fleksibilitet og kvalitet.
Eleven kan omstille sig i takt med udviklingen på et fleksibelt og foranderligt arbejdsmarked.
Eleven kan udføre arbejdsfunktionerne under hensyn til patienter/klienter, hygiejne og sikkerhed.
Eleven kan i praksis anvende teoretisk viden om elementære psykologiske problemstillinger med direkte relevans for specialet og reflektere over anvendt praksis.
Eleven kan formidle et budskab om helbredsproblemer til patient eller pårørende.
Eleven kan selvstændigt udføre høreprøver.
Eleven kan anvende viden om ørets anatomi, fysiologi og patologi ved undersøgelser.
Eleven kan foretage tone- og taleaudiometriske undersøgelser og vurdere behovet for ekstra undersøgelser i samarbejde med fagrelevante medarbejdere.
Eleven kan foretage tympanometriske undersøgelser.
Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Uddannelsens afsluttende prøve afholdes i den sidste skoleperiode, og udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven består af en teoretisk patientcase opgave, der fremlægges ved en mundtlig eksamination. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Det er en forudsætning for prøvedeltagelse, at eleven har bestået alle uddannelsesspecifikke fag.
Stk. 2. Den teoretiske patientcase er målrettet elevens speciale. Opgaven tildeles ved lodtrækning ved forberedelsens start. Elevens har en forberedelsestid på 60 minutter. Eleven skal løse opgaven individuelt. Alle hjælpemidler fra undervisningen må medbringes til forberedelsen. Den mundtlige eksamination har en varighed på 30 minutter, inkl. 10 minutter til fremlæggelse og 5 minutter til votering. Eleven må medbringe opgaven og egne noter fra forberedelsen til eksaminationen.
Stk. 3. Prøven bedømmes af eksaminator og to censorer udpeget af det faglige udvalg for uddannelsen. Censorerne er ud over ved voteringen til stede under hele prøven. Eleven har bestået svendeprøven, hvis der er opnået en karakter på mindst 02.
Stk. 4. Prøvens grundelementer er følgende:
a) På specialet audiologi tages udgangspunkt i en patientcase, der omfatter centrale kompetencemål i specialet særligt med fokus på audiometri, høreapparat og patologi. Casen indeholder en anamnese samt et audiogram.
b) På specialet neurofysiologi tages udgangspunkt i en patientcase, der omfatter centrale kompetencemål i specialet med særligt fokus på tolkning af EEG, EP, eller ENG undersøgelser. Casen indeholder en anamnese med undersøgelsesresultater samt supplerende spørgsmål om andre områder i specialet.
Eksaminationsgrundlaget er den udtrukne patientcase.
Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation ved prøven.
Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Skolen kan fastlægge nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende rammer:
a) For specialet audiologi: Elevens evne til at
i) give et diagnoseoplæg og uddybe diagnosen ud fra den udtrukne patientcase,
ii) begrunde differentialdiagnoser,
iii) færdiggøre audiogrammet, samt opstille forslag til yderligere relevante undersøgelser ud fra casen,
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 465 af 20. april 2020 om erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent ophæves. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 465 af 20. april 2020 om erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent anvendelse.
Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Martin Larsen
/ Marianne Hallgaard Christensen
Bilag 1
1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring*), jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
Det er et krav, at ansøger kan dokumentere erhvervserfaring på minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for et af følgende arbejdsområder: - arbejde på en audiologisk klinik eller afdeling med varetagelse af høreprøver, tone- og taleaudiometriske undersøgelser samt udlevering og tilpasning af høreapparater, eller - arbejde på en neurofysiologisk klinik eller afdeling med varetagelse af neurofysiologiske undersøgelser, herunder EEG, EP og ENG-undersøgelser. |
---|
Erhvervserfaring medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start. |
*) Note: Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 4, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse. |
2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever
Relevant erhvervserfaring | Varighed | Afkortning for euv (skoleuger) | Afkortning for euv (oplæring måneder) |
---|
Eleven kan redegøre for basale rettigheder og pligter som følger af et ansættelsesforhold.
Eleven kan redegøre for opbygningen af sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen samt reglerne om fysisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til tilrettelæggelse af daglige opgaver.
Eleven kan medvirke ved evaluering af egne og kollegaers arbejdsprocesser, metoder og resultater.
Stk. 3. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
Dansk på E-niveau, bestået.
Matematik på E-niveau, bestået.
Engelsk på F-niveau, bestået.
Erhvervsinformatik på F-niveau, bestået.
Fysik på F-niveau, bestået.
Stk. 4. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
Eleven kan foretage specialaudiologiske undersøgelser, herunder elektrofysiologiske målinger, børneaudiometri og vestibulære undersøgelser ved oplæring i det offentlige.
Eleven kan selvstændigt foretage høreapparattilpasning og verificere resultater samt efterjustering af høreapparater.
Eleven kan anvende viden om nervesystemets anatomi, neurofysiologi og patologi ved undersøgelser.
Eleven kan udføre og vurdere elektroencefalografi (EEG) undersøgelser.
Eleven kan udføre og vurdere evoked potentials (EP) undersøgelser.
Eleven kan udføre og vurdere udvalgte elektroneurografi (ENG) undersøgelser.
Eleven kan assistere ved elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) undersøgelser.
Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1–21, jf. stk. 1, gælder for specialet audiologi. Kompetencemålene nr. 1-15 og 22–26, jf. stk. 1, gælder for specialet neurofysiologi.
iv) redegøre for anatomi og fysiologi relevant for patientcasen,
v) kunne redegøre for maskering samt argumentere for andre relevante undersøgelser ud fra casen og
vi) uddybe behandlingsmuligheder ud fra casen.
b) For specialet neurofysiologi: Elevens evne til at
i) give et diagnoseoplæg og uddybe diagnosen ud fra den udtrukne patienscase,
ii) begrunde differentialdiagnoser,
iii) redegøre for fund i patientcasen og argumentere for yderligere relevante undersøgelser,
iv) redegøre for anatomi og fysiologi som er relevant for patientcasen og
v) redegøre for tekniske problemstillinger med udgangspunkt i patientcasen.
Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag på hovedforløbet.
Stk. 6. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg for uddannelsen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres karakteren for afsluttende prøve.
Fuldtidsarbejde arbejde i en audiologisk klinik eller afdeling med varetagelse af høreprøver, tone- og taleaudiometriske undersøgelser samt udlevering og tilpasning af høreapparater. | 1 år | - | 9 |
Fuldtidsarbejde på en neurofysiologisk klinik eller afdeling med varetagelse af neurofysiologiske undersøgelser, herunder EEG, EP og ENG-undersøgelser. | 1 år | - | 9 |
Erhvervserfaring medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.