I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 1-3, § 12, § 13, § 14, § 15, stk. 1 og 3, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 3 og 4, § 35, § 45, § 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med kreaturer, der holdes som landbrugsdyr.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af kalve fra tredjelande.
Stk. 3. For den besætningsansvarlige i besætninger med malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder desuden reglerne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner.
Stk. 4. Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene.
Afkom af malkekvæg: en kalv eller et ungdyr, som har en malkeko som mor.
Ammetante: Ko, som bruges til diegivning af kalve, som er adskilt fra moderen.
Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.
Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang.
Kreaturer: En samlet betegnelse for kategorier af kvæg, herunder ko, kalv, tyr, herunder slagtetyr, kvie, herunder slagtekvie.
Kvæg: En samlet betegnelse for kreaturer af alle køn og aldersklasser.
Kødkvæg: Kvæg, som ikke er malkekvæg eller afkom af malkekvæg.
Malkekvæg: Kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion.
Slagtekvie: Hundyr på 6 måneder eller derover med en malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
Slagtekviekalv: Hundyr på op til 6 måneder med en malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
Tyr: Kvæg af hankøn.
Ungdyr:
a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, og som endnu ikke har kælvet (kvier) og som ikke opdrættes med henblik på slagtning, jf. litra c.
b) Tyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl.
c) Slagtekvie på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning.
Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.
Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.
Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal.
Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver tildelt.
Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at kreaturerne passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at kreaturerne kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så kreaturerne til enhver tid kan tilses nøje.
Den besætningsansvarlige, skal sørge for, alle kreaturer tilses mindst én gang dagligt. jf. dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs eller lignende Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt, jf. dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at opstaldede kalve tilses mindst to gange dagligt, og at kalve, der holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt.
Stk. 2. Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.
Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde kreaturer, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3. Disse optegnelser skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor kreaturer holdes, navnlig til konstruktion af bokse, inventar og udstyr som kreaturerne kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for kreaturerne og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
Rum og udstyr til fastgørelse af kreaturerne skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre kreaturerne skade.
Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, støjforhold, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kreaturerne.
Kreaturer, der holdes indendørs, må hverken holdes i permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde kreaturernes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig belysning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige belysning mellem kl. 9 og kl. 17.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for kreaturernes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte kreaturernes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
Hvis kreaturernes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare kreaturernes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
Kreaturer, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Kreaturerne skal desuden sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.
Kreaturer må ikke gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade. Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem kreaturerne.
Kreaturer må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte kreaturer smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.
Der må ikke holdes kreaturer, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade kreaturets sundhed eller velfærd.
Kreaturer må kun kastreres, hvis kreaturet er bedøvet, inden kastrationen foretages, og kastrationen skal altid foretages af en dyrlæge. Kreaturet skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.
Kalve kan kastreres ved anvendelse af en burdizzotang, hvis
det sker inden for dyrets første 4 leveuger,
dyrlægen forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret, og
dyret gives længerevarende smertebehandling.
Stk. 2. Foretages kastration efter kalvens første 4 leveuger, skal det ske kirurgisk, og dyret skal gives længerevarende smertebehandling.
Afhorning af kreaturer ved anvendelse af ætsende stoffer, gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.
Afhorning af kreaturer må kun foretages af en dyrlæge og kreaturet skal bedøves inden afhorningen foretages og der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling, jf. dog § 25.
Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af den besætningsansvarlige, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen. Der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.
Stk. 2. Afhorning af kalve under 3 måneder må kun ske når
der ved indgrebet kun anvendes el- eller gasopvarmede brændejern,
brændejernene kan opvarmes til mindst 600 grader C og kan holde denne temperatur under hele afhorningsprocessen,
el-opvarmede brændejern opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i stærkstrømslovgivningen,
hårene omkring hornanlægget er afklippet før brændingen, og såfremt hornanlægget er længere end ca. 1 cm, afskæres dette med en kniv umiddelbart før brændingen,
kalven fastholdes således, at hovedet ikke kan bevæges under brændingen,
brændingen foretages på et hornanlæg ad gangen og gennemføres uden afbrydelser så hurtigt som muligt og kan være tilendebragt inden for ca. 20 sekunder pr. hornanlæg. Der må ikke brændes flere gange på hvert hornanlæg,
brændejernet mellem brænding af hvert hornanlæg renses for slagger ved hjælp af en stålbørste, og
den, der betjener et elektrisk brændejern, er bekendt med bestemmelserne i el-lovgivningen om anvendelse og kontrol af elektrisk håndværktøj og kravene til beskyttelse mod indirekte berøring f.eks. ved anvendelse af fejlstrømsafbryder eller lignende.
Kreaturer må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn og skal altid foretages af en dyrlæge. Dyret skal bedøves, inden kuperingen foretages, og der skal efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.
Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på kreaturet, og påfører kreaturet elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.
Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre malkekvægs adfærd er ikke tilladt.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er det tilladt at anvende stødgivende elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på græs.
Halsbånd og remme skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på kreaturet og ikke på nogen måde skader dyret.
Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt.
Alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse. Anvendes enkeltbokse som sygebokse, finder bestemmelserne i § 46 anvendelse.
Stk. 2. Der skal i stalde med kalve altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.
Stk. 3. Ved alvorlig lidelse, eller hvis kalven ikke hurtigt bedres ved plejen nævnt i stk. 1, skal en dyrlæge straks tilkaldes.
Syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer.
På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser.
Stk. 2. Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.
Stk. 3. Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse, jf. dog § 86, stk. 4.
Stk. 4. Underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.
Stk. 2. § 33, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på ungdyr.
På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer.
Stk. 2. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.
På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i sygebokse.
Den, der vil aflive et kreatur, skal sikre sig, at kreaturet aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af kreaturer ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk. 1, i dyrevelfærdsloven.
Stk. 2. Aflivning, herunder slagtning, af kreaturer, må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.
Stk. 3. Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om kreaturer, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
Aflivning, herunder slagtning, af drægtige kreaturer i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor kreaturet aflives i besætningen, eller hvis kreaturet er blevet transporteret til slagteri i strid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 3. Nødslagtning i besætningen i medfør af stk. 2 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for kreaturet dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr.
Stk. 5. Når et drægtigt kreatur i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 4 nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang.
Dette afsnit finder anvendelse på alle kalve. For kalve, der er afkom af malkekvæg, gælder, ud over de generelle bestemmelser i afsnit III og de fælles bestemmelser i dette afsnit, endvidere reglerne i afsnit V, kapitel 18.
Kalve må ikke bindes.
Stk. 2. Flokvis opstaldede kalve kan dog bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres med mælk eller mælkeerstatning.
Stk. 3. Hvis der benyttes bindsler, må disse ikke skade kalvene, og de skal kontrolleres regelmæssigt og om fornødent tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt.
Stk. 4. Bindslet skal være udformet således, at enhver risiko for, at kalven kan blive kvalt eller komme til skade, undgås, og således, at kalven kan bevæge sig i overensstemmelse med § 41.
Staldene skal være indrettet således, at hver kalv kan lægge sig, hvile, rejse sig og foretage hudpleje uden besvær.
Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
Stk. 2. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte, som nødvendigt for at forhindre lugt, og for at forhindre at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at kalvene kommer til skade, og de skal være konstrueret således, at kalve, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Stk. 2. Gulvene skal være tilpasset kalvenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade.
Stk. 3. Lejearealet skal være bekvemt, rent, tørt og blødt og må ikke kunne skade kalvene.
Stk. 4. Der skal i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve på under to uger. Der bør endvidere i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve.
Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
Opstaldes kalve flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring.
Stk. 2. Opstaldning efter stk. 1 kræver, at der skal være et frit gulvareal på mindst:
1,5 m2 pr. kalv på under 150 kg levende vægt.
1,7 m2 pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt.
1,9 m2 pr. kalv på over 200 kg levende vægt.
Anbringes en kalv under otte uger i en enkeltboks, skal boksen være mindst 100 cm bred og 120 cm lang for kalve op til 60 kg og mindst 100 cm bred og 140 cm lang for kalve over 60 kg.
Stk. 2. Anbringes en kalv over otte uger i tilfælde af sygdom eller lignende, jf. § 31, stk. 2, i en enkeltboks, skal boksen være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over skulderkammen og mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den bageste del af tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.
Stk. 3. Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.
Bestemmelserne i §§ 44-46 finder ikke anvendelse på bedrifter med mindre end seks kalve og på ammekalve, der holdes hos moderen eller hos en ammetante.
Alle kalve skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.
Stk. 2. Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen inden for de første seks levetimer.
Stk. 3. For at sikre kalvenes velfærd, sundhed og vækst, samt for at opfylde deres adfærdsmæssige behov, skal foderet have et tilstrækkeligt indhold af jern til at sikre en gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l. Kalve på over to uger skal hver dag have et minimum af tørfoder med fordøjelige fibre, idet minimumsmængden gradvist øges fra 200 g til 500 g om dagen for kalve, der er fra to til 26 uger gamle.
Stk. 4. Kalvene må ikke forsynes med mundkurv.
Alle kalve skal fodres mindst to gange dagligt.
Stk. 2. Hvis kalvene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, skal hver kalv have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.
Kalve på over to uger skal til enhver tid have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
Kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af
pattespand, pattebar eller mælkeautomat,
narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller
løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar.
Stk. 2. I tilfælde som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
Kalve må ikke sondefodres, medmindre det er påkrævet for at behandle kalven mod sygdom.
For at kunne indføre kalve fra tredjelande til Danmark, skal dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at de mindst har fået en lige så god behandling som den, der er foreskrevet i direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af kalve.
Det er ikke tilladt at indgive malkekøer bovin somatotropin (BST).
Malkekøer må ikke bindes.
Stk. 2. Malkekøer kan dog bindes
i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malkekøerne fodres, eller
hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i forbindelse med malkning.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til kreaturer, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
Ammoniak (NH3): 20 ppm.
Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2. I stalde med mindre end én ædeplads pr. malkeko, med automatiske malkesystemer, eller hvor der foretages aften- eller natmalkning, skal der dog hele døgnet være mindst 25 lux på gangarealer.
Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m3 luft pr. malkeko for små racer og 25 m3 luft pr. malkeko for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan bevæge sig frit.
Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2. Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at køerne sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at køerne kan placere forbenene herpå, så længe køerne stadig kan sikres en naturlig ædestilling.
Stk. 3. En ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer.
Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen.
Stk. 2. Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.
Stk. 3. Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. malkeko.
Stk. 2. Sengebåse skal være indrettet således, at malkekoen kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, dog kun være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer.
Stk. 2. Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række, dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m for store racer.
Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer.
I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne dog kun være mindst 2,4 m for store racer.
Stk. 2. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,2 m for store racer i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet og 3,4 m for store racer i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet.
Stk. 3. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,6 m.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.
Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.
Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.
I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.
Stk. 4. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.
Stk. 5. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer.
Stk. 6. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.
Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko være mindst 5,0 m2 for små racer og 6,5 m2 for store racer.
I malkestalde skal der være en særskilt opsamlingsplads, hvor malkekøerne kan opholde sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. malkeko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.
Ved anvendelse af maskinmalkningsanlæg skal der foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt.
Automatiske malkningssystemer skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis systemet ikke fungerer.
Malkekøer med en dagsydelse på over 25 kg mælk skal malkes mindst to gange i døgnet.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse fra 10 uger før forventet kælvning.
Når afgræsning anvendes, må malkekøer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2. Ved ekstreme vejrsituationer skal malkekøer holdes på stald.
Stk. 3. I varme perioder skal alle malkekøer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4. Malkekøer skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Malkekøer skal have adgang til fuldfoder, grundfoder eller grovfoder i mindst 20 timer af døgnet. Dette gælder dog ikke ved goldning.
Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet.
Stk. 3. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet.
Stk. 4. Fodring kun med halm og vand ved goldning må ikke ske.
Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
Stk. 3. For at sikre opfyldelse af kravet i stk. 2 kan kravet i stk. 1 i perioder med mange nykælvere fraviges for de køer, der ikke har kælvet inden for de sidste 12 dage, dog således, at der højst må være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.
Stk. 4. Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres.
Stk. 2. Tilskudsfoderautomater må ikke hindre malkekøernes adgang til hvileareal.
Der skal være fri adgang til vand fra vandspejl.
Stk. 2. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop.
Stk. 3. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar.
Kloveftersyn på malkekøer skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler.
Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.
Stk. 2. Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke-smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.
Stk. 5. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Stk. 6. Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse.
Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer.
Stk. 2. Boksen skal være indrettet således, at kreaturet kan vende sig rundt.
Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige malkekøer skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.
Stk. 2. Ved særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbokse skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m2 for små racer og 4,0 m2 for store racer.
Stk. 3. Bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse skal være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer.
Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvningen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf. § 86, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis kalven har adgang til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen og malkekoen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.
Stk. 2. Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har vurderet, at malkekoens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
Stk. 3. Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malkekoen flyttes til et staldafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Ungdyr må ikke bindes.
Stk. 2. Ungdyr kan dog bindes
i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor ungdyrene fodres, eller
hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde ungdyret i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ungdyr.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til ungdyr, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
Ammoniak (NH3): 20 ppm.
Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2. I stalde med mindre end én ædeplads pr. ungdyr skal der dog hele døgnet være mindst 25 lux på gangarealer.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at ungdyrene kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2. Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. ungdyr.
Stk. 2. Sengebåse skal være indrettet således, at ungdyret kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at ungdyrene kan placere forbenene herpå, så længe ungdyrene stadig kan sikres en naturlig ædestilling.
Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr.
Ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.
Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst:
2,6 m2 for ungdyr under 200 kg.
3,2 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,8 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
4,4 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
5,0 m2 for ungdyr over 500 kg.
Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:
2,7 m2 for ungdyr under 200 kg.
3,4 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
4,2 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
4,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
5,4 m2 for ungdyr over 500 kg.
Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:
2,2 m2 for ungdyr under 200 kg.
2,7 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,3 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
4,3 m2 for ungdyr over 500 kg.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1,50 m for ungdyr under 150 kg.
1,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,15 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst:
1,40 m for ungdyr under 150 kg.
1,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,80 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,00 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,25 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst:
0,55 m for ungdyr under 150 kg.
0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
1,20 m for ungdyr over 600 kg.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:
2,15 m for ungdyr under 150 kg.
2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,75 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,10 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,40 m for ungdyr over 400 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1,65 m for ungdyr under 150 kg.
1,85 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,20 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
2,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,70 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,95 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
2,00 m for ungdyr under 150 kg.
2,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
2,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,25 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
3,25 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 4. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over 400 kg af små racer.
Stk. 5. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:
2,25 m for ungdyr under 150 kg.
2,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:
1,20 m for ungdyr under 150 kg.
1,30 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,45 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,65 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,10 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst:
1,10 m for ungdyr under 150 kg.
1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,30 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,20 m for ungdyr over 500 kg.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:
1,10 m for ungdyr under 150 kg.
1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
2,40 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1,65 m for ungdyr under 150 kg.
1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
3,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 3. Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
2,20 m for ungdyr under 150 kg.
2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
4,80 m for ungdyr over 600 kg.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
0,30 m for ungdyr under 100 kg.
0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
0,70 m for ungdyr over 550 kg.
Stk. 2. Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr.
Når afgræsning anvendes, må ungdyr først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2. Ved ekstreme vejrsituationer skal ungdyr holdes på stald.
Stk. 3. I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4. Ungdyr skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand.
Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.
Stk. 2. Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.
Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med kalve.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
Ammoniak (NH3): 20 ppm.
Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at kalvene kan placere forbenene herpå, så længe kalvene stadig kan sikres en naturlig ædestilling.
Kalve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. kalv.
Stk. 2. Sengebåse skal være indrettet således, at kalven kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.
Når kalve flyttes til en besætning med produktion af slagtekalve, skal der være et modtageafsnit for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1,50 m for kalve under 150 kg.
1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
1,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst:
1,40 m for kalve under 150 kg.
1,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
1,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst:
0,55 m for kalve under 150 kg.
0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:
2,15 m for kalve under 150 kg.
2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,75 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1,65 m for kalve under 150 kg.
1,85 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,20 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
2,00 m for kalve under 150 kg.
2,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 4. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:
2,25 m for kalve under 150 kg.
2,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,95 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 5. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
2,10 m for kalve under 150 kg.
2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:
1,20 m for kalve under 150 kg.
1,30 m for kalve mellem 150-200 kg.
1,45 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst:
1,10 m for kalve under 150 kg.
1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
1,30 m for kalve mellem 200-300 kg.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:
1,10 m for kalve under 150 kg.
1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1,65 m for kalve under 150 kg.
1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3. Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
2,20 m for kalve under 150 kg.
2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
0,30 m for kalve under 100 kg.
0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.
Når afgræsning anvendes, må kalve først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2. Ved ekstreme vejrsituationer skal kalve holdes på stald.
Stk. 3. I varme perioder skal alle kalve på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4. Kalve skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.
Stk. 2. Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.
Kødkvæg må ikke bindes.
Stk. 2. Kødkvæg kan dog bindes
i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor kødkvæget fodres, eller
hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde kødkvæget i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
overtræder §§ 3-4, §§ 6-7, § 8, stk. 1 eller 3, §§ 9-14, § 15, 1. pkt., §§ 16-18, § 19, stk. 1, §§ 20-27, § 28, stk. 1, §§ 29-36, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1 eller 3, § 40, stk. 1, 3 eller 4, §§ 41-42, § 43, stk. 1-3, eller stk. 4, 1. pkt., §§ 44-45, § 46, stk. 1-2 eller stk. 3, 1. pkt., §§ 48-52, § 54, § 55, stk. 1, §§ 56-62, § 63, stk. 1 eller 3, § 64, stk. 1-2, §§ 65-75, § 76, stk. 1, §§ 77-85, § 86, stk. 1-2, eller stk. 4-6, §§ 87 eller 88, § 89, stk. 1 eller 3, § 90, stk. 1, §§ 91-99, § 100, stk. 1, §§ 101-119, § 120, stk. 1, §§ 121-131, § 132, stk. 1, eller § 141, stk. 3, eller
undlader at hindre overtrædelse af § 37, stk. 3.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der indtil den 1. juli 2027 overtræder § 139, stk. 2 eller 3, eller § 140, stk. 2.
Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg ophæves.
For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i brug før den 1. juli 2010, herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er taget i brug til andet formål, finder §§ 60, 65 og 69, § 73, 1. og 2. pkt., § 95, § 99, §§ 119 og 123 først anvendelse fra den 1. juli 2034.
Stk. 2. For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i brug før den 1. juli 2010, finder §§ 59, §§ 67 og 68, §§ 70-72, §§ 106-109, og §§ 125-128 først anvendelse fra den 1. juli 2034.
For bygninger med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte periode er taget i brug til andet formål finder §§ 59, 60 og 65, §§ 67-72, § 73, 1. og 2. pkt., §§ 95 og 99, §§ 106-109, §§ 119 og 123 og §§ 125-128 først anvendelse fra den 1. juli 2032.
Bestemmelserne i § 67, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 106, stk. 1, og § 125, stk. 1, finder først anvendelse på bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i brug efter den 1. juli 2012, fra den 1. juli 2032, hvis
sengebåsene opfylder kravene i § 67, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 106, stk. 2, og § 125, stk. 2, og
bygningen er opført i forlængelse af en bygning, der anvendes til at holde dyr omfattet af bekendtgørelsen.
Hvis der på en bedrift med malkekvæg anvendes automatisk malkningssystem, finder § 79, stk. 2, først anvendelse på bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, fra den 1. juli 2029.
Bekendtgørelsens §§ 55-131 finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse på bygninger etableret på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. De bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
Stk. 3. Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig registrering af,
hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og
datoerne for opstaldning af flokken som følge af forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a-c, med angivelse af det konkrete forhold.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 28 finder anvendelse på opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. § 77 finder anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.
Bekendtgørelsens § 132 finder indtil den 1. januar 2035 ikke anvendelse på bygninger etableret på bedrifter med kødkvæg, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. januar 2025.
Stk. 2. De bindsler, som anvendes i bindestalden, skal give kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Det er i bygninger omfattet af § 139 indtil den 1. juli 2027 tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre opbundne kreaturers gødningsafsætning i bindestalde med malkekvæg eller afkom af malkekvæg.
Stk. 2. Det er i bygninger omfattet af § 140 indtil den 1. januar 2035 tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre opbundne kreaturers gødningsafsætning i bindestalde med kødkvæg.
Stk. 3. Spændingen i stødgivende elektriske aggregater omfattet af stk. 1 og 2 må ikke overstige 3.000 volt.
/ Eva Sneppen
Officielle noter
Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller lignende.
Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse.
Ædeplads: En plads ved foderbordet.
Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation.
2,95 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,30 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,65 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
3,80 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
4,00 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 6. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
2,10 m for ungdyr under 150 kg.
2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
3,15 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
3,50 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
3,60 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 7. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for ungdyr over 500 kg af små racer.
