I medfør af §§ 3 og 26 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, fastsættes:
Forsvarschefen, Generalauditøren, Hjemmeværnsledelsen, direktørerne for henholdsvis Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Farvandsvæsenet og Statens Konfektion samt Chefen for Regnskabssekretariatet bemyndiges til hver for sit område at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1-34, jf. dog stk. 3 samt tjenestemandslovens § 26, stk. 1, om kongeligt udnævnte.
_Stk. 2. Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste bemyndiges til inden for sit område at udnævne og afskedige civile tjenestemænd i lønramme 1-34, jf. dog stk. 3 samt tjenestemandslovens § 26, stk. 1, om kongeligt udnævnte. _
_Stk. 3. Uansøgt afsked af tjenestemænd, inden den pligtige afgangsalder er opnået, foretages af Forsvarsministeren, jf. dog tjenestemandslovens § 33, stk. 3, om prøveansatte. _
Forsvarschefen og Hjemmeværnsledelsen kan bemyndige underlagte chefer til at ansætte, udnævne og afskedige civilt personel i lønramme 1-24 samt militært personel på mellemlederniveau og manuelt niveau, jf. dog § 1, stk. 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
_Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 394 af 13. juli 1976 om udnævnelses- og afskedigelseskompetence vedrørende visse tjenestemænd under Forsvarsministeriet. _
Forsvarsministeriet, den 11. december 1990
Knud Enggaard
/ Else K. Sørensen
Officielle noter
Ingen