I medfør af § 8, stk. 1, § 12 og § 13 i lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved lov nr. 326 af 11. april 2012, lov nr. 920 af 18. september 2012 og lov nr. 1398 af 23. december 2012, og efter samråd med social-, børne- og integrationsministeren og efter forhandling med undervisningsministeren, fastsættes:
Bopælskravet beregnes på grundlag af oplysninger om personens bopæl eller fast opholdssted i henhold til CPR. Er bopælskravet ikke opfyldt i en hel måned, optjenes delvis ret for den pågældende måned for de dage, hvor bopælskravet er opfyldt. For flere måneder med delvis ret sammenlægges de dage, hvor bopælskravet er opfyldt, og 30 dage giver en måneds ret.
Stk. 2. For personer, der i CPR er registreret som forsvundne, jf. lov om Det Centrale Personregister § 6, stk. 5, indgår bopæl frem til datoen for kommunalbestyrelsens afgørelse i de fremtidige beregninger af, om bopælskravet er opfyldt for den efterlevende forældremyndighedsindehaver, hvis der i øvrigt er ret til udbetaling af ydelse. Der optjenes ikke ret til børne- og ungeydelse efter datoen for kommunalbestyrelsens afgørelse.
Stk. 3. For personer, der er registreret som afgået ved døden, indgår bopæl frem til datoen for dødsdagen i henhold til dødsattest i de fremtidige beregninger af, om bopælskravet er opfyldt for den efterlevende forældremyndighedsindehaver, hvis der i øvrigt er ret til udbetaling af ydelse. Der optjenes ikke ret til børne- og ungeydelse efter datoen for dødsdagen i henhold til dødsattest.
Beskæftigelseskravet er for lønmodtagere opfyldt ved 39 timers beskæftigelse om måneden. Timer ud over 39 timer på en måned kan ikke overføres til en efterfølgende måned eller et efterfølgende år.
Stk. 2. For søfarende, der er omfattet af reglerne om indberetning af sødage, jf. lov om et indkomstregister § 3, stk. 1, er beskæftigelseskravet opfyldt ved beskæftigelse i 7,4 sødage om måneden. Sødage ud over 7,4 dage på en måned kan ikke overføres til en efterfølgende måned eller et efterfølgende år. Ved blandet beskæftigelse som lønmodtager i en måned medregnes sødage i opgørelsen af løntimer, idet en sødag indgår med 39 timer divideret med 7,4.
Stk. 3. Opfylder lønmodtageren ikke beskæftigelseskravet for lønmodtagere, kan beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende medregnes ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende medregnes med den halve timeværdi.
Stk. 4. Goder, der gives som led i et ansættelsesforhold m.v., og som er B-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2, eller § 44, kan ved dokumentation for de anvendte timer og ansættelsesforholdet indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet ved henvendelse til Udbetaling Danmark.
Stk. 5. Vederlag for udført arbejde til personer, som hverken kan anses som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende (honorarmodtagere), kan mod dokumentation for de anvendte timer medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Fra og med 2012 opgøres beskæftigelsen på baggrund af oplysninger om løntimer og sødage, der er indberettet af arbejdsgiver til SKATs indkomstregister i forbindelse med vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold m.v., der er A-indkomst for modtageren efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2, samt indkomst under barsel.
For årene 2008-2011 opgøres beskæftigelsen på baggrund af månedligt indberettede indkomstoplysninger af arbejdsgiver til SKATs indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Den månedlige beskæftigelse opgøres i antal løntimer ved at dele indkomsten med en fast timeløn. Indtil det fyldte 18. år udgør den faste timeløn 45 kr. for 2008 og 50 kr. for årene 2009-2011. Fra og med det fyldte 18. år udgør den faste timeløn 95 kr. for årene 2008 og 2009 og 100 kr. for 2010 og 2011.
Stk. 3. Ved beregningen af beskæftigelsen for den i stk. 1 nævnte periode indgår oplysninger om indkomst, der indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og indkomst, der ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, når den anses for værende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder indkomst under barsel. For goder, som er B-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2, eller § 44, gælder dog § 2, stk. 4.
For årene 2002-2007 opgøres beskæftigelsen på baggrund af årligt indberettede indkomstoplysninger af arbejdsgiver til SKAT.
Stk. 2. Den årlige beskæftigelse opgøres i antal løntimer ved at dele indkomsten med en fast timeløn. Indtil det fyldte 18. år udgør den faste timeløn 40 kr. for årene 2002-2005 og 45 kr. for årene 2006 og 2007. Fra og med det fyldte 18. år udgør den faste timeløn 75 kr. for 2002, 80 kr. for 2003 og 2004, 85 kr. for 2005 og 2006 og 90 kr. for 2007. Antallet af løntimer deles herefter med 39 timer, hvorefter antallet af måneder, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt, kan lægges til grund.
Stk. 3. Ved beregningen af beskæftigelsen for den i stk. 1 nævnte periode indgår oplysninger om indkomst, der indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og indkomst, der ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, når den anses for værende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder indkomst under barsel. For goder, som er B-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2, eller § 44, gælder dog § 2, stk. 4.
Fra og med 2008 opgøres beskæftigelsen for personer, der beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, efter §§ 3 og 4.
Stk. 2. For årene 2004-2007 opgøres beskæftigelsen for personer, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, på baggrund af den foreliggende årsopgørelse. Den månedlige beskæftigelse beregnes efter § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 3. For 2002 og 2003 kan ydelsesmodtagere, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, anmode Udbetaling Danmark om at udbetale børne- og ungeydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Udbetalingen er betinget af, at ydelsesmodtageren dokumenterer den optjente ret for perioden. Den månedlige beskæftigelse beregnes efter § 5, stk. 2 og 3.
For at opfylde beskæftigelseskravet for selvstændigt erhvervsdrivende skal den selvstændigt erhvervsdrivende kunne dokumentere at have udøvet selvstændig virksomhed i mindst 80 timer om måneden. Timer ud over 80 timer på en måned kan ikke overføres til en efterfølgende måned eller et efterfølgende år.
Stk. 2. Opfylder den selvstændigt erhvervsdrivende ikke beskæftigelseskravet for selvstændige, kan beskæftigelse som lønmodtager medregnes ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Beskæftigelse som lønmodtager medregnes med den dobbelte timeværdi.
Stk. 3. Sker der overførsel af virksomhedens resultat til en medarbejdende ægtefælle, eller sker der en friere fordeling heraf mellem ægtefællerne efter kildeskattelovens § 25 A, skal den medarbejdende ægtefælle opfylde beskæftigelseskravet og dokumentere beskæftigelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Vederlag for udført arbejde til personer, som hverken kan anses som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende (honorarmodtagere), kan mod dokumentation for de anvendte timer medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Perioder med bopæl eller beskæftigelse i riget uden for Danmark skal indgå ved beregningen af optjeningsprincippet i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 7. §§ 1, 2, 7 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved denne beregning i det omfang, at kravene i disse bestemmelser kan opfyldes ved bopæl eller beskæftigelse i riget uden for Danmark. Når der i disse bestemmelser indgår oplysninger eller registre, som alene vedrører Danmark, skal Udbetaling Danmark i stedet benytte tilsvarende oplysninger eller registre i riget uden for Danmark, hvis det er muligt. Goder, der gives som led i et ansættelsesforhold m.v. i riget uden for Danmark, kan ved dokumentation for de anvendte timer og ansættelsesforholdet indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
For børn i privat familiepleje, jf. lov om social service § 78, hvor Udbetaling Danmark har truffet beslutning om at udbetale ydelsen til plejefamilien efter lov om en børne- og ungeydelse § 4, stk. 5, er kravet om bopæl eller beskæftigelse i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 7, opfyldt uanset forældrenes faktiske bopæl og beskæftigelse i Danmark.
For forældreløse børn omfattet af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 4, stk. 2, er kravet om bopæl og beskæftigelse i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 7, opfyldt uanset forældrenes faktiske bopæl og beskæftigelse i Danmark.
Optjeningsprincippet i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 7, gælder ikke for pensionister, der er berettiget til familieydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 67, 2. led.
Optjeningsprincippet i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 7, gælder ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9 b, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 3.
I tilfælde omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder forordningens artikel 6 om sammenlægning af perioder anvendelse.
For personer, der i CPR er registreret som forsvundne, jf. lov om Det Centrale Personregister § 6, stk. 5, indgår beskæftigelse frem til datoen for registreringen i de fremtidige beregninger af, om beskæftigelseskravet er opfyldt for den efterlevende forældremyndighedsindehaver, hvis der i øvrigt er ret til udbetaling af ydelse. Der optjenes ikke ret til børne- og ungeydelse efter datoen for registreringen, medmindre vedkommende efterfølgende dokumenterer beskæftigelse i Danmark.
Stk. 2. For personer, der er registreret som afgået ved døden, indgår beskæftigelse frem til datoen for dødsdagen i henhold til dødsattest i de fremtidige beregninger af, om beskæftigelseskravet er opfyldt for den efterlevende forældremyndighedsindehaver, hvis der i øvrigt er ret til udbetaling af ydelse. Der optjenes ikke ret til børne- og ungeydelse efter datoen for dødsdagen i henhold til dødsattest.
Den, der optjener rettigheder, kan mod forevisning af dokumentation til Udbetaling Danmark få omgjort en beregning om beskæftigelses- eller bopælsperioden.
Stk. 2. Hvis der sker korrektioner i de indberettede oplysninger efter, at en beregning af beskæftigelses- eller bopælskravet er foretaget, foretager Udbetaling Danmark automatisk en omberegning.
Stk. 3. Hvis beregningen efter stk. 1 eller 2 fører til, at udbetalingsprocenten er faldet, tager Udbetaling Danmark stilling til, hvorvidt der er grundlag for et tilbagebetalingskrav, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk. 5. Et eventuelt tilbagebetalingskrav gennemføres, hvis det er muligt, ved modregning i næste periodes udbetaling, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 11, stk. 2.
Stk. 4. Hvis beregningen efter stk. 1 eller 2 fører til, at udbetalingsprocenten er steget, skal Udbetaling Danmark udbetale det skyldige beløb i forbindelse med næste periodes udbetaling. Henvender ydelsesmodtageren sig til Udbetaling Danmark inden næste periodes udbetaling, skal det skyldige beløb dog udbetales straks.
Betingelsen om skattepligt i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.
Betingelsen om ophold her i landet i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 2, gælder ikke for børn af personer, der efter overenskomst med andre stater, Færøerne eller Grønland er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er en betingelse for anvendelsen af 1. pkt., at barnet opholder sig i det land, hvor modtageren af børne- og ungeydelsen er hjemmehørende. Reglerne i lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse på børn af personer som omhandlet i 1. pkt.
Personer, der opfylder betingelserne i lov om en børne- og ungeydelse § 2, kan ikke opnå børne- og ungeydelse, hvis de efter en overenskomst med en anden stat er omfattet af denne stats lovgivning om social sikring.
SKAT leverer oplysninger til Udbetaling Danmark én gang i kvartalet om indkomstforhold hos modtagere af børne- og ungeydelsen og deres eventuelle ægtefæller. Udbetaling Danmark kan herudover særskilt indhente de pågældende oplysninger hos SKAT til brug for påbegyndelsen af en udbetaling.
Udbetaling Danmark beregner kvartalsvis, om der skal foretages nedsættelse af børne- og ungeydelse på baggrund af de nyeste oplysninger leveret af SKAT, jf. § 19, 1. pkt. Ved påbegyndelsen af en ny udbetaling benytter Udbetaling Danmark de særskilt indhentede oplysninger, jf. § 19, 2. pkt., til kvartalsvis at beregne, om der skal foretages nedsættelse af børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark giver modtagere af børne- og ungeydelsen besked om størrelsen på kommende udbetalinger af børne- og ungeydelsen, når størrelsen på disse udbetalinger ændrer sig på grund af ændringer i modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomst.
Udbetaling Danmark foretager den endelige nedsættelse af et års børne- og ungeydelse, når SKAT leverer indkomstoplysningerne fra årsopgørelsen. Udbetaling Danmark foretager efterfølgende regulering, hvis SKAT leverer oplysninger om, at der er sket efterfølgende ændringer i årsopgørelsen.
Afgår et barn, for hvilket der er udbetalt børne- eller ungeydelse, ved døden, opkræves eventuel skyldig børne- og ungeydelse, som fremkommer ved den endelige regulering på baggrund af modtagerens og eventuel ægtefælles årsopgørelse, ikke. Hvis en endelig efterregulering af udbetalt børne- og ungeydelse for det afdøde barn for året inden barnets dødsår, foreligger efter datoen for barnets død, opkræves et eventuelt skyldigt beløb ikke.
Børne- og ungeydelsen nedsættes med det beregnede beløb, jf. §§ 20 og 22, inden der kan foretages anden modregning i ydelsen.
Hvis en institution, jf. § 27, stk. 1, eller en skole, jf. § 27, stk. 2, der har løbende kontakt med et barn under 18 år, får oplysning om, at barnet opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, skal institutionens eller skolens leder give meddelelse herom til Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal ikke gives, hvis institutionen eller skolen har oplysninger om, at der er tale om et ophold i forbindelse med sygdomsbehandling eller et kortvarigt ferieophold eller lignende, og der ikke er tale om ulovligt skolefravær.
Stk. 3. Meddelelse efter stk. 1 skal ikke gives, hvis en skole har oplysninger om, at barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, og der ikke er tale om ulovligt skolefravær.
Hvis en institution, jf. § 27, stk. 1, eller en skole, jf. § 27, stk. 2, der har løbende kontakt med et barn under 18 år, i en uge ikke har haft kontakt med barnet og ikke har oplysninger om årsagen hertil, skal institutionens eller skolens leder straks give meddelelse herom til Udbetaling Danmark, såfremt den manglende kontakt kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet.
Institutioner, der skal give meddelelse til Udbetaling Danmark efter §§ 25 og 26, er daginstitutioner, der drives efter dagtilbudslovens §§ 19 eller 52.
Stk. 2. Skoler, der skal give meddelelse til Udbetaling Danmark efter §§ 25 og 26, er:
statsskoler,
folkeskoler,
ungdomsskoler, herunder ungdomskostskoler,
produktionsskoler,
anmeldte frie grundskoler,
godkendte efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomshøjskoler,
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser),
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse,
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
professionshøjskoler med udbud af gymnasiale uddannelser.
Det påhviler den, der modtager børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, at underrette Udbetaling Danmark om forandringer i sine forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af ydelsen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1431 af 23. december 2012 om børne- og ungeydelsen.
/ Søren Schou
