I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne og lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
Vedligehold og reparation af cykler.
Vedligehold og reparation af knallerter.
Vedligehold og reparation af motorcykler.
Stk. 2. Eleven og lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven og lærlingen har valgt.
Stk. 3. Uddannelsen til motorcykelmekaniker, jf. stk. 4, nr. 2, indeholder trin 1, knallertmekaniker, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med et af følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
Cykelmekaniker.
Motorcykelmekaniker.
Uddannelsen varer fra 3 år og 3 måneder til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbets speciale cykelmekaniker 2 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst fire skoleperioder. Uddannelsens hovedforløb på trin 1, knallertmekaniker, varer 2 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Uddannelsens speciale, motorcykelmekaniker (trin 2), varer yderligere 1 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst to skoleperioder.
Stk. 3. For elever og lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb for trin 1, knallertmekaniker, 2 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger. Uddannelsens hovedforløb varer for trin 2, specialet cykelmekaniker, 2 år og 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen varer 18 uger. Uddannelsens hovedforløb varer for trin 2, specialet motorcykelmekaniker, yderligere 1 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser.
For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5.
Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
Kan gengive grundlæggende love fra fysikken, herunder love om hydraulik og varmepåvirkning af materialer.
Kan gøre rede for relevante værktøjer, maskiner og materialer samt gængse faglige udtryk og begreber.
Kan medvirke til at udføre service og reparation af en cykels lysanlæg med brug af Ohms lov og viden om elektriske systemer.
Kan medvirke til at adskille og montere en cykel med udvendige gearsystemer efter gældende regler.
Kan medvirke til at udføre eftersyn og kontrol af bremsesystemer, herunder hydrauliske bremser på cykel, knallert, scooter og motorcykel med brug af gældende lovgivning for disse.
Kan medvirke til reparation af hjul på cykel, knallert, scooter og motorcykel, herunder udskifte eger og hjullejer samt oprette og afbalancere hjulene.
Kan gøre rede for knallert- og motorcykelmotorers grundlæggende opbygning og virkemåde for både to- og firetakters motorer.
Kan medvirke til at udføre eftersyn og enkel fejlfinding på tændingssystemer på knallerter og motorcykler, herunder udføre udmåling af komponenter med anvendelse af relevante testere og måleudstyr til diagnosticering.
Kan anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces som for eksempel diagrammer, statistik og vejledninger.
Kan tage stilling til værdien af løbende dokumentation, evaluering og formidling af egne arbejdsprocesser, metoder og resultater.
Kan udarbejde enkel dokumentation, herunder arbejdssedler, egenkontrol og lignende, samt udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde.
Kan udføre hensigtsmæssig mundtlig og skriftlig kommunikation med medarbejdere og leverandører.
Kan arbejde efter gældende sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, herunder redegøre for kvalitetskrav og metoder samt vurdere, om eget arbejde opfylder de kvalitetsmæssige krav.
Kan udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt med brug af viden om arbejdsrelevant ergonomi.
Hovedforløbet har følgende kompetencemål:
Lærlingen kan justere og reparere mekaniske og hydrauliske bremser og bremsesystemer i henhold til gældende sikkerhedsmæssige krav og lovgivning.
Lærlingen kan vælge, opsætte samt udføre systematisk fejlfinding, diagnose og reparation på indvendige og udvendige transmissioner, herunder både analoge og elektroniske transmissionssystemer.
Lærlingen kan vælge, opsætte, kontrollere og fejlrette elektriske systemer på en cykel samt vejlede ved brug af lygter og lyssystemer.
Lærlingen kan opsætte samt udføre systematisk fejlfinding, diagnose, vedligehold og opdatering af digitale og elektriske systemer, udskifte motor og andet tilbehør samt vejlede om brug af batterier på elcykler.
Lærlingen kan udføre kontrol af stel samt opsætning, systematisk fejlfinding, indstilling og reparation af affjedring og styretøj.
Lærlingen kan måltage, indstille, sammensætte og ombygge specialcykler med brug af gældende standarder og lovgivning for specialcykler, herunder også lad- og cargocykler.
Lærlingen kan bygge og udvælge cykelhjul med forskellige opspændingsmønstre og forskellig centre- ring samt udføre kontrol, fejlfinding og reparation af cykelhjul.
Lærlingen kan ved fremstilling, vedligehold og reparation vælge og anvende relevante materialer på baggrund af viden om de anvendte materialers egenskaber, herunder metaller, kompositmaterialer og plastmaterialer.
Lærlingen kan vejlede ved valg af dele og systemer på køretøjerne ud fra behov og optræde som supplerende sælger på baggrund af kundeforståelse, den gældende købelov samt branchens salgsstruktur.
Lærlingen kan indsamle og målrettet formidle faglig og erhvervsmæssig information både mundtligt og skriftligt, på såvel dansk som engelsk.
Lærlingen kan arbejde efter gældende forskrifter og sikkerheds- og miljøregler i alle arbejdsopgaver, herunder også agere miljøbevidst og i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling.
Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved f.eks. metode- og materialevalg inden for uddannelsens jobområder.
Lærlingen kan udvise kendskab til iværksætter- og selvstændighedsbegrebet, herunder opnå kendskab til de vilkår, der knytter sig til etablering af egen virksomhed.
Lærlingen kan udføre specielle arbejdsfunktioner, som ligger inden for virksomhedens virkeområde, eller som har betydning for elevernes fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1, knallertmekaniker, afholdes som en del af sidste skoleperiode. Trinprøven skal kun aflægges af lærlinge, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Prøven afholdes af skolen og består af en praktisk prøve med mundtlige elementer. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende regler om kørekort. De nærmere kriterier for erhvervelse af kørekort er angivet i uddannelsesordningen. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold, efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse blive fritaget for kravet om kørekort.
Stk. 2. Prøven varer i alt 2 timer. Prøven stilles af skolen. Lærlingen skal udføre flere forskellige praktiske opgaver.
Stk. 3. Eksaminator og bedømmere skal være til stede under hele prøven.
Stk. 4. Prøvens grundelementer er:
Mål og krav til prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise, at kompetencemålene for trin 1 er nået, ved at planlægge, gennemføre og mundtligt redegøre for fejlfinding, reparation og vedligehold på knallertens/scooterens defekte og slidte dele.
Eksaminationsgrundlaget består af den udleverede opgavetekst samt udstyret og køretøjet, hvorpå lærlingen har udført den praktiske prøve.
Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens individuelle og samlede præstation i besvarelsen af prøven.
Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af opfyldelse af kompetencemålene på trinnet. Skolen fastsætter for trinnet nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende generelle kriterier:
a) Lærlingens evne til at udarbejde løsninger og resultater, der lever op til gældende faglige standarder, krav og lovgivning, samt anvende gældende teorier og metoder i opgaveløsningen.
b) Lærlingens evne til at gøre rede for teorier og metoder, der er relevante for opgaveløsningen.
c) Der gennemføres en samlet vurdering af lærlingens præstationer i den praktiske prøve og den mundtlige redegørelse.
Uddannelsens afsluttende prøve på specialet til cykelmekaniker, trin 2, afholdes som en del af sidste skoleperiode. Prøven afholdes af skolen og består af en praktisk og en mundtlig prøvedel. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen.
Stk. 2. Prøven varer i alt 4 timer. Prøven stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. Umiddelbart før svendeprøven begynder, trækker lærlingene lod mellem opgavesættene, der ikke må anvendes flere gange. Opgaverne skal samlet set dække de udvalgte kompetencemål. Lærlingen skal udføre flere praktiske opgaver og løbende gøre mundtligt rede for det faglige grundlag for opgaveløsningen.
Stk. 3. Eksaminator og 2 skuemestre (censorer) overværer lodtrækningen og er til stede under hele prøven. Den endelige karakter findes som en samlet vurdering af lærlingens præstationer i den praktiske og mundtlige del af prøven.
Stk. 4. Prøvens grundelementer er:
Mål og krav til prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise, at kompetencemålene 1-11 samt 32 for specialet, jf. § 4, stk. 2, er nået ved at planlægge, gennemføre og mundtligt redegøre for fejlfinding, diagnose, reparation, justering og udskiftning af defekte og slidte dele på forskellige cykeltyper.
Eksaminationsgrundlaget består af den udleverede opgavetekst for den praktiske prøve, udstyret og køretøjerne, hvorpå lærlingen har udført den praktiske prøve.
Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens individuelle og samlede præstation i besvarelsen af den praktiske og mundtlige del af prøven.
Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af opfyldelse af de udvalgte mål på specialet. Skolen fastsætter nærmere bedømmelseskriterier for specialet inden for følgende generelle kriterier:
a) I den praktiske del af prøven vurderes lærlingens evne til at udarbejde løsninger og resultater, der lever op til gældende faglige standarder, krav og lovgivning, samt anvende anerkendte og gældende teorier, processer, metoder og procedurer i opgaveløsningen.
b) I den mundtlige del af prøven vurderes lærlingens evne til at gøre rede for, reflektere og argumentere for teorier, processer, metoder og procedurer, der er relevante for løsning af den praktiske del af prøven.
c) Der gennemføres en samlet vurdering af lærlingens præstationer i den praktiske og mundtlige del samt inden for faglig kommunikation, dokumentation, service og kundebetjening, materialeforståelse samt miljø- og kvalitetsbevidsthed i forhold til den stillede opgave.
Uddannelsens afsluttende prøve på specialet motorcykelmekaniker, trin 2, afholdes som en del af sidste skoleperiode. Prøven afholdes af skolen og består af en praktisk og en mundtlig prøve del. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for hele uddannelsen. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende regler om kørekort. De nærmere kriterier for erhvervelse af kørekort er angivet i uddannelsesordningen. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold, efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse blive fritaget for kravet om kørekort.
Stk. 2. Prøven varer i alt 6 timer. Prøven stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. Umiddelbart før svendeprøven begynder, trækker lærlingene lod mellem opgavesættene, der ikke må anvendes flere gange. Lærlingen skal udføre flere praktiske opgaver og løbende gøre mundtligt rede for det faglige grundlag for opgaveløsningen.
Stk. 3. Eksaminator og 2 skuemestre (censorer) overværer lodtrækningen og er til stede under hele prøven. Den endelige karakter findes som en samlet vurdering af lærlingens præstationer i den praktiske og mundtlige del af prøven.
Stk. 4. Prøvens grundelementer er:
Mål og krav til prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise at kompetencemålene for specialet er nået, ved at planlægge, gennemføre og mundtligt redegøre for fejlfinding, diagnose, reparation, justering og udskiftning på motorcyklers defekte og slidte dele.
Eksaminationsgrundlaget består af den udleverede opgavetekst for den praktiske prøve, udstyret og køretøjerne, hvorpå lærlingen har udført den praktiske prøve.
Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens individuelle og samlede præstation i besvarelsen af den praktiske og mundtlige del af prøven.
Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af opfyldelse kompetencemålene på specialet. Skolen fastsætter for specialet nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende generelle kriterier:
a) I den praktiske del af prøven vurderes lærlingens evne til at udarbejde løsninger og resultater, der lever op til gældende faglige standarder, krav og lovgivning, samt anvende anerkendte og gældende teorier, processer, metoder og procedurer i opgaveløsningen.
b) I den mundtlige del af prøven vurderes lærlingens evne til at gøre rede for, reflektere og argumentere for teorier, processer, metoder og procedurer, der er relevante for løsning af den praktiske del af prøven.
For at der kan udstedes skolebevis, skal alle fag være gennemført indtil det trin, som lærlingen afslutter uddannelsen med. Derudover skal lærlinge, der afslutter med trin 1, have opnået mindst karakteren 02 eller ”Bestået” i alle fag på hovedforløbet på trin 1. Lærlinge, der afslutter uddannelsen med et af de to specialer, trin 2, skal have opnået mindst karakteren 02 eller ”Bestået” i alle fag på hovedforløbet. Det gælder for alle lærlinge, at den afsluttende prøve på enten trin 1 eller trin 2 skal være bestået.
Stk. 2. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg hhv. et uddannelsesbevis til lærlinge, som afslutter med trin 1, jf. § 6, og et svendebrev til lærlinge, som afslutter uddannelsen med et af uddannelsens specialer, trin 2, jf. § 7 og § 8. Uddannelsesbeviserne og svendebrevene udstedes som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. For lærlinge, der afslutter med trin 1, påføres uddannelsesbeviset trinnet og karakteren for den afsluttende prøve, jf. § 6. For lærlinge, der afslutter med trin 2, påføres resultatet af svendeprøven, jf. § 7 eller § 8. På svendebrevet anføres det valgte speciale og svendeprøvekarakteren.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 251 af 2. marts 2023 om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever eller lærlinge, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever eller lærlinge finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 251 af 2. marts 2023 om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker anvendelse.
Stk. 4. Elever eller lærlinge, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Vicedirektør
/ Vibeke Overvad Jensen
Bilag 1
1. Kriterier for vurdering af, om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget i en funktion som reparatør i en periode svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse med regelmæssigt at udføre følgende reparationstekniske opgaver: |
---|
Justering, fejlsøgning, reparation og eftersyn på cykler, motorcykler eller knallert/scootere. |
Herudover skal eleven eller lærlingen i en vis udstrækning have arbejdet med kundebetjening og kundeservice. |
Specialet cykelmekaniker. |
12 måneder af elevens eller lærlingens 2 års relevante erhvervserfaring skal udgøres af Justering, fejlsøgning, reparation og eftersyn på cykler |
Specialet motorcykelmekaniker. |
12 måneder af elevens eller lærlingens 2 års relevante erhvervserfaring skal udgøres af Justering, fejlsøgning, reparation og eftersyn på motorcykler |
*) Note: Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervs- erfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse. |
2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever eller lærlinge
Kan anvende digitale teknologier og medier til faglig informationssøgning om kommunikation.
Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
Kan udføre enkle eftersyn på indvendige og udvendige transmissionssystemer på en cykel med faglig sikkerhed og brug af faglige anvisninger.
Kan udføre faglig sikker klargøring af en ny cykel til kunde med brug af faglige anvisninger og gældende lovgivning for udstyr og sikkerhed.
Kan udføre faglig sikker lapning af punkterede slanger samt udskiftning af dæk og slange på forskellige cykler, knallerter, scootere og motorcykler med brug af faglige anvisninger.
Kan udføre fagligt sikkert eftersyn på cykel-, knallert-, scooter- og motorcykelhjul med brug af faglige anvisninger.
Kan udføre faglig sikker udmåling og enkel fejlfinding på forskellige lysanlæg og elektriske systemer på knallerter, scootere og motorcykler ud fra faglige anvisninger, herunder udføre udmålinger med anvendelse af relevante testere og måleudstyr til diagnosticering, Ohms lov og viden om elektriske systemer.
Kan udføre faglig sikker adskillelse, enkel reparation og justering af en transmission samt udføre funktionstest i prøvebænk på knallert, scooter og motorcykel med brug af faglige anvisninger.
Kan tage ansvar for opgaveløsning i samarbejde med andre.
Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakterkrav:
Matematik på E-niveau, bestået.
Engelsk på F-niveau, bestået.
Stk. 5. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater”, jf. Arbejdstilsynets retningslinjer.
”Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring”, jf. Arbejdstilsynets regler.
Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret første- hjælp”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
Lærlingen kan anvende internationale kompetencer til at forstå sammenhænge og varetage arbejdsopgaver i forhold til et internationaliseret arbejdsmarked.
Lærlingen kan kontrollere, fejlfinde, justere og reparere mekaniske og hydrauliske bremser, bremsesystemer, aktiveringssystemer samt affjedringskomponenter og affjedringssystemer på en- eller flercylindrede køretøjer.
Lærlingen kan kontrollere samt udføre rationelt fejlfindingsforløb og reparation af transmissioner, transmissionssystemer og aktiveringssystemer på en- eller flercylindrede køretøjer.
Lærlingen kan opsætte samt tilrettelægge og udføre kontrol, rationelt fejlfindingsforløb og reparation på tændingssystemer og elektriske systemer, enkle elektroniske anlæg, lygter og ledningsnet på encylindrede køretøjer.
Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre fejlfindingsforløb og reparation på encylindrede køretøjer med brug af el-teknisk udstyr og digitale informationssystemer.
Lærlingen kan udføre fejlfinding, vedligehold og reparation af komponenter og systemer på elscootere og elmotorcykler, herunder håndtering af batterier, efter gældende regler og lovgivning.
Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre rationelt fejlfindingsforløb, indstilling og reparation af 2- og 4-taktsmotorer, indsprøjtningssystemer, udstødningssystemer og indsugningssystemer, herunder komponenter, på encylindrede køretøjer.
Lærlingen kan udmåle, kontrollere, fejlfinde og reparere stel, styretøj, hjul og dæk på encylindrede køretøjer, herunder udskifte eger og oprette hjul.
Lærlingen kan vælge materialer samt bearbejde, fremstille, vedligeholde og reparere med egnede materialer på alle køretøjernes dele.
Lærlingen kan kontrollere, tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation af bremser og bremsesystemer på flercylindrede motorcykler, med hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljømæssige krav.
Lærlingen kan opsætte, kontrollere, justere og reparere elektroniske affjedringskomponenter på flercy- lindrede motorcykler.
Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation af transmissioner og transmissionssystemer på flercylindrede motorcykler.
Lærlingen kan tilrettelægge og udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparation på tændingssystemer og elektriske systemer, elektroniske anlæg, lygter, ledningsnet og ledningsanlæg på flercylindrede motorcykler.
Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre fejlfindingsforløb og reparation på flercylindrede motorcykler med brug af el-teknisk udstyr og digitale informationssystemer.
Lærlingen kan kontrollere samt tilrettelægge og udføre rationelt fejlfindingsforløb, indstilling og reparation af 4-taktsmotorer, indsprøjtningssystemer, udstødningssystemer og indsugningssystemer, herunder komponenter, på flercylindrede motorcykler.
Lærlingen kan udføre systematisk fejlfindingsforløb og reparere stel, styretøj, lejer og forgaffel på flercylindrede motorcykler.
Lærlingen kan oprette sagsakter og dokumentere skader i takseringssystem.
Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.
Stk. 2. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 9-15 og nr. 32, gælder for alle lærlinge i hovedforløbet.
Stk. 3. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 1-8, gælder for specialet cykelmekaniker. Kompetencemålene i stk. 1, nr. 16-23, gælder for knallertmekaniker (trin 1). Kompetencemålene i stk. 1, nr. 23-31, gælder for specialet motorcykelmekaniker (trin 2).
c) Der gennemføres en samlet vurdering af lærlingens præstationer i den praktiske og mundtlige del samt inden for faglig kommunikation, dokumentation, service og kundebetjening, materialeforståelse samt miljø- og kvalitetsbevidsthed i forhold til den stillede opgave.
Relevant erhvervserfaring | Varighed | Afkortning af euv (skoleuger) | Afkortning af euv (oplæring måneder) |
---|---|---|---|
For cykelmekaniker: | |||
Erfaring i at anvende begreber fra branchen på engelsk mundtlig og skriftligt i forbindelse med læsning af reparationsvejledninger og lign. | 6 måneder | 1 | 1 |
Bearbejdning og arbejde med materialer som aluminium, magnesium, titanium, karbon og plast | 6 måneder | 1 | 1 |
---|---|---|---|
Fejlfinding, reparation og vedligehold af affjedring og styretøj, transmissioner og gear, bremser på cykler | 6 måneder | 2 | 3 |
Erfaringen skal være opnået inden for de seneste 5 år. | |||
Fejlfinding og reparation af elektriske anlæg og elektriske cykler | 6 måneder | 1 | 2 |
Erfaringen skal være opnået inden for de seneste to år. | |||
For trin 1, knallertmekaniker: | |||
Erfaring i at anvende begreber fra branchen på engelsk mundtlig og skriftligt i forbindelse med læsning af reparationsvejledninger og lign. | 1 år | 1 | 1 |
Bearbejdning og arbejde med materialer som aluminium, magnesium, titanium, karbon og plast | 1 år | 1 | 1,5 |
Enkle udmålings- og fejlfindingsopgaver på én-cylindrede motorer | 2 år | 1 | 1 |
Enkle kontrol og serviceopgaver på 2- og 4-taktmotorer | 2 år | 0,5 | 1 |
Udmåling, service og fejlfinding på stel, hjul, bremser og transmission på knallert/scooter | 2 år | 3 | 3 |
Fejlfinding og reparation af elektriske anlæg og elektrisk knallert/scooter/ elcykler | 2 år | 2,5 | 3 |
Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. |
3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever eller lærlinge
Uddannelse | Titel | Udd. kode | Afkortning af euv (skoleu ger) | Afkortning af euv (oplæring måneder) |
---|---|---|---|---|
For cykelmekaniker: | ||||
AMU | Transmissioner på cykler | 47106 | 0,2 | 0 |
AMU | Affjedring /styretøj på cykler | 47107 | 0,2 | 0 |
AMU | Bremsesystemer på cykler | 47109 | 0,2 | 0 |
---|---|---|---|---|
Kurset skal være afsluttet inden for de seneste ti år. | ||||
AMU | Reparation af el-cykler | 47110 | 0,2 | 0 |
AMU | Vedligehold og eftersyn af el-cykler | 48196 | 0,2 | 0 |
Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år. | ||||
Eud | Knallertmekaniker | 1260 | 4 | 3 |
Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. | ||||
For trin 1, knallertmekaniker: | ||||
AMU | Tændings- og indsprøjtningssystemer | 42503** | 0,2 | 0 |
AMU | Motorstyring-indsprøjtning, tænding og canbus | 47087** | 0,2 | 0 |
AMU | Motorcykel: motorstyring og sensorer | 48195 | 0,2 | 0 |
AMU | Reparation af ABS/ASR bremser | 47111** | 0,2 | 0 |
AMU | Reparation af plast scooter/motorcykel | 47086** | 0,2 | 0 |
AMU | Motorcykel: avanceret motorstyring, sikkerhedssyst. | 48194 | 0,2 | 0 |
Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år. | ||||
Eud | Cykelmontør | 1260 | 3 | 3,5 |
Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. |
Cykelmekaniker kan maksimalt afkortes efter tabel 2 og 3 med 8 skoleuger og 7 måneders oplæring. Trin 1, knallertmekaniker, kan maksimalt afkortes efter tabel 2 og 3 med 12,5 skoleuger og 15 måneders oplæring.
**AMU-mål er nedlagt, men giver fortsat mulighed for afkortning