I medfør af § 10, stk. 1, i lov nr. 871 af 21. juni 2022 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsættes:
Danmarks Eksport- og Investeringsfond administrerer de midler, der indskydes som egenkapital i Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med etableringen af en særlig accelerationsindsats til voksende danske virksomheder og til udenlandske virksomheder, som forventes at have en positiv effekt på dansk erhvervsliv.
Stk. 2. Kapitaltilførslen som følge af indsatsen beskrevet i stk. 1 udgør 1.029,0 mio. kr. i 2023, 685,0 mio. kr. i 2024, 1.143,0 mio. kr. i 2025 og 1.143,0 mio. kr. i 2026, jf. akt nr. 251 af 12. maj 2022.
Stk. 3. Endvidere administrerer Danmarks Eksport- og Investeringsfond de midler, der indskydes som egenkapital i Danmarks Eksport- og Investeringsfond til styrkelse af virksomheders adgang til blandt andet grøn venturefinansiering som følge af indgåelsen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024, hvor en del af den samlede indsats administreres under nærværende mandat for en særlig accelerationsindsats.
Stk. 4. Kapitaltilførslen som følge af indsatsen beskrevet i stk. 3 udgør yderligere 600,0 mio. kr. i 2025 og 600 mio. kr. i 2026, jf. Finansloven for 2025 § 08.33.12.10.
Stk. 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af midler under den særlige accelerationsindsats, jf. stk. 1 og stk. 3, sker i henhold til bestemmelserne i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt de for Danmarks Eksport- og Investeringsfond i øvrigt gældende regler og politikker med de ændringer og tilpasninger, der følger af denne bekendtgørelse.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan med midlerne foretage investeringer i og yde finansiering til hurtigt voksende vækstvirksomheder og virksomheder med et stort vækstpotentiale, med henblik på at fastholde og videreudvikle aktiviteter i Danmark samt tiltrække aktiviteter til Danmark.
Stk. 2. Ved investeringer og finansiering forstås særligt egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansiering.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan foretage investeringer og yde finansiering direkte såvel som indirekte gennem fonde.
Stk. 2. Ved indirekte investeringer og finansiering af virksomheder gennem fonde skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond sikre, at den pågældende fond har tilstrækkeligt fokus på målgruppen og instrumenterne for den særlige accelerationsindsats, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 3. Ved indirekte investeringer og finansiering af virksomheder gennem fonde skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond vurdere, at fonden skaber et tilstrækkeligt dansk samfundsmæssigt afkast, jf. lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds § 1, stk. 1.
Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds anvendelse af midlerne under accelerationsindsatsen som en del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 2. Midlerne under accelerationsindsatsen indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres.
Stk. 3. Danmarks Eksport- og investeringsfond skal løbende opgøre, hvilke investeringer og finansieringer der er foretaget under faciliteten.
Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, der vedrører anvendelsen af midlerne under accelerationsindsatsen.
Stk. 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds indtægter og udgifter, herunder administrationsomkostninger, vedrørende kapitalindskuddet indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds generelle forretning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. februar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1735 af 11. december 2023 om en særlig accelerationsindsats ophæves.
/ Julie Sonne