Ved kgl. Resolution af 2. April 1926 har Danmark ratificeret den paa den anden almindelige Samfærdsels- og Transitkonference i Geneve den 9. December 1923 vedtagne Konvention og Statut angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne.
Konventionen og Statutten er saalydende:
KONVENTION
Angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne. ---------------------------
Artikel 1.
De kontraherende Stater erklærer, at de antager vedføjede, paa den anden almindelige Samfærdsels- og Transitkonference, der sammentraadte i Geneve den 15. November 1923 vedtagne Statut angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne.
Denne Statut skal betragtes som en integrerende Del af nærværende Konvention. Derfor erklærer de paagældende Stater herved, at de antager de i Statutten indeholdte Forpligtelser og Aftaler i Overensstemmelse med dens Ordlyd og dens Betingelser.
Artikel 2.
Nærværende Konvention skal ikke i nogen Henseende gøre Indgreb i de Rettigheder og Forpligtelser, som hidrører fra Bestemmelserne i den i Versailles den 28. Juni 1919 undertegnede Fredstraktat, eller fra Bestemmelserne i andre tilsvarende Traktater, for saa vidt angaar de Magter, som har undertegnet disse Traktater eller er berettigede i Henhold til disse.
Artikel 3.
Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske, skal have denne Dags Dato og skal indtil den 31. Oktober 1921 staa aaben til Undertegnelse for enhver Stat, der var repræsenteret paa Konferencen i Geneve, for ethvert Medlem af Folkeforbundet og for enhver Stat, hvem Folkeforbundsraadet i den Hensigt har tilstillet et Eksemplar af nærværende Konvention.
Artikel 4.
Nærværende Konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal tilstilles Generalsekretæren for Folkeforbundet, som vil give alle Signatarstaterne eller senere tiltraadte Stater Underretning om Modtagelsen af de nævnte Instrumenter.
Artikel 5.
Fra 1. November 1924 kan enhver Stat, der var repræsenteret paa den i Art. 1 nævnte Konference, ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver Stat, hvem Folkeforbundsraadet i den Hensigt har tilstillet et Eksemplar af nærværende Konvention, tiltræde denne.
Denne Tiltrædelse skal foregaa ved Hjælp af et Instrument, som tilstilles Generalsekretæren for Folkeforbundet til Opbevaring i Sekretariatets Arkiv. Generalsekretæren skal straks give Signatarstaterne eller senere tiltraadte Stater Underretning om Deponeringen.
Artikel 6.
Nærværende Konvention træder først i Kraft, naar den er blevet ratificeret af fem Stater. Datoen for den Ikrafttræden skal være den 90. Dag efter, at Generalsekretæren for Folkeforbundet har modtaget den femte Ratifikation. Derefter vil nærværende Konvention træde i Kraft, for saa vidt angaar hver enkelt af Parterne, 90 Dage efter Modtagelsen af den paagældende Ratifikation eller af Tiltrædelsesmeddelelse.
I henhold til Art. 18 i Folkeforbundspagten skal Generalsekretæren indregistrere nærværende Konvention paa Dagen for dens Ikrafttræden.
Artikel 7.
Generalsekretæren for Folkeforbundet skal føre et særligt Register, som under behørig Hensyntagen til Art. 9 skal udvise, hvilke Parter der har undertegnet eller ratificeret, tiltraadt eller opsagt nærværende Konvention. Dette Register skal stedse staa aabent for Forbundets Medlemmer og skal offentliggøres saa ofte som muligt efter Raadets Anvisning.
Artikel 8.
Med Forbehold af de i nærværende Konventions Art. 2 indeholdte Bestemmelser, vil Konventionen kunne opsiges af en hvilkensomhelst af Parterne efter Udløbet af en Frist paa 5 Aar at regne fra den Dato, paa hvilken den traadte i Kraft for den paagældende Parts Vedkommende. Opsigelsen skal ske ved en til Generalsekretæren for Folkeforbundet rettet skriftlig Meddelelse. Genpart af denne Meddelelse skal straks ved Generalsekretærens Foranstaltning tilstilles alle de andre Parter med Underretning om paa hvilken Dato, den er blevet modtaget.
Opsigelsen faar Virkning eet Aar efter den Dato, paa hvilken Generalsekretæren har modtaget den, og skal kun have Gyldighed for saa vidt angaar den Stat, som har givet Meddelelse derom.
Artikel 9.
Enhver Stat, der har underskrevet nærværende Konvention eller senere tiltraadt samme, kan erklære enten ved Undertegnelsen eller ved Ratifikationen eller ved den senere Tiltrædelse, at den ved at antage nærværende Konvention ikke forpligter hverken det være sig alle eller enkelte af den Protektorater, Kolonier, Besiddelser eller oversøiske Landomraader, der staar under dens Suverænitet eller Højhedsret, og kan senere i Henhold til Art. 5 tiltræde den særskilt for en hvilkensomhelst af disse Protektorater, Kolonier, Besiddelser eller oversøiske Landomraader, der var udelukket ved den første Erklæring.
Opsigelse kan ligeledes ske særskilt for hvert Protektorat, Koloni, Besiddelse eller oversøiske Landomraade. Bestemmelserne i Art. 8 vil være at anvende ved denne Opsigelse.
Artikel 10.
Revision af nærværende Konvention kan forlanges til enhver Tid af en Trediedel af de kontraherende Stater. ------------------------
STATUT.
Artikel 1.
Alle Havne, der normalt befares af søgaaende Fartøjer og benyttes ved Handel paa Udlandet, skal, for saa vidt angaar nærværende Statut betragtes som Søhavne.
Artikel 2.
Under Forudsætning af Gensidighed og med det i Art. 8, 1ste Stk. ommeldte Forbehold forpligter hver af de kontraherende Stater sig til at sikre Fartøjer fra enhver anden kontraherende Stat Ligebehandling med dens egne Fartøjer eller en hvikensomhelst anden Stats Fartøjer i de vedkommende Stats Suverænitet eller Højhedsret underlagte Søhavne, for saa vidt angaar fri Adgang til Havnen, den Benyttelse of den fulde Nydelse af alle de Goder, som den med Hensyn til Skibsfart og Handel frembyder for Fartøjer, deres Ladninger og deres Passagerer.
Denne Ligebehandling skal gælde alle Lempelser og Goder af enhver Art, saasom Anvisning af Losse- og Ladeplads saavelsom med Hensyn til Afgifter af enhver Art, hvad enten de opkræves af eller for Regeringen, offentlige Myndigheder, Koncessionshavere eller Foretagender af enhver Art.
Artikel 3.
Bestemmelserne i den foregaaende Artikel begrænser ikke de kompetente Havnemyndigheders Frihed til at tage saadanne Forholdsregler, som de maatte anse for stemmende med god Ledelse af Havnen, forudsat at disse Forholdsregler er i Overensstemmelse med Ligebehandlingsgrundsætningen, saaledes som den er nærmere bestemt i Art. 2.
Artikel 4.
Alle Afgifter og Takster for Benyttelse af Søhavne skal paa behørig Maade være offentliggjort før deres Ikrafttræden.
Det samme skal gælde Politi- og Driftsreglementer.
I enhver Søhavn skal Havnemyndighederne drage Omsorg for, at der for alle interesserede haves Adgang til at gøre sig bekendt med et Eksemplar af de gældende Takster og Afgifter samt Politi- og Driftsreglementer.
Artikel 5.
Ved Fastsættelsen, Beregningen og Opkrævningen af Told og lignende Afgifter, Accise eller Forbrugsafgifter saavelsom andre Afgifter, der opkræves ved Ind- eller Udførsel af Varer i de de kontraherende Staters Suverænitet eller Højhedsret underlagte Søhavne, skal der ikke tages Hensyn til Fartøjets Flag, saaledes er der ikke til Skade for nogen af de kontraherende Staters Flag maa gøres nogen Forskel mellem dette Flag og den Stats Flag, hvis Suverænitet eller Højhedsret Havnen er underlagt, eller en hvilkensomhelst anden Stats Flag.
Artikel 6.
For at ikke den i Art. 2 hjemlede Ligebehandlingsgrundsætning skal blive gjort virkningsløs i Praksis ved Anvendelsen af andre Midler, hvorved der gøres Forskel med Hensyn til Behandlingen af en kontraherende Stats Fartøjer, som benytter de heromhandlede Havne, forpligter hver Stat sig til at anvende Bestemmelserne i Artiklerne 4, 20, 21 og 22 i Statutten til den i Geneve den 9. December 1923 undertegnede Konvention angaaende en mellemfolkelig Jernbaneordning, for saa vidt disse er anvendelige paa transport til og fra en Søhavn, hvad enten paagældende kontraherende Stat har tiltraadt eller ikke bemeldte Jernbanekonvention: De nævnte Artikler skal fortolkes i Overensstemmelse med Bestemmelser i fornævnte Konventions Undertegnelsesprotokol (se Bilaget). (* 1)
Artikel 7.
Medmindre der maatte foreligge særlige Grunde til Afvigelse, navnlig saadanne der skyldes geografiske, økonomiske eller tekniske Hensyn, maa de Toldafgifter, der opkræves i enhvilkensomhelst af de en kontraherende Stats Suverænitet eller Højhedsret underlagte Søhavne, ikke være højere end de, som opkræves ved samme Stats andre Toldgrænser af Varer af samme Art, med samme Oprindelsessted eller med samme Bestemmelsessted.
Hvis en kontraherende Stat af de ovennævnte særlige Grunde indrømmer særlige Toldlettelser paa andre Ind- og Udførselsruter, maa disse Lempelser ikke bruges til derved ubilligt at gøre Forskel paa Ind- eller Udførslen over de dens Suverænitet eller Højhedsret underlagte Søhavne.
Artikel 8.
Enhver kontraherende Stat forbeholder sig Adgang til efter forudgaaende diplomatisk Meddelelse midlertidigt at undtage fra den fornævnte Ligebehandling alle Fartøjer fra en Stat, som ikke paa effektiv Maade i en dens Suverænitet eller Højhedsret underlagt Søhavn anvender Bestemmelserne i nærværende Status paa den nævnte kontraherende Stats Fartøjer, deres Ladninger og deres Passagerer.
I Tilfælde af Anvendelse af den i foregaaende Stykke nævnte Forholdsregel skal saavel den Stat, der har taget Initiativet dertil, som den Stat, der er Genstand derfor, have Ret til at henvende sig til den permanente mellemfolkelige Domstol med et til Justitssekretæren rettet Andragende, og Domstolen skal da afgøre Sagen efter Reglerne for summarisk Rettergang.
Hver af de kontraherende Stater skal imidlertid have Ret til ved Undertegnelsen eller Ratifikationen af nærværende Konvention at erklære, at den giver Afkald paa Retten til at tage de i 1ste Stykke af nærværende Artikel nævnte Forholdsregler overfor alle de andre kontraherende Stater, som afgiver en tilsvarende Erklæring.
Artikel 9.
Nærværende Statut vedrører i ingen Henseende Kystfart.
Artikel 10.
Enhver kontraherende Stat forbeholder sig Ret til i sine Søhavne at ordne Bugseringstjenesten, som den finder det passende, forudsat at Bestemmelserne i Artiklerne 2 og 4 ikke derved krænkes.
Artikel 11.
Enhver kontraherende Stat forbeholder sig Retten til at organisere og administrere Lodstjenesten, som den finder det passende.
I Tilfælde af Lodstvang skal baade de Afgifter, der svares, og de Fordele, der ydes, være underkastede Bestemmelserne i Artiklerne 2 og 4, men enhver kontraherende Stat skal være beføjet til at undtage fra Lodstvangen de af dens Borgere, som besidder de nødvendige tekniske Kvalifikationer.
Artikel 12.
Enhver kontraherende Stat skal have Adgang til ved Undertegnelsen eller Ratifikationen af nærværende Konvention at erklære, ar den forbeholder sig Ret til i Overensstemmelse med sin egen Lovgivning og saa vidt mulig i Overensstemmelse med nærværende Statuts Grundsætninger at begrænse Transporten af Emigranter til Fartøjer, som den har givet særlig Autorisation som opfyldende den nævnte Lovgivnings Betingelser.
De saaledes til Transport af Emigranter autoriserede Fartøjer skal i alle Søhavne nyde alle nærværende Statuts Fordele.
Artikel 13.
Nærværende Statut omfatter alle Fartøjer, hvad enten de tilhører private Personer, offentlige Selskaber eller Staten.
Statutten finder dog aldrig Anvendelse paa Krigsfartøjer, Politi- eller Kontrolfartøjer eller i Almindelighed Fartøjer, som udøver en eller anden offentlig Myndighed, ej heller paa andre Fartøjer, der udelukkende anvendes af en Stats Sø-, Land- eller Luftkræfter.
Artikel 14.
Nærværende Statut vedrører paa ingen Maade Fiskefartøjer eller deres Fangst.
Artikel 15.
Naar en kontraherende Stat ved Traktat, Konvention eller Overenskomst har tilstaaet en anden Stat særlige Rettigheder inderfor en bestemt Zone i en af dens Søhavne for at lette Transitten af Varer eller Gennemrejsen af Personer til eller fra den nævnte Stats Territorium, kan ingen anden kontraherende Stat under Paaberaabelse af Bestemmelserne i nærværende Statut fordre lignende Rettigheder.
Enhver kontraherende Stat, som nyder saadanne særlige Rettigheder i en anden Stats Søhavne, hvad enten denne Stat er kontraherende eller ej, skal rette sig efter Bestemmelserne i nærværende Statut med Hensyn til dens Behandling af de Fartøjer, der anløber Zonen i Forretningsøjemed, disse Fartøjers Ladning og deres Passagerer.
Enhver kontraherende Stat, som tilstaar en ikke kontraherende Stat saadanne Rettigheder, er pligtig til som en af Betingelserne for Indrømmelsen at paalægge den Stat, som skal nyde disse Rettigheder, at følge Bestemmelserne i nærværende Statut med Hensyn til dens Behandling af de Fartøjer, som anløber Zonen i Forretningsøjemed, disse Fartøjers Ladning og deres Passagerer.
Artikel 16.
Enhver kontraherende Stat kan undtagelsesvis og for den kortest mulige Tid fravige Bestemmelser i Artiklerne 2-7 inkl. ved særlige eller almindelige Foranstaltninger, som den maatte blive nødsaget til at træffe i Tilfælde af alvorlige Begivenheder, der truer Statens Sikkerhed eller Landets Livsinteresser, dog saaledes at Statuttens Grundsætninger skal iagttages i det videst mulige Omfang.
Artikel 17.
Ingen af de kontraherende Stater skal ved nærværende Statut være forpligtet til at tillade Transit af Personer hvem Adgangen til dens Omraade er forment, eller af saadanne Varer, hvis Indførsel er forbudt, i begge Tilfælde enten af Sundhedshensyn eller af Hensyn til den offentlige Sikkerhed eller som Forsigtighedsregel mod Dyre- eller Plantesygdomme. Bortset fra Transitbefordring skal ved denne Statut ingen af de kontraherende Stater være forpligtet til at tillade Befordring af Personer, hvem Adgangen til dens Omraade er forbudt ved de nationale Love, eller af saadanne Varer, hvis Ind- eller Udførsel er forbudt ved disse Love.
Enhver kontraherende Stat skal have Ret til at tage de Forholdsregler, der er nødvendige med Hensyn til Befordringen af farlige Varer o.l., saavelsom almindelige Politiforholdsregler, herunder Kontrollen med Emigranter, der kommer ind paa eller forlader dens Territorier, idet man er enig om, at saadanne Forholdsregler ikke maa tilsigte at indføre Bestemmelser, der strider mod nærværende Statuts Grundsætninger.
Ejheller skal nogen Bestemmelse i nærværende Statut kunne gøre Indgreb i de Forholdsregler, som nogen af de kontraherende Stater træffer eller maatte blive nødt til at træffe i Henhold til de almindelige mellemfolkelige Konventioner, som den har underskrevet, eller som den senere maatte underskrive, særlig Konventioner indgaaede under Folkeforbundets Auspicier vedrørende Handel med Kvinder og Børn, vedrørende Transit, Udførsel eller Indførsel af visse Varer, saasom Opium eller andre skadelige Droguer, Vaaben eller Fiskeriprodukter, eller almindelige Konventioner, som maatte have til Formaal at hindre enhver Krænkelse af den industrielle, litterære eller kunstneriske Ejendomsret, eller som maatte tage Sigte paa falske Varemærker, urigtig Oprindelsesangivelse eller andre Former for illoyal Konkurrence.
Artikel 18.
Nærværende Statut fastsætter ikke krigsførendes eller neutrales Rettigheder eller Pligter i Krigstid. Dog skal den vedblive at gælde i Krigstid i den Udstrækning, som er forenelig med disse Rettigheder og Pligter.
Artikel 19.
De kontraherende Stater forpligter sig til i de den 9. December 1923 ikraftværende Konventioner, som maatte være i Strid med nærværende Statuts Bestemmelser, at indføre, saasnart Forholdene tillader det, eller senest paa det Tidspunkt disse Konventioner udløber, alle de Ændringer, der maatte være nødvendige for at bringe dem i Samklang med ovennævnte Bestemmelser, og som de geografiske, økonomiske og tekniske Forhold i de Lande eller Egne, som omfattes af disse Konventioner, maatte tillade.
Det samme gælder Koncessioner givne før den 9. December 1923 paa hel eller delvis Drift af Søhavne.
Artikel 20.
Nærværende Statut hjemler ikke Inddragelse af ikraftværende, større Lettelser, tilstaaede Driften af Søhavne under Forhold, der er forenelige med nærværende Statuts Grundsætninge. Den forbyder ligesaalidt at indrømme saadanne Lettelser i Fremtiden.
Artikel 21.
Uden at foregribe Klausulen i Art. 8, 2det Stykke, skal Meningsforskel, der maatte opstaa mellem kontraherende Stater med Hensyn til Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Statut, ordnes paa følgende Maade:
Hvis Striden ikke kan bilægges enten direkte mellem Parterne eller ved ethvert andet mindeligt Middel, kan Parterne, førend de bringer Sagen for Voldgift eller Domstol, forelægge Stridsspørgsmaalet til Udtalelse for det Organ, Folkeforbundet har oprettet som raadgivende og teknisk Organ for Forbundsmedlemmerne med Hensyn til Samfærdsels- og Transitspørgsmaal. I paatrængende Tilfælde skal en foreløbig Tilkendegivelse kunne anbefale enhver midlertidig Forholdsregel til at gengive den mellemfolkelige Trafik de Lettelser, den havde forud for den Handling eller Kendsgerning, der har givet Anledning til Uoverensstemmelsen.
Hvis Striden ikke kan afgøres ved en af de Fremgangsmaader, der er angivet i forrige Stykke, skal de kontraherende Stater forelægge deres Tvist for en Voldgift, medmindre de ved særlig Overenskomst har bestemt eller maatte bestemme sig til at bringe Sagen for den permanente mellemfolkelige Domstol.
Artikel 22.
Hvis Sagen indbringes for den permanente mellemfolkelige Domstol, skal den behandles og afgøres efter de i Art. 27 i nævnte Domstols Statutter fastsatte Regler.
I Tilfælde af Voldgift skal hver Part, medmindre Parterne bestemmer anderledes, udnævne en Voldgiftsmand, medens det tredie Medlem af Voldgiftsdomstolen skal udvælges af Voldgiftsmændene eller, i Fald disse ikke kan blive enige, af Folkeforbundsraadet blandt de Assessorer for Samfærdsels- og Transitsager, der omtales i Art. 27 i den permanente mellemfolkelige Domstols Statutter. I dette sidste Tilfælde skal det tredie Medlem udpeges i Henhold til Bestemmelserne i næstsidste Stykke i Art. 4 og første Stykke i Art. 5 i Forbundspagten.
Voldgiftsdomstolen dømmer paa det Grundlag, som Parterne er blevet enige om. Naar Parterne ikke er blevet enige om et saadant Grundlag, skal Domstolen, hvis Afgørelse skal være eenstemmig, selv fastsætte dette efter Undersøgelse af Parternes Paastande. I Tilfælde af, at Enstemmighed ikke opnaas, afgør Folkeforbundsraadet Sagen, saaledes som anført i forrige Stykke. Dersom Grundlaget ikke fastsætter Procesreglerne, skal Domstolen selv fastsætte disse.
Under Voldgiftsproceduren forpligter Parterne sig til, medmindre Grundlaget bestemmer anderledes, at indbringe for den permanente mellemfolkelige Domstol ethvert Spørgsmaal vedrørende mellemfolkelig Ret eller vedrørende nærværende Statuts juridiske Fortolkning, hvis foreløbige Løsning Voldgiftsdomstolen efter en af Parternes Begæring erklærer at være nødvendig for en Afgørelse af Striden.
Artikel 23.
Det er en Selvfølge, at nærværende Statut ikke skal forstaas saaledes, at den paa nogen Maade griber ind i de indbyrdes Rettigheder og Forpligtelser, der eksisterer mellem Territorier, som udgør Dele af eller er stillet under Protektion af en og samme suveræne Stat, uanset om disse Territorier hver for sig er kontraherende Stater eller ej.
Artikel 24.
Intet i de foregaaende Artikler skal kunne fortolkes saaledes, at det paa nogen Maade gør Indgreb i en kontraherende Stats Rettigheder eller Forpligtelser som Medlem af Folkeforbundet.
UNDERTEGNELSESPROTOKOL
TIL Konventionen angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne.
Idet undertegnede, behørigt bemyndigede, skrider til Undertegnelse af de idag afsluttede Konvention angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne, er de blevet enige om følgende:
Denne Protokol skal have samme Kraft, Betydning og Varighed, som den denne Dag vedtagne Statut og skal betragtes som en integrerende Del af samme.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Danmarks Ratifikation af den nævnte Konvention under 27. April 1926 deponeredes i Folkeforbundets Sekretariat, ved hvilken Lejlighed Danmark har taget det udtrykkelige Forbehold, at Grønland ikke omfattes af Konventionen.
Ministeriet for offentlige Arbejder, den 23. Juni 1926.
J. Friis-Skotte.
F.H.V. Bentsen.
Officielle noter
(* 1) Bilaget er udeladt. Se i Stedet Bekendtgørelse af 23. Juni 1926 om Danmarks Ratifikation af den paa den anden almindelige Samfærdsels- og Transitkonference i Geneve den 9. December 1923 vedtagne Konvention og Statut angaaende en mellemfolkelig Jernbaneordning.
Ministeriet for offentlige Arbejder, den 23. Juni 1926.
J. Friis-Skotte.
F.H.V. Bentsen.
(* 1) Bilaget er udeladt. Se i Stedet Bekendtgørelse af 23. Juni 1926 om Danmarks Ratifikation af den paa den anden almindelige Samfærdsels- og Transitkonference i Geneve den 9. December 1923 vedtagne Konvention og Statut angaaende en mellemfolkelig Jernbaneordning.
